Spørg Fagfolket: Hvad er stenene i pyramiderne lavet af?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvad er stenene i pyramiderne lavet af?

Illustration: Ricardo Liberato / Flickr

Vores læser Lærke Klint har spurgt:

Hvad er byggestenene i pyramiderne i Egypten lavet af, og hvilken 'lim' binder dem sammen?

Hvilke temperaturer og vejrforhold kan pyramiderne/blandingen holde til og ikke holde til?

Læs også: Pyramiderne har afgivet lidt flere hemmeligheder til moderne teknologi

Michel Barsoum, professor på institut for materialevidenskab, Drexel University i Pennsylvania, USA, har studeret pyramiderne siden 2002 og svarer:

Vi formoder, at størstedelen af stenene er udskåret af Giza-kalksten, mens en lille del – måske 5-10 procent – er lavet af fire ingredienser: diatoméjord, vand, kalkstens-pulver eller –brokker samt brændt kalksten (calciumkarbonat).

Man blander de fire ingredienser, og den høje pH-værdi i kalken opløser diatoméjorden. Og når så vandet fordamper, former der sig en lim af kalciumsilikat, næsten som i Portland-cement. Det har vi set efter flere end 3000 scanninger af prøver, og vi har også prøvet at efterligne materialerne for at konstatere, at vi opnår det samme.

De udskårne sten er blevet lagt oven på hinanden på samme måde, som man lægger mursten i dag. Enkelte steder har de fremstillet noget mørtel til at lime stenene sammen.

De støbte sten er fortrinsvis brugt i toppen. Vi går ud fra, at det skyldes, at de meget tunge udskårne sten ikke alene ville være for svære at løfte helt til toppen, men også fordi vi regner med, at fremgangsmåden må have været at bygge pyramiderne op indefra, hvor en rampe blev ført længere og længere op i gangene.

Læs også: Egypten bygger ny luksushovedstad øst for Kairo

Tryk på billedet for at få vist en større version. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Kombination af sten

I den allerøverste top har der dog været for trangt til sten og rampe, og derfor har det givet mening at fremstille stenene på stedet.

Hvis vi ser på grafikken (til højre), så så er kernen i pyramiderne fremstillet af udhugget kalksten fra det lokale område, mens det yderste lag er ekstra fin kalksten i flere meter lange blokke, som formentlig stammer fra østsiden af Nilen.

Mellem kernen og facaden har vi nogle sten, der blev brugt som bærende eller samlende konstruktion, og som formentligt også var støbt. Man kan nemlig se, at de passer lidt for perfekt sammen til, at de har været hugget ud i en tid, før man måske havde muligheden for at arbejde efter præcise standarder. Desuden ville der ikke være nogen grund til at hugge dem så præcist ud, når de alligevel ikke kan ses bag ved facaden.

Så der er altså tale om en kombination af fremstillet og udhugget sten. Ud over toppen er der af en eller anden grund også et bånd i bunden, der er støbt. Det kan man se på indgraveringer, som de næppe har lavet, mens de huggede stenen ud.

Dette er i hvert fald, hvad vi går ud fra med den viden, vi har på nuværende tidspunkt. For det er et fortløbende mysterium, hvordan pyramiderne blev bygget, og hvilke materialer de består af.

Læs også: Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden

Flere teorier om pyramidernes opbygning

Gamle teorier går på, at alle sten er udhugget, mens den franske materialefysiker Joseph Davidovits i 1980’erne hævede, at pyramiderne ikke er udhugget, men alle kunstigt fremstillet af kalksten.

Men flere ting taler imod dette. Bl.a. ville det kræve enorme mængder træ for at kunne brænde kalkstenen ved 950 grader C og lave kalk, og det er ikke fordi, Egypten bugner med træer. Så det lyder usandsynligt. At brænde kalk var også ret dyrt, fordi det krævede meget træ, så de har nok kun brugt hjemmelavet beton, hvor det var mest nødvendigt, og hvor udskårne sten ikke kunne komme til, såsom i toppen.

Desuden så står pyramiderne jo også forholdsvis pænt endnu, og det er formentlig kun de naturlige sten, der kan holde til vind og vejr på den måde. Vi kan jo se, at yderskallen på visse mindre pyramider, som ser ud til at være kunstigt fremstillet, nærmest skræller af, fordi det ikke kan tåle vind og vejr, mens de rå sten stadig står.

Davidovits mente også, at natrium-alumino-silikat ville afsløre stenene som kunstigt fremstillede, men i de prøver, vi har undersøgt, har vi ikke fundet spor af dette.

Og så er vi i dag ret sikre på, at de godt kunne bruge kobbermejsler til at hugge de meget hårde sten ud med, evt. sammen med stenredskaber.

Læs også: Egyptens skatte venter stadig på deres nye museum

Har brug for en stenprøve

Jeg kan ikke svare på, hvilket vejr pyramiderne ville kunne holde til. De holder stadig godt, især de dele, der er udskåret af kalksten.

Egentlig er det ikke så svært at afgøre, om stenene er ren, naturlig kalksten eller kunstigt fremstillet. Det kræver egentlig bare, at jeg får en prøve fra indersiden af en sten, som ikke er blevet ’smittet’ med kulstof udefra i forbindelse med f.eks. regnvejr.

Er der intet spor af kulstof at finde i det inderste af stenen, er der helt sikkert tale om udskårne, naturlige sten, eftersom der i en kunstigt fremstillet sten ville der stadigvæk være kulstof 14-signaler at spore pga. indholdet af organiske materialer fra Nilens vand. Men i vores prøver fandt vi kun et meget svagt kulstof 14-signal, som formentlig kom andetsteds fra.

Jeg har dog kun fået prøver, som er støv, der er skrabet af overfladen på stenene, og der kan billede være lidt mere sløret. Jeg vil gerne have prøver fra 10-15 cm inde i en sten. Så ville jeg have den rygende pistol.

Jeg har en gang spurgt efter prøver fra midten af en sten, men fik ikke tilladelse. En del af mig tror, at det er fordi, de egyptiske myndigheder egentlig ikke ønsker svar på pyramidernes store mysterier.

Mysterierne holder pyramiderne interessante, og nu kan vi så stadig gisne om, hvorvidt de rent faktisk er bygget af rumvæsner. Men jeg ville rigtig gerne være med til at afsløre en del af, hvad der virkelig skete!

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Personligt har jeg fulgt både Davidovits og Barsoum igennem mange år. Geopolymer teorien går tilbage til 1988! Hvorfor er der så stadigvæk så mange danskere, der betragter teorien som en nyhed? Måske fordi at hver gang teorien nævnes, så er der straks "nogen" som latterliggør både teorien og budbringeren! Hvem er så nogen? I mit tilfælde er det Illustreret Videnskab, kommentatorer på ing.dk og kollegaer på flere forskellige arbejdspladser. Illustreret Videnskab gar endda så langt, som at kalde Barsoums teori "langt ude". Da jeg så skrev til redaktionen, fik jeg svaret, at man holdt sig til Zahi Hawass' konklusion om emnet og der var ikke mere at diskutere.

  • 9
  • 3

Zahi Hawass er mere kendt for at obstruere og forhindre opdagelser og forskning, end han er for det modsatte.

Ej heller er der tvivl om, at han ved eller har en formodning om noget, som han ikke ønsker kommer frem til offentligheden.

Der er så mange uudforskede mysterier, genstande, formål med bygninger osv. som man kunne forske i, hvis bare denne mand gav lov og grønt lys.

Tjek evt. nogle af disse mysterier ud, mysterier, som burde kræve meget mere opmærksomhed fra offentligheden:

https://hiddenincatours.com/egyptian-core-...

  • 2
  • 0

På et tidspunkt læste jeg, at udhugningen af de mange glatte sten, ville resultere i omtrent samme mængde skærver.
Eftersom der ikke er fundet store mængder skærver i nærheden af byggepladserne, er disse selvfølgelig anvendt til fyld i pyramidernes kerner.
- Hvorfor dog anvende fine, udhuggede sten her?

