Spørg Fagfolket: Hvad sker der konkret i cellerne, når UV-lys rammer huden?

Illustration: Bigstock/AntonioGuillem

Vores læser Rikke Bjerg Jacobsen har spurgt:

Hvad er det helt konkret, der sker med cellerne, når de udsættes for UVA- og UVB-stråling?

Brian Køster, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, svarer:

Når huden bliver ramt af UV-stråling, sker der en række kendte reaktioner og eventuelt nogle reaktioner, som vi ikke kender endnu.

Blandt de mest kendte fysiologiske mekanismer er skoldninger, hudkræft, pigmentproduktion og D-vitaminproduktion.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor trænger UVB-stråler ikke gennem vinduet?

UV-stråling er elektromagnetisk stråling, hvis elementarpartikel kaldes en foton. Foton-energien af UV-stråling er tilstrækkelig til at bryde en kemisk binding og danne radikaler i cellerne, som er molekyler, der er meget reaktive og kan ødelægge/ændre andre molekyler.

UVA- og UVB-strålingens påvirkning af hudens strukturer. UVA-strålingen, der har den længste bølgelænge, kan trænge igennem epidermis og ned til dermis, mens UVB-strålingen, som til gengæld har højere energiniveau, kun trænger ind i epidermis. Fra artiklen: Solar UV radiation reduces the barrier function of human skin, PNAS Illustration: Biniek et al., 2012

Blandt andet sker der mutationer i hudens celler, når de udsættes for UV-stråling. UVB-stråling kan f.eks. ramme dna, og en karakteristisk mutation forårsaget heraf er, at to pyrimidin-nukleobaser (C og T er pyrimidiner, mens A og G er puriner) på den samme dna-streng danner en dimer (en slags dobbeltbase) i stedet for normal baseparring med den komplementære dna-streng (AT- og CG-baseparring).

De fleste mutationer repareres af cellens reparationssystemer og immunsystemet, som er på overarbejde, når vi har fået for meget sol. Mængden af mutationer i celler, som ikke repareres, hober sig op over tid og kan resultere i kræft i huden senere i livet.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor forsvinder farven fra mine falmede gardiner hen?

Personer med svækket immunsystem, fx organtransplanterede, har øget risiko for at udvikle hud- og modermærkekræft.

Både UVA- og UVB-stråling øger risikoen for kræft i huden. UVA-stråling trænger længere ind i huden end UVB-stråling, men UVB-stråling har til gengæld et højere energiniveau.

Ved en solskoldning, hvor hudceller har fået for meget stråling, kan det resultere i, at cellerne dør efterfølgende, og huden skaller af.

Mængden af melanin-pigmenter i huden har betydning for, hvor meget sol man kan tåle. Personer med mørk hud har typisk mere af det mørke pigment eumelanin. Jo mere eumelanin, man har i huden, jo bedre er huden beskyttet mod UV-stråling, da pigmentet absorberer energien, inden den trænger igennem hudoverfladen og laver skader på cellen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det overhoved den ensidigt fokus på kræft, som spørger beder om? Hvad med produktion af vigtig D vitamin? Hvad med dem psykologiske virkning af sollys? Jeg tænker at det er en noget snæver besvarelse af spørgsmålet... ?

  • 12
  • 0

Jeg læste engang at vores hudfarve, som tilpasning til mængden af sollys, er betinget af vitaminer: for lidt sollys giver for lidt D-vitamin, for meget betyder at et af B-vitaminerne nedbrydes alt for meget (det gør sollyset nemlig også). Hudkræft er mindre væsentlig, idet det ikke er i ret mange generationer at vi har levet længe nok til at få kræft i større stil.

Menneskers hudfarve er en af de hurtigst varierende genetiske faktorer; det tager få tusinde år fra en befolkning er ankommet i et område til de har fået en hudfarve som passer til klimaet. Undtagelsen er unuitterne, som får rigeligt med D-vitamin fra sæler og fisk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten