Vores læser Andreas Mikkelsen har spurgt:
Jeg har oplevet, at både vores sol og måne var over Jordens horisont. Alligevel var der noget af Månen, der ikke kunne ses. Hvad skyldes dette?
Er der andre ting end Jorden, der skygger for Månen?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan lander man på Månen?
Den 20. juli er det 50 år siden, at Neil Armstrong satte rumstøvlen på Månen. Vi hylder begivenheden hen over ugen med nye og gamle månelækkerier fra redaktionen. Se artiklerne nedenfor, efterhånden som de bliver publiceret. Artikler i serien: Læs også: Månens dannelse er stadig et mysterium Læs også: 1969: Apollo 11 er klar til afgang Læs også: I aften drager Indien til Månen igen – nu med laserbevæbnet rover Læs også: 15 sjove anekdoter fra Apollo 11-missionen Læs også: T-1: Klik dig rundt og genoplev Apollo 11-missionen i realtid Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan lander man på Månen? Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad skygger for Månen? Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan ser det ud, når man hopper på Månen? Læs også: Fra arkivet: Kommer vi tilbage til Månen igen? Læs også: Podcast fra arkivet: Månen trækker igen i verdens rumfartsnationer Læs også: Fra arkivet: »At sende den første europæer mod Månen bliver et historisk øjeblik« Læs også: Fra arkivet: Christian Rovsing fortæller om sin tid som Apollo-kommentatorSerie: Månelandingen – 50 år
Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder og BSc på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:
Månen kredser om Jorden. Derfor ser vi den i forskellige retninger på himlen i forhold til Solen i løbet af et omløb; en måned.
Omkring nymåne står Månen og Solen op og går ned nogenlunde samtidig. Omkring fuldmåne står Månen og Solen modsat hinanden på himlen, så når Solen går ned, står Månen op.
Cirka halvdelen af tiden i løbet af en måned er Månen og Solen på himlen samtidig, så din oplevelse er ikke spor usædvanlig. Man skal blot se godt efter, og vi lægger nok ikke så ofte mærke til Månen på den blege himmel i fuldt sollys.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan forestiller vi os, at interplanetarisk liv vil se ud?
Jorden kan ikke kaste skygger på Månen
Når noget af Månen for det meste ikke kan ses, skyldes det, at Månen viser faser; somme tider er den fuld, somme tider er den halv, og somme tider er den ny eller næ. Solen lyser på Månen, ligesom den lyser på Jorden, og ligesom på Jorden er halvdelen af overfladen til enhver tid i sollys og den anden halvdel er i mørke. Der er altså nat og dag også på Månen.
Når vi ser på fuldmånen, er det dag på hele den side af Månen, som vi ser på – vi står med ryggen til Solen. Når det cirka 14 dage senere er nymåne, står Månen i næsten samme retning som Solen, så vi kan ikke se Månen; dels fordi den står tæt ved Solen på daghimlen, og dels fordi det nu er nat på hele den side af Månen, som vender ned mod os.
Når vi for eksempel ser en halvmåne, kan vi se den ene side af Månen – der er der dagslys, fordi sollyset rammer, samtidig med at den anden side er mørk – det er nat på Månen i det område, som vi ikke kan se.
Ved halvmåne står Månen cirka 90° fra Solen, så Jorden kan umuligt kaste sin skygge på Månen – skygger går ikke om hjørner! Alligevel er det en udbredt misforståelse, at vi ser Månens faser, fordi Jorden kaster skygge på den, men det er altså aldeles forkert!
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor ser Månen lys ud, hvis den i virkeligheden er sort?
Måneformørkelser handler om skygge
Det er uvist, hvor misforståelsen stammer fra, men de fleste mennesker har nok aldrig tænkt nærmere over geometrien i rummet, og så blander man måske måneformørkelser ind i sagen.
Ved en måneformørkelse kaster Jorden faktisk sin skygge på Månen. Men det kan kun ske en gang imellem under særlige forhold, og det sker altid kun ved fuldmåne. Den skygge, som Jorden kaster på Månen, er altid en del af en cirkelbue, fordi Jorden er rund. Måneformørkelser sker i gennemsnit godt og vel et par gange om året.
ESA's maskot Paxi forklarer sagen i denne YouTube-film:
Tegningen ovenfor er taget fra hjemmesiden husk.spjdr.dk. Situationen er set fra et punkt i rummet højt oppe over Jordens nordpol.
Den yderste kreds viser, hvordan Månen ser ud set fra jordoverfladen i løbet af måneden. Sollyset kommer ind fra venstre hele måneden. Den inderste kreds viser, hvilken del af Månen der er belyst af Solen. Ved nymåne er det den side af Månen, som vender væk fra Jorden, som er belyst. Månen bevæger sig i den retning, som pilene viser.
