Spørg Fagfolket: Hvor præcist måler Krak?

Illustration: Krak

Vores læser Linda har spurgt:

Hvor præcist måler Krak? Helt samme rute som på Krak sættes på bl.a. Google Maps:

Krak: 5,0 km

Google Maps: 6,2 km

De Gule Sider: 5,8 km

Et par andre apps: alle 6,2 km

Min bil: 6,2 km

På cykel: 6,2 km

Hvordan opmåles det? Og hvem er mest præcis?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måler man klodens gennemsnitstemperatur?

Vi har ikke forhørt os hos alle udbyderne, og derfor har vi kun fået én konklusion på sagen, men vi mener alligevel, at der i nedenstående gives nogle bud på her, hvordan kortene bliver lavet. Vi sendte den konkrete rute til Krak, og vi har fået følgende svar fra leder Berit Virring:

Nu har vi set på ruten, og må først konstatere, at Kraks korteste rute mellem de to adresser er på 5,8 km kontra Googles 6,2, men at ruterne ikke er ens.

Således vigtigt at pointere, at Kraks rute ikke er 5,0 km, som oplyst, men 5,8 km og dermed den samme som på De Gule Sider, hvilket er forventeligt, da de to sites anvender samme kort og ruteplatform, så ruterne på disse to er derfor ens.

Bemærk, at den korteste rute på Krak er den, der er angivet som alternativ rute.

På Kraks ruteplan beregner vi to varianter af en given rute, den hurtigste kørbare rute, som er den, vi primært viser, og som er optimeret på laveste køretid samt den alternative rute, som er er optimeret på kortest mulige afstand (men som naturligvis også må være kørbar).

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan måler man, hvor mange kilometer der bliver kørt på vejene?

Ved nærmere inspektion af ruterne kan vi se, at Kraks korteste rute på 5,8 km går igennem bebyggelse og et industrikvarter, og dermed skæres nogle 100 meter af afstanden.

For at sammenligne yderligere - og dermed komme nærmere på et svar vedrørende præcision - har jeg tvunget den korteste rute på Krak til at følge samme rute som på Google ved at tillægge et viapunkt, og herved er længden på de to ruter begge 6,2 km afrundet til 100 meter.

I forhold til spørgsmålet omkring præcision, så er det svært at svare på, når vi er nede på få meters forskel.

Hvis du eksempelvis tager strækningen fra første punkt på ruten og ned til første kryds, så ser du i rutebeskrivelsen, at denne strækning på Krak er angivet til 302 meter og på Google til 290 meter.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor 'knækker' Rømødæmningen midt på ruten?

Sammenligner du med luftfotos, som på begge tjenester kan vises som baggrundskort, ser du, at på Krak tager data højde for, at der er chikaner indbygget på vejen, mens vejsegmentet på Google er mere udjævnet.

Tager du derimod det næste vejstykke, så ser det ud til, at Google afrunder til nærmeste 50 m, når længden er over en vis længde. Dette vejstykker har Google således angivet til 350 meter, hvor vi har udmålt det til 364 meter.

Sammenligner vi dette vejstykke med data fra SDFE's kortviser https://sdfekort.dk/spatialmap, så er samlet længde her angivet til 366 meter, og dermed er Kraks opmåling på 364 meter ganske tæt på.

På baggrund af sammenligning med SDFE’s spatialkort - og at Google ser ud til at afrunde vejsegmenternes længde, når de når over en vis længde - er min egen konklusion, at Kraks rute er mere præcis i direkte sammenligning mellem to helt ens ruter.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

man ofte kan forvente en nøjagtighed på omkring de 100 m

Jep. Min bil siger 96,5 om min daglige pendlerrute. Google siger 96,4 og Krak 96,3. Det opfatter jeg som hamrende præcist. Af dem begge. Selv når jeg kender vejern, bruger jeg meget ofte google maps, fordi jeg sy's den er bedre til at håndtere afvigelser ifm kø end bilens ruteplanlægger (og den er bedre til at lytte end bilens lidt vaklende talegenkendelse og så er det velintegreret med mofibo/audible/google music/telfeon osv via android auto). Jeg oplever google som uhyre præcis. Jeg har meget beskeden erfaring med Krak...

  • 5
  • 0

Jeg tænker ofte over, hvor meget man kan stole på sin bil. Jeg mener der forskel på dæk diametre alt efter fælg og dækprofil samt slitage udover måleisikkerhed på bilens øvrige udstyr. Jeg har ikke selv en klar opfattelse om dette men tvivler på at den viser den "sande" værdi.

  • 3
  • 1

Din bil er nok den mest upræcise af alle. Prøv at test via kantpælene. Der bør sidde et lille skilt med en kilometerangivelse for hver 100 meter. Nulstil triptælleren når du passerer en og se så om den skifter 1000 m senere. Det gør den helt sikkert ikke. Den skifter højst sandsynligt lidt før (så dit speedometer viser lidt højere hastighed og dit ecometer viser flere kilometer/liter :-) ). Kører du ikke med den af bilproducenten anviste dækmontering, men er faldet for nogle ultralavprofildæk - ja så er du helt ude i hegnet med mindre fælgdiameteren er tilsvarende større.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten