Vores læser Lars Frich har spurgt:
Hvad er det smarte ved det særlige cyklistsignal, der viser rødt for kun cyklister, der skal lige igennem et lyskryds?
Modkørende billister med grønt for venstresving holder og venter og irriteres, fordi de ikke kan se, at cyklisten har rødt signal og derfor ikke - som forventet - har forkørselsret til ligeudkørsel.
Asbjørn Halskov-Sørensen, projektleder, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, svarer:
Generelt er formålet med separate cyklistsignaler at effektivisere og/eller at øge sikkerheden i styringen af signalanlægget.
Sikkerhedsmæssigt bruger man af og til cyklistsignalet til at lave to sekunders ’førgrønt’ for cyklister, så cyklisterne kommer tidligere ud i krydset end den motoriserede trafik og dermed bliver mere synlige. Formålet hermed er primært at forebygge højresvingsulykker.
Effektiviseringsmæssigt er det primære formål at undgå at skulle anvende ’laveste fællesnævner’ i fastsættelsen af sikkerhedstider ved signalskift.
Fordi cyklisters hastighed regnes lavere end bilisters, vil cyklister skulle bruge længere tid på at rømme krydset efter skift til gult, og dermed vil mellemtiden ifm. signalskift være længere for cyklister end for bilister.
Forskellen vil naturligvis blive mere udtalt, jo større et kryds der er tale om. Hvis cyklister og bilister kører på samme signal, vil man nødvendigvis skulle anvende den højeste mellemtid, som typisk vil være en rømmende cyklist mod en indkørende bilist.
Det vil sige, at biltrafikken typisk vil blive stoppet nogle sekunder tidligere, end det strengt taget er nødvendigt. Ved at opsplitte signalgivningen kan man dermed opnå en større kapacitet for biltrafikken.
Afhængigt af lokaliteten vælges det af og til at lade cyklistsignaler forblive røde ved opstart af grønt for biltrafikken i samme retning, hvis der ikke er detekteret cykeltrafik senest på indkoblingstidspunktet (på samme måde som for fodgængersignaler).
På den måde kan man undgå at skulle afvikle en ekstra høj minimumsgrøntid for biltrafikken, hvis ikke der er behov for det, hvorved skift videre til øvrige retninger med grøntidsbehov kan ske hurtigere.
Endelig kan det vælges at afslutte grønt for cyklisterne, når der ikke længere er flere cyklister i krydsets nærhed til at opretholde forlængelsen, dvs. cyklisternes grønne lys bliver ikke automatisk medforlænget af bilisternes grønne lys.
Ved at lave en tidlig grøntidsafslutning for cyklisterne er man fri til at afslutte bilisternes grønne lys mere præcist, når der ikke længere er behov for grønt her. Man skal altså ikke først afslutte cyklistgrønt og dernæst vente nogle sekunder (mellemtidsforskellen), inden bilisternes grønt afsluttes.
En anden grund til at afslutte grønt for cyklister tidligere kan være, hvis man har en stor strøm af højresvingende bilister, som ellers har vigepligt for cyklisterne.
Det er altid en afvejning, hvad man vælger at gøre, da der er fordele og ulemper ved alle metoderne, som summerer forskelligt op afhængigt af lokaliteten – herunder krydsets geometri, mængden af cykeltrafik vs. biltrafik mv.
Situationen med en venstresvingende bilist, der afventer en ligeudkørende cyklist (som har rødt), er et fint eksempel på en af de mindre ulemper, der kan være ved denne form for styring.
Som udgangspunkt skal man dog ikke forholde sig til signalgivningen, når først stopstregen er passeret. Herefter gælder de almindelige vigepligtsregler, og venstresvinget skal derfor gennemføres, når ophold i den modkørende trafik tillader det.
Undtagelsen herfra er naturligvis 1-lys-venstresvingspilen, som ophæver de almindelige vigepligtsregler og tillader uhindret kørsel i pilens retning.
Mange steder er der dog alligevel opsat repetitionssignaler eller minusgrøntsignaler på krydsets bagkant, som signalerer, hvornår den modkørende trafik får gult og rødt. Dette er dog alene en hjælp til de venstresvingende, og er dermed ikke strengt taget nødvendigt at opsætte.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