  • 7
  • 0

Hej Per, du har helt ret mht. Zahi Hawass. Han har udtalt at geopolymer teorien er en "fornærmelse af det ægyptiske folk". Det mener han åbenbart er et argument. Det bliver så ikke bedre af, at ægyptologer som f.eks. Mark Lehner slet ikke er i stand til at forstå videnskaben bag teorien og alligvel afviser den. Mark Lehner har desværre været pinlig i hans argumentation. Han afviser nemlig teorien, selvom hans argumenter påviser den. Det kan man læse om på https://www.geopolymer.org/archaeology/

For mig betyder geopolymer teorien, at en hyppig udtalt påstand bortfalder: at man ikke kan genskabe diverse bygninger fra oldtiden med moderne teknologi. Det kan Davidovits og hans firma. Vi taler både bygningsværker i Ægypten og sydamerika. Hvorvidt det betyder, at geopolymerer blev brugt i oldtiden, må andre udtale sig om.

Det er i hvert fald en bedre teori end mange af dem, der florerer på Youtube. Der kan man læse om, at aliens eller +12000 år gamle civilisationer har været på spil. Noget der indtil videre ikke er evidens for.

  • 7
  • 2

Det kunne i øvrigt være passende, hvis nogen undersøgte, om Notre Dame blev bygget ved hjælp af delvis anvendelse af geopolymer teknologi? Taget er jo faldet sammen. Frimurerne påstår jo, at deres ældste forgængere var ægypterne... Det kunne jo være sjovt, hvis man fandt, at de ikke bare er en flok fantaster...

  • 2
  • 3

På et tidspunkt læste jeg, at udhugningen af de mange glatte sten, ville resultere i omtrent samme mængde skærver.
Eftersom der ikke er fundet store mængder skærver i nærheden af byggepladserne, er disse selvfølgelig anvendt til fyld i pyramidernes kerner.
- Hvorfor dog anvende fine, udhuggede sten her?

De steder hvor der er adgang til at se pyramidernes indre kan man også se at det er tilfældet. Størstedelen af pyramiderne besstår af groft tilsigtede sten med skærver imellem.
De gamle ægyptere var gode ingeniører. Dvs. De opnåede det ønskede resultat med mindst ressourceforbrug. Derfor er der heller ingen grund til at antage, at nogle af stenene skulle være støbte. Det ville kræve større forbrug af arbejdskraft oven i et forbrug af brænde. Ingen ingeniør ville gøre dette. Heller ikke i Ægypten for 4500 år siden.

Jeg tror, st den bedste måde at finde ud af byggeprocessen er at tænke som en ingeniør.
Hvordan får vi det bygget med mindst brug af ressourcer inklusive arbejdstimer.

  • 6
  • 0

Det lyder også logisk.
Men, det passer jo ikke med illustrationen tilknyttet svaret/artiklen.

Mange steder i verden binder man turister mange historier på ærmet. Dels fordi det sælger bedre og dels fordi turistguiderne ikke ved bedre selv (tænke bare på de unge mennesker der arbejder som turguider for de danske charterselskaber).
Historien om 2,5 mio ens store præcist tilhuggede blokke sælger bedre end historien om hulter til bulter med en pæn skal.

Jeg fandt dette website, der fint redegør for nogle af de observationer, man kan gøre af pyramidernes indre struktur

http://www.touregypt.net/featurestories/py...

Her et kort uddrag af det essentielle

" we can see how the builders dumped great globs of mortar and stone rubble in wide spaces between the stones. Here, there are big blocks, small chunks of rock, wedge shaped pieces, oval and trapezoidal pieces, as well as smaller stone fragments jammed into spaces as wide as 22 centimeters between larger blocks."

  • 3
  • 0

Jeg synes man nedgør ægyptisk byggekunst, når man blot betegner pyramiderne som skærver med en pæn skal. Det er dog netop en meget avanceret og flot skal. Hvor mange ingeniører kender til geopolymerer? Hvad vil man gøre, hvis en kunde beder én om at skabe genstande, der ligner dem, han har set på sin tur i Ægypten? Vil man maskinbearbejde og sende kunden en millionregning? Vi taler om moderne og avanceret teknologi som alle ingeniører bør kende.

  • 1
  • 0

Måske fordi skærverne er produceret i et stenbrud langt fra byggepladsen, og man har fundet det nemmere at transportere de hele sten? Men stenaffaldet har måske indgået i de "støbte" sten?

  • 1
  • 0

Jeg synes man nedgør ægyptisk byggekunst, når man blot betegner pyramiderne som skærver med en pæn skal. Det er dog netop en meget avanceret og flot skal.

Min intention med at kalde pyramidernes kerne hulter til bulter var bestemt ikke at nedgøre ægyptisk ingeniørkunst, tværtimod. Det tjener dem da til ære at de vidste, hvorman man bedst muligt minimere det krævede antal mandetimer. Og at de vidste hvordan man laver en skal, der tillader at kernen kan bygges hurtigt.

Jeg har en del gange stået og betragtet pyramiderne i Giza (og iøvrigt også den røde og den knækkede pyramide), og regner også med at beundre dem en del flere gange.
Det er bare synd at man ikke må bestige dem. Så ville man kunne få et meget bedre indblik i konstruktionen og i hvordan stenstørrelsen bliver mindre i de højere lag. Men selvfølglig, hvis folk gør det bare for at tage pornografiske selfies på toppen, så forstår man jo godt myndighederne. Den selfie giver i øvrigt et fint indtryk af hvor ringe præcissionen af de indre sten er, og hvor "små" stenen i toppen er (så må man leve med at fjolserne poserer).

Hvor mange ingeniører kender til geopolymerer?

Mht til støbte sten så er der flere problmer, udover at de ville kræve mere arbejdskraft, og yderligere ressourcer i form af brænde.
Det er ikke en teknik der iøvrigt er kendskab til i andre ægyptisk bygningsværker fra perioden.
Hvis man vælger at udstøbe, så er det meningsløst og tidskrævende at udstøbe små sten, for bagefter at skulle stable dem sammen til noget stabilt. Støber man, så laver man en forskalning, og udstøber den form man har bruge for.
Med støbte sten produceret på placeringsstedetm, så ville man skulle vente mange dage mellem at hver lag kunnne lægges, da stenene skulle have tid til at hærde.

Set fra et ingeniørsynspunkt er ideen om støbte sten meningsløs. Og det er sådan set den eneste synsvinkle der er rigtig relevant i sammenhængen.

  • 3
  • 0

Hvilket belæg er der for, at Joseph skulle have hævdet, at alle sten skulle være støbt på stedet?
Jeg har arbejdet sammen med Joseph Davidovits, og på intet tidspunkt hørt ham hævde som anført.
Til gengæld har han hævdet, at nogle af stenene var støbt - noget som han er blevet forfulgt som en kætter for at have hævdet - da alle "eksperter" i 1980'erne "vidste", at alle blokke var hugget ud længere sydpå og derefter flådet til nuværende steder.
Men dejligt at erfare, at nogle nu godt kan vedkende, at en del af blokkene er støbt på stedet.
Skulle nogen ønske at vide, hvordan, så har Joseph Davidovits faktisk tolket en del af "udsmykningerne" som en beskrivelse af sammensætningen af blokkene.
Og se, fremstilling af materialer på anførte måde, er jo netop mulig - og bliver meget mulig med f.eks. soda, halvbrændt (specielt) ler og slagger fra f.eks. forbrænding af kul eller fremstilling af råjern fra malm.
I tilgift er det lykkedes Joseph Davidovits at tolke afbildninger i forbindelse med indianske pyramider, så han tilsvarende har kunnet fremstille materialer, som benyttet i pyramider i Sydamerika.
Hvorfor nedgøre en person, der faktisk har opdyrket det emneområde, som man beskæftiger sig med?

  • 2
  • 0

Netop - eller i hvert fald en mulighed.
Faktisk findes bjergene, som stenene er hugget af, syd for Egypten. Erosions produkter er ført med Nilen og findes forskellige steder langs denne flod. Derfra har egypterne kunnet hente deres byggematerialer.

  • 2
  • 0

Det skrev jeg heller ikke.
Jeg skrev, at det er muligt at fremstille - mener, at det er på simpel vis i dag - blot for at illustrere, at vi skam kan gøre det samme i dag.
I øvrigt er bindemidler af typer, der potentielt kan gøre styrke af beton støbt dermed 2-3 gange højere end hvis støbt med Portland cement.
Og overflader kan bringes til at være så glat som plast.

