Spørg Fagfolket: Hvordan holder man et skib på 196.000 ton fortøjet?

Her ses MSC Zoe, som har lagt til i Aarhus Havn, og hvor man kan se de seks trosser. Illustration: Ole Brikner/Aarhus Havn

Vores læser Bent Vester spørger:

Når et af verdens største containerskib lægger til (her henvises til MSC Zoe, som på et tidspunkt lå i Aarhus Havn, red.), kan man se, er der seks trosser foran og sikkert det samme agter.

Men hvordan er bolværket skruet sammen for at kunne holde til sådan en kæmpe på 196.000 ton i fralandsvind og søgang?

Per Winther Christensen, teknisk chef i Danske Rederier, svarer:

Fortøjningen af et skib foregår i tæt samarbejde mellem skibsføreren og havnemyndighederne. Når fortøjningen planlægges, tages der blandt andet hensyn til vejrudsigt, tidevandsforhold og de planlagte lastoperationer.

Læs også: Spørg Fagfolket: I hvilket land tæller international søfarts CO2-udledning?

Skibets udstyr skal holde til mere end havnens

Et kajanlæg er designet til skibe op til en bestemt størrelse. For eksempel kan der være begrænsninger i vanddybden langs kajen, begrænsninger i kraners rækkevidde eller kajens længde.

Fortøjningspullerterne (hvor trosserne fastgøres på kajen) er designet til en bestemt belastning – dvs. til en bestemt størrelse skib.

På samme måde er skibenes fortøjningstrosser, fortøjningsspil, fortøjningsklyds (hvor trossen ledes ud gennem skibssiden) og fortøjningspullerterne (fastgøringspunkter på skibets dæk) dimensioneret til en bestemt belastning. Dimensionering bestemmes ud fra skibets størrelse – vægt og vindfang.

Alle dele, som fortøjningstrosserne kan fastgøres på, samt spil og klyds, skal have en større brudstyrke end trosserne. Med andre ord: Hvis belastningen af en fortøjningstrosse stiger, som følge af fx kraftig vind, er det trossen, der skal springe, før udstyret på skibet bliver ødelagt.

Det samme gælder for fortøjningspullerter på kajen. De er designet til en bestemt belastning, og man må kun fastgøre flere trosser på den samme pullert, hvis disse trossers samlede brudstyrke ikke overstiger brudstyrken på pullerten.

Læs også: Spørg Fagfolket: Evakuerer man stadig kvinder og børn først?

Slæbebåde i pludseligt uvejr

Et stort skib fortøjes med minimum 4 spring (langs skibet, 2 fra for og 2 fra agter mod midten af skibet), 4 breast-trosser (2 i hver ende, vinkelret på kajen) og 2 fortrosser og 2 agtertrosser. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med flere for-/agtertrosser. For- og agtertrosser fordeles som regel på forskellige pullerter i land for at fordele belastningen.

På skibe, der ligger langs en kaj, hvor der kører kraner, kan det være vanskeligt at sætte breast-troser, fx på containerskibe, så breast-trosserne bliver i disse tilfælde erstattet af korte for- og agtertrosser.

Det er vigtigt, at spændingen i trosserne holdes konstant, og når tidevandet ændrer sig, eller når skibet bliver losset eller lastet, vil skibets højde i forhold til kajen ændre sig. På nogle skibe er fortøjningsspillene automatiske, så de kan fastholde den samme spænding (hiver eller slækker lidt, når der er behov for det) og på andre skibe er det besætningen, der regelmæssigt justerer spændingen.

Det er ikke ideelt, hvis de forskellige for- og agtertrosser har for stor forskel i længden, da den samlede elasticitet af trosserne er afhængig af længden, så derfor vil det være sjældent at se eksempelvis seks fortrosser på seks forskellige pullerter – de bliver typisk sat to og to.

I meget dårligt vejr – for eksempel pludseligt opståede tordenbyger – er det ikke udsædvanligt, at store skibe rekvirerer slæbebåde til at holde skibet langs kaj. I meget dårligt vejr, for eksempel en tropisk cyklon, vil skibet ikke gå langs kaj, men vente uden for havnen, til vejret bedres.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

God forklaring om trosser og pullerter, men hvordan ligger det med selve bolværket og hvordan er en pullert egentlig konstrueret.

  • 4
  • 0

På en tur til Lissabon oplevede jeg at fortøjningerne sprang på et ret stort containerskib. De fleste pullerter holdt til det. Som artiklen beskriver var det trosserne der sprang. Et fascinerende syn, og den lyd der følger med. Men den ene pullert holdt ikke til det. Den røg som en raket gennem luften og røg i vandet tæt på skibet. Heldigt ingen var i vejen.

