Vores læser Johan Knudsen har spurgt:
På en færd i Biscayen med Queen Elizabeth var jeg udsat for kraftig søgang. Jeg var bange for, at vi ville forlise og valgte derfor senere et flodkryds.
Overordnet set mener jeg, at skibets tyngdepunkt skal være under vandlinjen, men hvor er det niveau med store bølger?
For mange søfartøjer er dybgangen ret ringe sammenlignet med, hvad der rager op. Det er svært at indse, at massen under vandoverfladen skulle overgå den.
I øvrigt: Hvad hvis vinden er vinkelret på skibets længdeakse, og den er udover det normerede?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder vinduerne på kommandobroen udad?
Søren Enemark, seniorrådgiver hos Danske Rederier, svarer:
Skibes stabilitet et helt centralt emne under designfasen, men også under konstruktionen, for der er meget skrappe regler og mange parametre for godkendelse af passagerskibes stabilitet.
Denne godkendelse tager også højde for sejlads i store bølger, hvor skibet udsættes for dynamiske påvirkninger. Så selv om det kan føles ubehageligt at blive udsat for kraftig søgang, så er skibet designet til at modstå det.
Desuden vil kaptajnen på et krydstogtskib formentlig altid forsøge at foretage en planlægning af skibets rute i forhold til vind og sø, så skibets gæster bliver påvirket mindst muligt og får en god oplevelse uden at måtte vælge et flodkryds i stedet.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan holder man et skib på 196.000 ton fortøjet?
Det er rigtigt, at et krydstogtskib er meget højt i forhold til dybgangen, men det er vigtigt at have for øje, at sådanne skibe er meget brede, samt at de tunge vægte som fremdrivningsmaskineri, hjælpemaskiner samt brændstoftanke og ballasttanke er placeret i skibets bund.
Samtidig er skibets overbygning med restauranter og passagerkabiner relativt let, og dette gør, at skibet kan opfylde stabilitetsreglerne, selv om det er højt.
Men i forhold til spørgsmålet om tyngdepunktets placering, så kan et skib faktisk godt være godkendt og opfylde alle stabilitetskriterier, selv om tyngdepunktet er beliggende over vandlinjen.
Her afhænger det af skrogfacon, vægtfordeling og overbygning etc., og det er også derfor, at der altid laves komplicerede og tunge beregninger for det enkelte skib, som viser, om det lever op til alle stabilitetsparametre.
Læs også: Spørg Fagfolket: I hvilket land tæller international søfarts CO2-udledning?
Der bliver til sidst spurgt ind til vindpåvirkningen af skibet, hvis vinden blæser ind på skibssiden. Dette tages der også højde for, når skibet skal godkendes, for ét af stabilitetsparametrene hedder faktisk 'Vindkriteriet', og her er der fastsat regler for, at skibet, enten ved beregninger eller modelforsøg, skal bevise, at det kan modstå kraftige vindpåvirkninger.
Og netop fordi krydstogtskibe har så stor en overbygning, som kan påvirkes af vinden, så medfører det i sig selv, at skibet er nødt til at have en ekstra styrket stabilitet, alene for at kunne leve op til vindkriteriet.
Hvis skibet endelig skulle befinde sig i en uventet situation i forhold til vind etc., så har skibet ballasttanke, der kan korrigere for dette, lige som kaptajnen kan korrigere skibets kurs i forhold til vind og sø.
