Spørg Fagfolket: Hvordan kan lys både være synligt og usynligt?

Illustration: BackyardProductions / Bigstock

Vores læser Torben Etzerodt har spurgt:

Hvis lys er usynligt, hvorfor kan jeg så se lyset fra det, som lyset rammer?

Anders Thorseth, fysiker og projektleder på DTU Fotonik, svarer:

Lys er det medium, vi bruger til at se med, så det kan virke uintuitivt at sige, at det er usynligt. Men faktisk har lys nogle egenskaber, der gør, at det nogle gange kan virke som om, det er usynligt.

For at forstå det må vi træde et skridt tilbage:

For at vi skal kunne se et bestemt objekt, skal noget lys bevæge sig fra en lyskilde gennem luft, glas, vand, etc. og måske reflekteres af et eller flere materialer for til sidst at ramme objektet - og så bevæge sig i en lige linje til øjet.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan kan en projektor vise sort tekst på en hvid skærm?

Tåge er tilfældigt spredt lys

Jo mere lyset bliver forstyrret på sin sidste vej mellem objekt og øje, jo mindre tydeligt kan vi se objektet. Det er her klart, at det eneste lys, der er synligt for os, er det lys, der rammer vores øjne. Alt andet lys er usynligt for os.

En egenskab, der er særligt for lys, er, at det kan gennemtrænge nogle materialer næsten uden at blive påvirket eller påvirke materialet. Vi siger, at materialet er transparent. Luft er sådan et materiale, et andet er vinduesglas.

Hvis luften ikke var så transparent, som den er, ville vi gå rundt i en konstant mørk tåge. Tåge er netop et eksempel på, at lyset i stedet for at bevæge sig lige frem spredes tilfældigt af små vandråber i luften.

Det er den spredning, som gør, at man i tåge pludselig ser lys som stråler fra biler og gadelamper. På samme måde er himlen blå, fordi blåt lys fra Solen spredes i atmosfæren. Hvis ikke det skete, ville himlen være sort om dagen på trods af Solens lys.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad var den lysende række prikker på himlen?

Bosoner opfører sig usynligt over for hinanden

En anden vigtig egenskab ved lyskvanter (fotoner) er, at de er bosoner, og det vil sige, at de i de fleste situationer opfører sig, som om de er 'usynlige' for hinanden.

Det kan f.eks. forstås sådan, at to lysstråler kan krydse hinanden uden at forstyrre hinanden, modstat f.eks. to vandstråler, der bestemt ikke kan krydse hinanden uden at blive forstyrret.

Hvis lysets fotoner stødte ind i hinanden undervejs, som atomer og molekyler gør, ville vi igen gå rundt i en tåge af tilfældigt spredt lys. Så vi skal være glade for, vi kun kan se lys fra objekter, som lyset faktisk har ramt, for det er som regel de objekter, vi har brug for at se.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne tilføje at det vi ser er lyset, og ikke er de objekter vi tolker af dette.

  • 1
  • 0

"En anden vigtig egenskab ved lyskvanter (fotoner) er, at de er bosoner, og det vil sige, at de i de fleste situationer opfører sig, som om de er 'usynlige' for hinanden." Det giver nogle mærkværdigheder når man vil opfatte lys som partikler (fotoner). Opfattet som elektromagnetiske felter er der intet problem.

  • 4
  • 4

Jeg syntes spørgsmålet er lidt kryptisk, og er i tvivl om spørgen mener UV lys, og hvorfor at vi i nogle tilfælde, kan se det som UV lys rammer.

Det er korrekt, at almindeligt lys ikke kan ses, med mindre det rammer en reflekterende partikkel. Dette er netop funktionen i optiske røgalarmer. Her sendes et kort kraftigt lysglimpt ud med jævne mellemrum, i en sort afskærmet indkapsling der ikke reflekterer lyset. Hvis pulsen kan detekteres af en fotocelle, så skyldes det at der er nogle partikler, som har spredt lyset. Der måles således på det reflekterede lys, og dets intensitet sammenholdes med viden om hvornår pulsen eksakt er udsendt, og der tjekkes på om forløbet på det modtagne lys er ens.

  • 1
  • 1

En anden vigtig egenskab ved lyskvanter (fotoner) er, at de er bosoner, og det vil sige, at de i de fleste situationer opfører sig, som om de er 'usynlige' for hinanden.

Det kan f.eks. forstås sådan, at to lysstråler kan krydse hinanden uden at forstyrre hinanden, modstat f.eks. to vandstråler, der bestemt ikke kan krydse hinanden uden at blive forstyrret.

Og blandt andet derfor kan man fastslå, at lys netop ikke er en strøm af partikler, hvilker også er umuligt af talrige andre årsage, som jeg ikke orker at gentage igen, igen. Fotonmodellen tager nok prisen som fysikkens største vrøvlehistorie nogensinde. Den er en forfærdelig gang selvmodsigende sludder for en sladder, som absolut ingen kan forsvare; men som man blev nødt til at indføre, da man smed æteren ud og derfor nu mangler det medie, der er nødvendig for at beskrive talrige fænomener på en fornuftig måde incl. alle elektromagnetiske kræfter og formodentlig også tyngdekraften.

Det giver nogle mærkværdigheder når man vil opfatte lys som partikler (fotoner). Opfattet som elektromagnetiske felter er der intet problem.

Helt enig. Enhver bølge i eller på et medie - vand, luft, æter, en guitarstreng etc. - vil derimod altid opføre sig som om, den var den eneste bølge i systemet, og det gælder også ved refleksioner, hvilket man let kan forvisse sig om ved computersimulering - ialtfald i den endimensionelle verden som en transmissionslinje, hvor modellen bliver yderst simpel.

Der gælder nøjagtig de samme formler i den elektriske og mekaniske verden, når man bare substituerer parametrene, så når man ved med sikkerhed, at en mekanisk bølge kræver et medie for at udbredes, er det ufatteligt, at "fotontosserne" ikke snart kan - eller måske snarere vil - indse, at det samme nok også gælder i den elektriske verden.

  • 1
  • 17
  • 1
  • 1

Her er jeg nok ikke enig. Hvis partiklerne er ekstremt små, så vil de kunne passere hinanden, uden at indvirke på hinanden. Derudover, så er lovene i kvantemekanikken som omtales, ikke helt de sædvanlige love. En kvantemekanisk partikkel, kan ikke sammenlignes med en helt almindelig bold.

Bosoner - herunder fotoner - adlyder ikke Paulis udelukkelsesprincip og kan derfor "være samme sted" - eller rettere: have samme kvantetilstand.

Når man komme ned på kvanteniveau, skal man nok ikke opfatte "partikel" alt for bogstaveligt. Der er ikke stænger, tandhjul og tennisbolde hele vejen ned!

  • 9
  • 1

Hej Carsten Kanstrup

Fotonmodellen tager nok prisen som fysikkens største vrøvlehistorie nogensinde.

Njah, den passer med observationer udført og er nok den bedste model vi har. Hvordan går det med din teori? Hvad er tidsplanen for noget substantielt?

Den er en forfærdelig gang selvmodsigende sludder for en sladder, som absolut ingen kan forsvare;

Det er godt nok en påstand; der er vel heller ikke den store grund til at forsvare når der ikke rigtig er nogen sammenhængende angreb.

  • 13
  • 1

Det er ikke helt korrekt, men næsten. Det kræver at din transmissionslinje består af idelle komponenter, dvs. at der ikke er ulineariteter involveret.

Vrøvl. Ved ulineariteter skabes der blot nye bølger, som hver især opfører sig som om, de er den eneste bølge i systemet. De clamp netværk, som benyttes i min feltbus Max-i, er netop skoleeksempler på dette, og jeg har foretaget hundredevis af computersimuleringer og praktiske målinger på det system, så jeg ved, hvad jeg udtaler mig om. Det var netop på baggrund af dette, at jeg begyndte at indse, at det, traditionel fysik prøvede at bilde mig ind, umuligt kunne være sandt. Indtil da troede jeg også på fotoner.

  • 1
  • 17

Fotonmodellen tager nok prisen som fysikkens største vrøvlehistorie nogensinde.

Njah, den passer med observationer udført

Ja, selvfølgelig gør den det, for man tilfører jo bare alle de egenskaber, som man har brug for, uanset hvor selvmodsigende, de måtte være, eller hvor umulige, de er at realisere i praksis. Denne tråd er jo et skoleeksempe på det:

En anden vigtig egenskab ved lyskvanter (fotoner) er, at de er bosoner, og det vil sige, at de i de fleste situationer opfører sig, som om de er 'usynlige' for hinanden.

Det kan f.eks. forstås sådan, at to lysstråler kan krydse hinanden uden at forstyrre hinanden, modstat f.eks. to vandstråler, der bestemt ikke kan krydse hinanden uden at blive forstyrret.

To krydsende strømme af partikler vil på ét eller andet tidspunkt støde sammen; men man ser aldrig spredning af lys på den måde, så man definerer bare, at bosoner kan udføre dette kunststykke, ligesom fotonen "selvfølgelig" kan bevæge sig med samme hastighed uanset hvilket inertialsystem, den betragtes fra, og kan have massen 0 og hf/c2 på samme tid.

Den er en forfærdelig gang selvmodsigende sludder for en sladder, som absolut ingen kan forsvare;

Det er godt nok en påstand; der er vel heller ikke den store grund til at forsvare når der ikke rigtig er nogen sammenhængende angreb.

Intet sammenhængende angreb? Så læs de gamle tråde med mine omkring 10 fotondilemmaer, som ingen nogensinde har kunnet svare på.

Det svære at ikke at skyde fotonmodellen i sænk. Det svære er at sætte en sammenhængende teori i stedet.

  • 0
  • 16

Fotonmodellen tager nok prisen som fysikkens største vrøvlehistorie nogensinde.

En advarsel: Dette indlæg skal ikke forstås som sandheden, men et forsøg på at forklare Carsten baggrunden for det som skete i 30'erne og 40'erne.

Den gang havde vi store tyskland med Hitler, som var en stormagt. Og, det væsentlige dengang var, hvordan man skulle forhindre tyskerne i at bruge deres dygtigste hoveder til noget fornuftigt. Opgaven var at lave "tidsrøvere", der fik dem til at bruge tiden på noget ufornuftigt. Ligesom vi i dag laver nye udgaver af software hele tiden. Altså, at servere dem videnskab på et sølvfad, som gav "hovedpiner".

Einsteins bud var at omsætte mellem tid og hastighed, og tilbyde tidsrejser. Og at omsætte mellem masse og energi. Komplet i strid med de grundlæggende enheder. Dengang han fandt på det, har han med stor sandsynlighed ikke engang selv troet det var muligt. Og schrödinger satte sin kats liv på spil, i et eksperiment, hvor den var både levende og død - samtidigt. Bohr tilbød "københavnermodellen", til forklaring af den nyeste viden, hvor at en partikel kun var der, når den blev observeret.

At vi i dag må slås med disse gamle teorier, viser nok mere om, at vi faktisk i dag også har en kold krig, hvor det er uhensigtsmæssigt at servere den største videnskab på sølvfad. Enten består man. Eller også forstår man...

  • 0
  • 11

Fotonmodellen tager nok prisen som fysikkens største vrøvlehistorie nogensinde

Jeg giver dig til dels ret, men det ændrer ikke på at energikvantet hf, er en mere eller mindre virkelig størrelse, som har betydet meget for videnskaben. Min kæde hopper af, når man automatisk siger at en diskret detektor (en elektron) må være udtryk for at lyset er diskret også. Min elmåler tæller kun hele kWh, men jeg forestiller mig ikke at min elforsyning kommer i klumper af 1kWh.

  • 2
  • 10

men det ændrer ikke på at energikvantet hf, er en mere eller mindre virkelig størrelse

Energi er effekt gange tid, så hvad er effekten og tidsfaktoren af energikvantet hf?

E = hf stammer fra Bohrs emissionsmodel; men problemet er, at når en elektron hopper, kan det i tidsdomænet kun være et enligt step; men hvilket frekvensindhold har det?

Naturen er udelukkende defineret i tidsdomænet. Under visse forudsætninger og altid med en vis tilnærmelse kan man regne om til frekvensdomænet; men man kan ikke ændre amplituden af et signal herunder at skabe det uden at generere sidebånd (AM), som breder spektret ud, og f = E/h er et uendeligt smalt frekvensspekter.

I praksis udsender f.eks. udladningsrør en række dæmpede svingning med en indhyldningskurve på e^(-t/T), og så bliver både effekt, intensitet (W/m2) og energi veldefineret, og frekvensdomænet svarer til tidsdomænet.

  • 1
  • 12

Her er en bog: https://www.nbi.ku.dk/bibliotek/noter-og-u...

En udmærket - men også skræmmende - beskrivelse af kvantemekanikken. Er det virkelig det, der er hele grundlaget for bl.a. fotonmodellen og usikkerhedsrelationen?

Bogen er gennemsyret af en nærmest religiøs doktrinering af at "sådan er det" uden nogen nærmere begrundelse. Man starter f.eks. med at beskrive Plancks konstant som en konstant til beskrivelse af den meget bredspektrede sortlegemestråling; men så begynder man at bruge den samme konstant til smalspektrede signaler f = E/h og stort set alt muligt andet.

Desuden hersker der en total begrebsforvirring. F.eks. skrives:

En elektron, der bevæger sig omkring en proton i et brintatom, kan også repræsenteres ved en bølge.

Absolut nej! En "bølge" er kendetegnet ved:

  • At energien skiftevis er oplagret som kinetisk energi (B-felt) og potentiel energi (E-felt),
  • At de enkelte partikler ikke bevæger sig særlig meget, men blot giver impulsen videre til den næste.
  • At kilden til udsendelse af bølgen mister energi svarende til energien i bølgen.

Ingen af delene er der tale om her. Det er en rotation omkring et center, hvor det netop er partiklen selv, der bevæger sig, og der sker ingen impulsudveksling eller energiudsendelse. Det burde give anledning til panderynker, for enhver bevægelse af elektroner burde skabe en elektromagnetisk bølge, så hvad er egentlig begrundelsen for at påstå denne rotation?

Med en sådan begrebsforvirring kan man jo komme frem til hvad som helst, som ikke har det mindste med naturens opførsel at gøre, og det gør man så sandelig også i det efterfølgende!

11.3.1 De elektromagnetiske kræfter Et elektromagnetisk felt består af fotoner. ... De elektromagnetiske kræfter, der giver anledning til den potentielle energi (1.18), kan opfattes som hidrørende fra udveksling af et lyskvantum mellem ladede partikler

Så svar mig lige på det spørgsmål, som jeg stillede i sidste tråd angående permanente magneter: https://ing.dk/artikel/forskning-kan-ogsaa... .

Hvor mange fotoner udsender permanente magneter pr. sekund, hvilken polarisation og fase har de, hvordan kan de skabe både tiltrækning og frastødning, og hvorfor mister magneterne ikke energi ved at udsende fotoner med energien E = hf.

Ikke én eneste kan svare på det, for forestillingen om kraftbærende partikler er (også) det rene vrøvl.

Fra samme afsnit:

Et lyskvantum har imidlertid ingen masse, og de elektromagnetiske kræfters rækkevidde er derfor uendelig, svarende til at den potentielle energi (1.18) ikke indeholder nogen karakteristisk længde.

Nå, så et lyskvantum har ingen masse? Fotonens impuls er p = hf/c, og da impuls er defineret som masse gange hastighed, står der mv = hf/c, og da hastigheden v er c, bliver m = hf/c2. Det er netop det dilemma, som jeg nævnte ovenfor:

og kan have massen 0 og hf/c2 på samme tid

Det ene øjeblik må man som her påstå, at massen er 0 for at få tingene til at passe, og det andet øjeblik må massen være hf/c2 for at gøre rede for f.eks. strålingstryk og energioverførsel, selv om man - på trods af definitionen - prøver at skjule det dilemma ved at påstå, at masseløse objekter godt kan have impuls!

  • 1
  • 10

Hej Carsten Kanstrup

Med en sådan begrebsforvirring kan man jo komme frem til hvad som helst, som ikke har det mindste med naturens opførsel at gøre, og det gør man så sandelig også i det efterfølgende!

Du bør skelne mellem begrebsforvirring og din begrebsforvirring. Jeg forstår du har en ambition om en ny teori. Jeg kan se du har læst lidt i begyndelsen side 18 og slutningen side 295 og inden du påtænker at skyde eksisterende teorier i sænk kan det være fornuftigt at læse hele bogen som appertizer.

  • 9
  • 1

Du bør skelne mellem begrebsforvirring og din begrebsforvirring.

Du kommer ingen vegne i denne diskussion med CK. Og det er fordi diskussionen fra CKs side ikke holder sig inden for naturvidenskabensrammer. Hvad han ønsker er ikke det som naturvidenskaben tilbyder, hvilket han også selv ved adskellige lejligheder har erklæret. CK har et program der er anderledes end naturvidenskabens, og ifølge CK også bedre, da det i modsætning til naturvidenskaben, der kun tilbyder modeller, tilbyder selve Sandheden med stort S.

Uenigheden er altså ikke naturvidenskabelig, men mere grundlæggende epistemologisk. Desværre ønkser CK ikke at indgå i epistemologiske diskussioner.

Jeg håber at vi hermed kan lægge diskussionen død, inden vi ser hundredevis af nytteløse indlæg.

  • 13
  • 1

Du kommer ingen vegne i denne diskussion med CK. Og det er fordi diskussionen fra CKs side ikke holder sig inden for naturvidenskabensrammer. Hvad han ønsker er ikke det som naturvidenskaben tilbyder, hvilket han også selv ved adskellige lejligheder har erklæret. CK har et program der er anderledes end naturvidenskabens, og ifølge CK også bedre, da det i modsætning til naturvidenskaben, der kun tilbyder modeller, tilbyder selve Sandheden med stort S.

Vrøvl. Det handler for mit vedkommende udelukkende om at finde ind til sandheden om, hvorfor naturen opfører sig, som den gør, og det forvrøvlede sludder, som traditionel fysik disker op med, giver ialtfald ikke svaret.

Hvis du virkelig er så klog, som du åbenbart selv mener - hvorfor svarer du så ikke på mit spørgsmål om de to permanente magneter; men det er det samme hver eneste gang. Når I ikke kan svare, begynder i at gå efter manden og prøver at trække fokus væk fra problemet ved f.eks. at beskylde mig for ikke at bekende mig til "den videnskabelige metode" eller ikke ville indgå i en fuldstændig ligegyldig og nytteløs dialog omkring erkendelsesteori:

Uenigheden er altså ikke naturvidenskabelig, men mere grundlæggende epistemologisk. Desværre ønkser CK ikke at indgå i epistemologiske diskussioner.

  • 1
  • 10

En elektron, der bevæger sig omkring en proton i et brintatom, kan også repræsenteres ved en bølge.

Absolut nej! En "bølge" er kendetegnet ved:

At energien skiftevis er oplagret som kinetisk energi (B-felt) og potentiel energi (E-felt), At de enkelte partikler ikke bevæger sig særlig meget, men blot giver impulsen videre til den næste. At kilden til udsendelse af bølgen mister energi svarende til energien i bølgen.

En bølge er ikke karakteriseret ved det du skriver. En bølge indenfor kvantemekanik, er ikke altid en elektromagnetisk bølge. Sandsynlighedsbølger er almindeligt i kvantemekanikken.

Det er desuden ikke korrekt, heller ikke indenfor elektromagnetiske bølger, at kilden mister energi svarende til energien i bølgen. Du kan godt opbevare din bølge i et resonanskammer uden tab, f.eks. i en superledende transmissionslinje der bider hinanden i enden.

Når at en elektron afgiver energi, forstår jeg det sådan, at elektronen i sig selv ikke nødvendigvis har energien, men at energien suges ud af det omgivende felt.

  • 0
  • 3

For lige at smide lidt grus i maskineriet, så vil elektrisk (termisk) støj være kT, som er energi. Ved digital kommunikation er signal/støj forholdet energi/bit/kT. Kan kT så opfattes som en kvant, en termion måske.

  • 0
  • 1

Ved digital kommunikation er signal/støj forholdet energi/bit/kT.

Du mener vel S/N = energi/(bit·kT)?

Kan kT så opfattes som en kvant, en termion måske.

Næppe, for T kan være hvad som helst, og kT er bare et udtryk for den gennemsnitlige kinetiske energi.

Problemet med at opfatte h·f som et kvant er, at her er der tale om transmission af energi, og så må effekten nødvendigvis være velspecificeret, for ellers er intensiteten af bølgen målt i W/m2 jo udefineret. Fra mit kommende skrift:

A wave’s power is proportional to its maximum amplitude squared (E^2 or B^2). This is true for all kinds of waves like waves on guitar strings, water waves, sound waves and electromagnetic waves on a transmission line or in space. The amplitude E (potential energy) is proportional to a pressure and the amplitude B (kinetic energy) is proportional to a density-speed, that is, the speed (H-field) at which some weight per m3 (µ0) moves (B = µ0·H). At any time, the total energy is the sum of all energies of the two alternating energy types.

During the propagation of a wave, the energy at any point alternates between potential energy stored in an E-field and kinetic energy stored in a B-field. When the potential energy is maximum, the intensity (W/m2) of a wave is w = c·Ep^2·ε0/2 and when the kinetic energy is maximum, it is w = c·Bp^2/2·µ0 where Ep and Bp are peak values. Because c = 1/√(ε0·µ0) and the average values for sinusoidal signals are Ea = Ep/√2 and Ba = Bp/√2, the two intensities become: w = Ea^2·√(ε0/µ0) = Ea^2/Z0 and w = Ba^2·√(µ0/ε0) = Ba^2·Z0 where Z0 = 376.730313668 Ω. When this is compared to the well-known laws of Ohm, E is equivalent to a voltage and B is equivalent to a current.

  • 0
  • 7

Carsten - jeg syntes det er meget tankevækkende, at du mener bølger ikke kan eksistere uden æter.

Mens du mener at bølger ikke kan eksistere uden partikler er den rene fiktion.

Spørgsmålet er - er der forskel? Er du selv faldet i kvantemekanikkens dilemma?

Mener du, at bølger kan eksistere uden at have en partikel (partikler), de kan eksistere i?

  • 0
  • 2

Da bølger skabes ved impulsudveksling, må mediet, de udbredes i, nødvendigvis have masse. Bølger i vakuum er vrøvl.

Hvis vi forestiller os, at f.eks. elektronen udbreder sig så selve bølgen er inde i den - vi kan forestille os, at bølgen presser elektronen ud så den fylder lidt - så syntes jeg det giver god mening, at bølger kan bevæge sig indenfor elektronen. Selvom elektronen betragtes som en elementarpartikel, er jo intet i vejen for, at den reelt er et "felt", der kan forklares som enormt små partkikler eller andet, der udgør elektronen. Er der mange elektroner op ad hinanden, kan de måske fungere som flere adderede elektroner.

Jeg ser på det på den måde, at elektronen har en udstrækning. Bølgen presser så at sige elektronen ud. Og, hvis energien afsættes et sted, så er det i virkeligheden elektronen vi trækker væk - vi kan se det sådan, at bølgen forsvinder, fordi vi nupper æteren den bevæges i, hvis vi kalder elektronen for en slags æter. Det kan dog godt være sådan, at der opstår et lokalt underskud, og at "æteren" så vil gå hen og fylde hullet op. Men, det kræver sandsynligvis at der er en ligevægt, så elektroner og andre partikler (virtuelle partikler) faktisk findes, da det ellers er svært at forsvare et underkud.

Jeg forestiller mig det også sådan, at når noget er "ioniseret", at så er der muligvis en elektron.

  • 0
  • 5

Da bølger skabes ved impulsudveksling, må mediet, de udbredes i, nødvendigvis have masse. Bølger i vakuum er vrøvl.

Det afhænger af, hvad vi lægger i ordet vakuum. Hvis vi forstår ved vakuum, at det er fri for partikler, så kan der stadigt være noget. Indenfor kvantemekanik og superstrengsteori er vakuum ikke tomt. Og det siger jo også sig selv, at der f.eks. er tyngdekraft, og det er jo også noget. Der findes ikke tomt vakuum noget sted.

  • 2
  • 2

Hvis vi forestiller os, at f.eks. elektronen udbreder sig så selve bølgen er inde i den - vi kan forestille os, at bølgen presser elektronen ud så den fylder lidt - så syntes jeg det giver god mening, at bølger kan bevæge sig indenfor elektronen. Selvom elektronen betragtes som en elementarpartikel, er jo intet i vejen for, at den reelt er et "felt", der kan forklares som enormt små partkikler eller andet, der udgør elektronen. Er der mange elektroner op ad hinanden, kan de måske fungere som flere adderede elektroner.

Jeg ser på det på den måde, at elektronen har en udstrækning. Bølgen presser så at sige elektronen ud. Og, hvis energien afsættes et sted, så er det i virkeligheden elektronen vi trækker væk - vi kan se det sådan, at bølgen forsvinder, fordi vi nupper æteren den bevæges i, hvis vi kalder elektronen for en slags æter. Det kan dog godt være sådan, at der opstår et lokalt underskud, og at "æteren" så vil gå hen og fylde hullet op. Men, det kræver sandsynligvis at der er en ligevægt, så elektroner og andre partikler (virtuelle partikler) faktisk findes, da det ellers er svært at forsvare et underkud.

Jeg forestiller mig det også sådan, at når noget er "ioniseret", at så er der muligvis en elektron.

Kors en gang forvrøvlet sludder.

Hvis vi forstår ved vakuum, at det er fri for partikler, så kan der stadigt være noget.

Nej, intet er altså intet - heller ikke rumtid! Og derfor får man også pokkers svært ved at bøje rumtiden eller trykke buler i den. Sig mig engang - er al form for sund fornuft da totalt bandlyst her på dette ingeniørforum?

Indenfor kvantemekanik og superstrengsteori er vakuum ikke tomt.

Ja, det er man nødt til at hævde, for i utallige observationer viser æteren sig; men Einstein sagde jo, at den ikke eksisterer, og han er gud, så resultatet må blive, at det, der er fuldstændig tomt for alt, alligevel ikke er det, ligesom fotonen "selvfølgelig" også sagtens kan have massen 0 og hf/c2 på samme tid, og masseløse partikler skam da godt kan have impuls på trods af, at impuls er defineret som masse gange hastighed. Hurra, hvor det går for traditionel fysik. Vrøvl på vrøvl på vrøvl.

Og det siger jo også sig selv, at der f.eks. er tyngdekraft, og det er jo også noget.,

Netop, en æter med negativ masse, og så kommer der oven i købet orden i universets energiregnskab.

  • 0
  • 9

Hej Carsten Kanstrup

Kors en gang forvrøvlet sludder.

Nu skal du ikke lade janteloven ramme èn med en alternativ forklaring end den gængse. Jens D Madsen søger bare sandheden og en forklaring, hvor den almindelige teori kun giver matematik og en beskrivelse, man kan bruge til at forudsige med.

  • 3
  • 1

Det handler for mit vedkommende udelukkende om at finde ind til sandheden om, hvorfor naturen opfører sig, som den gør,

Dette udsagn siger jo eksplicit, at dit mål er et andet end naturvidenskabens.

[quote id=968161] eller ikke ville indgå i en fuldstændig ligegyldig og nytteløs dialog omkring erkendelsesteori: [/quote

Det synes mig derfor meget underligt, at en diskussion om, hvorvidt din tilgang til erkendelse af verden er bedre end naturvidenskabens, skulle være ligegyldig i en samtale med dig. Faktisk synes sådan en diskussion at være det eneste af værdi i en samtale med dig, da eventuelle erkendelser ikke kan diskuteres, sålænge man ikke er enige om, hvad der tæller som erkendelse.

  • 6
  • 1

For ing’s troværdighed og for fysikkens skyld, er der nogen med indsigt, som venligst kan stoppe dette ekkokammer af troende (ikke vidende), der råber af hinanden om ikke-eksisterende teorier? Please.

Ellers ret “morsomt” at følge med i mudderkastning på lavt vidensniveau, men det bibringer ingen af de nu deltagende parter ny viden eller indsigt. Trist.

Ku man foreslå de videnshungrende parter at deltage i et fysik-kursus eller to? Der findes også super webinars og youtube videoer, som bibringer blot en basis for at anvende termerne indenfor fysik og bølgefysik, så man i det mindste kender grundbegreberne? Og dermed taler samme “sprog”.

  • 9
  • 1

For ing’s troværdighed og for fysikkens skyld, er der nogen med indsigt, som venligst kan stoppe dette ekkokammer af troende (ikke vidende), der råber af hinanden om ikke-eksisterende teorier?

Og hvem skulle det så være, der har patent på sandheden og derfor kan fungere som smagsdommer? Fotontosserne, som ikke engang er i stand til at forsvare egne synspunkter? Eller er det dem, der ikke har det mindste bud på årsagen til hverken tyngdekraften, E-feltet eller B-feltet? Eller dem, som ikke kan forklare himmellegemernes bevægelser i en galakse uden at modificere naturlovene over store afstande (MOND) uden det mindste belæg for det eller indføre hypotetisk mørkt stof, som ingen nogensinde har detekteret, og som skal have en fuldstændig usandsynlig densitetsfordeling og stabilitet, for at regnestykket passer?

Ku man foreslå de videnshungrende parter at deltage i et fysik-kursus eller to?

Hvad skulle det hjælpe, når det, der doceres der, umuligt kan have det mindste med virkeligheden at gøre?

  • 0
  • 7

a, det er man nødt til at hævde, for i utallige observationer viser æteren sig; men Einstein sagde jo, at den ikke eksisterer, og han er gud

Nej, det har Einstein ikke sagt. Tværtimod. Der er flere videoer på youtube (kun lyd), hvor han hævder præcist det modsatte: At æteren eksisterer. Hans teori er ikke et bevis mod at æteren eksisterer. Han forklarer, at det relativitetsteorien siger er, at vi ikke skal opfatte æteren som en traditionel gas, som man gjorde før.

Det at der ikke skulle være en æter, er en ren populær omskrivning af sandheden. Ingen fysikere hævder at rummet er tomt.

Jeg kan ikke se, at det er noget i vejen for, at partikler kan indeholde bølger: Forestil dig en pose, hvor der er bølger i. Bølgen kan presse den meget lang. I princippet mange tusind kilometer. Men som regel er de meget små. Det er nok bedste forklaring jeg kan finde til at forklare kvantemekanikken for de små. Vi kan måske også anskue det som en form for væske, hvor der er bølger i. Berører vi væsken, samles den sammen, og medfører dryp. Dryppet repræsenterer energi. Og når der ikke er mere væske, er der ikke mere energi, og bølgen er væk.

  • 0
  • 4

Nej, det har Einstein ikke sagt.

Det er rigtigt, at Einstein bl.a. har sagt dette i 1920 i et foredrag på Leyden Universitet:

‘To deny the ether is ultimately to assume that empty space has no physical qualities whatever… Recapitulating, we may say that according to the general theory of relativity, space is endowed with physical qualities… therefore there exists an ether. … According to the general theory of relativity space without ether is unthinkable.’

Men hans oprindelige premis var ifølge Robert B. Laughlin anderledes. Fra “A different Universe” 2005 side 120:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative.

Uanset hvem, der har sagt hvad, er det imidlertid kun to muligheder:

  • Enten er der en æter, som er årsagen til såvel E-feltet som B-feltet og dermed er ansvarlig for transmission af elektromagnetisk stråling.

  • Eller også er det ingen æter (vakuum), og så må man hævde, at lys og radiobølger transmitteres med fotoner, og at fotonen er bærer af alle elektromagnetiske kræfter.

En æter har egenskaber og er dermed ikke vakuum, så man kan ikke samtidig hævde, at lysets hastighed i vakuum er konstant, og at æteren eksisterer. Er der en æter, er der ikke vakuum, og så burde man formulere det om til, at lysets hastighed i æteren er konstant, så Einsteins påstande er i modstrid med hinanden.

  • 2
  • 4

Einstein siger: According to the general theory of relativity space without Aether is unthinkable; for in such space there not only would be no propagation of light, but also no possibility of existence for standards of space and time.

Altså, samme som du siger.

  • 2
  • 2

En æter har egenskaber og er dermed ikke vakuum, så man kan ikke samtidig hævde, at lysets hastighed i vakuum er konstant, og at æteren eksisterer. Er der en æter, er der ikke vakuum, og så burde man formulere det om til, at lysets hastighed i æteren er konstant, så Einsteins påstande er i modstrid med hinanden.

Indenfor kvantefysikken regner man med, at der er en aether af kvantepartikler. Og disse påvirker endda f.eks. fotonkvanter. Og det er muligt at måle. Vi kan måle aetheren påvirker f.eks. en foton. Så vi ved der er en aether. Selv det helt tomme rum måles.

  • 0
  • 3

instein siger: According to the general theory of relativity space without Aether is unthinkable; for in such space there not only would be no propagation of light, but also no possibility of existence for standards of space and time.

Nej, det sagde Einstein, indtil han skiftede mening.

In 1920 Einstein said about ether corresponding with classical ether. But in his paper in 1924, named “Concerning the Aether”, Einstein explained the “aether of general relativity” is not absolute, because matter is influenced by the aether, just as matter influences the structure of the aether.

So the only similarity of this relativistic aether concept with the classical aether models lies in the presence of physical properties in space. Therefore, Einstein’s use of the word “aether” found little support in the scientific community, and played no role in the continuing development of modern physics.

  • 2
  • 0

Impuls er ikke defineret som masse gange hastighed

Vrøvl. Tænk at definitionen på impuls skal være et spørgsmål på et ingeniørforum: https://da.wikipedia.org/wiki/Impuls_(fysik) .

Derfor kan masseløse partikler godt have impuls ved lyshastighed, som er den eneste hastighed, de kan eksistere ved.

For en foton gælder, at impulsen er p = hf/c. Da Plancks konstant har enheden Js, f har enheden 1/s og c måles i m/s, bliver enheden for impuls kgm/s, og det gælder også i udtrykket E2 = m2c4 + p2c2. Fortæl mig så lige hvorfor masseløse objekter måles i kg.

At hævde, at masseløse objekter godt kan have impuls er det rene sludder, som traditionel fysik har måttet indføre for at kunne få den forvrøvlede fotonmodel til at passe med virkeligheden.

  • 0
  • 6

At hævde, at masseløse objekter godt kan have impuls er det rene sludder, som traditionel fysik har måttet indføre for at kunne få den forvrøvlede fotonmodel til at passe med virkeligheden

Alt, som har energi har også masse. Det gælder også fotonen. Naturligvis har den masse.

Nogle siger, at den ikke har hvilemasse, og det er på ingen måde det samme som at den ikke har masse - masse har alt, som har energi. Hvis en foton er uden energi, så har den ingen masse. Selv kræfterne i en statisk magnet medfører at der opmagasineres energi, og der er masse.

  • 0
  • 4

Derfor kan masseløse partikler godt have impuls ved lyshastighed, som er den eneste hastighed, de kan eksistere ved.

Enig i, at det er lidt dårligt formuleret. En masseløs partikel er ikke veldefineret. I fysikens verden siger man en partikel uden hvilemasse. Fotonen har en masse, når den har energi.

Jeg ved ikke om det er korrekt, at en foton kun kan eksistere ved lyshastighed. En kendt dansker, har fået lyset til at stå stille. Og fotonen betragtes også i nogle tilfælde som formidler af magnetisme.

  • 0
  • 3

Du kan i øvrigt også fryse en bølge i en transmissionsledning fast under helt specielle omstændigheder. Nedkøles den, og laves den af materialer som bliver superledende, så vil bølgen fryse. I nogle tilfælde, kan man endda styre elektrisk om bølgen skal fryse mener jeg, ved at styre om der er supleredning.

  • 0
  • 2

Re: Støj

Vrøvl. Tænk at definitionen på impuls skal være et spørgsmål på et ingeniørforum: https://da.wikipedia.org/wiki/Impuls_(fysik) .

Kalder du det en definition? Måske, du lige skulle få styr på det grundlæggende inden du udgiver dit papir til Peer Review?

Jeg syntes ikke at der rigtigt er grund til at stille spørgsmål ved wiki artiklen omkring impuls. Den beskriver ganske grundigt, hvad at impuls er, og jeg kan ikke se der er misforståelser i den.

Her på siden, er der generalt en manglende forståelse for, at alt der har energi, også har masse. Dette gælder også fotonen. Derimod, så siger man, at fotonen ikke har nogen hvilemasse. Dette skal forstås sådan, at fotonens masse alene skyldes fotonenergi. På den anden side, er altså også korrekt, at der ikke findes nogen foton uden masse. En foton uden energi findes ikke. Wiki artiklen kludrer ikke rundt i dette, og nævner korrekt hvilemasse. Indenfor relativistisk mekanik, er ikke kun muligt at tilskrive impuls til partikler uden hvilemasse, men også masse til partikler uden hvilemasse. Denne masse er ligeså virkelig som almindelig masse, og f.eks. vil en lysstråle også tiltrække partikler på grund af dens masse. Og to lysstråler vil trække lidt i handen. I nogen tilfælde, vil man påstå, at det som sker er rummet der krummer. Dette er præcist det samme ved masse. Feltet fra masse får rummet til at krumme, og derved opstår tyngdeaccellerationen påstår relativitetsteorien. Der er ingen forskel. Masse fra f.eks. lys er på ingen måder specielt, og det afviger ikke fra normal masse.

  • 0
  • 3

Carsten, det er anden gang du henviser til definitionssiden for impuls, og du har stadig ikke selv læst den. Suk

  • 7
  • 2

Vrøvl. Tænk at definitionen på impuls skal være et spørgsmål på et ingeniørforum: https://da.wikipedia.org/wiki/Impuls_(fysik) .

Jeg syntes ikke at der rigtigt er grund til at stille spørgsmål ved wiki artiklen omkring impuls. Den beskriver ganske grundigt, hvad at impuls er, og jeg kan ikke se der er misforståelser i den.

Den korrekte definition på impuls er:

"Produktet af en kraft på et objekt og den tid kraften virker på objektet".

Da en foton jo kun kan eksistere ved lyshastighed, betyder det, at den vil påvirke et objekt med enkraft og ophøre med at eksistere, når den rammer det - som det f.eks. ses i en lysmølle.

Selvfølgelig er der ingen, der er så tåbelig at have en generel definiton på impuls, som er i modstrid med de grundliggende fysiske teorier.

Den wikipedia-artikel, som CK henviser til, er jo også så venlig at angive den relativistiske formel for impuls og impulsen specifikt for en foton. I det relativistiske tilfælde får man også impulsen for et foton i det grænsetilfælde hvor massen går mod 0 og hastigheden mod c.

  • 5
  • 1

Da en foton jo kun kan eksistere ved lyshastighed, betyder det, at den vil påvirke et objekt med enkraft og ophøre med at eksistere, når den rammer det - som det f.eks. ses i en lysmølle.

Lige netop en lysmølle eller Crookes' radiometer er et skidt eksempel. Hvis lysets impuls var forklaringen, ville rotationen være modsat den, der observeres. Vingernes blanke side ville blive udsat for størst kraft og være bagerst i rotationen. Der er i stedet tale om et termisk fænomen langs vingernes rand.

Et bedre eksempel er solsejl i rummet.

  • 7
  • 0

Den wikipedia-artikel, som CK henviser til, er jo også så venlig at angive den relativistiske formel for impuls og impulsen specifikt for en foton.

I wiki artiklens beskrivelse udregnes energien:

E²=m²⋅c⁴+p²⋅c² hvor m er massen og p er impulsen.

Dette er ikke helt korrekt. m er hvilemassen. Den korrekte formel er: E²=m₀²⋅c⁴+p²⋅c², da man normalt angiver hvilemassen med m₀

Det gælder at: m²⋅c⁴=E²=m₀²⋅c⁴+p²⋅c², hvor m er den relativistiske masse.

Den relativistiske masse m, virker helt som almindelig masse. Lys krummer rummet, på samme måde som massen af jorden krummer rummet på grund af dens masse. Det er krumningen af rummet, som medfører tyngdeaccellerationen. Krummer rummet, medfører det altid en tyngdeaccelleration. Man kan ikke forestille sig en krumning af rummet, uden det medfører tyngdeaccelleration. Vi kan måske diskutere om vi vil kalde det tyngdeaccelleration, eller om vi vil kalde det noget andet, når det skyldes andre former for energi end hvilemasse. Men, det fungerer eksakt ens, og det er svært at se fra hinanden.

  • 1
  • 2

Jens, det er helt utroligt så meget sludder du kan skrive med stor overbevisning.

  • 6
  • 1

Jens, det er helt utroligt så meget sludder du kan skrive med stor overbevisning.

Ikke desto mindre, så er det hvad vi har lært. På DTU må jeg dog medgive, at der ofte var lidt rod i navngivningen, fordi der var så mange lærebøger og forskere, der brugte forskellig notationer, så man skulle kunne se ud af brugen, hvad der blev ment. I gymnasiet var man derimod meget strikse, og brugte altid m₀ og mᵣ i alle sammenhæng, hvor der kunne være tvivl, da eleverne ikke var i stand til at læse ud af sammenhængen. Skrives kun m, så ved man ikke altid hvad der menes.

  • 0
  • 4

Svar fra NBI: Det der i relativitetsteorien skaber rumtidens krumning er den såkaldte energi-impuls-tensor. Denne indeholder 16 størrelser, hvoraf én er energidensiteten mens andre beskriver transport af energi (impuls). Masse optræder i denne tensor, og dermed i rumkrumningen, via E=mc2. Masse optræder altså på samme måde som enhver anden energi. Og ja, energi og impuls fra lys bidrager til rummets krumning. I relativitetsteorien skelnes der sådan set ikke mellem "normal masse" og "energimasse". Einsteins berømte formel, E=mc2, udsiger faktisk, at de to er ækvivalente. (relativistisk masse)

  • 1
  • 4

For en guitarstreng forstår jeg det sådan at du definerer v somr strengens hastighed vinkelsret på strengenslængderetning. Er det korrekt forstået?

Nej, v er udbredelseshastigheden for bølgen.

Hvorledes definerer du så v for:

water waves

sound waves

electromagnetic waves on a transmission line

electromagnetic waves in space

Det er fuldstændig samme udtryk givet ved den generelle formel v = 1/√(KompressibilitetEllerBlødhed x DensitetEllerMasse).

For guitarstengen er det: v = 1/√((1/F)·(m/s)), hvor F er spændingen i strengen, og 1/F derfor er en form for kompressibilitet/blødhed. I det andet led, som vedrører massen, er m/s massen pr. længdeenhed.

For lydbølger er det: v = 1/√(β·D), hvor β er kompressibiliteten af mediet, og D et mediets densitet i kg/m3.

For elektromagnetiske bølger er det: c = 1/√(ε·µ), hvor ε er dielektricitetskonstanten, som svarer til kompressibiliteten, og µ er permeabiliteten, som svarer til densiteten i kg/m3 - også når man beregner energien i et B-felt.

Det er netop denne ækvivalens mellem den mekanisk og den elektriske verden, som jeg har henvist til mange gange, og når man ved med sikkerhed, at både bølgeudbredelsen på en guitarstreg og lydudbredelse kræver et medie, og nøjagtig den samme formel så gælder for udbredelse af elektromagnetiske bølger, skal man være totalt blottet for logisk sans for ikke også at kunne indse, at en elektromagnetisk bølge nok også kræver et medie.

Faktisk kan man beregne selvinduntionen i en spole ud fra Newtons love og så parametersubstituere til den elektriske verden. Gør man det, kommer man for en smal spole med stor diameter frem til udtrykket: L = ½·µ0·N^2·A/s, hvilket passer perfekt med praktiske målinger. Det tilsvarende udtryk fra traditionel fysik er µ0·N^2·A/s - se https://en.wikipedia.org/wiki/Inductance , hvilket overestimerer selvinduktionen en faktor 2 under disse betingelser!

  • 0
  • 4

Selvfølgelig er der ingen, der er så tåbelig at have en generel definiton på impuls, som er i modstrid med de grundliggende fysiske teorier.

Jo, traditionel fysik.

Fotonen er én stor selvmodsigelse, hvilket man med alle midler prøver at skjule; men uanset om man snakker impuls eller relativistisk impuls, kommer man ikke uden om, at den måles i kgm/s, Hvorfor svarer du ikke på mit spørgsmål om, hvorfor masseløse objekter skal specificeres i kg?

Da fotonen jo i din verden er bærer af alle elektromagnetiske kræfter, venter jeg også spændt på svaret på spørgsmålene om, hvordan to permanente magneter kan påvirke hinanden vha. fotoner. Kom nu Bjarne Jensen, Kim Bygum og andre. I fører jer frem, som om I har arvet alverdens visdom; men svare på selv de simpleste spørgsmål vedrørende jeres egne modeller kan I ikke, og jeres modeller fører beviseligt til de forkerte resultater, som i eksemplet med selvinduktionen ovenfor,

  • 0
  • 8

En normal bølge på en guitarstreng er typisk en stående bølge, dvs v = 0 m/s.

Nix. Hastigheden på en stående bølge er absolut ikke 0; men udbredelseshastigheden v. En stående bølge skabes af refleksioner i de to ender. At det ser ud som en stående bølge skyldes, at man ikke kan skelne de frem- og tilbagegående bølger fra hinanden uden brug af en retningskobler (standbølgemeter); men samtlige bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage. Det, du ser, er summen. Det her er mit ekspertområde, som jeg har arbejdet med i over 30 år.

Ovenstående formler passer dårligt med din påstand.

At any time, the total energy is the sum of all energies of the two alternating energy types.

Nej, det passer perfekt. Ellers ville jeg ikke skrive det. c = 1/√(ε·µ) svarer til resonansformlen for et LC-led: f = 1/(2 pi √(LC)), hvor C svarer til ε, L svarer til µ, og energien netop alternerer - se https://en.wikipedia.org/wiki/LC_circuit .

  • 3
  • 5

Hej Carsten Kanstrup

En normal bølge på en guitarstreng er typisk en stående bølge, dvs v = 0 m/s.

Nix. Hastigheden på en stående bølge er absolut ikke 0; men udbredelseshastigheden v. En stående bølge skabes af refleksioner i de to ender. At det ser ud som en stående bølge skyldes, at man ikke kan skelne de frem- og tilbagegående bølger fra hinanden uden brug af en retningskobler (standbølgemeter); men samtlige bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage. Det, du ser, er summen. Det her er mit ekspertområde, som jeg har arbejdet med i over 30 år.

Mangles der lidt i sætningen "Hastigheden på en stående bølge er absolut ikke 0; men udbredelseshastigheden v."? Dit link beskriver ikke fænomet du omtaler. http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase... Hvordan ser en retningskobler (standbølgemeter) for en guitarstreng ud? Hvordan er matematikken for bølgerne i systemet der helt individuelle og farer frem og tilbage?

Ovenstående formler passer dårligt med din påstand.

At any time, the total energy is the sum of all energies of the two alternating energy types.

Nej, det passer perfekt. Ellers ville jeg ikke skrive det. c = 1/√(ε·µ) svarer til resonansformlen for et LC-led: f = 1/(2 pi √(LC)), hvor C svarer til ε, L svarer til µ, og energien netop alternerer - se https://en.wikipedia.org/wiki/LC_circuit .

Hvor er poitemtielleddet i dine formler?

Det er fuldstændig samme udtryk givet ved den generelle formel v = 1/√(KompressibilitetEllerBlødhed x DensitetEllerMasse).

For guitarstengen er det: v = 1/√((1/F)·(m/s)), hvor F er spændingen i strengen, og 1/F derfor er en form for kompressibilitet/blødhed. I det andet led, som vedrører massen, er m/s massen pr. længdeenhed.

For lydbølger er det: v = 1/√(β·D), hvor β er kompressibiliteten af mediet, og D et mediets densitet i kg/m3.

For elektromagnetiske bølger er det: c = 1/√(ε·µ), hvor ε er dielektricitetskonstanten, som svarer til kompressibiliteten, og µ er permeabiliteten, som svarer til densiteten i kg/m3 - også når man beregner energien i et B-felt

  • 1
  • 1

Dit link beskriver ikke fænomet du omtaler.

Det gør den da lige netop - se http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase... . Hvordan skulle man ellers kunne beregne svingningsfrekvensen ud fra bølgehastigheden v og længden: f = v/2L? Hvis v var 0, som du skriver, ville frekensen jo også være 0.

Prøv at slå på en lang, hårdt udspændt stålwire nær den ene ende. Så kan du høre bølgen bevæge sig hen ad wiren og komme tilbage igen, når den reflekteres fra den anden ende.

Hvor er poitemtielleddet i dine formler?

Hvad er poitemtielleddet? Ikke engang Google kender det ord.

  • 0
  • 5

Fotonen er én stor selvmodsigelse, hvilket man med alle midler prøver at skjule; men uanset om man snakker impuls eller relativistisk impuls, kommer man ikke uden om, at den måles i kgm/s, Hvorfor svarer du ikke på mit spørgsmål om, hvorfor masseløse objekter skal specificeres i kg?

Du behøver ikke at specificere masseløse objekter i kg. Du kan gøre det i enhver energienhed, f.eks. eV, kg, kJ osv.

Det med enheder skal du ikke gå op i. De er for længst udfaset - virkeligheden er rent tal. Forstå kg som en størrelse man ganger på, for at få kg. Og joule, som en anden størrelse, for at få joule.

