Spørg Fagfolket: Hvad er det for nogle meterbrede iskrystaller, de har i Norge?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Hvad er det for nogle meterbrede iskrystaller, de har i Norge?

Illustration: Google Earth/Thomas Faxe

Vores læser Thomas Faxe har spurgt:

Jeg har via Google Earth fundet disse op til 54 meter store heksagonale iskrystallignende figurer seks steder på søer på i Norge, nemlig Store Botten Vatten, Tjørna, Store Åskor Vatten, Ljosurvatnet, Femånvatnet og Tunsbergdals Vatn.

Kan I sige mig, hvad det er?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er der issøjler i fuglebadet?

Illustration: Google Earth/Thomas Faxe
Illustration: Google Earth/Thomas Faxe

Pens. meteorolog (DMI) Leif Rasmussen og seniorklimatolog hos DMI, John Cappelen har sammen formuleret et svar:

Det er nogle meget spændende mønstre, som vi ikke har set før, men når de ses beskrevet som ’heksagonale iskrystallignende figurer’, kommer man næsten til at tænke på Rorschachs blækklat. Leifs første tanke var endda det blomstrede tapet i hans grønne ungdomssoveværelse.

Det ville være dejligt at komme tæt på de her iskrystaller og røre ved dem for at vurdere dem. Det ligger så ikke lige for, men efter at have tænkt lidt over sagen tør vi godt vove det ene øje: Der er tale om en tilfrosset sø-overflade, dækket af et lag sne.

Det underliggende vand er under tryk (måske forårsaget af metan-dannelse i dybet) og derfor presset op gennem huller i isen (lavet af fiskere?) og er derfra flydt ud til siderne, hvor sneen så er tøet.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kommer der en glorie om flyets skygge?

En såkaldt 'actinoform cloud'. Illustration: NASA

Smeltezonerne ses mørke i forhold til omgivelserne og stråler ud fra ’utætheden’ som lavastrømme fra en vulkan.

Om et sådant strålemønster bruges undertiden det græske ord actinoform. I meteorologien taler man om actinoform clouds (se et eksempel til højre fra Wikipedia), som først blev kendt, da satellitbilleder blev taget i anvendelse i begyndelsen af 1960’erne.

Mønstret optræder i de subtropiske højtryk over oceanerne på begge sider af ækvator, hvor det formentlig afspejler nedsynkende varm luft, der udbreder sig til siderne på toppen af et relativt koldt og fugtigt luftlag ved havoverfladen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tænker, om det kunne være lynnedslag? Jeg har set billeder af menneskehud, der er blevet ramt af et lyn, som giver nogle spindelvævsagtige aftegninger - her er det så is, som måske giver nogle krystalinske snefnug-strukturer, når et lyn rammer?

  • 0
  • 1

Den sidste sø er jo en smeltevandssø med smeltevand fra en sidegletcher fra Jostedalsbræen.
Det er vinterbilleder og næppe sandsynligt at hullerne er fra fiskere. Måske trykket nedefra er fra det også om vinteren fortsatte smeltevandsafløb som sætter trykket op på søens isdækkede overflade nedefra...
Det er heldigvis ikke så langt væk så næste gang jeg er på de kanter ved vintertide så....

  • 0
  • 0

De norske kollegaer fik spørgsmålet med link til denne side:
Kære YR
Har I en mening om disse is-mønstre på norske søer?

Og svaret var det venlige:
god morgen Henrik. Dette ser ut til å være frostroser i stille vann. Ved temperaturer like under 0 (-0,1-1 °C) og vindstille (blank vannhinne) så kan slike frostroser oppstå. Litt spesielt med så mange og så store. mvh Trond/yr.no

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten