Spørg Fagfolket: Hvordan kan en kviktest vise falsk positiv, hvis der ikke er virus til stede?

Illustration: Bigstock/Basilico Studio Stock

Vores læser Kenn-Ulrik Sørensen har spurgt:

Hvordan kan en antigentest (kviktest) give et falsk positivt svar, hvis der ikke er virus til stede?

Jan Pravsgaard Christensen, professor iinfektionsimmunologi ved Københavns Universitet, svarer:

Kviktesten er en såkaldt antigentest, hvor man har placeretantistoffer mod coronavirus på pladen.

De skal ‘fange’ virus ved at binde til virussens antigener, ligesom antistoffer efter smitte eller vaccination ville gøre det. Hvis noget fanges på pladen, bliver den positiv.

Læs også: Professor: »Vi kender ikke virussens styrke, før vi har vaccineret«

Problemet er, at antistoffet i mindre grad kan fange andre antigener. Det kan være antigener, der kommer med på podepinden, men som f.eks. stammer fra smitte med nogle af de ‘gamle’ og tidligere kendte coronavirus, som i dag blot giver os almindelig forkølelse.

Årsagen er, at antistofferne bl.a. ser efter formen på antigenproteinerne. Nærmest som en handske, der skal finde en hånd, den passer på.

Næsen indeholder alt muligt

Men nogle gange kan næsen indeholder andre typer proteiner, der folder på en måde, der ligner så meget, at antistoffet stadigvæk passer på det og binder.  

Det kan, som før nævnt, være andre typer coronavirus, men det kan også være helt, i denne sammenhæng, irrelevante proteinrester fra f.eks. cellernes dannelse af muskler, som der også bliver afstødt nogle stykker fra gennem næsen.

Læs også: Immunolog: Derfor kan du teste positiv for covid-19 længe efter endt sygdomsforløb

Det er heldigvis få proteiner, der folder så identisk, at der er risiko for denne krydsreaktivitet, og der skal også en vis mængde til, før det vil give udslag på podepinden. Men en gang imellem kan det ske, at man måske lige har et stort nok antal af disse proteiner siddende i næsen til, at antistofferne reagerer på dem.

Desuden vil antistofferne klistre sig til nogle af de aminosyrer, som proteinet består af og bestemmer dets foldning, og derfor vil det også være få proteiner, der opfylder kravene.

Men det kan ske, og det er derfor, at testen ikke er 100 procent perfekt og kan give udslag, når den fanger noget andet end SARS-CoV-2.

At man sjældent ser dette ved PCR-test, skyldes, at disse test hverken kigger efter form eller aminosyrer, men i stedet efter en unik genetisk sekvens fra coronavirussen.

Sekvensen er så lang og unik, at det stort set aldrig sker, at der findes en tilsvarende sekvens et andet sted, og det kræver desuden en meget stærkere binding, for at PCR testen bliver positiv.

Risikoen for, at den binder sig til noget forkert, er derfor næsten lig 0.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.