Carina Wedell Andersen har sendt os et spørgsmål på vegne af sine børn. Det lyder:
Mine børn spurgte her til morgen, hvilken farve himlen har, hvis man står på Månen, og det er dag.
Det gav anledning til at opfriske vores viden om Månen, men ingen steder har jeg fundet information om, hvilken farve Måne-himlen er. Altså set med menneskeøjne. Håber I kan svare.
Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder og BSc på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:
De farver, vi ser på himlen her fra Jorden, skyldes udelukkende lysfænomener i atmosfæren; især spredning af lyset fra molekyler og støv. Står man højt oppe på en bjergtop, er himlen mørkere, fordi der er mindre luft.
På Månen er der ingen atmosfære af betydning, så selvom man står på Månen og er fuldt belyst af det kraftige sollys, er himlen helt sort. Lys ser vi, hvis vi ser direkte imod en lyskilde, eller hvis noget kaster lyset tilbage.
Set fra Månens overflade, står Solen blændende skarp på den sorte himmel. Der, hvor sollyset eller lyset fra en pandelampe rammer, kan man se overfladen, klipper, hinanden, månelanderen, en hånd, man strækker ud, med videre.
De steder, hvor sollyset ikke rammer direkte, er der skygge, men der er ikke helt sort, for der vil altid være noget lys, som kastes tilbage fra omgivelserne ude i sollyset.
Apolloastronauterne fortalte, at hvis de gik ind i skyggen af en klippe eller af månelanderen, så kunne de, når øjnene var vænnet til det efter et kort stykke tid, se stjerner på den mørke himmel.
På de mange fotografier fra Månens overflade ser man ikke stjernerne, men kun en sort himmel, fordi kameraets lukkertid og blænde er indstillet til at vise landskabet og astronauterne i stærkt sollys.
Det har af konspirationsteoretikere været brugt som argument for, at billederne er optaget inde i en stor hal, men alle med et simpelt kendskab til fotografering ved bedre!
