Vores læser Niels Kongshøj spørger:
Det forlyder, at orglet i Notre Dame med 8000 orgelpiber er fra midten af 1700-tallet. Hvordan forsynede man sådan et stort orgel med luft dengang?
Ole Olesen, leder af Orgelregistranten, som registrerer alle orgler i Danmark, svarer kort om Notre Dame-orglet:
Indtil moderne tid fik orgler luft fra et fod- eller håndbetjent bælganlæg.
Ved meget store orgler var en eller to mand ikke tilstrækkeligt, og der kunne være tilknyttet et helt lille korps af 'kalkanter', dvs. bælgpumpere. Organisten var således i mindretal, når der blev spillet.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad er fidusen ved en 'digitally remastered' LP?
Thor Kørber
Han fortæller således: Alle orgler havde tilsluttet disse blæsere, der forsynede orgelpiberne med luft. Hvis vi ser på billede 1 fra Wikipedia, står denne kalkant og presser en bælg ned for at få luft op til piberne.
Nede ved fødderne ser man et rør, der fører op til en boks, som kaldes en vindlade. Her samlede luften sig og blev fordelt ud til hver pibe, hvor den hjalp med at frembringe en lyd, hvis piben var aktiveret.
Om den var det, afhang af, hvordan organisten havde indstillet registraturen, som ses på billede 2. Hver knap på de store tavler repræsenterer en række af piber, og for at de kan give lyd, trækker man knappen ud.
Organisten starter altså med at forudindstille orglet, så godt han kan ud fra, hvilke salmer der skal synges, og så kan man fylde på og tage fra undervejs. Hvis man har det hele tændt, vil det buldre og brage med lyd, fordi tonerne så vil blive sendt ud i alle oktaver. Men vil man have en særligt kraftig lyd, kan man åbne for et par piberækker mere.
Når man trækker knapperne ud eller trykker dem i, aktiverer man en såkaldt sløjfe, som åbner for de ventiler, der nu skal kunne give lyd fra sig, når der bliver trykket på en tangent. (se figur 3.)
Et orgel har typisk flere rækker af tangenter, kaldet manualer, som hver tilhører en række registre eller stemmer. Til hvert af disse registret hører et antal piber på f.eks. 58 piber. Det vil sige, at hvis vi tager Vor Frue Kirke i København, så har denne 85 registre à 58 piber – i alt knap 5.000 piber.
Læs også: Danske slotte er klar med detaljerede planer for at undgå Notre Dame-brand
De er dels er mere praktiske, men de sikrer også en mere ensartet lyd, fordi lyden godt kunne blive ustabil og vibrere, hvis kalkanterne ikke holder rette rytmiske tempo.
Også her kan der være brug for flere blæsere, når der er tale om de helt store orgler med flere tusinde piber. Et lille orgel med omkring 1000 piber kan nøjes med en enkelt blæser, mens et orgel på størrelse med det i Notre Dame – og måske i vores store kirker som førnævnte Vor Frue Kirke – vil have 3-4 blæsere.
Omkring orglet i Notre Dame kan vi også glæde os over, at branden i april ikke beskadigede orglet. Det kom ud, at temperaturerne i nærheden af orglet ikke kom op over 17 grader, og det er virkelig godt, for man skal ikke meget over 50 grader før f.eks. det dyre træ ville begynde at tørre ud, og piberne kan også smelte under en brand.
Selvfølgelig blev det dækket af en masse sod, men det kan renses væk.
