Spørg Fagfolket: Hvad er det blå lys rundt om Jorden?

29. januar 2019 kl. 16:523
atmosfæren
Illustration: studio023, BigStock.
En læser undrer sig over den blå krans af lys, som Jorden altid optræder i på fotos. Lektor på Aarhus Universitet forklarer fænomenet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Svend-Erik Mortensgaard har undret sig over billedet i et tidligere brevkassesvar og vil gerne have det forklaret. Han spørger:

Det foto, I anvender til spørgsmålet i brevkassen om jordens hastighed i rummet, illustrerer meget godt mit spørgsmål:

Hvordan/hvorfor fremkommer det lysende bånd, som altid ses på fotos, rundt om Jorden?

Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lysende bånd rundt om Jorden, er Jordens atmosfære. Set fra rummet lyser den del af Jordens atmosfære, der bliver ramt af Solens lys, altid op.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan transmitteres radiobølger i rummet?

Genudsendelse af sollys

Dette er også tilfældet, hvis man har Solens lys i ryggen, når man kigger på Jordens atmosfære, og farven af Jordens atmosfære er altid, hvis man ser den fra rummet, blå.

Den fysiske mekanisme bag dette fænomen hedder Rayleigh-spredning. Her opfanger atomer og molekyler i Jordens atmosfære, primært ilt og kvælstof, lyset fra Solen og genudsender det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette betyder, at Solens lys spredes i alle retninger, når det rammer Jordens atmosfære. Ilt og kvælstof er dog bedst til at sprede blåt lys, og derfor er det det, vi ser, når vi ser Jordens atmosfære fra rummet.

Det røde lys får lov til at rejse lige igennem Jordens atmosfære.

Det er også samme mekaniske, der gør, at Solen kan virke rød ved solopgang og solnedgang. Her spejler Rayleigh-spredningen noget af Solens blå lys, hvorfor den kommer til at virke rød.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
1. februar 2019 kl. 14:50

Nu er det Ilt og Kvælstof som laver drivhuseffekt?

2
30. januar 2019 kl. 10:22

Samme fænomen som det blå hav, når vandet er dybt (sort baggrund), og "blå bjerge" når bjerge ses på stor afstand. Goethe demonstrerede fænomenet ved hjælp af opalglas: Når man ser igennem glasset (eller et hvilket som helst "mælke-uklart" stof), oplever man den røde farve, når man ser imod lyset og den blå farve, når man har lyset i ryggen.

1
30. januar 2019 kl. 10:07

Kort sagt: Det røde lys bliver brugt til at lave solnedgange - så er der det blå tilbage til rummet.