Spørg Fagfolket: Hvad er fidusen ved en 'digitally remastered' LP?
Vores læser Flemming Tommerup har spurgt:
Hvad vinder man, og hvad mister man, når man køber en ’digitally remastered’ LP?
De overtoner, som giver en analog indspilning farve og dynamik, bliver vel fjernet i de cut-off-grænser, som er defineret i en digital overførsel af data?
Og hvis pladen alligevel sendes igennem en digital forstærker, kan man vel lige så godt streame sin musik?
Og hvad sker der med dynamikken, når man sender lyden fra en analog indspilning gennem en digital forstærker?
Læs også: Musikken presses ned på vinyl i Nordhavn
Jørgen Vad, masteringtekniker hos VADLYD, svarer:
Ordet digitallyd kan få det til at risle koldt ned ad ryggen hos nogle. Og det er selvfølgelig rigtigt, at de første digitale indspilninger fra 1980'erne og 1990'erne ofte var kendetegnet ved det, man kalder en digital hårdhed modsat den bløde analoge lyd. I dag er digitallyden dog 'blevet voksen'.
For at forstå spørgsmålet om frekvensområde, skal man vide, at den øverste grænse for frekvensområdet altid vil være maksimalt halvdelen af samplingfrekvensen, fordi der skal minimum to samples (prøveudtagninger) for hver svingning for at kunne indspille/afspille den. Denne øvre frekvens kaldes Nyquist-frekvensen.
Da cd-mediet, som stadig er det mest udbredte, har en samplingfrekvens på 44,1 kHz, er det teoretiske maksimum her 22.050 Hz. Højere lydfrekvenser, der 'rammer' denne frekvensmur, kan derfor ikke gengives korrekt, og vil i stedet danne 'spejlinger' i form af falske frekvenser, hvilket får musikken til at lyde forfærdelig.
Dolby er mest brugt
I AD-konverteren (Analog til Digital) har man derfor et Low Pass (Hi Cut)-filter, som fjerner alle frekvenser over Nyquist. Kvaliteten af dette filter er med til at bestemme lydkvaliteten. I praksis vil man 'rulle frekvensen af' med et stejlt filter inden.
Hvis man arbejder med højere samplingfrekvenser, kan man derfor også komme højere op i det brugbare frekvensområde. Jeg arbejder f.eks. i 96kHz (op til 48kHz lydinformation), når det giver mening. Og det gør det, når man har de originale masterbånd til rådighed.
Det giver også mening, når man arbejder med projekter, hvor de originale masterbånd ikke længere eksisterer - eller er i en ubrugelig tilstand - og hvor velholdte (helst jomfruelige) LP-plader er tilgængelige. I begge tilfælde skal det absolut bedste overførselsesudstyr i form af båndmaskiner, grammofoner, pickupper, RIAA-forstærkere og konvertere være tilgængeligt.
For at forstå hvad dynamik rent teknisk er et udtryk for, skal vi have fat i det gode gammeldags begreb 'Signal/Støj-forhold', altså forskellen mellem den underliggende støj og signalets styrke.
I den analoge verden er denne støj oftest forstærkersus/brum og båndstøj. Specielt analog båndstøj har gennem tiderne været genstand for mange eksperimenter og støjreduktionssystemer. I den professionelle verden er især Dolby SR og A det mest brugte. Specielt Dolby SR har med korrekt justerede maskiner kunnet komme op på omkring 96 dB.
Digital lyd er ikke de analoge underlegen
En sammenligning med cd-mediet og dynamikken: Cd-mediet blev i sin tid lanceret som et 16-bit-system. Bit-tallet fortæller, hvilken 'kvantiseringsstøj', man får. Man skal forestille sig, at dette i samplingen (prøveudtagningen) er et udtryk for antallet af små kvantiserings(trappe)trin på hver enkelt tone (frekvens).
Disse trappetrin bliver i afspilningen af DA-konverteren (Digital til Analog) forbundet i en aliasing-process. Dette betyder, at vi med 16 bit har 65.536 trappetrin. Det giver et teoretisk signal/støj-forhold på ca. 96 dB. Hvis vi øger bitraten til 24 bit (som man normalt bruger i den professionelle verden i dag), bliver der pludselig 16.777.216 små trappetrin, hvilket gør afstanden betydelig mindre og giver et teoretisk signal/støj forhold på ca 144 dB. Selv de allerbedste analoge apparater vil have mere end svært ved at hamle op med dette.
Og hvad betyder dette så i forhold til LP-lyden og remastering af LP'er? Grundliggende er den digitale lyd ikke den bedste analoge lyd underlegen. På flere områder som frekvensområde og dynamik vil en 96 kHz 24 bit remastering overgå den analoge master.
Når mange alligevel foretrækker 'den oprindelige' LP frem for genudgivelsen, baseret på en digital master, er en væsentlig grund, at der i remastering-processen ofte bliver 'pillet ved lyden'.
Jeg siger ikke, at dette altid vil være forkert, men ofte er resultatet dårligt, fordi der bliver tilsat ekstra kompression og foretaget equalisering (tonestyrkebearbejdning). Og dette gælder ikke kun genudgivelse på LP, men har i årevis været en svøbe i cd-genudgivelser af mange pladeselskabers bagkatalog. Selv de store meget anerkendte selskaber har været/er underlagt dette.
Håb i billigere lagring og højere nethastigheder
Vedrørende spørgsmålet om streaming: Det er først i den senere tid, at vi er ved at få mere seriøs lyd her. I mange år har vi døjet med MP3 og andre (teknisk) komprimerede formater. Lyden af disse, er langt dårligere end cd-formatet.
Men forude ser det ud til, at vi med billigere lagring og langt hurtigere hastigheder på internettet kan begynde at streame i en langt bedre kvalitet. Foreløbigt i ukomprimeret 96kHz 24-bit, men også på længere sigt endnu bedre opløsning.
Men det kræver, at pladeselskaberne også følger med.
Spørg fagfolket
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Glimrende spørgsmål og gode svar specielt til sidst.
For et par år siden var Peter Lyngdorf og Kim Rishøj på scenen til Danish Sound Day og snakkede om Nordic Dynamics. En af deres slående eksempler var en sammenligning af dynamik i nylige produktioner og lyden af en støvsuger...
https://nordicdynamic.net/
Når nu vi taler om lyd, så er der en glimrende arktikel på Danmarks Radios hjemmeside:
Historien om højttaleren der forsvandt.
For et (relativt) lukket ekosystem som spotify burde det være muligt at have musikken med højere dynamik, og så flytte komprimeringen over i afspilleren, så brugeren kan vælge dynamikområde efter behov, om der lyttes aktivt på et godt anlæg, om der skal spilles stille om natten eller der lyttes i støjende omgivelser.
Der kan også drages fordel af at dynamikken er kendt på forhånd, så der kan skrues ned før braget i musikken og ikke først når det opdages.
Der ligger en fejlantagelse i spørgsmålet, og jeg synes ikke, at svaret gør nok for at få denne fejlantagelse rettet:
Spørgeren antager tydeligvis, at et analogt medie kan bære en højere dynamik end et digitalt medie. Og derfor antager spørgeren også, at denne dynamik må gå tabt, hvis indspilningen tager en tur omkring en digital mastering på vej ud på LP'en.
Men det er ikke det digitale medie, der koster dynamik. Selv en helt almindelig CD har langt højere dynamik til rådighed end en LP. Og en digital master med højre samplingrate og større bitdybde har naturligvis endnu mere dynamik til rådighed.
Der, hvor dynamikken går tabt, er derimod i hænderne på de lydproducere, der synes, at en indspilning med lav dynamik lyder bedre og derfor tilføjer lydstyrkekompression. Ironisk nok siger nogle af dem endda, at det gør lyden mere "dynamisk".
Så vi har et CD-medie, der kan bære en masse dynamik, og nogle producere, der fjerner optagelsens dynamik, fordi de synes, det lyder bedre.
Så hvorfor gør de ikke det samme med LP? En forklaring, som jeg har hørt, er at man på en LP-indspilning kontinuert tilpasser afstanden mellem rillerne, så der er plads til de kraftigste lyde i rillen. Så en musikpassage ved lav lydstyrke kan faktisk pakkes tættere sammen på LP'en end en musikpassage ved høj lydstyrke. Derfor mister man spilletid på LP'en, hvis man bruger lydstyrkekompression til at gøre lydstyrken konstant høj gennem hele indspilningen. Jeg ved ikke, om det er en skrøne.
Under alle omstændigheder ville jeg bare forfærdeligt gerne kunne købe CD-indspilninger, der er "mastered til LP", så jeg kunne slippe for den dynamikløse "mur af lyd", som en typisk CD-indspilning har.
Når det kommer til gengivelse og forståelse af akustik. Så vil jeg mene at Floyd E. Toole ikke har levet forgæves:
https://www.youtube.com/watch?v=zrpUDuUtxPM
Har snart i en årrække, rejst rundt og hørt noget af vildeste grej, som kan gengive musik. Alt fra at møde de personer der både kan synge og spille instrumenter selv, til dem der bygger alt fra højttalerne til elektronikken der trækker dem. Og igen og igen, oplevet jeg at det er kvaliteten af indspilningen og mixningen, der sætter den største begrænsning og ikke i synderlig høj grad om det er f.eks 320Kbit eller DSD.
Som Toole f.eks er inde på. Så er det svært at sidde derhjemme og fintune sit anlæg, når man ikke har viden eller overblik over hvordan musikken er skabt eller via hvilket system den er mixet.
http://dr.loudness-war.info/
Jeg fik engang forklaret, at høj musik sælger bedre. Pladeselskaberne justerer derfor lyden, så der er maksimal volumen når det skal spilles i radioen.
Hvis der afspilles to numre i træk, og det ene har højere volumen, så husker du dette bedre. Det skabte så en konkurrence om at lave den højeste musik. Og på den måde endte vi med at alt musik bliver smadret i komprimeringens hellige navn.
Yes - det samme problematik vi løber ind i, de gange jeg har været med til at lave blindtest af kabler, forstærkere, diverse filtre osv. nemlig at man skal være sikker på at volumen ikke ændre sig, da man nemt vil have en præference hen imod det der spillede højest - eller lavest, hvis man er lidt træt.
Men der findes også noget der hedder lyttetræthed. Og dette er netop årsagen til at man for det meste anbefaler at man ikke køber et anlæg eller et komponent til lyd, efter få minuttes lytning.
Ja det er en af forklaringerne. Den anden er at kunstnerne begyndte at kræve at deres plade blev mikset/masteret lige så højt som de andres musik. Det satte gang i et våbenkapløb der røg ud af kontrol og alle våben inklusiv digital klipning er blevet taget i brug for at vinde 1 db.
Jeg kan slet ikke holde ud at høre på mange produktioner fra de sidste 20-30 år.
Remasterering af de gamle originaler blev en joke man skal holde sig fra. Det er den originale indspilning der er guldet. produktioner før 1990.
Man prøver nu at stoppe loudnes krigen ved at skrue ned for de latterligt, absurd masive lyd pølser, sådan at de ikke lyder højere end dem med en skal vi kalde det mere gammeldags dynamik ideal.
Og når man gør det høre alle med det samme at det er den dynamiske produktion der lyder bedst. Og nu kommer det komiske.
Rigtigt mange af de sidste 20 års "loudnes war" produktioner skal mikses/mastereres om da de vil fremstå som grimme og meget lytte trætende.