  • 0
  • 0

Se mit seneste indlæg.
I læser vist indlæg, som en vis fantasifyr læser hellige skrifter.
Nej, det rådede egypterne ikke over - det skrev jeg heller ikke.
Jeg skrev, at det er muligt (mente i dagens verden) at fremstille tilsvarende materialer med anførte spildprodukter.
Håber I vil få en god fremtid.

  • 0
  • 0

Pyramiderne er bygget af en lokal blød uhærdet sandsten. Stenen er fast men ikke hård når den bliver brudt. Og den hærdter først i luften.
Stenene blev skåret ud i lag, ved at hakke relmæssige riller på kryds og tværs. For så at høste stenene fra en ende af.

Pyramiderne blev ligesom højhuse bygget oppefra ned, ellers kunne man ikke være sikker på at siderne møttes i spidden. Ramperne har ligget i en spiral rundt i det, som blev til pyamidens sider, og findes bevaret som skjulte gange. Spidsen har været en enkel stor sten som er blevet løftet efterhånden som et tårn med skrå sider voksende i midten. Rundt om tårnet er der bygget skrå mure, lidt som skallerne på et løg. Og bag murene er der fyld af brokker. Dægget af et vandret planeringslag. Da stenene var friske, bløde og blev trykke hård sammen af vægten så har de taget aftryk af hinanden, og derfor står nogle få pyamider endnu. Den friske bløde sandsten findes i uendelige mængder og derfor har man brugt denne frem for at genbruge pyamiderne som et stenbrud. Derfor er disse blevet bevaret. Lidt lige som ringmuren omkring Visby, som også er bygget af en stenart som hærder i luften.

  • 0
  • 4

Da stenene var friske, bløde og blev trykke hård sammen af vægten så har de taget aftryk af hinanden, og derfor står nogle få pyamider endnu.

Det er meget spændende at høre om bløde sandsten, det er noget jeg aldrig har hørt om før.
Men det får mig så til at tænke på et spørgsmål, som det nok bare er mig, der er for dum til at regne svaret på ud. Men det ved du jo sikkert.
Giza sandstensplateauet, som pyramiderne står på, og som de bløde sandsten til pyramiderne er brudt fra, rager omkring 60 m op. Når nu sandstenen er så blød, hvordan kan det så være at plateauet ikke er flydt helt ud i de mange mange årtusinder plateauet har eksisteret?
Og hvordan kan det være, at de tunge pyramider ikke synker ned i det bløde sandstensplateau?

  • 3
  • 0

Giza sandstensplateauet, som pyramiderne står på, og som de bløde sandsten til pyramiderne er brudt fra, rager omkring 60 m op. Når nu sandstenen er så blød, hvordan kan det så være at plateauet ikke er flydt helt ud i de mange mange årtusinder plateauet har eksisteret?
Og hvordan kan det være, at de tunge pyramider ikke synker ned i det bløde sandstensplateau?

Fordi stene ikke er flydende, men bløde. Og de 60 m er den den nuværende højde, efter at jorden er tykket sammen, alle bjerge er presset sammen under deres egen vægt. Og det har givet problemme at bygge et kunstigt bjerg, på et feksibelt underlag. Blandt andet er overlæggerne i Kongekamret brækket.

  • 1
  • 3

Fordi stene ikke er flydende, men bløde. Og de 60 m er den den nuværende højde, efter at jorden er tykket sammen, alle bjerge er presset sammen under deres egen vægt. Og det har givet problemme at bygge et kunstigt bjerg, på et feksibelt underlag. Blandt andet er overlæggerne i Kongekamret brækket.

Dit svar er skuffende men desværre som forventet. Formålet med mit spørgsmål var at få dig til at overveje korrekthedeni din påstand.
Det var så desværre ikke hvad der skete. Som jeg havde frygtet kom du bare med den første den bedste armviften, du kunne finde på, i stedet for at overveje data. Din konklusion er truffet som det første, og så må data tilpasses på bedst mulig måde, så din konklusion kan opretholdes.
Jeg opgiver hermed at hjælpe dig med at få et realistisk forhold til virkeligheden. Du må selv rode med det.

  • 3
  • 1