menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Åge Christensen har spurgt:
Hvad er sammenhængen mellem vand og magnetisme? Hvorfor kan en pilekvist tiltrækkes af vand, og hvordan kan en magnet på tilløbsrøret mindske dannelse af kedelsten?
Finn Jensen, adjunkt på Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet og repræsentant for Dansk Magnetisk Forening, svarer:
Vand er ganske svagt diamagnetisk, hvilket betyder, at det frastødes af magnetisme. Det stik modsatte er jo tilfælde med jern, der er paramagnetisk og tiltrækkes af magnetisme.
Jern tiltrækkes jo både af en magnetisk nordpol og en magnetisk sydpol, mens vand vil frastødes af begge. Det betyder, at vand kan svæve, hvis det udsættes for en tilstrækkeligt højt magnetisk felt.
Da vand er ganske svagt diamagnetisk, så skal der altså være et felt på omkring 10 T, førend vand svæver. Det er et meget højt magnetisk felt. Jordens eget magnetfelt er til sammenligning på 30-50 µT, og de stærkeste permanente magneter, der findes, er på 1,4 T.
I en næsten friktionsløs opstilling kan en kraftig magnet bruges til at skubbe vand med, hvilket kan ses i denne video:
En pilekvist kan ikke bruges til at finde vand med - og slet ikke i forhold til magnetisme. At nogle kan finde vand med pilekvist er mere et udtryk for operatørens evne til at aflæse geologi kombineret med rent gætværk.
Ingen videnskabelige forsøg har vist, at pilekviste eller ståltråde kan bruges til at finde vand med. Der kræves langt mere omfattende udstyr, hvis vand skal findes ved at bruge magnetisme.
Det danske firma SkyTEM bruger magnetisme til at finde vand med. SkyTem laver en magnetisk puls fra en ramme, der er udspændt under en helikopter, og samler svaret på denne puls og fortolker dette ved at afdække geologiske forhold og bestemme ledningsevnen i jorden. Det kan bruges til at komme med videnskabelige, kvalificerede bud på, hvor der findes vand i undergrunden. Vand kan findes med magnetisme, bare ikke ved hjælp af en pilekvist.
Magneter har absolut ingen indflydelse på kalkdannelse eller kedelsten. Som med pilekvisten er det er udtryk for, at de ’mystiske’ magneter, der tilsyneladende kan overføre usynlige kræfter, tillægges alle (u)mulige egenskaber.
Magneter har ingen indflydelse på kalk, de mindsker heller ikke benzinforbruget eller forbedrer rødvin (desværre, jeg melder mig ellers frivillig som smagstester til sidstnævnte), som også er fænomener, som diverse personer prøver at sælge magneter til. Det eneste som magneter i den forbindelse gavner, er sælgerens bankkonto.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Det er forkert, når artiklen helt afviser, at magneter kan "afkalke" vand. Jeg kendte prof. Asger Lindegaard Ansersen på DTU, og han gav en skudsikker forklaring på, at det virker for visse typer vand.
Jeg citerer her Bolius: "I 2 notater fra 14.11.1989 og 09.02.1990 skriver professor Asger Lindegaard-Andersen, Laboratoriet for Teknisk Fysik på Danmarks Tekniske Højskole, at det er muligt, at en magnetisk kalkspalter kan påvirke udskillelsen af kalk i hårdt vand, så kalkbelægninger kan forhindres, hvis vandet er tilpas jernholdigt."
Kalken fjernes naturligvis ikke, men i stedet for at udskilles på vandvarmernes overflade dannes der frie kalkpartikler, der så skylles videre i systemet og ender i kloakken (eller i kaffen!)
Der blev også udarbejdet en rapport om emnet. Den beskrev virkemåden og angav hvilke typer vand, der blev påvirket.
En spole over jorden genererer en strøm i jordlagene. Henfald af denne strøm afhænger af den elektriske modstand i laget. Derved kan der skelnes mellem lerlag, der har stor elektrisk ledningsevne (lermienralerne har ladede overflader) og sand/gruslag, der har lille elektrisk ledningsevne.
Vandindholdet i lerlag er i almindelighed lidt større end i sand/gruslag, men i lerlagene er der mange, meget små porer (µm), hvorfor vandhastigheder er meget små (mm - cm/år) og vandindvinding fra lerlag er derfor umuligt.
I sand/gruslag er vandhastigheder på 10 - 1000 m/år almindelige - lige det man leder efter til vandforsyning.
Man kan sige, at lag med stor elektrisk ledningsevne har lille hydraulisk ledningsevne og vice versa. Det er denne korrelation, der gør TEM-undersøgelser værdifulde.
Lerlagenes mægtighed og udstrækning fortæller til gengæld om deres evne til at beskytte dybereliggende grundvandsmagasiner mod forurening.
At der ikke findes nisser?
Mit kendskab til nisser er begrænset, - jeg spørger mine børnebørn.
Om måling af vand og grus: Jeg var engang med til noget, der vist hed "geoelectric".
Det skulle undersøges, om der kunne udvindes grus.
Vi sendte en strøm gennem jorden mellem to elektroder, vel med 200 m afstand.
Så målte vi spændingen i en række punkter langs forbindelseslinjen.
Og et computerprogram viste hvor dybt gruslaget lå. - Gætter på, det også kunne indikere vandindholdet.
Svar på:
Bare rolig Christoffer, julemanden blev "reddet" i 1897:
Wikipedia: Yes, Virginia, there is a Santa Claus.
Kilde: “Yes, Virginia, There is a Santa Claus”.
Eight-year-old Virginia O’Hanlon wrote a letter to the editor of New York’s Sun, and the quick response was printed as an unsigned editorial Sept. 21, 1897. The work of veteran newsman Francis Pharcellus Church has since become history’s most reprinted newspaper editorial, appearing in part or whole in dozens of languages in books, movies, and other editorials, and on posters and stamps.
Emnet har været diskuteret tidligere:
https://ing.dk/artikel/spoerg-laeserne-hvo...
Det burde ikke være svært at undersøge metoder til at undgå at kalken sætter sig fast i kedler:
1 hårdhedsgrad svarer til 10 mg CaO/l
Hårdheden er omkring 20 i de områder i landet med højest hårdhed.
20 hårdhedsgrader svarer til 200 mg CaO/l eller 357 mg CaCO3/l.
Da næten al kalken udfældes ved nogle minutters kogning, vil man kunne veje virkningen på en almindelig køkkenvægt efter ca. 20 kogninger.
Selvfølgelig fjernes kalken ikke, men om man kan opnå, at kalken danner partikler uden at sætte sig på betaloverfladen er andre nok klogere på.
Kunne processen ligne: På Vandværker fjernes jern ved iltning og derefter sandfiltrering, hvor jernhydroxid fælder som coatning på sandskornene (okker). Hvis opholdstiden mellem iltning og filtrering er for lang, kan jernet fældes som små partikler i vandet og smutte gennem sandfiltret - og ud til forbrugerne. (sandfiltret er reelt ikke et filter. Det er blot en kasse med sand med en stor overflade, som vandet ledes igennem)
Jeg startede som nybagt ingeniør i et lille rådgivende firma, hvor man ind imellem havde brug for at finde en nedgravet vandledning. Hertil brugte man en pilekvist. Da jeg luftede min skepsis, fik jeg selv lov at prøve.
"Pilekvisten" var et stykke kraftigt ståltråd, der var formgivet som et "Y". Jeg blev instrueret i hvordan man skal holde på den, og blev så sendt henover gårdspladsen, så jeg ville krydse en vandledning, som jeg iøvrigt intet kendte til i forvejen.
På et givet sted gav "pilekvisten" det forventede udslag. Den dykkede en smule, men klart følbart. Min ældre kollega bekræftede, at det var på det sted, hvor ledningen lå.
Således har jeg oplevet at metoden virker til et eller andet. Men jeg vil ikke påtage mig at give en naturvidenskabelig forklaring.
Det er blevet undersøgt videnskabeligt; hedder også kvistgang (se kilder):
Citat: "...
Kvistgang er meget udbredt [3] på trods af at de fleste videnskabelige test er negative. [4] [5] En enkelt test i følgende kilde viste dog at 1/3 af kvistgængerne fandt det ønskede i en dobbeltblind test. [6] Om det er statistisk signifikant vides ikke.
...
James Randis bog fra 1982, Flim-Flam!, tilegner 19 sider til omfattende dobbelt-blind teste udført i Italien, som viser at kvistgang resulterer i, hvad man kan forvente ved ren tilfældighed.
...
I slutningen af 1990 indrømmede Thames Water Authority i London, der har ansvaret for vandet i Themsen, at de havde benyttet en vandsøger (kaldt dowser på engelsk) med en pilekvist til at lokalisere lækager, der dagligt førte til et tab på tusindvis af liter vand fra vandledningerne. Det kom der ingen brugbare resultater ud af, og de få gange, hvor vandsøgere har været villige til at deltage i kontrollerede videnskabelige forsøg, har de ikke opnået bedre resultater end ved helt vilkårligt gætteri. [11]
...
På et område på 50 x 50 meter blev sneen rodet op, så man ikke kunne se, hvor der lå nogen begravet. En soldat blev så gravet ned i en hule under to meter sne. Fire vinkelsøgere med lang erfaring – tre fra Norges Røde Kors – og to soldatgrupper med nogle timers oplæring, skulle så hver for sig prøve at finde den nedgravede...Testen gav ingen træf overhovedet. [13]
...
I 2006 var det dog klart, at dem, der i dag står fagligt ansvarlige for redningsmetoderne i Norges Røde Kors hjælpekorps, blankt afviser kvistgang. [17]
..."
Wikipedia: Dowsing (engelsk for kvistgang):
Citat: "...
Kassel 1991 study
A 1990 double-blind study[62][63][64] was undertaken in Kassel, Germany, under the direction of the Gesellschaft zur Wissenschaftlichen Untersuchung von Parawissenschaften (Society for the Scientific Investigation of the Parasciences). James Randi offered a US$10,000 prize to any successful dowser. The three-day test of some 30 dowsers involved plastic pipes through which water flow could be controlled and directed. The pipes were buried 50 centimeters (19.7 in) under a level field, the position of each marked on the surface with a colored strip. The dowsers had to tell whether water was running through each pipe. All the dowsers signed a statement agreeing this was a fair test of their abilities and that they expected a 100 percent success rate. However, the results were no better than chance, thus no one was awarded the prize.
...
Betz 1990 study
In a 1987–88 study in Munich by Hans-Dieter Betz and other scientists, 500 dowsers were initially tested for their skill, and the experimenters selected the best 43 among them for further tests. Water was pumped through a pipe on the ground floor of a two-storey barn. Before each test, the pipe was moved in a direction perpendicular to the water flow. On the upper floor, each dowser was asked to determine the position of the pipe. Over two years, the dowsers performed 843 such tests and, of the 43 pre-selected and extensively tested candidates, at least 37 showed no dowsing ability. The results from the remaining 6 were said to be better than chance, resulting in the experimenters' conclusion that some dowsers "in particular tasks, showed an extraordinarily high rate of success, which can scarcely if at all be explained as due to chance ... a real core of dowser-phenomena can be regarded as empirically proven."[65]
Five years after the Munich study was published, Jim T. Enright, a professor of physiology who emphasised correct data analysis procedure, contended that the study's results are merely consistent with statistical fluctuations and not significant. He believed the experiments provided "the most convincing disproof imaginable that dowsers can do what they claim",[66] stating that the data analysis was "special, unconventional and customized". Replacing it with "more ordinary analyses",[67] he noted that the best dowser was on average 4 millimeters (0.16 in) out of 10 meters (32.81 ft) closer to a mid-line guess, an advantage of 0.04%, and that the five other "good" dowsers were on average farther than a mid-line guess.
...
A report in The Guardian on the subject of British water company employees using dowsing, including from Anglian and Severn Trent, noted that "The disclosure has prompted calls for the regulator to stop companies passing the cost of a discredited medieval practice on to their customers. Ofwat said any firm failing to meet its commitments to customers faced a financial penalty." Anglian Water also attested to "the effectiveness of dowsing rods".[39] A similar report from the BBC noted "All the companies emphasised they do not encourage the use of divining rods nor issue them to engineers, and said modern methods such as drones and listening devices were preferred."[38]
..."
Hans Jørgen: Vandledningen er vel af jern? - Så hvis din ståltråd var magnetisk (det sker tit), så er der vel en LILLE chance for, at så stor en mængde jern kan påvirke ståltråden mærkbart? - Men jeg tvivler!
