Mange af os er i tvivl om, hvad man kan spise, hvis fryseren har været slukket, eller råvarerne på anden vis er tøet op, og man gerne vil fryse dem ned igen. Hvad kan man, og hvad kan man ikke?

Nogle af jer, der har skrevet ind til brevkassen, har stået med maden i hænderne og haft brug for et hurtigt råd. Det kan vi desværre ikke altid honorere, men nu samler vi lidt op, så rådene kan bruges en anden gang.

I kategorien for fryserproblemer finder vi bl.a. Lena Pramvig, som var så uheldig, at temperaturen i fryseren over nogle dage steg til minus 9 grader, mens der var både hakket kød, brød, grønt og tilberedte retter i. Andet nåede kun at ligge nogle timer, inden temperaturskiftet blev opdaget. Hvad kan bruges?

Anne-Lise havde glemt at lukke lågen på skabsfryseren, så den stod i mindst 14 dage ved minus 5 grader. Det fik en flødeis til at smage dårligt, men nu vil hun alligevel gerne vide, om hun kan spise det kød, der lå sammen med isen.

I kategorien almen genfrysning stod Henriette Andersen med for meget optøet skiveskåret laks, som derfor røg i fryseren igen. Man kan det så bruges i en lakseroulade?

Kim Ravn havde taget kød til ossobuco op af fryseren, men så lagde gæsterne sig syge. Kan de ryge i fryseren igen, selv om de nåede at tø op? Og hvis man nu nåede at lave en ret med optøet kød – kan den så fryses ned igen, spørger Agnethe Engelst Lassen?

Susanne Hansen vil gerne vide, om man må spise en pølse der har været frosset ned to gange, mens Lone Jakobsen vil gerne vide, hvor mange gange man kan fryse og genopvarme suppe. Og hvad hvis suppen indeholdt f.eks. fløde, der allerede tidligere havde været frosset, spørger Tove Vesterinen.

Til sidst vil Mitzi Andersen gerne lave frikadeller af dåsetun – kan de fryses ned?

Henrik Siegumfeldt, lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, svarer:

Indledningsvis kan man sige om frysning af fødevarer, at man groft talt prøver at fastholde fødevaren i den kvalitet, den havde på nedfrysningstidspunktet.

Det betyder, at fødevarens forhistorie også bør kendes, for der er forskel på f.eks. en suppe, der fryses ned, umiddelbart efter den er produceret, og en suppe, der har stået på et køkkenbord i mange timer, før den bliver frosset.

I det sidste tilfælde vil det være muligt, at sygdomsfremkaldende bakterier kan vokse i produktet og lave toksiner, som ikke engang forsvinder ved genopvarmning.

Derfor er det vigtigste, at f.eks. en suppe bliver nedkølet/frosset så hurtigt som muligt efter tilberedning.

Men selvom et produkt altså ikke nødvendigvis bliver mikrobielt fordærvet ved gentagne nedfrysninger og opvarmninger, bliver produktet mindre velsmagende, ligesom flere og flere vitaminer bliver ødelagt, så jeg vil ikke anbefale, at man fryser ned og tør op for mange gange.

Dette hermed et svar til spørgsmålet om, hvorvidt suppen kunne fryses ned – og også til spørgsmål om retter, der indeholder tidligere frosne råvarer.

Der er ingen fødevaresikkerhedsmæssige problemer med at lave en ret af optøet kød, fordi kødet jo bliver gennemstegt/kogt ved tilberedningen.

Rester af retten kan sagtens nedfryses igen, men man kan jo også prøve at planlægge portionsstørrelsen, så der er mad til f.eks. to aftener i træk. I det tilfælde vil jeg ikke fryse, men opbevare retten i køleskabet, før jeg genopvarmer den på andendagen.

Forskel på grim smag og giftighed

Hvad angår de to med fryserproblemer, så vil der sandsynligvis ikke været opstået mikrobiel vækst af betydning, når fryserne stadig har stået ved minusgrader.

Det vil sige, at der nok ikke har været en kraftig opformering af hverken sygdomsfremkaldende bakterier eller fordærvelsesbakterier.

Produkter som vildt, kød og supper vil jo normalt også blive genopvarmet (og gerne ordentligt gennemvarmet), så der vil sandsynligvis ikke være nogen sundhedsrisiko.

Men fødevarer kan også blive fordærvede på grund af kemiske reaktioner. De fleste kender nok smagen af harsk smør, hvor smørfedtet er oxideret, og på samme måde kan man også opleve at f.eks. fed fisk som laks efter lang tid i fryseren smager mindre godt, end da den blev lagt frosset.

Jeg vil tro, at det er det samme som er sket med flødeisen, der smagte dårligt, og det er også muligt, at de forskellige fødevarer har ’taget smag’ fra hinanden pga. den forhøjede temperatur.

Men dette er ikke en sundhedsrisiko, det smager bare mindre godt, og vi mennesker er gode til at smage og lugte til mad, så man bør have stor tiltro til egne evner til at bedømme, om man har lyst til at spise et produkt.

Så mit råd vil være at tage f.eks. en suppe ud af fryseren, tø den og koge den igennem. Hvis den smager fint, ser jeg ingen problemer i at anvende den - og samme fremgangsmåde kan bruge med det andet kød og vildt.

Hvad angår den optøede laks og ossobuco, er det lidt mere tricky. Kødet til ossobuco er fersk kød, og det betyder, at de naturlige bakterier, der er til stede i kødet, vil kunne vokse (dog meget langsomt, hvis det tøs op i køleskab).

Umiddelbart tror jeg godt, at kødet kan fryses igen, men jeg ville selv lave hele retten færdig og derefter fryse retten umiddelbart efter, jeg havde lavet den.

Derved opnår jeg et gennemkogt produkt, som, hvis jeg fryser det med det samme, vil være et mikrobiologisk stabilt produkt. Det spiller også med i overvejelsen, at en ret som ossobuco tåler frysning ganske godt.

Hvad angår laksen, går jeg ud fra, at der er tale om røget laks, og den er nok ikke direkte farlig at spise efter genoptøning, men den kan være fordærvet og smage dårligt. Det kan både skyldes bakterier, der giver en bilugt, men også en kemisk harskning af fedtet. Det bedste råd vil være at smage på den, og hvis den smager fint, kan den sikkert godt bruges.

Og til sidst: Ja, man burde sagtens kunne fryse et produkt, som er lavet delvist fra dåsekonserves.

Det bedste er selvfølgelig igen at lave en passende portion, men et overskud af frikadeller kan sagtens fryses. Husk bare at gøre det med det samme og ikke lade dem stå på køkkenbordet hele aftenen.