Spørg Fagfolket: Hvad er det, der lyser mellem bjergtoppene?
Vores læser Jan Andersen spørger:
Jeg tog fra en tagterrasse et billede af solopgangen i morges (d. 15. september, red.) i Napoli. Hvad er det, der lyser mellem de to Vesuv-toppe?
Først troede jeg, at det var Månen, der skinnede til højre for Solen, men det undrede mig, at der skulle være fuldmåne?
Ved tjek på månetider kunne jeg også konstatere, at Månen slet ikke er synlig fra Napoli på det tidspunkt.
Kjartan Kinch, postdoc på Niels Bohr Institutet, svarer:
Det er i hvert fald ikke et himmellegeme. Som du selv skriver, er Månen ikke på himlen.
Venus, Jupiter, Mars og Saturn står også på aftenhimlen, og den lysende plet er også alt for stor til at være en planet. Merkur er faktisk på morgenhimlen, men står næsten lodret over Solen og er meget lille og lyssvag (slet ikke synlig i billedet).
Jeg er næsten sikker på at det er et ’spøgelsesbillede’ af Solen, som skyldes interne spejlinger i kameraet.
En effekt i kameraet
Solen er voldsomt overeksponeret i billedet, så selv en meget lille andel af sollyset, der f.eks. reflekterer fra detektoren tilbage til den inderste linse og ned på detektoren igen, kan lave et billede af Solen, som er lyst nok til, at det ikke drukner i lyset fra himlen.
Den lysende kugle står ret præcist modsat Solen i forhold til billedets centrum, hvilket ofte vil være tilfældet for sådanne interne spejlinger.
Desuden ser det jo meget tydeligt ud på billedet, så man skulle tro, du ville have lagt mærke til det med det blotte øje, hvis det var et rigtigt objekt på himlen. Det, at du ikke så det med øjet, tyder også på, at pletten skyldes en effekt inde i kameraet.
Her er et eksempel på samme fænomen fra et mere eller mindre tilfældigt sted på internettet.
Hvis man deler billedet i de tre farvekanaler, bliver det endnu mere tydeligt, hvor overeksponeret Solen er. Mest i den røde kanal, mindst i den blå (fordi Solen er rød ved solopgang), men den er voldsomt overeksponeret i alle tre kanaler.
Spørg fagfolket
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
når folk skriver den slags.
Det er da virkelig ikke nødvendigt at slå op i tabeller for at konstatere, at fuldmånen ikke kan lyse lige ved siden af solen. Ak, ak hvor ringe forståelse for tingenes sammenhæng. Folkeskolen trænger virkelig til en opdatering af naturfagsundervisningen.
https://da.wikipedia.org/wiki/Bisol
Nej, og bortset fra det, skal månen jo se ligeså stor ud, som solen (konstateret ved solformørkelse), og det lever den lille plet vidst ikke "helt" op til. Men et stemningsfuldt morgenbillede (sikkert zoomet ind, hvis ikke , det er et udsnit) er det helt bestemt. Steen
Har lagt mærke til at flere nyere mobiler har dette genskær i større eller mindre grad.
Karakteristisk er at lyset , som nævnt, spejles i centrum, som det også ses her :
https://www.youtube.com/watch?v=hpF_c9BGJYc
Effekten kommer fordi der et eller flere steder i den optiske vej gennem kameraet, er parallelle glasflader. I en mobiltelefon er det typisk dækglasset foran linsen, men det ses også på dyre systemkameraer hvis man skruer et filter foran objektivet.
Grunden til, at den parallelle glasflade laver reflektion er, at der er en vis reflektion fra selve billedchippens overflade eller fra det filterglas som ligger lige over. Refleksen fra chippen sender lysstrålerne tilbage ud gennem objektivet, og rammer strålerne her en anden flade som er tilstrækkelig plan, og er lyset tilstrækkelig kraftigt, så dannes der et billede af reflektionen.
Læg mærke til, at når den kraftige lyskiled er præcis i midten, går lysstrålerne ubrudt gennem objektivet, og refleksen rammer tilbage i lyskilden og kan dermed ikke ses. Kommer det kraftige lys ind fra siden, dannes refleksen typisk (men ikke altid) symmetrisk om billedets midte.
Faktisk er problemet størst om natten, hvor f. eks en gadelampe som er langt væk (dvs. en lille men kraftig lysprik) , kan danne en eller flere "nye" gadelamper.
Denne spejleffekt er der altid, også selv om man ikke ligefrem ser den som en lysprik fra en kraftig lysstråle. I almindelig jævn belysning ytrer det sig blot ved en lille nedgang i kontrasten i billedet.
Mange professionelle fotografer vælger af samne grund, aldrig at bruge filtre foran objektiverne, med mindre det er strengt nødvendigt, f. eks. for at dæmpe meget kraftigt lys (det der kaldes ND filtre).
I det YouTube klip som Kristian P linker til, kan man se, at refleksen har en anden farve end lyskilden. Det er den farve billedchippen har på overfladen. I mobiltelefoner er det typisk i det lilla eller grønlige spektrum. I store systemkameraer er det næsten altid i det grønlige område.
Og så lyser månen ikke i sig selv, men reflekterer sollys.
Det gør det ret svært for de to at "lyse" i samme retning.
Min første tanke var også at der var tale om en bisol/solhund, da det visuelt umiddelbart ligner en sådan. Men der er flere problemer.
- Bisolen er kraftigst i samme højde over horisonten som solen. Den står altså lidt for højt i forhold til solen til at passe med dette.
- Hvis billedet er taget midt i Napoli er der ca 14 km til Vesuvio, og fra den vinkel er der ca 1.6 km mellem toppen (til højre for lysfænomenet) og kraterkanten (til venstre for lysfænomenet). Og dermed er der ca 6-7 grader mellem toppene. Bisolen står altid ca 22 grader fra solen. Så hvis jeg ellers har regnet rigtigt står lysfænomenet lidt over én toppe-afstand fra solen. Dvs måske ca 10 grader, og altså langt fra de ca 22 grader som hvis det havde været en bisol.
Præcis. Det var jo netop det der var min pointe.
Fuldmånen vil altid stå direkte modsat solen. Det er ekstremt simpelt at forstå.
Nej da.. det kræver bare, at solen bevæger sig ind imellem jorden og månen..
... og at afstanden til månen var lidt større.. 4 gage større, så vil den lige kunne klemmes ind.. )
hvis folk ikke tør stille spørgsmål af frygt for at blive hånet af en uhøflig og ivrigt selvhævdende debattør. Så var vi gået glip af de gode svar.
Det er de KLART klogeste ord der er givet som kommentar til en person som er nysgerrig på at vide mere om verden omkring vedkommende, men som nok tøver med at stille spørgsmål igen. Jeg bliver så trist når folk kun har hørt efter i naturvidenskabelige fag- måske folkeskolen skulle oppe sig lidt på empati!..