Så er det ved at være tid til at få juletræet på plads i stuerne, men for søren, hvor begynder det bare hurtigt at drysse. Hvad kan man gøre ved det? Mange forslag har været oppe at vende gennem tiderne, og vores læser Michael Truelsen har i den forbindelse et par spørgsmål:
Han skriver til os: Vi kender det alle med de dryssende juletræer, der står i stuerne. Der er flere råd til, hvordan man kan undgå at disse drysser, men hvorfor er det lige præcis, at det virker, og hvad er egentlig det bedste til at få sådan et træ til at drysse færrest mulige nåle?
Vi har gennem flere år blandet en knust Kodimagnyl i vandet til juletræet og har derved oplevet, at væsentligt færre nåle drysser af.
Hvordan virker Kodimagnylen på træet? Og ville andre smertestillende præparater, f.eks. Panodil, virke lige så godt eller bedre?
Findes der andre metoder, hvis man vil undgå, at træet drysser? Jeg har f.eks. hørt, at man kunne blande sukker i vandet?
Bjarke Veierskov, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Der er en del medicin, som indeholder biologisk aktive stoffer, som ikke kun har en regulerende funktion i mennesker, men også andre levende organismer, som f.eks. planter. Stoffet salicylsyre, som er et af de aktive stoffer i Kodimagnyl, er et af disse.
Andre hovedpinepræparater, som f.eks. Panodil, indeholder ikke salicylsyre eller andre forbindelser, som er biologisk aktive i planter.
Salicylsyre er også et plantehormon (navngivet efter piletræslægten Salix). Hormonet påvirker en bred vifte af funktioner i planter, især i relation til stress. Som for de fleste hormoner virker salicylsyre gennem påvirkning af gener, hvorefter genprodukterne kan igangsætte en kaskade af reaktioner.
Når nålene drysser af juletræet, skyldes det, at de er udtørret på grund af vandmangel. Når vi afklipper en blomst eller et juletræ, afbryder vi den normale vandtransport fra roden til bladene/nålene, hvilket betyder, at planten kommer til at mangle vand (vandstress).
I planter fordamper vandet gennem bladene/nålenes læbeceller, som kan betragtes som små huller i bladene/nålene. Ved at lukke disse huller får planten mulighed for at holde på det vand, den har.
Salicylsyren er i stand til at igangsætte de processer, som fører til lukning af læbecellerne, hvorved vandtabet begrænses, hvilket fører til, at planten får en forbedret vandbalance. Planter kan naturligt indeholde mellem 0,2 og 5 μg salicylsyre per gram friskvægt.
En forbedret effekt ved tilsætning af sukker kan opnås, fordi planter – ligesom mennesker – har brug for energi for at holde cellerne i live.
Normalt genererer planterne selv sukker gennem fotosyntesen, men når vi sætter juletræet ind i stuen, er der så lidt lys, at den kommer til at mangle sukker (energi). Det er denne mangel, vi kan afhjælpe ved sukkertilsætning.
Desværre er sukkervand også et godt levested for svampe og bakterier, så sukkervandet kan hurtigt blive en ubehagelig suppe af mikroorganismer, der kan være skadelige for planten.
Hvis man hører til dem, der har juletræet stående i stuen fra begyndelsen af december, bliver træet mere og mere stresset, hvis det taber mere vand, end det kan optage. Jo varmere og tørrere luften er, des større stress udsætter vi træet for.
Da det er vandmangel, der er baggrunden for nåletabet i juletræerne, kan man – ud over at forhindre planten i at tabe vand med kodimagnyl – forsøge at forbedre vandoptaget.
For afskårne buketter er det velkendt, at man skal afskære de nederste par cm under vand for at fjerne de luftbobler, der er kommet ind i stænglen ved afskæringen. Det samme gør sig gældende for et juletræ. Her er det dog ikke så let at afskære det nederste stykke (mindst 10-15 cm) under vand.
Vil du forsøge noget lidt andet, så har forskning desuden vist, at Viagra kan forbedre holdbarheden af en buket blomster. Det forsøg kan man nok godt få lidt sjov ud af her før jul.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
