Spørg Fagfolket: Hvad var den lysende række prikker på himlen?

Her ses den første strøm af Starlink-satellitter fra maj måned. Det er formentlig en af de efterfølgende sendinger, spørgeren har set. Illustration: Marco Langbroek

Vores læser Louise Bramming har spurgt:

Den 2. december kl lidt i 07.00 om morgenen ser jeg i sydlig retning i ca. 45 grader i forhold til grunden følgende: En lysende prik (ikke blinkende), der bevæger sig i lige linje over himlen i ca. flyvemaskinetempo, så man sagtens kan følge den med øjnene.

Den efterfølges af endnu én og endnu én. Det bliver ved og ved. Jeg iagttager dem i ca. 10 minutter! Samme hastighed, samme lige retning, samme afstand imellem dem.

Afstanden imellem dem er ca. halvanden håndsbredde med strakt arm. Til sidst kan jeg ikke se dem mere, da det bliver lyst.

Jeg befinder mig i Nordborg. Kan nogen hjælpe mig med, hvad det er jeg har set?

Læs også: Spørg Scientariet: Er der jordskælv på måner, sole og andre planeter?

René Fléron, civilingeniør på DTU Space og satellitblogger på ing.dk. svarer:

Ved at bruge udelukkelsesmetoden kan vi sige noget om, hvilke objekter du kan have set.

Når himlen er mørk, kan vi enten se objekter, der lyser selv (stjerner, stjerneskud og flyvemaskiners positionslys) eller objekter, der bliver lyst op (planeter, kometer, månen og satelliter).

Stjerner og planeter bevæger sig relativ langsomt over himlen (ml. 0° og 15° i timen), og vi vil opleve dem som umiddelbart stationære.

Flyvemaskiner, stjerneskud og satellitter bevæger sig så tilpas hurtigt, at vi umiddelbart oplever bevægelsen. Flyvemaskiner lyser rødt, grønt og blinker hvidt, de er derfor som regel lette at adskille fra andre himmelobjekter. Stjerneskud kan forekomme i sværme, men næppe som perler på en snor – undtagen når menneskeskabte objekter bryder op under genindtræden i atmosfæren, se f.eks. ATV-1 Jules Vernes genindtræden i Jordens atmosfæren her:

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan kan astronauter fylde en flaske med vakuum?

Højst sandsynligt satellitter

Ud fra din beskrivelse passer intet af ovenstående. Dermed er det højst sandsynligt satellitter, du har set.

Satellitter kan ses på himlen, hvis de belyses af Solen, mens man selv befinder sig på en del af Jordens overflade, der ikke er oplyst af Solen. Det er muligt kort efter solnedgang og kort før solopgang.

For at et belyst objekt skal være synligt, skal vores øjne registrere tilpas mange fotoner fra objektet. Derfor afhænger synligheden af et belyst objekt af: Objektets reflektionskoefficient, objektets størrelse, afstanden til objektet og intensiteten af det lys, der rammer objektet. Kender man de tre parametre, kan man bestemme den sidste.

Da det interstellare objekt ’Oumuamua for et par år siden drønede igennem vores solsystem, brugte astronomer lysmålinger, viden om banen samt estimater af reflektionskoefficienter til at regne på størrelsen af objektet. Et emne, der stadig diskuteres.

Det er lettere at se satelliter i lav jordbane, da de er tættere på. Når de kommer som perler på en snor, er der efter al sandsynlighed tale om satellitter fra samme opsendelse (raket).

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor lader man ikke bare den udtjente rumstation hænge?

Elon Musks Starlink-projekt

En flok af satellitter i lav jordbane, der ligger tæt på hinanden, leder uværligt tanken hen på SpaceX’ kommende megakonstellation af internetsatellitter, Starlink.

De første satellitter bliver sendt op i cirka 350 km højde, hvorfra de selv skal ’kravle’ op i cirka 500-550 km højde.

Den 2. december 2019 var der to sæt Starlink-satellitter i kredsløb. Det ene flyver i ca. 500 km højde og blev sendt op i henholdsvis februar og maj 2019. Det andet sæt blev sendt op d. 11. november 2019 og lå den 2. december i cirka 360 km højde.

For at en satellit er synlig et givent sted, kræver det naturligvis, at den bevæger sig ind på den del af himlen, betragteren kan se. Alle satelliter i kredsløb om Jorden krydser enten ækvator eller følger ækvator rundt.

Det betyder, at befinder man sig på ækvator, vil man over tid opleve at samtlige af Jordens satellitter i lav bane har passeret hen over én. Det gælder ikke for Danmark.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan vi sende danske satellitter op fra Danmark?

Overblik over Starlink

Tryk på figuren for at forstørre den. Illustration: René Fléron/DTU Space

For at se en satellit i Danmark skal satellitens baneplan have en tilpas hældning i forhold til Jordens ækvatorialplan. Det kaldes baneinklination.

For at illustrere problematikken har jeg lavet en figur, der viser en betragter, placeret på Dansk breddegrad (55° N). Højre og øverste klode viser det buestykke, en betragter kan se af en cirkelbane i 360 km højde, markeret med lilla stiplet streg. Horisontlinjen er markeret med en stiplet sort streg.

Ved at overføre yderpunkterne for buestykkerne til kloden nederst til venstre kan vi tegne en elipse, der viser det synlige udsnit af himlen i 360 km højde. Jeg har igen brugt en sort stiplet streg. Betragterens position er markeret med en rød cirkel.

Starlink-positioner 2/12-2019 kl. 6:26. Illustration: René Fléron/DTU Space
Starlink-positioner 2/12-2019 kl. 7:06. Illustration: René Fléron/DTU Space

Starlinks baneinklination er 53°, så som figuren viser, kan vi altså maksimalt opleve en Starlink 56° oppe på himlen mod syd fra Danmark.

Du fortæller, at satellitterne nåede op til cirka 45°. Det passer med, at den aktuelle passage ikke vendte fra nordgående mod sydgående lige over Danmark, men for eksempel lidt vest for Danmark.

Læs også: Internet fra satellit kan give kaos af rumskrot og retssager

For at verificere, at der var tale om Starlink-satellitter bad jeg satellittrackeren Gpredict hente satellitternes TLE’er fra Celestrack (Norad) og vise det sæt, der blev sendt op i november.

De to screenshots viser satellitternes position d. 2. december 2019 henholdsvis klokken 6:26 og 7:05 lokal tid (5:26 og 6:05 UTC). Observationen af den uniforme afstand imellem satellitterne passer bedst med 7:05-passagerne.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejligt med en artikel hvor svareren virkelig gør sig umage, man kunne også have forestillet sig et svar i retning af "det er nok star-link", men der gåes hele vejen. Det er derfor jeg er glad for ingeniøren og de dygtige bloggere og videnskabsfolk der skriver herinde.

  • 53
  • 0

Der findes en interessant app til telefonen - SkyView. Med den kan man med nogenlunde nøjagtighed identificere astronomiske objekter ved at 'pege' kameraet mod objektet. App'en findes både i gratis og betalt version - satellitter, samt raketrester og andet space junk er vist kun synligt i den betalte version.

  • 3
  • 0

Siden 1990 har vi øget klodens lysforurening med over 500%, de sidste 10 år "takket være" LED-belysning. I samme tidsrum har vi ofret multi mange milliarder på teleskoper rundt på kloden for at blive klogere på Universet. Så flere satelitter i rummet, her måske i tusindevis, er ikke godt set i astronomisk perspektiv.

  • 5
  • 0

I går ved 17 tiden var der et lysende objekt på himlen (set fra Skovlunde i KBH) ca. vest sydvest. Observeret fra ca 16:55 til ca. 17:15, hvor det forsvandt igen.

Dette objekt lyste klart og lignede en reflektion af solenslys på et eller andet. Jeg tænkte at det eventuelt kunne være ISS man kunne se men ISS skulle bevæge sig hurtigt hen over himlen og dette objekt "hang" næsten stille på himlen.

Er der nogen der har nogle bud på hvad dette eventuelt kunne være ud over en satellit?

  • 0
  • 0

Venus er et bud.

Jupiter er under kimmingen.

Der findes en velegnet app "Planet Finder" som endog på et billede giver en sigtelinie både med azimuth og inklination (ved at vippe telefonen peger et trådkors).

Nu, kl.16 CET, er azimuth til Venus 200 grader, og den ændres omkring +15 grader/time. Det vil gælde cirka nogle dage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten