Spørg Fagfolket: Hvad bliver indregnet i energiforbruget fra bygninger?

9. november 2020 kl. 14:372
Spørg Fagfolket: Hvad bliver indregnet i energiforbruget fra bygninger?
Illustration: Tower of Wood.
En læser er ofte stødt på, at 40 procent af vores energiforbrug kommer fra bygninger. Men hvor kommer det tal fra, og hvad dækker det over?
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Esben Visby Fjerbæk spørger:

Som ingeniørstuderende inden for energi og indeklima hører jeg gang på gang, at omkring 40 procent af vores energiforbrug kommer fra bygninger.

Imidlertid har jeg hørt alt fra, at det skulle være fra opvarmning af bygninger til opførsel, drift og nedrivning af bygninger. Altså er jeg selv ret forvirret over grundlaget for det, der forhåbentligt bliver mit levebrød engang.

Jeg har aldrig fundet en decideret kilde, og da jeg under mit bachelorprojekt spurgte min vejleder, om han kendte til kilden, svarede han, at det ikke var nødvendigt, selvom jeg brugte tallet - det ved alle jo alligevel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men kan det nu virkelig passe, at jeg ikke kan finde det? Er jeg for doven og har sovet i timen?

Jeg vil bare gerne kunne dokumentere, hvorfor mit fag er så vigtigt, når folk spørger.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan løber strømmen fra min husstandsvindmølle?

Renato Ezban fra Rådet for Grøn Omstilling (RGO) svarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man støder ofte på påstanden om, at bygninger bruger ca. 40 procent af det samlede energiforbrug. Fx. bruges tallet af EU og IEA. Desværre fremgår det ikke altid, hvad det dækker over, eller hvor tallet oprindeligt kom fra. Rådet for Grøn Omstilling (RGO) har offentliggjort dette notat, som redegør for problemstillingen.

Det fremgår bl.a. af notatet, at både EU og IEA bruger tallet, og at det i begge tilfælde omfatter energi til drift af bygninger (opvarmning, varmt vand, køling til opretholdelse af indeklima) og til elapparater mv (elektronik, madlavning mv.) i bygninger, der bruges til beboelse og service.

Energiforbrug til proces er ikke med. Derudover er energi til produktion og transport af bygningsmaterialer, byggeri og nedrivning af bygning ikke med.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor udnytter man ikke tidevand og bølger til energi?

Tre måder at regne på

I Danmark er der ikke en entydig definition af, hvordan energiforbrug i bygninger skal afgrænses. Notatet beregner derfor energiforbruget for tre forskellige afgrænsninger:

For det første efter samme afgrænsning, som benyttes af EU og IEA, nemlig energiforbrug til drift af bygninger samt energiforbrug i bygninger (minus industrielle processer, håndværk landbrug mv).

For det andet efter den afgrænsning af energiforbrug, der benyttes i Bygningsreglementet. For boliger, kollegier hoteller mv. afgrænses dette som energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For øvrige bygninger (handel, service, kontorer mv) medtages derudover energi til belysning.

For det tredje beregnes energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand opvarmning, varmt vand i alle bygninger, hvor indeklimaet reguleres med henblik på at der færdes mennesker i bygningen. Denne afgrænsning afviger fra Bygningsreglementets ved, at elforbruget til belysning i handel og service ikke er med.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er fuger så svære at rengøre?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er følgende:

Illustration: Renato Ezban.

## Mere information at hente

Der er altså én afgrænsning af energiforbruget, der netop fører til, at de ca. 40% også gælder for Danmark. Men man skal bare være bevidst om, at der så ikke er tale om den samme afgrænsning som den, der benyttes af EU og IEA.

Og så en ting til sidst. RGO’s notat omfatter ikke energiforbruget til produktion og transport af byggematerialer og byggeriet. Hvis man er interesseret i dette, kan man fx læse denne her:

Forfatteren til denne rapport har udgivet mange artikler om emnet, som kan læses på SBI’s hjemmeside.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
10. november 2020 kl. 09:05

Hmm - interessant. Jeg har altid troet at de 40% var inkl. byggeriet af bygningerne - men det er så måske 40% i sig selv?

1
9. november 2020 kl. 18:20

Esben har fuldstændig ret - det er noget rod. Jeg begyndte selv for nogle år siden at nedskrive de forskellige tal for at få en sammenhæng. Den er der ikke. (se f.eks. side 18 i min rapport) Energi-mafiaerne har travlt med at sælge deres koncepter for varmepumper som Co2 fri energi til opvarmning, det samme sker for fjernvarme og naturgas. Opgør man tallene for leveret energi giver det ikke nogen kobling til at eftervise udsagnet. Desuden er det forstemmende, at der bruges så meget krudt på at bruge El til opvarmning al den stund vi har masser af naturgas og fjernvarme - det er helt sygt.( se p 26) Endnu værre bliver det, at der slet ikke bruges kræfter på at forbedre bygningsmassen. Her er en stor opgave, der helt forsømmes i forhold til at få nogle hurtige korte gevinster på varmepumper, der så snyder med EL som frembringes af træpiller, der ikke regnes med i Co2 regnskabet. Det er noget rod. Det bliver ikke godt før der skabes sammenhæng dvs. der bliver brugt life-cycle cost for nyt byggeri (og renovering også) og der måles rigtigt. Energiklasserne er også fup og så fulde af fejl, at de burde afskaffes. Tallet afhænger af hvilken form for energi, der bruges. Det er noget vrøvl, det skal være fysisk neutralt dvs. joule/kvm/C eller sådan noget. (jeg er så gammel så jeg stadig tænker i watt per kvm per tid per grad. De forslag jeg ser til energi forbedringer i sådanne rapporter er den samme smøre med helt urealistiske servivepriser som: " skift toiletter og spar på vandet og sæt lidt isolering på varmerørerne ved fyret!" Du kan tilgå materialet på optimalpub.dk /udgivelser, og jeg ser gerne du melder tilbage.