Vores læser Niels Jensen har spurgt:

Under min lokale kirke er der flere krypter.

En hidtil ukendt dukkede op under en renovering for syv år siden. Vi kender til fire andre, men har mistanke om, at der er flere.

Er der teknologi, vi kan bruge til at undersøge, om der muligvis er andre krypter under kirken - uden at skulle lave større gravearbejder?

Hans Mikkelsen, kirkearkæolog på Nationalmuseet, svarer:

I vil muligvis kunne bruge en georadar, som man også bruger på marker eller i bygninger for at se efter hulrum eller nedgravninger.

Her bruger man elektromagnetiske bølger, som reflekteres i jorden eller væggen, og man kan typisk se et par meter ind eller ned i materialet.

Det skal dog siges, at radaren kun kan fortælle, om der er et hul, og om der så er tale om en krypt eller en begravelse kan være sværere at se.

Oftest vil krypterne være at finde i koret, og derfor fraråder vi oftest, at man begynder at grave for f.eks. at få installeret gulvvarme der. Men krypterne kan også være andre steder.

Man opdager dem tit, hvis gulvet inde i koret er begyndt at synke. Det kan skyldes, at opfyldningen på kryptens yderside har sat sig.

Da Mørke Kirke på Djursland skulle renoveres i 2012, var jeg med som rådgiver, og da trægulvet under prædikestolen skulle fjernes for at blive udskiftet, fandt vi en krypt, som var ét stort rod af kistedele og nedfalden puds. Men vi leder aldrig aktivt efter krypter.

Skal der graves i en kirke, er det arkitekt og entreprenør, som er ansvarlige for at undersøge for, hvad der ligger under kirken eller kirkens grund, før arbejdet udføres. Her er vi med som rådgiver for at overvåge arbejdet og registrere, hvis der dukker noget op af arkæologisk og historisk interesse.

Vi undersøger derfor ikke på forhånd, hvad der er under jorden, men undersøger det, der måtte dukke op, efter der eventuelt er blevet gravet.

Jørgen Ringgaard, seniorgeofysiker hos Rambøll, kan supplere med praktisk arbejde i kirker med georadar:

For nogle år siden undersøgte jeg Olsker Rundkirke på Bornholm i forbindelse med et tv-program. Det forlød nemlig, at der skulle være en krypt under kirken, så jeg var inde at scanne hele gulvarealet med radaren, så godt jeg nu kunne på den afsatte tid.

Her tolkede jeg et lag, cirka tre meter nede, som måske godt kunne være en krypt. Den så dog ud til at være opfyldt.

Et andet eksempel er fra kirken på Mandø – ligeledes i forbindelse med et tv-program for nylig - hvor skrønen gik, at der et sted i kirken over for prædikestolen skulle findes et hulrum med en boks i.

Boksen skulle måske indeholde de gamle tegninger over de oprindelige kirker på Mandø inden stormfloden i 1600-tallet, der ødelagde den forrige kirke.

Det hulrum tror jeg faktisk, at jeg fandt oppe under remmen i ydermuren i kirken. Her anvendte jeg en lille håndholdt georadar med en centerfrekvens på 2.6 GHz, som kan kigge ca. 40 cm ind i materialet.

Da havde jeg gået en halv dags tid med min georadar og scannet det hele, endte jeg med at tage et maleri ned, og dér var det så. Jeg har dog ikke hørt, om de siden har taget mursten ud for at finde tegningerne.

Så man kan sagtens finde hulrum i kirker med en georadar, og er man grundig og har mulighed for at komme rundt – måske også hvor bænkene står – så kan man også godt finde det præcise omrids, der måske kan afgøre, om det er en krypt. Bl.a. fordi man måske også kan måle, at der er en trappe ned.

Georadar-metoden baserer sig på ændringer i materialestrukturen, og luftrummet i eksempelvis en krypt skiller sig normalt tydeligt ud fra den omgivende jord eller byggemateriale.

Det kommer selvfølgelig an på, hvor dybt en eventuel krypt ligger, for skal man meget langt ned med en radar, vil opløsningen typisk også blive for dårlig.

Vi har en del forskellige systemer, så vi kan vælge det bedste egnede til den aktuelle opgave. I Olsker Rundkirke brugte vi vores 3D stepfrekvens-system, som automatisk ’stepper’ igennem et meget stort frekvensbånd lynhurtigt.

Så kan man bagefter gå ind og se, hvilke frekvenser man vil analysere på og fjerne resten.

Systemet har 20 små antenner på tværs, som sidder med 7,5 cm afstand. På den måde dækker en overkørsel et bånd på 1,5 m, hvor man ellers ville skulle køre 20 gange for at opnå samme opløsning med et traditionelt 2D-system.

Data fra 3D-systemet får tilknyttet koordinater, så de kan samles i en 3D-model, hvor cellestørrelsen typisk er 7,5 x 7,5 cm.

Ved undersøgelser efter krypter vil jeg tro, at man ville vælge området 400-600 MHz. Det passer med, at man kan se nogle få meter ned.