Spørg Fagfolket: Hvordan afkalker man bedst sin vaskemaskine?

Illustration: Bigstock/AnaTolik

Vores læser Anne Grete Rasmussen har spurgt:

Flere tyske uvildige og kompetente kilder beskriver, at der dannes uopløseligt kaliumcitrat, hvis man anvender citronsyre til afkalkning ved høj temperatur af f.eks. kaffemaskiner og vaskemaskiner.

Som rengøringsekspert anbefaler jeg derfor kun at anvende citronsyre i lunkent vand. Men jeg har ingen videnskabelige beviser for, at afkalkning med citronsyre er effektiv med lunkent vand, og om det er rigtigt, at der dannes uopløselige belægninger med kaliumcitrat.

Jeg har dog set vaskemaskiner med belægninger, der ikke kunne fjernes.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor bliver mine bageplader ikke rene af salmiakspiritus?

Samme læser vil desuden gerne vide:

Hvordan er aggressiviteten af citronsyre henholdsvis eddikesyre over for de materialer, der findes i en vaskemaskine?

Tidligere blev det frarådet af vaskemiddelfabrikanter at anvende citronsyre i vaskemaskinerne. Nu sælger de dyre pakker med citronsyre. Hvorfor kan man ikke bruge det meget billigere eddikesyre?

Problemet med meget kalk i vaskemaskinerne er vokset, efter der ikke mere må anvendes fosfater i vaskemidler, og ikke mindst efter at EU har ændret skalaen for vands hårdhed.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor skrumper de nye sodavandsflasker så meget i kulden?

Anton A. A. Smith, forsker i kemi på DTU, svarer:

Der er noget om snakken, men det drejer sig om kalciumcitrat, og ikke kaliumcitrat.

Grunden skal findes i citronsyres molekylære struktur.

Først lidt om syrer: Der er forskellige definitioner på, hvad en syre og en base er inden for kemien, men for at besvare dette spørgsmål siger vi, at en syre er et stof, der kan afgive en proton, den positivt ladede ionform af hydrogen, og en base kan optage en proton (H+).

Kalk er et salt bestående af calciumcarbonat, CaCO3, hvor de respektive ioner i saltet er Ca2+ og CO32- (carbonat). Dette har en utrolig lav opløselighed, og når syre tilsættes, kan carbonat-ionen, CO32-, reagere som base og modtage protoner, H+, og der dannes kulsyre, H2CO3.

Det er samme syre, der dannes, når CO2 og vand blandes, og denne reaktion er en ligevægt og kan gå begge veje. Så når kulsyre dannes ved blanding af en syre og kalk, dannes kulsyre, som så omdannes spontant til vand og CO2. Det er derfor, det bobler, når man afkalker.

Illustration: Anton A. A. Smith

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad får køkkenfilm til at klistre?

Negative ladninger har betydning for dannelsen af salte

Det, der er tilbage, er et salt bestående af syreresten fra syren, man brugte, samt calcium-ionen. Bruger man eddikesyre, dannes calciumacetat, og bruger man citronsyre, dannes kalciumcitrat osv.

Citronsyre har tre syregrupper, der kan afgive protoner, og når de afgiver deres disse positivt ladede protoner, har den deprotonerede citronsyre (som så kaldes citrat) tre negative ladninger. Det er vigtigt, da antallet af negative ladninger på et molekyle har stor betydning for, hvordan det danner salte, såsom calciumcitrat.

Calcium-ioner har to positive ladninger, så når calcium og citrat danner salte, sker det i et forhold af to citratmolekyler til tre calcium-molekyler, sådan at den samlede ladning for saltet er 0. Bindinger, der er baseret på hele elektriske ladninger, kaldes ionbindinger.

Kalciumcitrats struktur ses til venstre, kalciumacetats struktur ses til højre. Illustration: Anton A. A. Smith

I kalciumcitrat er der mange ladninger, der er tæt pakket sammen, og der skal mange vandmolekyler til for at holde dem adskilte. Opløseligheden ved 25o C er ca. 0.95 g/L. Modsat er kalciumacetat mere vandopløseligt, da eddikesyreresten (acetat) kun har en enkelt negativ ladning.

Saltet dannes i en ratio af 2 x acetat per calcium-ion. Det er nemmere for vand at pille fra hinanden, og opløseligheden er ca. 300 gange større end for kalciumcitrat.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor rasler chipsposer så meget?

Måske større risiko for salte ved høje temperaturer

Der, hvor det bryder lidt med intuitionen, er det med temperaturen. Oftest stiger saltes opløselighed med temperaturen, men det er ikke altid tilfældet, og det er det ikke med kalciumcitrat.

Et nyligt studie fra Københavns Universitet har vist, at der i vand dannes to forskellige kalciumcitratsalte, der indeholder forskellige mængder vand i deres krystalstruktur, et salt med fire (kalciumcitrat tetrahydrat) og et med seks (kalciumcitrat hexahydrat).

Tetrahydrat-saltet dannes fortrinsvis ved højere temperaturer og har derudover en lavere vandopløselighed ved højere temperaturer end ved lavere temperaturer.

Så helt kort: Der er større risiko for dannelse af kalciumcitrat-salte ved afkalkning ved høje temperaturer end ved stuetemperatur, men kigger man på data i ovennævnte studie, er der ikke en voldsom forskel.

Dit råd om brug af lunken citronsyre er dog ganske udmærket, da det skulle kunne klare skærene uden problemer. Er der meget kalk, kan det eventuelt tages over 2-3 omgange, skulle opløsningen går hen og blive mættet med kalciumcitrat.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor begynder syntetisk tøj så hurtigt at lugte?

Eddikesyre vs. citronsyre

Sidst skal det nævnes, at kalciumcitrat ikke er uopløseligt i vand, og er det dannet, kan det opløses, om end der skal en del vand til.

Hvad angår spørgsmålet om eddikesyre vs. citronsyre: Begge klarer opgaven uden problemer.

Hvis materialerne er lavet til at holde til citronsyre, klarer de også eddikesyre. Dog skal eddikesyren ikke være koncentreret, da det i sig selv er et organisk solvent og kan beskadige gummimembraner ved at virke som en plast-blødgører.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...vi kunne få lidt mere præcis dosering af eddikesyren og/eller kan man evt. nøjes med eddike som virker fint på gryder og kaffemaskiner?

  • 4
  • 0

Og så lige den kedelige gammelfar-snak: Vaskevand uden kalk. På det kollegium, som jeg boede på fra 99 til 02, brugte vi regnvand til vaskemaskinerne. Ingen kalkaflejringer og kun 1/3 mængde vaskepulver.

  • 13
  • 0

jeg plejer at bruge alm eddikesyre og vand i forhold 1/4. Philips skriver på deres webside at man ikke må bruge eddike(syre) da det ikke fjerner olien som kaffebønnerne efterlader. Nu er det jo typisk vandbeholder, varmelegme og rørsystem man ønsker afkalket hvor bryggeprocessen ikke er nået til bønnerne endnu, så argumentet holder næppe. Iøvrigt en god besvarelse fra Anton på DTU - tak!. Jeg har altid afkalket vaskemaskinen med citronsyre på kogevask, faktisk det eneste vi bruger kogevask programmet til i min familie i den tro at temperaturen (og vasketiden) ville gøre afkalkningen ekstra effektiv. Nu vil jeg nøjes med 30 gr tror jeg :-)

  • 3
  • 0

Jeg bruger minus-kalk pulver til vaskemaskine sammen med vaskepulveret.

Er bedre at bruge citronsyre/eddikesyre?

  • 2
  • 0

Og så lige den kedelige gammelfar-snak: Vaskevand uden kalk. På det kollegium, som jeg boede på fra 99 til 02, brugte vi regnvand til vaskemaskinerne. Ingen kalkaflejringer og kun 1/3 mængde vaskepulver.

Og en helt anden detalje, på den måde undgås at tilløb og sæbeautomat kalker til.

For godt nok hjælper afkalkning på at varmelegemerne ikke kalker til, men det hjælper jo ikke ret meget, når vandet aldrig når så langt - jeg var nødt til at splitte min 6-7 år gamle (ellers ganske glimrende maskine) LG, så jeg kunne skille sæbeuatomaten og afkalke den vha. eddikesyre.

  • 3
  • 1

Har altid anvendt eddikesyrer, men har i nyre tid prøvet med citronsyre. Min erfaring er at ved afkalkning af elkedel med citronsyre, efterlades rester af kalk i "pulverform" som skal afvaskes bagefter, ved afkalkning med eddikesyre er elkedlen blank bagefter, man skal kun skylle for at fjerne resterne af eddikesyre. I kaffemaskinen kan man ikke se noget, men det er også der, min erfaring at eddikesyre er det mest effektive.

  • 3
  • 0

Hvad er der i Minus Kalk?

I rigtig gamle dage var der i DK et krav om at deklarere indholdet; det er der ikke længere, så nu ved man faktisk ikke, hvad man hælder i sin vaskemaskine.

I forhold til spørgsmålet om valg af temperatur ved afkalkning er det ikke længere valgfrit på de nye maskiner, der selv doserer sæben. Her er man tvunget til at vælge et afkalkningsprogram, hvor temperaturen er låst til 80 eller 90 gr.C.

  • 0
  • 0

Og så lige den kedelige gammelfar-snak: Vaskevand uden kalk. På det kollegium, som jeg boede på fra 99 til 02, brugte vi regnvand til vaskemaskinerne. Ingen kalkaflejringer og kun 1/3 mængde vaskepulver.

Og en helt anden detalje, på den måde undgås at tilløb og sæbeautomat kalker til.

Denne fordel kan også fås ved hårdt vand således: Hos os har vi haft opvaske- og vaskemaskine tilsluttet varmtvand de seneste 15 år. Vi har fjernvarme, og varmeveksleren har jeg justeret til så lav temperatur som ca. 40 grader C, eller netop er så varm at man ikke skolder sig under bruseren, det var er rar sikkerhed medens børnene var små. Vandet her i Roskilde er kalkholdigt, og derfor afkalker jeg varmeveksleren ca. en gang hvert år, der er en ventil på den dertil. Når det står på, lader jeg de to maskiner skiftevis bruge syreopløsningen, på den måde vedligeholdes hele systemet.

Alt tøj tåler 40 grader C, vandbesparelsen ved skyl er betydelig, og vi sparer strøm, idet vandopvarmning via fjernvarme koster under halvdelen i forhold til el. Alm tøj vasker vi ved 50 grader, man kan høre at varmelegmet kun er tændt få minutter, så er temperaturen der, og maskinen får det meste tøj helt rent på super kvik programmet. 85 grader benyttes til beskidt arbejdstøj og på alm. vaskeprogram.

  • 1
  • 12

Er rådet med at stille varmevekslere til 40 grader ikke risikabel.

Mener at huske at der er nogle bakterier i vandet som ikke dør før vandet er ~ 60 grader og det er derfor vandet skal op omkring den temperatur.

Edit : Google siger legionella bakterier og minimum 55 grader.

  • 14
  • 0

Er rådet med at stille varmevekslere til 40 grader ikke risikabel.

Mener at huske at der er nogle bakterier i vandet som ikke dør før vandet er ~ 60 grader og det er derfor vandet skal op omkring den temperatur.

Edit : Google siger legionella bakterier og minimum 55 grader.

Jeg kender denne anvisning, og vi har drøftet risikoen flere gange, men har aldrig oplevet noget som kunne vække mistanke om sundhedsfare derved. Såfremt vand er inficeret med bakterier, er opvarmning til 80 grader nødvendig, og almindelig indstilling er 70 grader.

  • 0
  • 0

Kalk udskilles ved både høje og lave temperaturer. Prøv fx at skille cisternen til et toilet og se hvor meget kalk, der sidder overalt deri inkl. på de bevægelige mekaniske dele...

  • 8
  • 0

Er rådet med at stille varmevekslere til 40 grader ikke risikabel.

Mener at huske at der er nogle bakterier i vandet som ikke dør før vandet er ~ 60 grader og det er derfor vandet skal op omkring den temperatur.

Jo, i en varmtvandsbeholder skal temperaturen ikke under 60°C, af hensyn til legionela.

Men i en varmeveksler skal temperaturen helst ikke over 50°C, for at undgå kalkaflejringer. Har nyligt fået installeret en pladevarmeveksler, den indeholder ~½ l brugsvand, det betyder at ved et brusebad så er vandet nyopvarmet.

  • 2
  • 0

Jeg kender denne anvisning, og vi har drøftet risikoen flere gange, men har aldrig oplevet noget som kunne vække mistanke om sundhedsfare derved. Såfremt vand er inficeret med bakterier, er opvarmning til 80 grader nødvendig, og almindelig indstilling er 70 grader.

Men her er der jo ikke tale om "bakterier" men specifikt omkring een bestemt bakterie, legionella, som dør ved 55 grader eller derover.

Jeg vil da i den grad betegne det som "risikobetonet adfærd" at skrue ned til 40, hvis der blot er en risiko for at mine børn bliver syge.

Een ting er at du selv eller din kone, ender med at blive syge, i har selv taget debatten og kender risikoen, men at i udsætter børn som i forventes at beskytte for den slags, det syntes jeg er lidt fjollet, specielt hvis det blot er for at din vandvarmer holder lidt længere. (Læs : Du sparer lidt penge)

"Bakterien opformeres bedst ved tem-peraturer mellem 30o og 40o C, og trives derfor ofte godt i de varmtvands-systemer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt højt niveau.

Legionærsygdom er en alvorlig form for pneumoni (lungebetændelse), ofte med samtidig påvirkning af andre organer som lever, nyre og centralnerve-system. Inkubationstiden for legionærsygdom er 2 til 10 dage. Patienterne bliver oftest indlagt på hospital, hvor de typisk kræver intensiv og langvarig behandling. Dødeligheden varierer fra under 10 % til 50 % afhængigt af, hvor hurtigt diagnosen stilles og relevant behandling iværksættes samt af patienternes generelle sundhedstilstand. "

Samme sted står der at der er ca. 100 kendte sygdomstilfælde om året og at smitterisikoen ved badning generelt er "lille".

Personligt ville jeg dog ikke løbe risikoen, jeg gider ikke gamble med mit eget og børnenes helbred, for at spare lidt penge over tid og da slet ikke med en dødelighedsrate på mellem 10-50% hos dem som bliver ramt.

Som du ser så skriver de at legionella ligefrem trives og formerer sig bedst ved de temperaturer du har valgt, så du øger faktisk risikoen for at blive en del af statistikken med den temperatur du har valgt.

  • 10
  • 0

"Bakterien opformeres bedst ved tem-peraturer mellem 30o og 40o C, og trives derfor ofte godt i de varmtvands-systemer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt højt niveau.

Jeg tror at når problemet viser sig, skyldes det to faktorer, hhv. blødt vand og en stor varmtvandsbeholder, for at der kan ske egentlig opformering. Endvidere skrev jeg for nemhedens skyld 40 grader, temperaturen er vistnok ca. 43 grader.

Det er farligt at færdes oprejst, men næsten alle vælger det.

  • 0
  • 8

Jo, i en varmtvandsbeholder skal temperaturen ikke under 60°C, af hensyn til legionela.

Men i en varmeveksler skal temperaturen helst ikke over 50°C, for at undgå kalkaflejringer. Har nyligt fået installeret en pladevarmeveksler, den indeholder ~½ l brugsvand, det betyder at ved et brusebad så er vandet nyopvarmet.

Også ved temperaturer under 50 grader C afsættes der kalkaflejringer, samt i rørledningerne og installationer efter varmeveksleren.

Da jeg arbejdede som maskinmester ved kraftvarmeværket i Roskilde, havde jeg lejlighed til at følge med i hvad der kom ind på genbrugspladsen, mængden af kalkblokerede rør op vandhaner der kom ind som en lind strøm, chokerede mig.

Aktuelt blev min rutine med at afkalke VVS installationen helt henne fra og med varmeveksleren reguleret ud fra, hvergang når hustru begyndte at klage over at vandtrykket fra varmtvandshanen blev for lavt, altså når vandet kom for langsomt.

Endvidere, afkalket varmeveksler giver lavere varmeregning, idet at returtemperaturen bliver lavere.

  • 4
  • 0

Hexa hed tidligere Hexafosfat. I dag er der ingen fosfater i, men det afkalker stadigt. Jeg køber det i store bøtter i Matas, det fjerner kalken i vandet, således, at jeg kan dosere til blødt vand, selvom jeg bor i et hårdtvandsområde. Jeg dosere ½ dl. Hexa og ½ dl. vaskepulver pr vask og det har jeg gjort i årevis og har aldrig haft problemer med kalk. Det havde jeg derimod før jeg anvendte Hexa(fosfat). Derfor er det aldrig nødvendigt at afkalke, det sker nemligt løbende ved alle vaske.

  • 0
  • 0

Men her er der jo ikke tale om "bakterier" men specifikt omkring een bestemt bakterie, legionella, som dør ved 55 grader eller derover.

Jep, en varmtvandsbeholder med 100 l vand giver gode væksbetingelser for legionella.

Men i en varmeveksler med ½ l vand, er gennemstømningshastigheden så stor at der ikke er risiko for legionella.

I min enlige husstand har jeg ikke udskiftet vandet i varmtvandsbeholderen hver dag, i varmeveksleren bliver vandet udskiftet fuldstændigt hver gang jeg vasker hænder.

  • 0
  • 0

Hej Bo Andersen

Jeg har ikke kunnet finde data for kalks (CaCO₃) opløselighed i vand ved høje vand temperaturer (>25 ℃). Men opløseligheden af CO₂ falder markant med stigende vand temperatur og kalks opløselighed i vand er stærkt afhængig af pH-værdien. Så når CO₂ drives ud af det varme vand stiger pH-værdien og opløseligheden af kalk falder hvorved fast kalk udfældes.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 0

Men her er der jo ikke tale om "bakterier" men specifikt omkring een bestemt bakterie, legionella, som dør ved 55 grader eller derover.

Jep, en varmtvandsbeholder med 100 l vand giver gode væksbetingelser for legionella.

Men i en varmeveksler med ½ l vand, er gennemstømningshastigheden så stor at der ikke er risiko for legionella.

I min enlige husstand har jeg ikke udskiftet vandet i varmtvandsbeholderen hver dag, i varmeveksleren bliver vandet udskiftet fuldstændigt hver gang jeg vasker hænder.

Et almindelig husråd er kun at benytte vand fra koldvandshanen til drikkevand og madlavning, det må skyldes legionellabakterien.

Mit indtryk er at der ved fjernvarme ikke er behov for en varmvandsbeholder, idet at ved fjernvame er varmekapaciteten så stor at varmtvandsbeholderen er unødvendig.

Såfremt man fastholder en temperatur på 60 grader C i varmeveksleren, ´og ønsker vandmængdebesparelse samt mindre strømforbrug, da kan vandinstallationen til vaske- og opvaskemaskinen udstyres med termostatstyret indløb, det er en engangsinvestering på få tusind kroner, som ret hurtigt betaler sig.

Endvidere er sliddet på tøj meget mindre ved kortvarige vaskeprogrammer.

  • 0
  • 1

Et almindelig husråd er kun at benytte vand fra koldvandshanen til drikkevand og madlavning, det må skyldes legionellabakterien.

Næ, ikke specielt. Varmt vand indeholder generelt flere bakterier, tungmetaller og andet uønsket end koldt vand. Det er ikke mærkeligt. Temperaturen øger opløseligheden og det varme vand er mere stillestående.

Husrådet er i øvrigt betydeligt ældre end viden om legionella, som først blev erkendt som en sundhedsrisiko sidst i 1970'erne.

Ellers kunne Bob Dylan jo heller ikke i 1978 skrive sangen om den på det tidspunkt ukendte sygdom, der pludselig dræbte Vietnamveteraner på en stor kongres. Deraf navnet legionærsyge og bakterienavnet legionella.

Some say it was radiation, some say there was acid on the microphone Some say a combination that turned their hearts to stone But whatever it was, it drove them to their knees Oh, Legionnaire’s disease

I wish I had a dollar for everyone that died within that year Got ’em hot by the collar, plenty an old maid shed a tear Now within my heart, it sure put on a squeeze Oh, that Legionnaire’s disease

Granddad fought in a revolutionary war, father in the War of 1812 Uncle fought in Vietnam and then he fought a war all by himself But whatever it was, it came out of the trees Oh, that Legionnaire’s disease

  • 1
  • 0

Jeg har af og til brugt fosforsyre til afkalkning af kaffemaskinen og der oplever jeg faktisk noget sært. Når jeg skyller med vand efter afkalkning, så kommer der et hvidt bundfald med ud. Jeg har talt med en kemiker og han kunne ikke umiddelbart forklare fænomenet. Det sker ikke hvis jeg bruger eddikesyre eller citronsyre. Det hvide bundfald opløses hvis der tilsættes fosforsyre til vandet. Jeg har talt med flere som anbefaler myresyre til afkalkning, men det er jo ikke umiddelbart noget som kan købes i supermarkedet.

  • 0
  • 0

Hej Jørgen Henningsen

Phosphorsyre er en trivalent syre og danner derfor flere forskellige syrerestioner der med calcium således danner flere forskellige calciumphosphat salte. Calciumphosphat Ca₃(PO₄)₂, er særligt tungtopløselig med en opløselighed på 0,002 g / 100 g vand. Når det opløses i en opløsning med phosphorsyre skyldes det phosphationen protoniseres og danner den mere letopløselige calciumdihydrogenphosphat, Ca(H₂PO₄)₂ (opl. 2 g / 100g vand) og / eller calciumhydrogenphosphat CaHPO₄ (opl. 0,02 g / 100 g vand).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 0

´og ønsker vandmængdebesparelse samt mindre strømforbrug, da kan vandinstallationen til vaske- og opvaskemaskinen udstyres med termostatstyret indløb, det er en engangsinvestering på få tusind kroner, som ret hurtigt betaler sig.

Kurt Aggesen - den holder ikke for vaskemaskiner med mindre at de er udstyret med 2 tilgange: en kold og en varm. En normal vaskemaskine skyller med koldt vand og det ville være energifrås at skylle med lunkent vand

  • 4
  • 0

Vedr. afkalkning af espressomaskiner: Jeg har fået fortalt at man ikke må benytte eddikesyre/citronsyre til afklakning af espressomaskiner, på grund af "at kobberet/varmelegemet ikke kunne tåle eddikesyren". Kunne det være pga at der dannes kalciumcitrat-salte når vandet varmes op? Er der nogen om det, og vil du i stedet anbefaler phosforsyre?

Når man køber de hundedyre "afkalkningsbreve" fra producenterne er indholdet ikke deklareret, så jeg ved ikke hvad jeg hælder i maskinen.

  • 1
  • 0

Hej Peter Sørensen

Det eneste jeg vil anbefale dig m.h.t. afkalkning af din espresso maskine er at du følger producentens anvisninger.

Syre-base systemer kan hurtigt blive komplicerede, indbefatte buffer systemer, være tilsat forskellige syrer, baser og salte og ikke mindst skal de være tilsat i de rette mængder og koncentrationer. Og sådanne systemer er yderst komplicerede at regne på. Endelig kan der være særligt følsomme metaller i espresso maskinen.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Hej

På Cafettos hjemmeside (www.cafetto.com/products/descalers) kan man se sikkerhedsdatabladene for deres afkalkningsprodukter. En hurtig gennemgang afslører at de hovedsageligt er baseret på citronsyre og vinsyre, og et enkelt på mælkesyre.

Mvh Frank

  • 0
  • 0

Kurt Aggesen - den holder ikke for vaskemaskiner med mindre at de er udstyret med 2 tilgange: en kold og en varm. En normal vaskemaskine skyller med koldt vand og det ville være energifrås at skylle med lunkent vand

Der har du misforstået pointen. Når der er to tilgange kan vaskemaskinen selv styre vandtemperaturen. Det jeg skriver om termostatstyret tilgang, angår maskiner hvor der kun er een tilgang, dvs. man har dermed mulighed for selv at bestemme tilløbstemperaturen, idet denne termostatinstallation naturligvis skal have to tilløb, kold vand og varm vand, og det termostatstyrede udløb til maskinen.

Energifrås, det er jeg sikker på det ikke er. Lunkent eller varmt vands opløsningsevne er meget større end koldt vands, opløsningsevnen er proportional med temperaturen. Det betyder at lunkent vand giver mindre vandforbrug, kortere skylletid og mindre slid på tøjet. Lunt tøj er mere smidigt, derfor fungerer centrifugeringen nemmere. Når tøjet tages ud, er det lunt, og bliver hurtigt tørt.

Vi har en Asko vaskemaskine som foreløbigt har hold 18 år uden reparationer. Jeg mener at den måler på vandets ledningsevne eller gennemsigtighed , ligesom opvaskemaskiner gør, som del af automatikken til vandbesparelse. Det betyder at maskinen skyller og bruger vand, indtil vandet i maskinen er klart nok.

  • 0
  • 2
  • et par magneter på den kolde vandtilførsel til vaskemaskinen kan klare problemet een gang for alle. Kalken forsvinder ikke, men på een eller anden måde må den undergå en forandring, så den ikke sætter sig som kalkaflejringer på varmelegemerne eller andre steder. Det virker ganske vist ikke alle steder, men det er ihvertfald et forsøg værd. Jeg har haft glæde af metoden i mere end 25 år, og min ultimative test på at det virker, er at jeg også koger vand i en gryde til gammeldags kaffebrygning. Og der sætter sig heller ikke kalkaflejringer i den gryde. Og vaskemaskinen har holdt i 25 år, og det var ikke kalk på varmelegemet der til sidst gjorde en udskiftning nødvendig. Da metoden stadig mangler en videnskabelig forklaring, er det formentligt et emne til en Nobelpris til den der løser gåden: Hvorfor kan magneter på en koldtvandsledning i en husholdning forhindre kalkaflejringer på varmelegemer og i badeværesler ?
  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten