Spørg Fagfolket: Hvordan dannes revler?

Øster Hurup på Jyllands østkyst, hvor der er fem revler, hvor bølgerne bryder (hvide områder) Illustration: Kystdirektoratet

Svend Ferdinandsen sendte os for et stykke tid siden et spørgsmål, der dog stadig er i sæson og lød:

Nu er badesæsonen overstået (for mig), og jeg har tænkt over, at jeg ikke har set en badestrand uden revler.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan dannes de, og hvad afgør antal, afstand og dybdevariation?

Per Sørensen, kystteknisk chef i Kystdirektoratet, svarer:

Revler dannes af bølgerne når de ruller ind mod kysten og flytter på havbunden. Det giver nogle forhøjninger af havbunden, som typisk er parallelle med kysten, men også kan have en mere skrå vinkel.

Det er rigtigt, at der er revler på de mange badestrande, og i Danmark har vi stort set ingen kyster, hvor der ikke kan opstå revler.

Det skyldes, at sedimentet ved kysterne, og især ved de sandede badestrande, hvor bunden består af let sandmateriale, nemt lader sig flytte på.

Lavere revler om sommeren

Generelt kan man sige, at jo højere bølger, des højere revler, og derfor er revlerne i Danmark også højest ved den jyske vestkyst, hvor det blæser mere.

Andre steder i landet kan der snarere være tale om små ribber i bunden, som man kan kalde et forstadie til revler, og som opstår, når der er mindre skub på bølgerne.

Revlernes placering afgøres ligeledes af bølgernes kraft. Når bølgerne kommer ind på lavt vand, opstår disse cirkulære og ellipseformede bevægelser, som flytter på bunden, og så skal vandet ud igen og tager sandet med ud til et vist punkt.

Om sommeren vil revlerne typisk være lavere og ligge tættere på kysterne, fordi bølgerne er mindre kraftfulde, og bærer ikke sandet med sig så langt ud igen. Revlerne vil typisk også være mere fastlåste de samme steder, fordi der ikke er så meget, der flytter på dem.

Farlige revlehuller

Om vinteren kan der være stormbølger, som placerer revlerne længere ude. En revle kan flytte sig flere hundrede meter under en storm, og her kan der opstå både meget store revletoppe, men også revlehuller, hvor bølgerne inden for revlen hober sig op og får så meget fart på, at strømmen tilbage ud gennem revlen bliver meget kraftig.

Især disse huller er vi meget opmærksomme på, når vi skal planlægge kystbeskyttelse, for når der opstår huller i stedet for toppe, så brydes de store bølger heller ikke på samme måde, når de når kysten, og så kan de lave oversvømmelse.

I vinter havde vi et eksempel i Tversted øst for Hirtshals i Nordjylland, hvor der var opstået et hul i en revle, hvilket betød, at kystskrænten blev rykket tilbage, og et sådant revlehul kan sagtens rykke sig nogle hundrede meter om året, så det holder vi øje med.

Problemet kan dog forsvinde af sig selv, fordi selve revletoppen blot kan være rykket længere ud på vandet, så den derved tager pusten af bølgerne, inden de bliver et problem på land.

På nedenstående billede med de farvede streger kan man se, hvor revlerne har været placeret forskellige år ved Villingebæk mellem Dronningmølle og Hornbæk i Nordsjælland.

De gule streger viser, de to revler der var i 2016, mens der tilbage i 2010, som er markeret med lille streger, var en del flere revler. Det viser, at ikke kun antal kan variere hen over årene, men også placeringerne.

Illustration: Kystdirektoratet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.