Spørg Fagfolket: Hvordan forsynede man det store Notre Dame-orgel med luft?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvordan forsynede man det store Notre Dame-orgel med luft?

Illustration: Wikipedia/Frédéric Deschamps

Vores læser Niels Kongshøj spørger:

Det forlyder, at orglet i Notre Dame med 8000 orgelpiber er fra midten af 1700-tallet. Hvordan forsynede man sådan et stort orgel med luft dengang?

Ole Olesen, leder af Orgelregistranten, som registrerer alle orgler i Danmark, svarer kort om Notre Dame-orglet:

Indtil moderne tid fik orgler luft fra et fod- eller håndbetjent bælganlæg.

Ved meget store orgler var en eller to mand ikke tilstrækkeligt, og der kunne være tilknyttet et helt lille korps af 'kalkanter', dvs. bælgpumpere. Organisten var således i mindretal, når der blev spillet.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad er fidusen ved en 'digitally remastered' LP?

Thor Kørber, orgelhistoriker og tidligere organist i bl.a. Vojens Kirke, uddyber svaret ved at forklare lidt mere om, hvad der skete, når de såkaldte kalkanter så gik på arbejde, for det gjorde de også i Danmark før elektricitetens indtog i slutningen af 1800-tallet.

Han fortæller således: Alle orgler havde tilsluttet disse blæsere, der forsynede orgelpiberne med luft. Hvis vi ser på billede 1 fra Wikipedia, står denne kalkant og presser en bælg ned for at få luft op til piberne.

Figur 1: Kobbergravering fra Bédos de Celles: L'art du Facteur d'Orgues, 1776. Illustration: Wikipedia

Nede ved fødderne ser man et rør, der fører op til en boks, som kaldes en vindlade. Her samlede luften sig og blev fordelt ud til hver pibe, hvor den hjalp med at frembringe en lyd, hvis piben var aktiveret.

Om den var det, afhang af, hvordan organisten havde indstillet registraturen, som ses på billede 2. Hver knap på de store tavler repræsenterer en række af piber, og for at de kan give lyd, trækker man knappen ud.

Figur 2: Registratur fra Basilika St. Martin in Weingarten. Illustration: Wikipedia/Andreas Praefcke

Organisten starter altså med at forudindstille orglet, så godt han kan ud fra, hvilke salmer der skal synges, og så kan man fylde på og tage fra undervejs. Hvis man har det hele tændt, vil det buldre og brage med lyd, fordi tonerne så vil blive sendt ud i alle oktaver. Men vil man have en særligt kraftig lyd, kan man åbne for et par piberækker mere.

Når man trækker knapperne ud eller trykker dem i, aktiverer man en såkaldt sløjfe, som åbner for de ventiler, der nu skal kunne give lyd fra sig, når der bliver trykket på en tangent. (se figur 3.)

Figur 3. Illustration: Laukhuff

Et orgel har typisk flere rækker af tangenter, kaldet manualer, som hver tilhører en række registre eller stemmer. Til hvert af disse registret hører et antal piber på f.eks. 58 piber. Det vil sige, at hvis vi tager Vor Frue Kirke i København, så har denne 85 registre à 58 piber – i alt knap 5.000 piber.

Læs også: Danske slotte er klar med detaljerede planer for at undgå Notre Dame-brand

Sløjfevindladerne er typisk af træ og ligner kasser, hvorpå sløjferne, der ligner lange linealer med huller i, ligger ovenpå. Disse bliver skubbet frem og tilbage, så de enten dækker for hullerne eller giver mulighed for, at luft kan passere. En af disse sløjfer aktiverer eller lukker for luften til 58 piber ad gangen, altså et helt register. (Se figur 4.)

Figur 4. Illustration: Laukhuff

Det meste af arbejdet omkring kirkeorglerne foregår på nøjagtig samme måde som i 1700-tallet, dog er kalkanterne udskiftet af elektriske centrifugalblæsere.

De er dels er mere praktiske, men de sikrer også en mere ensartet lyd, fordi lyden godt kunne blive ustabil og vibrere, hvis kalkanterne ikke holder rette rytmiske tempo.

Også her kan der være brug for flere blæsere, når der er tale om de helt store orgler med flere tusinde piber. Et lille orgel med omkring 1000 piber kan nøjes med en enkelt blæser, mens et orgel på størrelse med det i Notre Dame – og måske i vores store kirker som førnævnte Vor Frue Kirke – vil have 3-4 blæsere.

Omkring orglet i Notre Dame kan vi også glæde os over, at branden i april ikke beskadigede orglet. Det kom ud, at temperaturerne i nærheden af orglet ikke kom op over 17 grader, og det er virkelig godt, for man skal ikke meget over 50 grader før f.eks. det dyre træ ville begynde at tørre ud, og piberne kan også smelte under en brand.

Selvfølgelig blev det dækket af en masse sod, men det kan renses væk.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i en kirke på Møn, det har nok været i Fanefjord, men det er mange år siden. De samlede ind til en elektrisk pumpe i stedet. Jeg syntes næsten, det var synd.

  • 0
  • 1

At det ikke gik så galt for orgelet som man kunne frygte. I det hele taget har det været lidt vanskeligt at holde rede på hvor stor skade der er sket med inventar og glasmosaikker mm. Det har mest handlet om tag og murværk.

  • 0
  • 0

Frederiksborg Slotkirke

Der spilles stadig een gang ugentligt jvf. Deres hjemmeside: "Compenius-orglet demonstreres hver torsdag året rundt kl. 13.30-14.00. Billet til Frederiksborgmuseet giver adgang. Desuden spilles der på Compeniusorglet ved en stor del af sommerkoncerterne og øvrige koncerter i Slotskirken."

  • 0
  • 0

At det ikke gik så galt for orgelet som man kunne frygte. I det hele taget har det været lidt vanskeligt at holde rede på hvor stor skade der er sket med inventar og glasmosaikker mm. Det har mest handlet om tag og murværk.

Murværket er det største problem, der er ikke så mange stenhuggere tilbage i Europa og mange af dem der er tilbage forventer at modtage 3D modeller til deres CNC maskiner.

Råmaterialet er vist nok også til debat, for det oprindelige stenbrud findes ikke mere.

  • 1
  • 1

Som dreng trådte jeg bælgene (ja, det hed det) på orglet i Børglum Kloster Kirke, når min organist-mor øvede sig på orglet fra 1750. Man skulle veje mere end mine 30 kg for at skabe modvægt til de store bælgkasser, så jeg måtte stemme imod med armene.

Under gudstjenesterne var der ansat en voksen bælgetræder.

Orglet blev renoveret i 1979, og her blev der nok sat strøm til.

  • 3
  • 0