  • 1
  • 5

Du kan gøre det i enhver energienhed, f.eks. eV

Ja; men så sker det ud fra E = mc2, som så kan regnes om til en masse i kg: m = E/c2.

Det med enheder skal du ikke gå op i.

Det er da helt essentielt. Kinetisk energi kræver masse - netop ud fra E = mc2, og det er også nødvendigt, hvis energien alternerer mellem kinetisk og potentiel energi; men energi er også kraft gange vej, så hvad med energien skabt af ladning? Massen af en elektron - hvis den da ikke er et rent 0 - er alt for lille til at redegøre for energien, så det burde faktisk betyde, at også ladning er mekanisk baseret (på en masseholdig æter). Et E-felt er faktisk ækvivalent med en trykreduktion, som trækker pladerne i en kondensator mod hinanden.

Det store spørgsmål er: Hvad er ladning egentlig, og hvorfor tiltrækker ladning med modsat polaritet hinanden medens ladning med samme polaritet frastøder hinanden?

  • 0
  • 8

Det er da helt essentielt.

Nej, naturen regner i ren tal. meter er en størrelse, der alene skyldes vores scalering. Og det samme med kilogram, kilojoule, tid, ampere og de andre SI enheder. Scaleringsstørelser og intet andet. Det er netop derfor at e=mc2 virker, og at det er ækvivalens mellem tid og afstand.

Hvis jeg var Einstein så havde jeg offentligtgjort dette i stedet for relativitetsteorien og en teori der kunne bruges til atombomber. En teori, der også vil muliggøre e=mc2 og muliggøre tidsrejser på eksakt samme måde som relativitetsteorien. Og hæfte en teori på, om hvordan masse kan omsættes til tid, og måske bruges til at bygge en bombe, der bomber os tilbage i tiden. Og denne historie, vil jeg sikre at tyskerne vidste, således de vil bruge deres tid i stedet på at bygge bomber til at rejse i tiden, fremfor at bygge energibomber. Og Manhatten projektet, havde også været sådan en tidsrejsebombe som skalkeskjul, og ikke atombomben. Og når projektet var overstået, vil der blive bygget en "antik by" for at vise det fungerede, som alle nok vil have på fornemmelsen var fup, men vil blive totalt latterliggjort, hvis de siger det. Det rigtige projekt, vil naturligvis ikke være en atombombe, men mind-control bombe, med henblik på at man kan bygge teknologi ind i tyskerne, så man kontrollerer fortiden. Dette projekt, vil være så hemmeligt, at selv bomben der omsætter mellem kilogram og tid vil være mindre hemmelig.

  • 1
  • 5

Jeg prøver at være mere konkret. Hvis man ser på en guitarstreng og tage 2nd ordens harmonisk bølge vil den have en node på L/2. Bevæger bølgen sig over denne node og i så tilfælde hvad?

Ja, selvfølgelig bevæger bølgen sig hen over den node, for set fra den individuelle bølge eksisterer den jo ikke. Den fremkommer kun fordi, summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger netop summerer sig til det svingningsmønster, fordi udbredelseshastigheden lige netop passer med længden, hvilket fører til resonans. Jeg opgiver at forklare yderligere. Det er perfekt beskrevet i den link under bl.a. "Harmonics".

Jeg glemte i øvrigt at svare på dette:

Hvordan ser en retningskobler (standbølgemeter) for en guitarstreng ud? Hvordan er matematikken for bølgerne i systemet der helt individuelle og farer frem og tilbage?

En elektrisk retningskobler findes hos enhver radioamatør i form af en standbølgemåler. En mekanisk retningskobler har jeg aldrig set; men det ændrer ikke ved det faktum, at der også her er frem- og tilbagegående bølger, som med en passende indretning burde kunne skelnes fra hinanden.

Den komplicerede matematik i bølgerne kan du finde på nettet og husk så, at den reflekterede bølge (her fra de to ender af strengen) altid er den bølge, der skal påtrykkes, for at opfylde grænsebetingelserne dvs. impedansen i de punkter. Jeg gider ikke forklare yderligere.

Til gengæld glemte du at svare på dette:

Hvad er poitemtielleddet? Ikke engang Google kender det ord.

Hvis du henviser til potentiel energi, er den indeholdt i kompressibiliteten.

  • 0
  • 2

Hej Carsten Kanstrup

Den fremkommer kun fordi, summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger netop summerer sig til det svingningsmønster, fordi udbredelseshastigheden lige netop passer med længden, hvilket fører til resonans.

Du har tidligere skrevet om bølger

men samtlige bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage

Så spørgsmålet er nu simpelt; A eller B:

A) Er en bølge på en guitarstreng " summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger".

B) Er en bølge på en guitarstreng "bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage"

Ref

men det ændrer ikke ved det faktum, at der også her er frem- og tilbagegående bølger, som med en passende indretning burde kunne skelnes fra hinanden.

Men det er så bare ikke en retningskobler (standbølgemeter) som vi kan detektere din påstand med, har du en ide om hvordan en "passende indretning" kunne se ud?

Hvis du henviser til potentiel energi, er den indeholdt i kompressibiliteten.

Til gengæld glemte du at svare på dette:

Hvad er poitemtielleddet? Ikke engang Google kender det ord.

Hvilket jeg ikke gjorde:

Hvor er potentielleddet i dine formler?

Det er fuldstændig samme udtryk givet ved den generelle formel v = 1/√(KompressibilitetEllerBlødhed x DensitetEllerMasse).

For guitarstengen er det: v = 1/√((1/F)·(m/s)), hvor F er spændingen i strengen, og 1/F derfor er en form for kompressibilitet/blødhed. I det andet led, som vedrører massen, er m/s massen pr. længdeenhed.

For lydbølger er det: v = 1/√(β·D), hvor β er kompressibiliteten af mediet, og D et mediets densitet i kg/m3.

For elektromagnetiske bølger er det: c = 1/√(ε·µ), hvor ε er dielektricitetskonstanten, som svarer til kompressibiliteten, og µ er permeabiliteten, som svarer til densiteten i kg/m3 - også når man beregner energien i et B-felt

Hvis du henviser til potentiel energi, er den indeholdt i kompressibiliteten.

Og her er der lidt med enhederne og vi mangler relevante formler. Dielektricitetskonstanten er pludselig ikke så konstant.

Men lad os nu holde os til guitarstrengen. Du har tidligere henvist til formlen

Det gør den da lige netop - se http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase... . Hvordan skulle man ellers kunne beregne svingningsfrekvensen ud fra bølgehastigheden v og længden: f = v/2L?

Hvor er fjederkonstanten her?

  • 2
  • 1

Så spørgsmålet er nu simpelt; A eller B:

A) Er en bølge på en guitarstreng " summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger.

B) Er en bølge på en guitarstreng "bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage"

B); men det, du ser, er A).

Og her er der lidt med enhederne og vi mangler relevante formler. Dielektricitetskonstanten er pludselig ikke så konstant.

Vrøvl. Enhederne passer, dielektricitetskonstanten er konstant og formlerne er komplette. At du tilsyneladende ikke fatter en brik, er ikke mit problem, og jeg gider ikke forklare yderligere. Du kan trække enhver diskusion ud i én uendelighed, og det gider jeg ikke spilde min tid på.

  • 0
  • 4

Hej Carsten Kanstrup

B) Er en bølge på en guitarstreng "bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage"

B); men det, du ser, er A).

God afklaring. Lad os så se på 2nd ordens harmonisk svingning på en guitarstreng, den helt individuelle bølge har en node på L/2 hvor strengen er i ro. Bevæger denne helt individuelle bølge sig over denne node og i så tilfælde hvad?

Enhederne passer, dielektricitetskonstanten er konstant og formlerne er komplette.

Du fremfører følgende:

The amplitude E (potential energy) is proportional to a pressure and the amplitude B (kinetic energy) is proportional to a density-speed, that is, the speed (H-field) at which some weight per m3 (µ0) moves (B = µ0·H). At any time, the total energy is the sum of all energies of the two alternating energy types.

Du femfører en formel som v = 1/√((1/F)·(m/s)),

Ydermere fremfører du:

Hvis du henviser til potentiel energi, er den indeholdt i kompressibiliteten.

Hvis det skal hænge sammen skal v være en funktion af F og F skal være en funktion af en frekvens som er givet ved f = v/2L. Man kan ikke lave et udtryk, som er funktion af sig selv.

Udover det har potentiel energi ikke samme enhed som F.

  • 2
  • 1

For ing’s troværdighed og for fysikkens skyld, er der nogen med indsigt, som venligst kan stoppe dette ekkokammer af troende (ikke vidende), der råber af hinanden om ikke-eksisterende teorier? Please.

Tak for dit relevante indlæg. Spørgsmålet for mit vedkommende er, om det er værd at abonnere på tidsskriftet Ingeniøren.

Min hovedinteresse er fysik, og jeg synes det er sørgeligt f.eks. at en blogger, der har samme interesse, kun høster beskedent respons, når det angår fysik, mens bloggen svømmer over, når det aktuelt drejer sig om udskiftning af køleskabe!

Det siger noget om læserskaren. Søger Ingeniøren bevidst laveste fællesnævner?

Jeg har i mange år været medlem af IEEE - hvilket jeg kun kan anbefale andre - den faglige information er både overvældende og berigende.

Jeg er møgtræt af de evindelige og dødkedelige klimadebatter i Ingeniøren, den konstante nedrakning af USA og af at enhver artikel om nyere fysik straks oversvømmes med absurditeter fra læsere, der ikke har sat sig ordentligt ind i fysikkens verden.

Ramskovs fysikartikler, bloggere som f.eks. Sarahs om kosmologi og Bierlichs om partikelfysik og mange fleres, destrueres af de ”sædvanlige båtnakker”, som i en uendelighed rider deres egne kæpheste, der for en nøgtern vurdering er lige til lossepladsen - kun gentagelse på gentagelse af nonsens.

Jeg har for længst meldt mig ud af danske ingeniørforeninger, så spørgsmålet for mig er, om jeg vil betale ca. 1500 kr. i årsabonnement for at læse de ganske få fysikartikler med lødigt indhold i Ingeniøren - men som desværre kolporteres med nonsens.

Svaret for mit vedkommende er nej. I stedet abonnerer jeg på tidsskriftet ”Kvant” og læser gratis online tidsskrifter som f.eks. Symmetry Magazine, Fermilab News, Femto (tysk DESY forskningsmagasin), CERN Courier og mange flere.

Desuden er der en masse kompetente bloggere på nettet, som gavmildt deler ud af deres viden (og fordomme).

En af mine favoritter er den ”syngende gravitationsfysiker” og fagligt særdeles velfunderede Sabine Hossenfelder, hvis blog tager kegler, men der er mange andre. Nettet er gavmildt.

I min optik er Ramskov ”last man standing” på Ingeniøren, og jeg frygter at efter hans pensionering, så består indholdet af lutter båtnakkeindlæg og ”reparationsvejledninger for køleskabe”, hvilket vil være en skam for alle parter på nær omtalte køleskabe.

Have a nice day Louise Fazlagic, og tak for dit meget relevante indspark.

  • 7
  • 1

Hvis det skal hænge sammen skal v være en funktion af F

Ja, selvfølgelig - F er jo spændingen i strengen.

og F skal være en funktion af en frekvens som er givet ved f = v/2L.

Absolut nej. Læs dog linken og prøv at forstå den.

Udover det har potentiel energi ikke samme enhed som F.

Hvor har jeg påstået det? Jeg prøver bare at få en forklaring på, hvad i alverden du mener med "poitemtielleddet"; men den vi du åbenbart ikke give mig.

  • 0
  • 3

Skal der forståes således, at en bølges energi er summen af bølgen kinetiske energi og bølgens potentielle energi?

Ja. Nøjagig det samme gælder jo også for et pendul.

og F skal være en funktion af en frekvens som er givet ved f = v/2L.

Jeg tror, at du glemmer det lille ord "resonans" i min tidligere bemærkning:

Den fremkommer kun fordi, summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger netop summerer sig til det svingningsmønster, fordi udbredelseshastigheden lige netop passer med længden, hvilket fører til resonans.

Den enkelte bølge farer bare frem og tilbage, men ved en vis frekvens = v/2L og dens harmoniske, understøtter bølgerne hinanden, så strengen går i resonans! Alle andre svingningsfrekvenser er umulige. Nøjagtig det samme benyttes i f.eks. en laser, hvor man på helt tilsvarende måde har en bølge, der farer frem og tilbage mellem to spejle. Det skaber resonans, der understøtter én frekvens (og dens harmoniske), hvilket skaber et særdeles smalspektret signal ud fra et relativt bredspektret eksiteringssignal.

Hvis strengens svingning ikke var skabt af udbredelseshastigheden i kombination med løbelængden, men af et system svarende til et lod (strengens vægt), der hænger i en fjeder (skabt af spændingen i strengen), ville man kun have grundfrekvensen og ikke de harmoniske. Du kan ikke få et lod i en fjeder til f.eks. at svinge på den 5 harmoniske.

  • 0
  • 5

Hej Carsten Kanstrup

Skal der forståes således, at en bølges energi er summen af bølgen kinetiske energi og bølgens potentielle energi?

Ja. Nøjagig det samme gælder jo også for et pendul.

Hastigheden for en bølge på en guitarstreng er v = 1/√((1/F)·(m/s)) Er vi enige om at v i formlen v = 1/√((1/F)·(m/s)) er samme v som skal indgå i beregningen af kinetisk energi for bølgen?

og F skal være en funktion af en frekvens som er givet ved f = v/2L.

Jeg tror, at du glemmer det lille ord "resonans" i min tidligere bemærkning:

Den fremkommer kun fordi, summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger netop summerer sig til det svingningsmønster, fordi udbredelseshastigheden lige netop passer med længden, hvilket fører til resonans.

Den enkelte bølge farer bare frem og tilbage, men ved en vis frekvens = v/2L og dens harmoniske, understøtter bølgerne hinanden, så strengen går i resonans!

Umiddelbart læser jeg resonans som et system der udsættes for en påvirkning med en frekvens svarerende til systemets egenfrekvens, hvilket ikke er tilfældet med en guitarstreng. Udover bringer det os tilbage til mit tidligere spørgsmål angående den 2nd ordens bølge på en guitar. Du har tidligere på mit spørgsmål svaret:

A) Er en bølge på en guitarstreng " summen af samtlige frem- og tilbagegående bølger.

B) Er en bølge på en guitarstreng "bølger i systemet er helt individuelle og farer frem og tilbage"

B); men det, du ser, er A).

Kan vi på et tidspunkt komme frem til én specifik individuel bølge på en guitarstreng, som vi kan finde relevante formler for og diskutere særskilt?

  • 3
  • 0

Er vi enige om at v i formlen v = 1/√((1/F)·(m/s)) er samme v som skal indgå i beregningen af kinetisk energi for bølgen?

Nej. En bølge er kendetegnet ved, at energien hele tiden veksler mellem potentiel energi og kinetisk energi. Det er det, der skaber udbredelseshastigheden.

Umiddelbart læser jeg resonans som et system der udsættes for en påvirkning med en frekvens svarerende til systemets egenfrekvens, hvilket ikke er tilfældet med en guitarstreng.

Påvirkningen af strengen er kun defineret i tidsdomænet, så frekvensen er udefineret.

Kan vi på et tidspunkt komme frem til én specifik individuel bølge på en guitarstreng, som vi kan finde relevante formler for og diskutere særskilt?

Søg på Google, og du skal finde. Jeg foretog bare en sammenligning mellem forskellige bølger for at bevise, at nøjagtig de samme formler gælder, når man bare substituerer parametrene. Jeg har ikke tid og lyst til en endeløs diskussion med dig, som kan strække sig over flere dage, uden at jeg får det mindste ud af det. Hvis du ikke tror på mig og min link, so be it!

  • 0
  • 3

Problemet er jo desværre bare, at viden fx om fysik ikke er noget, som noget tidsskrift eller medie i DK efterhånden understøtter eller plæderer for mere. Næh, journalistikken interesserer sig mere for “krydsfeltet”, “vinklen” og “grave de gemte historier frem” = hvad “synes” redaktøren, hvad bringer overskriften med sig (af klik) og især hvad “føler” læseren for?

Også enig i, at når Ramskov ikke er på Ing mere, så er der ikke “videnstyngde” nok tilbage, som i slet ikke. Så Jens, bliv så længe du kan, pleeease!

Og tak for fysik links og input, interessant. I3E er også spændende, dog lukket land for ikke-betalende, ligesom ing’s (mere) datafyldte betalingsartikler. Velkommen til betalings-viden, et emne ing godt måtte tage (mere) op. Hvorfor er offentligt støttet videnskab nu inde bag betalingsmure og der kun er adgang til, hvis man er på universitet eller betaler kassen? Hvorfor er det stadig ok?

Efterlader nu denne tråd uden svar/kommentarer fra de ansvarshavende, stilheden er sigende og tegn på at vi ikke har set det værste endnu. Prepare for fake science-tsunamien!!

  • 4
  • 0

stilheden er sigende og tegn på at vi ikke har set det værste endnu.

Den kunne jo også være tegn på, at man ønsker en fri debat, hvor ikke kun "den sande lære" skal have lov til at komme til udtryk, som i et diktatur eller et religiøst kalifat. Fra Wikipedia:

Debat er en meningsudveksling mellem flere mennesker med forskellige holdninger til et givent emne og som kan strække sig over længere tid, for eksempel via læserbreve i aviser.

Hvis du virkelig er så klog, som du åbenbart selv mener, hvorfor svarer du så ikke på de spørgsmål, som jeg rejser angående fotonen og dens evne til at overføre elektromagnetiske kræfter? Her er stilheden vist også ganske sigende - du kan ganske simpelt ikke, og det kan din "våbenfælle" Henrik Pedersen heller ikke, hvilket er bevist for længe siden! Der er heller ingen af jer, der har det mindste bud på årsagen til hverken tyngdekraften, E-feltet eller B-feltet. Alligevel mener I at have arvet alverdens visdom og derfor er berettiget til at være smagsdommere over hvilke synspunkter, der må komme frem. Hvad er I bange for? At de modeller, I agiterer for, skal blive pillet fra hinanden bid for bid, som jeg har gjort med bl.a. fotonmodellen?

Det burde ligge i videnskabens DNA hele tiden at udfordre sine modeller; men visse dele er åbenbart blevet ren religion, som der under ingen omstændigheder må sættes spørgsmålstegn ved uanset hvor rablende vanvittigt, det måtte være. Tak til ingeniøren for at fremme den frie debat! De "frelste" er der ingen, der kan overbevise; men mange kunne måske finde det interessant at se en sag fra flere sider.

  • 1
  • 7

Jeg tænkte det nok - - - - - men på den anden side er 19 timers "holden sig" vel en ny rekord?

Skal jeg sætte flere popcorn over?

;o))

Hvad bidrager dine debatindlæg egenlig med - bortset fra at ødelægge tråden med ligegyldige personangreb uden noget sagligt indhold?

Jeg gad ikke diskutere videre med Niels Peter Jensen om guitarstrenge, for matematikken er velbeskrevet i min link, og jeg har ikke mere at tilføje; men det er ikke ensbetydende med, at jeg afholder mig fra at svare på andre indlæg. Måske kunne der komme noget interessant; men én ting er ialtfald sikkert - det bliver næppe fra dig!

  • 1
  • 7

Åh - mon ikke det helt store flertal mener, at det tog kørte for længe siden?

Hvis Niels Peter Jensen mente det, havde han vel ikke prøvet at fortsætte tråden, og alle dem, der ikke gider læse mere, kan jo bare lade være. Hvorfor er du stadig her, når du jo ikke har noget som helst sagligt at bidrage med og åbenbart mener, at tråden for længst er ødelagt? Du behøver sådan set ikke at svare, for vi ved jo alle hvorfor. Du leder med lys og lygte efter en anledning til at svine én eller anden til og helst mig! Få dig et liv Flemming!

  • 0
  • 9

Du leder med lys og lygte efter en anledning til at svine én eller anden til og helst mig

Overhovedet ikke Carsten.

Mit korstog herinde er primært at slå ned på dem, der udspreder fake science omkring klima. At du så nogle gange tidligere har udfordret mig på helt simple mekaniske problemstillinger, du ikke kunne/ville forstå, gør selvfølgelig, at jeg har en holdning til dine skriverier.

Jeg vil - for Gud ved hvilken gang - gentage: Hvis de ressourcer du bruger herinde på at forsvare/forklare dine "teorier" omkring fysikkens grundprincipper var blevet investeret i egentlig forskning inden for området, ville du formentlig nu, enten være nået til at niveau, hvor du ville kunne publicere - eller til en erkendelse af, at du måske har taget fejl. (ligesom du har gjort det utallige gange med kinetisk energi) ;o)

Som tidligere skrevet, slår mine fysikegenskaber ikke til at gå i detaljer omkring partikelfysikken, men på den basale mekanik har jeg dog - den ene gang efter den anden - vist mig i stand til at gennemskue dit sludder.

Det er selvfølgelig en letkøbt "konklusion" at du, når du ikke magter det helt elementære inden for fysikken, at du så heller ikke magter foton/ikke foton dilemmaet, men her siger min erfaring mig, at det er en hel del klogere at gå med den etablerede videnskab end et eller andet selvudråbt orakel - sorry.

Carsten, jeg er jo langt fra den eneste med den holdning til dine skriverier herinde - men jeg er nok noget mere direkte i min udtryksform end flertallet.

I bedste mening

Flemming

  • 4
  • 1

At du så nogle gange tidligere har udfordret mig på helt simple mekaniske problemstillinger, du ikke kunne/ville forstå,

...

Det er selvfølgelig en letkøbt "konklusion" at du, når du ikke magter det helt elementære inden for fysikken,

Så er vi der igen. Sidst, du påstod, at du havde mere styr på fysikken end mig, beviste jeg ved henvisning til de gamle tråde, at du er en gemen løgner, der ikke går af vejen for at opfinde smuds med det ene formål at svine mig og andre til!

, at du så heller ikke magter foton/ikke foton dilemmaet.

Det er da ikke mig, der skal magte det, men dem, der går ind for fotonmodellen herunder dig; men det gør I jo beviseligt ikke, siden I ikke kan svare på mine spørgsmål!

I bedste mening

Vor herre bevar os.

  • 0
  • 9

Sidst, du påstod, at du havde mere styr på fysikken end mig, beviste jeg ved henvisning til de gamle tråde, at du er en gemen løgner

Carsten, du har ikke mindre end to gange siden fremturet med den samme åbenlyse fejl mht relativ bevægelse og dermed relativ kinetisk energi i debattråde herinde, så helt løgn er det nu nok ikke? Jeg trækker stadig på smilebåndet over termen absolut bevægelse i forhold til

;o))

Få dig et liv Flemming!

Jeg vil - helt forsigtigt - foreslå dig det samme. Din jagt på den store sandhed har jo vist sig kun at medføre latterliggørelse. En situation der er status quo efter adskillige års kamp fra din side, så med mindre du trives med latterliggørelsen (hvad din reaktion bestemt ikke tyder på), skulle du måske overveje en anden approach i dit liv? - bare en tanke.

Og igen igen: Den tid du bruger på at bekæmpe de vantro herinde, går fra den tid, du kunne bruge på at færdiggøre dit paper.

Vor Herre bevar os

Ja, det bliver nok ham, du skal sætte din lid til, men ham har jeg dog lige så lidt tiltro til, som til selvudråbte orakler

  • 3
  • 1

Carsten, du har ikke mindre end to gange siden fremturet med den samme åbenlyse fejl mht relativ bevægelse og dermed relativ kinetisk energi i debattråde herinde,

Nej, jeg har ikke. Jeg begik tidligere en fejl, som jeg selv rettede senere i samme tråd; men jeg er ikke så dum at gentage den samme fejl igen. Bevis din påstand din #@&! løgnhals!

Din jagt på den store sandhed har jo vist sig kun at medføre latterliggørelse.

Ja, fra dig. Skulle jeg bekymre mig om det? Alle fotontosserne nøjes bare med nedadvendte tommelfingre som tegn på, at de ikke magter at gå efter bolden og derfor nu går efter manden i stedet. Om jeg så skrev at 2 + 2 = 4, ville det medføre mindst 3 nedadvendte tommelfingre, så det tager jeg ikke så højtideligt.

Iøvrigt har min model udviklet sig ganske betydeligt på det sidste, hvor mine formler beviseligt fører til bedre resultater end de traditionelle mht. f.eks. selvinduktionen af en spole, og det har givet ialtfald mig en dybere forståelse for den verden, vi lever i, så min jagt på sandheden er aldeles ikke forgæves.

En situation der er status quo efter adskillige års kamp fra din side,

Kamp fra min side? Jeg svarede på denne tråd, fordi Torben Etzerodt stillede et fornuftigt spørgsmål, men blev mødt med det sædvanlige fotonsludder. Så kan han selv vurdere hvilket svar, han har mest tillid til, og han behøver næppe dig som smagsdommer.

  • 0
  • 6

Bevis din påstand din #@&! løgnhals!

Pas nu på dit blodtryk Kanstrup - det virker faretruende højt ;o)

Og jo, den er god nok: Du har mindst to gange siden fjumret rundt i relativ kinetisk energi - ikke at jeg gider at bruge tid på at finde det igen - jeg har et liv uden for disse spalter - og lever fint med at blive kaldt løgnhals - af dig ;o)

Jeg signer off her - hyg dig med dine fotoner

  • 2
  • 2

ikke at jeg gider at bruge tid på at finde det igen

Nej, det "gider" du selvfølgelig ikke, for du kan ikke af den simple grund, at din påstand er løgn, som jeg allerede har bevist én gang ved en link til den gamle tråd; men det forhindrer dig åbenbart ikke i at gentage nøjagtigt den samme påstand én gang til.

SUK

Jeg signer off her

Fint, så slipper vi for flere fuldstændig unødvendige indlæg; men lad os nu se, hvor længe du kan holde dig væk. Jeg starter uret! 13. maj 15:44.

  • 0
  • 5

Især studser jeg over din betragtning i forhold til bølger på en guitarstreng.

At any time, the total energy is the sum of all energies of the two alternating energy types.

Det er absolut ikke noget, jeg selv har fundet på. Citat fra: https://courses.lumenlearning.com/physics/... :

A wave’s energy is proportional to its amplitude squared (E2 or B2). This is true for waves on guitar strings, for water waves, and for sound waves, where amplitude is proportional to pressure. In electromagnetic waves, the amplitude is the maximum field strength of the electric and magnetic fields.

  • 0
  • 4

Denne video vil nok være interessant for nogle her: https://www.youtube.com/watch?v=M3GQM7tuq2w

Især fra 12:25 hvor der bliver forklaret at tomt rum ikke er tomt men godt kan betegnes som en æter .. bare ikke i klassisk forstand. Måske ser CK og resten af verdenen bare den samme ting fra hver sin vinkel?

Det interessante ved denne æter er, at vi ikke umiddelbart kan måle dens hastighed. Selvom vi ændrer hastighed, ser det ikke ud til at den ændrer hastighed. På en måde, ser det ud til, at den følger med.

Antagelsen var, at fordi at jorden bevæger sig rundt om solen, med stor hastighed, at så skulle vi kunne måle noget.

Noget helt andet, som dog har betydning for målingen er accelleration og vinkelaccelleration. Og et eller andet har derfor været galt med eksperimenterne, da disse forhold nemt kan måles. F.eks. er der en årsag til, at vandet typisk løber en bestemt ved ud igennem hullet i afkøbet. Selvom at eksperimeterne ikke viste en æter, efter de antagelser man havde, så kan man sige at der er andre eksperimenter, der bestemt viser der er noget som gode eksperimenter skulle vise. Accelleration og vinkelaccelleration påvirker også lyset.

Alt i alt, kan man sige at Michelson Interferometer var et genialt instrument. Men, det fejlede åbenbart i at detektere æteren. Eller, rettere, så viste det, at æteren ikke fungerede som man antog. En kvanteæter syntes jeg af samme årsag, at det er lidt svært at forestille sig: De virtuelle kvantepartikler, kan jo i så fald ikke tillægges nogen position i rummet. For kunne de det, vil vi kunne sige at æteren havde en hastighed i forhold til det.

  • 0
  • 2

Alt i alt, kan man sige at Michelson Interferometer var et genialt instrument. Men, det fejlede åbenbart i at detektere æteren.

En af de fejl Michelson gjorde, var at han troede at æterens flow kun påvirkede lyset, og ikke andet i hans eksperiment. Dette var en forkert antagelse. Han antog, at lys var det som kunne måle æteren.

Vi ved i dag at æterens flow, ikke kun påvirker lys, men også stof. Og, at det netop påvirker ens. Med andre ord, så kunne hans eksperiment ikke umiddelbart detektere ætervinden, da at stof også sammenpresses af den, og det derfor giver samme resultat. Derudover påvirker det også vores måling af tiden.

  • 0
  • 3

Her er en interessant youtube film, hvor der forklares om universets byggesten - kvantefelter.

https://www.youtube.com/watch?v=zNVQfWC_evg

According to our best theories of physics, the fundamental building blocks of matter are not particles, but continuous fluid-like substances known as 'quantum fields'. David Tong explains what we know about these fields, and how they fit into our understanding of the Universe.

Dette ligner - som jeg ser det - lidt æterteori, eller væsketeori. Men, det er ikke kun æteren som består af det - men det hele.

  • 1
  • 3

The songs of philosophical giants rang true in the early days of the new universe, and behold: Physics was born anew. All souls sang out in joy and there were flowers and chiming in from animals and stars which elevated the moment to greatness as never seen before or after.

Eller noget....

Hr E’s relativitetsteorier er solid basis for at fjerne behovet for en æter. Og indtil der læses op på fysikken fra d’herrer “selvsving”, så er jeg ikke klar til nogen diskussion deraf.

TRÆT! + TRIST! + hallooo ing?!

  • 5
  • 1

...som ikke på nogen måde giver grundlag for eller behov for eller fører tilbage til en æter.

I stedet er det som udgangspunkt tesen, at kvantefelter i form af energikvanter er basis for universets masser og energi-felter, og ikke den anden vej rundt. Som bekendt E=mc|2 ved omdannelser mellem masse og energi. Super relevant fysik.

Og nej, kvantefelter er ikke eller danner ikke æter.

  • 5
  • 1

Hej Carsten Kanstrup

Det er absolut ikke noget, jeg selv har fundet på. Citat fra: https://courses.lumenlearning.com/physics/... :

A wave’s energy is proportional to its amplitude squared (E2 or B2).

Når man fosøger at opfinde en ny teori, som kan tage både relativitet- og kvantefysikken skal man ikke være flov over selv at finde på noget.

Det man kan undre sig over at den henviste link skriver at energi er proportional med amplitude squared (E2 or B2), dvs potentiel energi. Du lægger potentiel- og kinetisk energi sammen.

The amplitude E (potential energy) is proportional to a pressure and the amplitude B (kinetic energy) is proportional to a density-speed, that is, the speed (H-field) at which some weight per m3 (µ0) moves (B = µ0·H). At any time, the total energy is the sum of all energies of the two alternating energy types.

  • 3
  • 0

Det man kan undre sig over at den henviste link skriver at energi er proportional med amplitude squared (E2 or B2), dvs potentiel energi. Du lægger potentiel- og kinetisk energi sammen.

Ja, for det er kun E^2, der er potentiel energi. B^2 er kinetisk energi.

Når man somme tider bruger maksimalamplituden til at specificere et felt, er det fordi, den modsatte energitype så er 0 på det tidspunkt. Så slipper man for at lægge sammen. Til gengæld er værdien (√2)^2 for høj, da det er RMS værdien, man bruger til at specificere effekt, så peakværdien skal divideres med 2 for at få RMS værdien.

  • 0
  • 4

Hej Carsten Kanstrup

Ja, for det er kun E^2, der er potentiel energi. B^2 er kinetisk energi.

Det er bare at din henviste link beskriver det som

A wave’s energy is proportional to its amplitude squared (E2 or B2).

Aplitude lyder grangiveligt som potentiel energi og udtrykket kinetisk energi bruges ikke.

Når man somme tider bruger maksimalamplituden til at specificere et felt, er det fordi, den modsatte energitype så er 0 på det tidspunkt.

Det er bare at din henviste link har en figur 1, hvor E2 or B2 er vist som amplitude og med maks samtidig.

  • 2
  • 0

Hr E’s relativitetsteorier er solid basis for at fjerne behovet for en æter. Og indtil der læses op på fysikken fra d’herrer “selvsving”, så er jeg ikke klar til nogen diskussion deraf.

Det er da vist noget af det værste sludder. Einsteins relativitetsteori, er ikke basis for at fjerne nogen æter - at fjerne æteren er ikke Einsteins idé. Maxwells ligninger er elektromagnetisk feltteori. Kvantemekanikken arbejder med en "æter" i sin feltteori.

Som jeg tidligere har beskrevet, så viste Michelsons eksperimenter ikke, at er ikke var nogen æter - det er en helt forkert tolkning af eksperimentet. Det, som den viste, var at Michelsons forsøg, blev påvirket af det samme som lyset. Og derfor kunne han ikke måle noget. Æteren påvirkede ikke kun lys, men også forsøget.

Materialer blev således også påvirket.

Havde han lavet forsøget anderledes, havde han muligvis målt noget. Hans lysstråler går tur/retur parallelt. Dette er med til, at han ikke måler selvom der kommer en ætertornado og slår ned i forsøget. Han vil måske kunne have målt en eventuel ætertornado, hvis han havde lavet afstand imellem tur og retur. Forsøget var designet til, at ikke vise æteren.

  • 0
  • 3

...som ikke på nogen måde giver grundlag for eller behov for eller fører tilbage til en æter.

I stedet er det som udgangspunkt tesen, at kvantefelter i form af energikvanter er basis for universets masser og energi-felter, og ikke den anden vej rundt. Som bekendt E=mc|2 ved omdannelser mellem masse og energi. Super relevant fysik.

Og nej, kvantefelter er ikke eller danner ikke æter.

I mine øjne er der ikke stor forskel. Det er feltteorier, helt på linje med maxwells feltteori, tyngdefelter osv.

Denne er forsøgt forklaret på grundlag af æterteori.

Om feltteorier så er æterteorier ved vi ikke. Jeg syntes at feltteorier er langt mere sandsynligt end nogen æterteori, og at indføre en æter, gør det kun langt mere besværligt. Jeg har svært ved at se hvad partiklerne skal lave.

Jeg tvivler også på, at Carsten anvender sin æterteori i praksis, når han regner på elektromagnetisme og bruger Maxwells ligninger. Uanset om han gør det i en dimmension, eller i tre dimmensioner. Det er elektromagnetisk feltteori han bruger.

Jeg mener derudover at beskrivelsen af universet kan gøres på mange måder, og vi kan sandsynligvis anvende matematiske transformationer mellem disse måder. Måske, kan vi i nogle tilfælde, komme til beskrivelser, som vi ved er identiske - eller stort set identiske - men hvor det er svært at komme igennem med matematiske transformationer, andet end i særlige tilfælde. Hvis vi kan opnå at finde nye måder at beskrive universet, kan vi derfor - tror jeg - måske komme videre, i de tilfælde hvor vi ikke har en matematisk transformation til kvantemekanikken.

  • 0
  • 4

I stedet er det som udgangspunkt tesen, at kvantefelter i form af energikvanter er basis for universets masser og energi-felter, og ikke den anden vej rundt. Som bekendt E=mc|2 ved omdannelser mellem masse og energi. Super relevant fysik.

Der er mange kvantefelter, blandt andet higgs feltet, der giver masse. Men, at E=mc2 kommer så vidt jeg ved fra relativitetsteorien, ikke fra kvantefelter. Men, naturligvis så skal det jo give samme resultat.

  • 0
  • 2

Jeg har svært ved at se der er den store forskel. I kvantemekanikken er der mange partikler med mange navne, og der er felter mellem disse med ligeså mange navne. Dette svarer helt til enhver æterteori. Der er partikler med kræfter mellem, som skyldes fjedre, strenge, eller felter.

Her er et eksempel på en "forklaring" fra kvantemekanikken fra wiki:

Higgs-feltet kan ses som et lokale fyldt med mennesker. Andre partikler anses som personer, der bevæger sig frem og tilbage i dette lokale (bevægelsen ses som partiklens impuls). Vekselvirkningen kan forklares med, at nogle personer er mere populære end andre. Afhængigt af populariteten vil de mennesker, der bevæger sig i lokalet, blive kontaktet, og populære personer vil således vekselvirke mere og herved bevæge sig langsommere igennem lokalet. Mere fysisk kan det forklares med impuls/energi-relationen. Hvis massen isoleres, kan det ses, at når impulsen stiger, vil massen falde.

I mine øjn, er det en partikel historie - præcist som Carstens. (Må indrømme, at jeg ikke forstår kvantemekanik.)

  • 0
  • 5

Hr E’s relativitetsteorier er solid basis for at fjerne behovet for en æter. Og indtil der læses op på fysikken fra d’herrer “selvsving”, så er jeg ikke klar til nogen diskussion deraf.

Det er da vist noget af det værste sludder.

Helt enig. Det er noget sludder, som man hurtigt kan forvisse sig om.

Energi er generelt set kraft gange vej E = F·s. For kinetisk energi erstatter man så kraften med masse gange acceleration E = m·a·s. Det er derfor hævet over enhver tvivl, at kinetisk energi kræver masse, og energien i et B-felt er netop kinetisk energi, så enhver kvantefelt æter uden en ikke-ubetydelig masse er med garanti vrøvl og det ud fra ganske almindelig folkeskolefysik!

Om feltteorier så er æterteorier ved vi ikke.

Jo, det ved vi. Det er ikke det samme, for feltteorien regner galt, da den bl.a. er baseret på en forkert retning af H-feltet; men min ætermodel, der efterhånden er baseret på en ganske god fysisk forståelse for, hvad der rent faktisk sker i naturen, regner derimod rigtigt!

Der findes en selvinduktionskalkulator på nettet, der ud fra en meget kompliceret formel påstår at kunne estimere en selvinduktion med en nøjagtighed på omkring 0,1 % - se https://www.translatorscafe.com/unit-conve... .

Hvis man f.eks. tager en spole med 10 vindinger, en diameter på 100 mm og en længde på 5 mm svarende til 0,5 mm tråddiameter og tætvikling, bliver selvinduktionen 24,08 µH.

Jeg skrev ovenfor følgende:

Faktisk kan man beregne selvinduntionen i en spole ud fra Newtons love og så parametersubstituere til den elektriske verden. Gør man det, kommer man for en smal spole med stor diameter frem til udtrykket: L = ½·µ0·N^2·A/s,

Sammenligner man imidlertid den formel med kalkulatoren, opdager man, at den overestimerer selvinduktion meget nær en faktor 4 og efter en "Aha, ja selvfølgelig" oplevelse, fandt jeg fejlen - en faktor 2, som oven i købet skal sættes i 2. potens. Hvis man ikke tager hensyn til trådtykkelsen, kan min nye formel simplificeres til L = ⅛·µ0·N^2·A/s, hvilket giver en selvinduktion på 24,7 µH - altså kun 2,5 % fra internetformlen. Tager man hensyn til tråddiameteren, falder selvinduktionen til 22,3 µH, så internetformlen er med garanti ikke så korrekt som påstået, da den ikke indeholder den parameter! Trådtykkelsen betyder faktisk en forbavsende stor del. Til sammenligning er den tilsvarende formel fra traditionel fysik L = µ0·N^2·A/s, som altså overestimerer selvinduktionen en faktor 8(!) - se https://en.wikipedia.org/wiki/Inductance afsnit "Inductance of a solenoid".

Det burde give stof til eftertanke for alle ætermodstanderne her, at man kan ramme plet ud fra Newton og en forståelse for naturens sande opbygning, men regner helt i skoven ud fra komplicerede feltligninger, der kun bygger på teori. Mon ikke vi skal være glade for, at fysikere som Louise Fazlagic ikke bygger broer. Her en en regnefejl på en faktor 8 nok ikke helt uden betydning :-)

  • 0
  • 7

Det burde give stof til eftertanke for alle ætermodstanderne her, at man kan ramme plet ud fra Newton og en forståelse for naturens sande opbygning, men regner helt i skoven ud fra komplicerede feltligninger, der kun bygger på teori.

Mange teorier giver samme resultater. Hvis der som eksempel grundlæggende er de samme love bagved (samme matematik), så medfører det naturligvis samme resultater.

Indenfor matematikken, kan du også finde mange måder at udregne det samme. Og, i visse tilfælde, så transformerer man et problem, og regner det ud på en anden måde, for så at transformere tilbage. I det transformerede domæne, er der ofte ting, der er langt nemmere at beregne, end før det blev transformeret. Netop her tror jeg det måske kan være en løsning bag at forstå naturen. Vi har ikke brug for en matematik - vi har brug for flere, som er ækvivalente, og hvor vi transformerer imellem dem. Og vi kan måske beskrive fysikken på en anden måde, og regne det nemmere ud. Ved en transformation, er måske muligt at regne noget ud - og ved en anden, er muligt at udregne andet. Måske er kvantemekanikken i virkeligheden også en slags transformation af virkeligheden der i virkeligheden ikke viser nogen virkelighed, men viser en matematisk forståelse, der kunne være anderledes...

Det, som er svært, er når det ikke er en smal spole, men en spole med bredde, og spoler som har en vilkårlig form. Man kan ikke bare bruge formlen for parallel og seriel kobling af spoler, med mindre at disse er meget langt fra hinanden. Og så skal man også tage højde for forbindelsen mellem dem, der også kan udgøre væsentlig induktion, og forsinkelser.

Skal vi gå i detaljer med spoler, kan vi også se på en firkantet lang spole som en kortsluttet transmissionslinje. Og vi opdager, at når vi lægger en spænding på, så øges strømmen som funktion af tiden, præcist som i en spole. Dog vil det ske i spring. Generalt gælder, at spolens form kan have en kompliceret betydning for spolens spænding/strøm respons.

Jeg er ikke selv meget for partikler, og mener at de er en svaghed ved både kvantemekanik og æterteorier. Jeg foretrækker at alt er felter - og forestiller mig felterne som anbragt i poser. Netop, fordi at felterne kan være samlet i en feltpose, så de hænger sammen, så ligner de i nogle tilfælde en partikel, mens de i virkeligheden er et felt, der udstrækker sig over et meget stort område. Vi kan betragte en feltpose, som en slags væskeklat, der hænger uadskillelig sammen. Indtil nogen altså adskiller den... Men, så vil energien øges.

  • 0
  • 4

Skal vi gå i detaljer med spoler, kan vi også se på en firkantet lang spole som en kortsluttet transmissionslinje. Og vi opdager, at når vi lægger en spænding på, så øges strømmen som funktion af tiden, præcist som i en spole. Dog vil det ske i spring.

Når strømmen ændres i spring, skyldes det netop, at der ikke er tale om en spole, men om en kortsluttet transmissionslinje - altså et netværk bestående af både kondensatorer og spoler, som er kendetegnet ved en karakteristisk impedans Z0, som opfører sig rent ohmsk over en vis frekvens. Her vil den reflekterede bølge, som jeg har skrevet før, altid være den bølge, der skal påtrykkes for at opfylde grænsebetingelsen, som i dette tilfælde er en kortslutning svarende til en spænding på 0. For at opnå det, må man i kortslutningspunktet påtrykke en modsat rettet bølge med modsat polaritet. Når den bølge så når frem til kilden, som også har en lav impedans, dannes på samme måde en ny bølge med modsat polaritet, som så tager turen frem og tilbage. Resultatet er, at strømmen i fødepunktet for hver N x 2 x PropagationDelay stepper op med U/Z0 gange 1, 3, 5, 7 ... etc., hvor 1 er initialbølgen.

Skal vi nu ikke på dette ingeniørforum få tingene teknisk korrekt? Når strømmen stiger gradvist i en spole, skyldes det, at der opbygges energi i et B-felt. Ved transmissionslinjen skyldes det mistilpasning i endepunktet, så der er tale om to vidt forskellige mekanismer.

  • 1
  • 4

Er der ikke én af dem, der har givet mit ovenstående indlæg en tommel ned, der kan forklare mig og andre, hvad der er galt?

Nu har jeg arbejdet med transmissionslinjer med ulineære termineringer i omkring 30 år og foretaget hundredevis af computersimuleringer og praktiske målinger, og det er hele grundlaget for min feltbus Max-i, som virker perfekt, fordi den åbenbart ikke ved, at den ifølge jer ikke burde virke.

Jeg er efterhånden blevet immun over for de tommelfingre, som alt for ofte bare bruges til at ytre mishag med en person og ikke med det skrevne; men hvad skal en læser tro, når han eller hun læser mit indlæg og ser de tommelfingre?

@ ingeniøren.

Få nu for pokker sat navn på de tommelfingre, så vi kan få luget ud i de værste pattebørn og få et troværdigt medie.

  • 2
  • 5

Når strømmen ændres i spring, skyldes det netop, at der ikke er tale om en spole, men om en kortsluttet transmissionslinje - altså et netværk bestående af både kondensatorer og spoler, som er kendetegnet ved en karakteristisk impedans Z0, som opfører sig rent ohmsk over en vis frekvens. Her vil den reflekterede bølge, som jeg har skrevet før, altid være den bølge, der skal påtrykkes for at opfylde grænsebetingelsen, som i dette tilfælde er en kortslutning svarende til en spænding på 0. For at opnå det, må man i kortslutningspunktet påtrykke en modsat rettet bølge med modsat polaritet. Når den bølge så når frem til kilden, som også har en lav impedans, dannes på samme måde en ny bølge med modsat polaritet, som så tager turen frem og tilbage. Resultatet er, at strømmen i fødepunktet for hver N x 2 x PropagationDelay stepper op med U/Z0 gange 1, 3, 5, 7 ... etc., hvor 1 er initialbølgen.

Skal vi nu ikke på dette ingeniørforum få tingene teknisk korrekt? Når strømmen stiger gradvist i en spole, skyldes det, at der opbygges energi i et B-felt. Ved transmissionslinjen skyldes det mistilpasning i endepunktet, så der er tale om to vidt forskellige mekanismer.

Det jeg skriver er korrekt. Du kan ikke lave en spole, uden den på visse måder ligner en transmissionslinje. Dette svarer til alt andet - lysets udbredelse gør, at du på de to klemmer ser en modstand, og alt er en modstand men påvirkes af reflektioner. Det gælder også en antenne. Du ser ud i strålemodstanden, og senere - måske meget hurtigt efter - får du refelektioner, og så ser du ud i noget andet.

Jeg syntes, at transmissionslinjer er meget vigtige at have forståelse for, fordi de netop giver et indblik i, hvad der sker i det øjeblik at noget tilsluttes, før at felterne når at udbrede sig i materialet. En kondensator - nogle mere end andre - har også egenskaber der ligner transmissionslinjer. Forestiller vi os, at din transmissionsledning ikke har samme afstand over alt, så opstår reflektioner, og vi får det som altid er tilsluttet to punkter. I enden kan den så være kortsluttet, og reflektionerne gør, at du ser en spole i serie med en modstand, hvis du ser bort fra steppene på grund af reflektioner. Enhver spole vil vise spring og andet snask, hvis du har noget ordentligt måleudstyr. Det samme gælder kondensatorer. Hvis du tager en lang transmissionslinje og kortslutter enden, får du en spole, når du ser bort fra at der sker step i spring. Og samme, hvis du lader den være åben. Så får du en kondensator, hvor spændingen stepper i spring. Tager du en ledning, der ikke har samme afstand mellem lederne, så er det også en transmissionslinje, men den har ikke en veldefineret impedans, og der er reflektioner. En ledning, der går ud fra et punkt, og i en cirkel er også en transmissionslinje, men hvor at ledningerne ikke går parallelt. Og, i selve øjeblikket hvor du sætter et signal på, vil du se transmissionsledningens modstand, indtil du får refelektionerne. Spolen opstår først efter lidt tid. Den opstår på grund af reflektioner. I de føste picosekunder, ser du en modstand, indtil at signalet har udbredt sig i spolen. Og det samme gælder kondensatorer. Først ser man en modstand, eventuelt strålemodstand på grund af udstråling, og senere opstår komponenten, når signalet har udbredt sig, og er blevet reflekteret. Indtil at signalet har udbredt sig, og er reflekteret, ved man faktisk ikke om en spole er en spole, eller om det er en kondensator. Det vides først, når kortslutningen er reflekteret. Og man ved det endda ikke helt, før det er reflekteret flere gange. Komponenter ses på kun af deres reflektioner.

  • 0
  • 3

Skal vi nu ikke på dette ingeniørforum få tingene teknisk korrekt? Når strømmen stiger gradvist i en spole, skyldes det, at der opbygges energi i et B-felt. Ved transmissionslinjen skyldes det mistilpasning i endepunktet, så der er tale om to vidt forskellige mekanismer.

Nej, det er identisk. Du kan ikke se en transmissionsledning fra en spole. Begge dele er en ledning. Du har dog ret i, at det ikke er en transmissionsledning med veldeffineret afstand mellem de to ledere.

Både kondensatorer, spoler, og modstande, er i praksis altid transmissionsledninger i en eller anden udseende med tab. En ideel spole og kondensatorer findes ikke.

Nogle tror, at man ved på forhånd om de to ledninger er kortsluttet i enden, og giver en spole, fordi at det er sådan det er indenfor kvantemekanikken. Maxwells ligninger fungerer ikke sådan. Det tager tid at se en komponent, hvis komponenten har størrelse.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten