Spørg Fagfolket: Hvad er stenene i pyramiderne lavet af?
Vores læser Lærke Klint har spurgt:
Hvad er byggestenene i pyramiderne i Egypten lavet af, og hvilken 'lim' binder dem sammen?
Hvilke temperaturer og vejrforhold kan pyramiderne/blandingen holde til og ikke holde til?
Læs også: Pyramiderne har afgivet lidt flere hemmeligheder til moderne teknologi
Michel Barsoum, professor på institut for materialevidenskab, Drexel University i Pennsylvania, USA, har studeret pyramiderne siden 2002 og svarer:
Vi formoder, at størstedelen af stenene er udskåret af Giza-kalksten, mens en lille del – måske 5-10 procent – er lavet af fire ingredienser: diatoméjord, vand, kalkstens-pulver eller –brokker samt brændt kalksten (calciumkarbonat).
Man blander de fire ingredienser, og den høje pH-værdi i kalken opløser diatoméjorden. Og når så vandet fordamper, former der sig en lim af kalciumsilikat, næsten som i Portland-cement. Det har vi set efter flere end 3000 scanninger af prøver, og vi har også prøvet at efterligne materialerne for at konstatere, at vi opnår det samme.
De udskårne sten er blevet lagt oven på hinanden på samme måde, som man lægger mursten i dag. Enkelte steder har de fremstillet noget mørtel til at lime stenene sammen.
De støbte sten er fortrinsvis brugt i toppen. Vi går ud fra, at det skyldes, at de meget tunge udskårne sten ikke alene ville være for svære at løfte helt til toppen, men også fordi vi regner med, at fremgangsmåden må have været at bygge pyramiderne op indefra, hvor en rampe blev ført længere og længere op i gangene.
Læs også: Egypten bygger ny luksushovedstad øst for Kairo
Kombination af sten
I den allerøverste top har der dog været for trangt til sten og rampe, og derfor har det givet mening at fremstille stenene på stedet.
Hvis vi ser på grafikken (til højre), så så er kernen i pyramiderne fremstillet af udhugget kalksten fra det lokale område, mens det yderste lag er ekstra fin kalksten i flere meter lange blokke, som formentlig stammer fra østsiden af Nilen.
Mellem kernen og facaden har vi nogle sten, der blev brugt som bærende eller samlende konstruktion, og som formentligt også var støbt. Man kan nemlig se, at de passer lidt for perfekt sammen til, at de har været hugget ud i en tid, før man måske havde muligheden for at arbejde efter præcise standarder. Desuden ville der ikke være nogen grund til at hugge dem så præcist ud, når de alligevel ikke kan ses bag ved facaden.
Så der er altså tale om en kombination af fremstillet og udhugget sten. Ud over toppen er der af en eller anden grund også et bånd i bunden, der er støbt. Det kan man se på indgraveringer, som de næppe har lavet, mens de huggede stenen ud.
Dette er i hvert fald, hvad vi går ud fra med den viden, vi har på nuværende tidspunkt. For det er et fortløbende mysterium, hvordan pyramiderne blev bygget, og hvilke materialer de består af.
Læs også: Stort skjult rum er fundet i Keopspyramiden
Flere teorier om pyramidernes opbygning
Gamle teorier går på, at alle sten er udhugget, mens den franske materialefysiker Joseph Davidovits i 1980’erne hævede, at pyramiderne ikke er udhugget, men alle kunstigt fremstillet af kalksten.
Men flere ting taler imod dette. Bl.a. ville det kræve enorme mængder træ for at kunne brænde kalkstenen ved 950 grader C og lave kalk, og det er ikke fordi, Egypten bugner med træer. Så det lyder usandsynligt. At brænde kalk var også ret dyrt, fordi det krævede meget træ, så de har nok kun brugt hjemmelavet beton, hvor det var mest nødvendigt, og hvor udskårne sten ikke kunne komme til, såsom i toppen.
Desuden så står pyramiderne jo også forholdsvis pænt endnu, og det er formentlig kun de naturlige sten, der kan holde til vind og vejr på den måde. Vi kan jo se, at yderskallen på visse mindre pyramider, som ser ud til at være kunstigt fremstillet, nærmest skræller af, fordi det ikke kan tåle vind og vejr, mens de rå sten stadig står.
Davidovits mente også, at natrium-alumino-silikat ville afsløre stenene som kunstigt fremstillede, men i de prøver, vi har undersøgt, har vi ikke fundet spor af dette.
Og så er vi i dag ret sikre på, at de godt kunne bruge kobbermejsler til at hugge de meget hårde sten ud med, evt. sammen med stenredskaber.
Læs også: Egyptens skatte venter stadig på deres nye museum
Har brug for en stenprøve
Jeg kan ikke svare på, hvilket vejr pyramiderne ville kunne holde til. De holder stadig godt, især de dele, der er udskåret af kalksten.
Egentlig er det ikke så svært at afgøre, om stenene er ren, naturlig kalksten eller kunstigt fremstillet. Det kræver egentlig bare, at jeg får en prøve fra indersiden af en sten, som ikke er blevet ’smittet’ med kulstof udefra i forbindelse med f.eks. regnvejr.
Er der intet spor af kulstof at finde i det inderste af stenen, er der helt sikkert tale om udskårne, naturlige sten, eftersom der i en kunstigt fremstillet sten ville der stadigvæk være kulstof 14-signaler at spore pga. indholdet af organiske materialer fra Nilens vand. Men i vores prøver fandt vi kun et meget svagt kulstof 14-signal, som formentlig kom andetsteds fra.
Jeg har dog kun fået prøver, som er støv, der er skrabet af overfladen på stenene, og der kan billede være lidt mere sløret. Jeg vil gerne have prøver fra 10-15 cm inde i en sten. Så ville jeg have den rygende pistol.
Jeg har en gang spurgt efter prøver fra midten af en sten, men fik ikke tilladelse. En del af mig tror, at det er fordi, de egyptiske myndigheder egentlig ikke ønsker svar på pyramidernes store mysterier.
Mysterierne holder pyramiderne interessante, og nu kan vi så stadig gisne om, hvorvidt de rent faktisk er bygget af rumvæsner. Men jeg ville rigtig gerne være med til at afsløre en del af, hvad der virkelig skete!