Var ansat ved et VVS-firma, hvor det blev brugt succesfuldt (i 1980'erne, så lang tid før ler.dk), og jeg selv blev 'oplært' i det til brug når der skulle findes umarkerede rør i mark/haver hvor der skulle grenes til. Mangler stadig videnskabelig forklaring.
Og en test udført efter en holdbar protokol vil du nok heller ikke komme med!
For nogle år siden var jeg i en dialog med en opfinder af en Gør-noget-ved-Kalk-i-Vand-Magnet-Anordning så elkedler, kaffemaskiner m.v. ikke tilkalker, og der spurgte jeg om de havde lavet en bitte test. Det havde de ikke.
Testen:
1: Køb to køkkenbords the elkedel vandvarmere til ca. 200 kr. stykket.
2: Flyd vand i kedlerne fra samme vandværk med hård vand.
3: Den ene kedel med ubehandlet vand, den anden med vand fra et rør hvor Gør-noget-ved-Kalk-i-Vand-Magnet-Anordningen er monteret.
4: Bring vandet i kog i de to elkedler.
5: Tøm dem.
6: Gentag punkt 2 til 5, 200 gange.
7: Tag et billede af de to vandkedler à la https://www.bolius.dk/husstande-har-markan...
8: Bliv rig hvis den ene elkedel er kalkfri.
Budget:
2 stk. 2 littes vandkedler: 400 kr.
El: 0,46 kr ved kogning af 2 litter * 200 * 2: ~ 200
0.4 m3 vand ~ :40 kr.
I alt ca. 640 kr.
Har man 2 13 A eludtag kan testen udføres på 30 - 40 timer inkl. evt. afkølingstid
https://w0.dk/~chlor/maale/
skal være 0,8 m3 vand: 2 litter * 200 test * 2 kedler.
Uagtet at jeg også grundet et stoppet lokum har fundet et kloak dæksel under pløjelaget midt på en mark ved hjælp af to metal bøjler fra klædeskabet, er jeg også skeptisk overfor denne metode, det kan være at ens intuition og reptil hjerne simpelthen spiller dig et puds!
Her vil jeg så påpege at magnetisk afkalker slet ikke er ment som anordning til at fjerne kalk i vandet, den er til at forhindre at kalken sætter sig i jernrør, vandvarmere etc. - og til det virker anordningen rimeligt godt: i vores hus, som har jernrør og har haft magnetisk afkalker i min 40 år, er der under 0,5mm kalk aflejret i rørene.
Huset er fra 1965 og rør er ikke skiftet ud - eller væsentligt ændret - indtil 2000 hvor vi overtog det fra ham som byggede det.
Hvad sker der så med den kalk som ikke bliver aflejret i rør og kedler ?
Den følger givetvis med vandet ud og dermed vil den aflejre sig EFTER den har forladt vandhanen.
Og DH'en hvor du bor?
Vandproblemer på Fredensborg Golfbane blev afhjulpet via fund af gamle, afbrudte drænrør af ler - ved hjælp af to stykker ståltråd bøjet i en 90 graders vinkel og holdt let i hænderne. Når de svinger ud til siderne passerer man vandledningen.
Metoden er endda så fintfølende, at man kan markere, hvor trådene begynder at bevæge sig og igen når de er svinget helt ud - afstanden mellem markeringerne svarer ca. til den dybde, som ledningen ligger i!
Der er fundet rigtig mange drænrør (af ler eller plast) med denne metode, så det er ikke et spørgsmål om jern, men hvad så?
Ikke alle kan lære det, men jeg har personligt påvist såvel kloakledninger som el-kabler med metoden. Når det drejer sig om kabler krydser trådene ind over hinanden i stedet for at gå ud til siderne.
Måske er der ingen videnskabelig forklaring, men at afvise metoden er for let, når den rent faktisk virker.
Nu svarer fagmanden med henvisning til magnetiske kræfter. Det svarer lidt til dengang, der var en videnskabsmand, som blankt afviste, at det nogensinde kunne komme på tale at flyve. Det gjorde han med baggrund i studier af luftens overfladespænding. I dag ved vi, at der er andre kræfter på spil i lufthavet. Det ville klæde videnskaben, hvis man ikke på forhånd udelukkede andre kræfter. Fornyligt har jeg læst en artikel, der viser, at planter kommunikerer, og at celler kommunikerer. Man kan vel ikke helt afvise, at et træ (som fx pil) har en indbygget mekanisme, som sætter det i stand til at detektere, hvor det er smartest at lade roden gro henad for at finde vand. Vi kender ganske vidst ikke mekanismen endnu, men vi kan heller ikke udelukke at den eksisterer. Vi ved ikke, hvad vi ikke ved.
For at bringe lidt nyt ind i debatten: Hvad er der sket med de stakkels jordstråler siden de var moderne i 70'er 80'erne? Skal man stadig sætte sin seng efter hvor de er værst?
Den metode har jeg også brugt. 2 stk ståltråd bøjes og balanceres i hænderne. Når jeg gik over gårdspladsen kunne det tydeligt mærkes når jeg gik over en vandledning.
Er denne tråd pludselig blevet tåbernes indtogsmarch !
Eller mindst. Men du bør kun konsultere een person, for ellers er der intet sted at sætte den.
Med hensyn til pilekviste og bøjet jern, er det helt sikkert mere personen end værktøjet der måske fornemmer noget. Jeg er rimeligt skeptisk til den slags, men vil ikke afvise at nogle kan fornemme noget. At de så snakker om energi i stedet for effekt er undskyldeligt. Energi kan ikke mærkes, jeg har aldrig kunnet føle forskel på en liter vand eller benzin.
Det ligger i smagen ...
jf. det lokale vandværk er vandet "Temmeligt hårdt" med en dH på 12-18.
Mon ikke Ingeniøren gav forklaringen med denne afsløring i 1986.
Det burde du ellers: benzin er lettere end vand så den liter som er lettest er benzin.
Det er ikke pilekvisten som "mærker" at der er vand, det gør personen som går med den - pilekvisten er kun en viser - på samme måde som når en viser i et viserinstrument slår ud af ændringen i strømmen i spolen som viseren sidder på. Det er derfor at det er ligegyldigt om man bruger pilekvist, ståltråd, kobbertråd, sugerør eller lign.
Jeg har ingen rationel forklaring på fenomænet men vi kan antage at kroppen er et forholdsvis følsomt instrument som påvirkes af forsk. eksterne kilder, at man ikke har fundet hvad der sker kan skyldes at man ikke har ledt - det er trods alt af begrænset værdi nu om dage: vand er noget som kommer ud af vandhanen og vandrør er indtegnet på kort som alle har adgang til, desuden kan jernrør findes på baggrund af magnetisme, andre metalrør på samme måde som kabler og kunststofrør med sporisotoper.
Dermed er pilekvisten reduceret til at være en sjov ting til hobbybrug, i hvert fald på vores breddegrader, andre steder finder folk fortsat vand med en pilekvist uden at spekulere i hvorfor det virker.
Svar på:
Hvad kunne tænke dig at blive "underholdt" med? Tro mig når jeg skriver, at det også "lever" i bedste velgående i oplyste Danmark. Der bliver betalt for jordstråle-opmålinger og "jordstråleafbøjning". Nogle yder endda den "service" at komme tilbage år efter år for at finjustere "jordstråleafbøjningsanordningen":
[pseudovidenskab start:]
Wikipedia har ikke artikler om linjerne eller nettet. Jeg ønsker dig god skeptisk vind: Lav fx denne Google-søgning efter information om Curry, Hartmann, Benker, Peyré linjerne (nogle udvalgte "jordstråler").
Wikipedia: Ley line Citat "...Since the 1960s, members of the Earth Mysteries movement and other esoteric traditions have commonly believed that such ley lines demarcate "earth energies" and serve as guides for alien spacecraft. Archaeologists and scientists regard ley lines as an example of pseudo-archaeology and pseudo-science..."
Wikipedia: Radionics (også kendt som radiesthesia) Citat: "...Electromagnetic therapy (EMT) — also called the Abrams Method and (from the 1940s) radionics[1] — is a form of alternative medicine that claims disease can be diagnosed and treated by applying electromagnetic radiation (EMR), such as radio waves, to the body from an electrically powered device.[2]...Several systematic reviews have shown radionics is no more effective than placebo and falls into the category of pseudoscience.[7]..."
radionic.co.uk: Radionic Association. Professional body and training resource for radionic practitioners.
dowsinghub.co.uk: Dowsinghub, Repository For Dowsing Knowledge.
Kvistgang kan svare på "alt": The History Of Dowsing: Citat: "...Other uses include detecting different forms of energy, healing and seeking answers to questions or trying to ascertain the future...The historical records of Greece refer to dowsing and the art was widely practiced on the Island of Crete, as early as 400 BC..."
10. aug 2011, tv2east.dk: Svin blev glade, da de slap fra jordstråler. Med en indsats mod jordstråler er det lykkedes en landmand fra Lolland at få ro i svinestalden. Det fortæller DR Sjælland Citat: "...Svineavler Jens Christian Brædder fik hjælp af en lille boks med viklet kobbertråd, som angiveligt leder jordstråler væk fra stalden ....Han placerede en stribe af jordstråle-effekterne udenfor på stalden, og grisene holdt op med at slås...Hos Videnscenter for Svineproduktion vil man dog ikke anbefale landbruget at benytte sig af jordstråle-effekter for at fremme dyrevelfærden i de danske stalde. - Strålerne kan nemlig ikke måles objektivt, og virkningen derfor heller ikke dokumenteres, siger afdelingsleder i Fødevarer og Landbrug, Niels-Peder Nielsen til DR Sjælland...."
1 marts 2008, skeptica.dk: Da dødsstrålerne kom til Danmark, del 3, backup: Citat: "...Heldigvis er der også foretaget eksperimenter med ordentlig kontrol, og her er man blevet belønnet med resultater, der taler et klart og tydeligt sprog. Tv-seerne kunne overvære et af disse eksperimenter i „Truslen fra jorden”, den udsendelse, der for alvor satte gang i danskernes interesse for jordstråler...Det siger sig selv, at mindst to af opmålingerne måtte være forkerte. I videnskabelig praksis plejer sådan et udfald at skabe en stærk mistillid til den teori, der bliver afprøvet. Men det blev der ikke sagt noget om i udsendelsen. De modstridende målinger fik lov at tale for sig selv, og tv-seerne måtte drage deres egne konklusioner...[anden test:]...Som en afslutning på begge forsøgsrækker, blev søgerne bedt om at vurdere de forhold, de havde arbejdet under. Alle udtrykte tilfredshed; der var ingen indvendinger af nogen art. Tilfredsheden svandt uden tvivl noget ind, da det samlede resultat blev kendt. Søgernes opgivelser blev behandlet ved hjælp af edb, og det viste sig, at der ikke var større overensstemmelse mellem strålebanerne end der ville være, hvis søgerne havde gået omkring og gættet helt tilfældigt. Set fra en videnskabelig synsvinkel er jordstrålerne hermed diskvalificeret..."
Wikipedia: Geomancy Citat: "...The word "geomancy", from Late Greek geōmanteía,[2] translates literally to "foresight by earth"; it is a calque translation of the Arabic term ‛ilm al-raml, or the "science of the sand". Earlier Greek renditions of this word borrowed the Arabic word raml ("sand") directly, rendering it as rhamplion or rabolion. Other Arabic names for geomancy include khatt al-raml and darb al-raml.[3]:14–15..."
[pseudovidenskab end.]
Apropos pseudovidenskab:
I den (meget) britiske podcast The Infinite Monkey Cage fik partikelfysikeren Brian Cox spørgsmålet:
Q: [...] the question then is, where is the clear dividing line between real science and pseudo-science?
A: [uden et sekunds tøven] I would say, at the door of the physics department
/Bo (der som psykolog jo så står klart på den forkerte side af professor Cox' dør :-) )
På den anden side så anerkender moderne medicin Placeboeffekten (folk som får det bedre selv om de får placebo) uden i øvrigt at kunne forklare mekanismen bag og magnetisk stråling som bliver brugt i moderne medicin som vigtig diagnoseværktøj som kaldes en MR scanner.
Pseudovidenskab brugt i videnskabligt øjemed Bøv, det er fremtiden!
Hvis du tager lidt tilbage i tiden så kan vi se radioaktivitet brugt som pseudovidenskab (mirakelkur mod alt: radium) med tragiske konsekvenser, til nu hvor man bruger det til at behandle kræft.
Svar på:
Hej Maciej
Kan du ikke indse hvor tåbeligt det er?:
Først "opfinder" og sælger man "jordstråler" som kan "påvises" via Placeboeffekten.
Så "opfinder" og sælger "jordstråleafbøjningsanordninger" der virker via Placeboeffekten.
Fup/selvbedrag behandlet via fup/selvbedrag?
Vil du ikke føle dig snydt hvis du har betalt for det?
(På den anden side sælges der også antirynkecreme.... 20. aug. 2014, dr.dk: Rynkecreme giver ikke færre rynker end fugtighedscreme. Antirynkecremer gør ikke huden yngre end en helt almindelig fugtighedscreme, viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk. )
( Tidligere blev der solgt mange andre "snake oils" )
Hvis folk føler de får noget ud af det - som i at de problemer de har er reduceret eller væk - så er det ligegyldigt om det er sket af placeboeffkten eller af reelle tiltag.
Vi kan diskutere det etiske i det men på den anden side så vil der ikke være nogen placeboeffekt hvis folk ikke troede på at det der bliver gjort virker.
Efter samme model kan vi sige at en psykolog ikke laver noget for han taler kun med dig, det kunne lige så godt være en ven eller familliemedlem man talte med og ændringerne er kun målbare på personens psykiske velbefindende hvilket er umuligt at måle.
For ca. 30 år siden undersøgte jeg søgning efter vand med pilekviste og 90 graders bøjet ståltråd - og konklusionen var indteressant. Andre personer fik ikke udslag med pilekvist og ståltråd selvom alle forhold var ens - det måtte altså have noget at gøre med personen.
Jeg tog to ca. 1,5m lange udtørrede bambuspinde og holdte dem parrallelt lodret - en i hver hånd , og passerede et vandområde med kendt udslag, og de to pinde krydsede hinanden over mit hoved. Jeg gentog forsøget samtidigt med både ståltråd og bambuspind og både tråd og pind viste udslag som forventet.
Min konklusion var, at ioner i jorden påvirker kroppens væskestrømme/væsketryk således, at underarmen drejer tilstrækkeligt til, at ståltråd, pilekvist og bambuspind viser denne påvirkning, og som ellers ikke kan ses.
Ved at passere under en højspændingskabel fik jeg samme udslag.
Jeg holder med både dem, der er for og imod. - På den måde kommer jeg sandheden nærmest. (;-)
Jeg prøver at holde mig neutral, jeg kan ikke selv få bøjede ståltråde til at virke efter hensigten, de kan godt give et udslag men langt fra det jeg forsøger at lokalisere, der virker metaldetektoren og en 1x1m coil noget bedre hvis det er metallisk.
Til gengæld har jeg set dem i brug flere gange af en rendegraverfører, der var ansat i samme firma som jeg var, han havde dem altid med i førerhuset.
Engang skulle vi fritlægge et større stålrør der løber fra limfjorden og ind til aalborg portland, men ingen vidste helt præcis hvor det var så planen var at grave en 20-25m rende på tværs at røret. Han gik flere ture frem og tilbage og på skrå med ståltrådene i hænderne og indenfor ca 1m hver gang krydsede stråltrådene og han sagde så "det er hér".
Inden hullet var gravet større end 2x2m ramte han røret med skovlen.
Om det har nogen som helst indflydelse at røret har lagt der i rigtig mange år og måske er svagt magnetisk, det er jeg ikke klog nok til at udtale mig om, men jeg har set ham ramme plet flere gange på både elkabler og større vandledninger. Tilfældigt eller ej, jeg aner det ikke. Statestikken kan vel bøjes til det man selv tror på.
På det indledende spørgsmål: Hvordan kan en pilekvist tiltrækkes af vand? Er der refereret en del undersøgelser med blindtest - og de viser alle, at pilekvisten er ikke duer. Og metoden får heller ikke mange lovord med i debatten.
Men der er 2 andre emner, (som i mine øjne ikke behøver at have en døjt med det første at gøre) der hurtigt dukkede op:
At finde rør med bukket ståltråd
At undgå, at kalk fra drikkevandet udfældes i el-kedlen.
Jeg synes, der beskrives rimeligt ædruelige observationer, men der er ikke refereret til kontrollerede undersøgelser om emnerne, selv om det burde være en smal sag at lave.