

Vores læser Kurt B. Larsen har sendt os følgende spørgsmål:
Hvor hurtigt flyver en spyflue? Har lige set på en, der fløj rundt i stuen.
Også med undren omkring fluers flyvning har Sune Lund Sporring spurgt:
Hvorfor kan jeg ikke klaske en flue med hånden, men sagtens med en fluesmækker?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer en flue ikke på musemarkøren på skærmen?
Jens Thorving Andersen, Content creator på SEJENS og museumsformidler, Naturhistorisk Museum i Aarhus, svarer:
Spyfluer er ret langsomme - ca. 2 m/s, hvilket svarer til ca. 8 km/t, så fart er ikke deres hellige våben. Det er derimod luftakrobatik, da de har gode reflekser.
Det samme gælder for stuefluen, som også ligger på en hastighed omkring 7-8 km/t. De hurtigere fluer som f.eks. svirrefluer kan nok flyve omkring 20 km/t.
Man kan sammenligne fluen med et ’stunt-propelfly’, der ikke flyver så hurtigt, men til gengæld udøver flot luftakrobatik.
Skal man op i det, der svarer til et jagerfly, så er det guldsmede, vi skal se på. De kan flyve 50 km/t og intet stopper dem. Forestil dig en formel 1-bil, der ikke behøver bremse i svinget!
Guldsmede bruger derfor i højere grad farten som våben, tilsat et fantastisk syn og ligeledes god luftakrobatik. De kan det hele!
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor søger insekter mod lampens lys?
At det er sværere for dem at undvige en fluesmækker end en hånd, skyldes nok en blanding af tyngdepunkt og lille overfladeareal, men også, at der jo er huller i en fluesmækker.
Hullerne kan betyde, at der ikke skabes den samme ’luftbølge’, som skubbes mod fluen af f.eks. en hånd. Fluen har små hår på kroppen, der hjælper den med at føle ændringer i omgivelserne.
Dog gør jeg selv det, at jeg i stedet kigger på fluen - der er så mange hundrede arter, der kan noget forskelligt.
Når jeg har registreret dem i app'en iNaturalist lukker jeg dem blot ud af vinduet.
- Denne artikel
- Spørg Fagfolket: Hvorfor søger insekter mod lampens lys?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer en flue ikke på musemarkøren på skærmen?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor bruger man ikke raketrør til rumraketter?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor er Månens skygge nogle gange helt lige?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor er der ikke nedtælling på lyskurvene til biler?
- Spørg Fagfolket: Hvordan påvirker polernes afsmeltning risikoen for jordskælv?
- Spørg Fagfolket: Kan jeg træne laktosetoleransen op igen?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvis man vil dykke ned i flyvende insekter, så består den opnåede hastighed af flere parametre. Vindens hastighed tages med i udendørs miljø. (dvs. sum af hastighedsvektorer)
Her om insekters flyveevner
Ved et klask med hånden mod feks. en bordplade, vil luften mellem hånden og bordpladen strømme væk fra hånden mod siderne i takt med at hånden nærmer sig bordet. Medens fluen forsøger at flygte væk fra dødstruslen giver vi den således samtidig en kraftig medvind i retning væk fra truslen. Altså med mindre at den bliver stående midt under håndfladen. Ved et klask med en fluesmækker vil en stor del af luften strømme gennem fladen på fluesmækkeren, og give fluen mindre medvind, hvilket vil give fluedræberen en større succesrate. Man kan få en fornemmelse af dette ved at lægge et lille dun, eller et lille let stykke toiletpapier (i fluestørrelse) på køkkenbordet, og se effekten. (Husk at fjeren/toiletpapiret skal nå op i flueflugtshøjde, og ikke klæbe fladt til bordpladen)
Tja, én hånd duer også. Jeg har tidligere nævnt de særegne stuefluer her, men én hånd lige oppefra på 20-30 cm klasker fluen. Men kun af og til. Det er nok noget med at hånden skal bevæge sig hurtigere, end fluen når at reagere.
Til gengæld er det rimeligt nemt at dekapitere en flue med en lommekniv (en erfaring fra en lang nat i CF's radiovogn - jo en bizar form for tidsfordriv, og det var ikke mig, der begyndte). Man kan lære en del om fluers og hvepses nervesystem på den måde (og det er klamt).
Mere civiliseret er at fange græshopper. De flytter sig jo hurtigt, hvis man forsøger at gribe dem. Tricket er at lade en finger fra den ene hånd rotere foran græshoppens hoved (25-30 cm afstand). Så er den beskæftiget med at holde øje med det underlige, og den har slet ikke kapacitet til at behandle den anden hånd, der sniger sig ind på den fra bagsiden. Heller ikke selv om den faktisk burde kunne se den.
Fluer kan sagtens klaskes med hånden. Tricket er at klappe hænderne sammen over fluen i stedet for at gøre det mod bordet eller hvor den nu sidder.. Fluen ser hænderne komme og letter, lige op mellem hænderne.
Som nævnt hjælper hullerne i fluesmækkere på at der ikke er et så voldsomt lufttryk foran fluesmækkeren. Tilsvarende effekt kan opnås ved at sprede fingrende i stedet for at holde fingrene samlet når man slår ud efter fluen med den bare hånd. Det hjælper betydeligt på successraten af den indendørs bestandsregulering.