  • 7
  • 0

Selve anløbet må være svært - men når det først ligger fortøjet er den kraft der påvirker trosse mv vel ikke afhængigt af skibest vægt men af den flade hvormed vinden påvirker skibet? Selvfølgelig er et tungt skib i reglen også stort...

  • 3
  • 0

Ud fra billedet ligger MSC ZOE ved kaj i Århus. Fuldt lastet med containere udgør hun et areal på 10 - 12.000 m2 og ved fralandsvind med 50 m/s i stød bliver det så ca 1600 - 1920 tons last alene fra vind.

Skibe af sådan størrelse bliver fortøjet med trosser med brudstyrker omkring 200 tons / stykket : https://www.daconet.dk/katalog/liner-og-to...

Hvad forskel har man tænkt sig at slæbebåde kan gøre med en sådan kæmpe i en storm med vindstød af orkanstyrke : https://www.aarhushavn.dk/dk/serviceydelse...

Aros og Hermes har pæletræk på 100 tons tilsammen.

  • 1
  • 4

Hej Svend En pullert der skal kunne holde et stort container skib er dimensioneret til at holde 200T traek. Den er funderet med et staerkt armeret fundament der ofte er sammenhaengende med kajbjaelken (capping beam),en ca 1.2m hoej bjaelke der loeber langs hele kajen og understoetter kranskinnerne. Capping beam er yderligere forbundet med jordankre. Pullerten er af kraftigt stoebejern (pga rustfare) og boltes fast til fundamentet via de indstoebte ankre. Den er oftets hul og efterfyldes med beton.

  • 7
  • 0

For det første dækker kajhøjden i Århus de første ca 1000 m2. Dernæst er der læ fra kraner og containere. Endelig er vindstødene typisk af så kort varighed, at det ikke når at påvirke skibet fuldt ud. Ved en middelvind på 32 er vindtrykket "kun" omkring 750 t minus læeffekten på 10-20%

  • 5
  • 1

Kære flere, jeg har rettet til i teksten. Ja, det hedder selvfølgelig fortøjet - den var gået hen over hovedet på mig. Tak for opråbet, vh. Mie, ing.dk.

  • 10
  • 0

For det første dækker kajhøjden i Århus de første ca 1000 m2. Dernæst er der læ fra kraner og containere. Endelig er vindstødene typisk af så kort varighed, at det ikke når at påvirke skibet fuldt ud. Ved en middelvind på 32 er vindtrykket "kun" omkring 750 t minus læeffekten på 10-20%

Ofte bliver man overrasket over hvor store kræfter der på spil. Dette skib hos Mæersk sled trosserne selv om vindhastigheden kun var 110 km/timen => 30,6 m/s https://www.sunlive.co.nz/news/177454-wind...

Nederst i link står der noget om trossers diameter:

"Mooring lines for ships the size of the Carsten Maersk are braided nylon hawsers about 20-30cm in diameter."

  • 5
  • 1

Jeg vil mene, der er tale om omkreds, da trossen ellers ville være aldeles uhåndterlig. Det normale mål for trosser om bord er omkreds f. eks. 6", 8", 10" og 12 tommer, som jo netop svarer til en omkreds på 30 cm. En 12"-trosse har måske en MBL (mean breaking load) på 150 tons og med 2 på pullerten i land, kan den vist ikke tåle mere belastning.

  • 3
  • 0

Vedr. at få et stort skib til at ligge stille og stabilt. Igår så jeg en dokumetnar om et kæmpe skib som transportere store luksus skibe rundt i verden.. I den forbindelse vise man hvordan man fik skibet til at ligge stabilt ved kaj. Det gør man bla. via. reb og så har skibet indbygget nogle store metal rør som skydes ud af bunden på skibet og ned på havbunden.. Derved blive skibet liggende. Ps.. iøvrigt en ret god dokumentar, bla. så er der meget at være opmærksom på så som når de havde sænket skibet ned i vandet, og der kom et stort container skib forbi så pressede det transport skibet 25cm "op" via vandtryk. Det lyder måske ikke at noget særligtm ne når de er ved at placere store skibe oven på træklodser og det skal gørs meget blidt osv. så er 25 cm et alvorligt problem når et skib som skal sænkes nøjagtigt på plads måske hæver/sænker sig 25 cm og hvilker mere i den ene ende af skibet end i den anden = kan medføre skader på luksus skibenes skrog. Dokumentar link..: https://youtu.be/ilpYNGhehTY?t=2556

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten