Vores læser Esben Visby Fjerbæk spørger:

Som ingeniørstuderende inden for energi og indeklima hører jeg gang på gang, at omkring 40 procent af vores energiforbrug kommer fra bygninger.

Imidlertid har jeg hørt alt fra, at det skulle være fra opvarmning af bygninger til opførsel, drift og nedrivning af bygninger. Altså er jeg selv ret forvirret over grundlaget for det, der forhåbentligt bliver mit levebrød engang.

Jeg har aldrig fundet en decideret kilde, og da jeg under mit bachelorprojekt spurgte min vejleder, om han kendte til kilden, svarede han, at det ikke var nødvendigt, selvom jeg brugte tallet - det ved alle jo alligevel.

Men kan det nu virkelig passe, at jeg ikke kan finde det? Er jeg for doven og har sovet i timen?

Jeg vil bare gerne kunne dokumentere, hvorfor mit fag er så vigtigt, når folk spørger.

Renato Ezban fra Rådet for Grøn Omstilling (RGO) svarer:

Man støder ofte på påstanden om, at bygninger bruger ca. 40 procent af det samlede energiforbrug. Fx. bruges tallet af EU og IEA. Desværre fremgår det ikke altid, hvad det dækker over, eller hvor tallet oprindeligt kom fra. Rådet for Grøn Omstilling (RGO) har offentliggjort dette notat, som redegør for problemstillingen.

Det fremgår bl.a. af notatet, at både EU og IEA bruger tallet, og at det i begge tilfælde omfatter energi til drift af bygninger (opvarmning, varmt vand, køling til opretholdelse af indeklima) og til elapparater mv (elektronik, madlavning mv.) i bygninger, der bruges til beboelse og service.

Energiforbrug til proces er ikke med. Derudover er energi til produktion og transport af bygningsmaterialer, byggeri og nedrivning af bygning ikke med.

Tre måder at regne på

I Danmark er der ikke en entydig definition af, hvordan energiforbrug i bygninger skal afgrænses. Notatet beregner derfor energiforbruget for tre forskellige afgrænsninger:

For det første efter samme afgrænsning, som benyttes af EU og IEA, nemlig energiforbrug til drift af bygninger samt energiforbrug i bygninger (minus industrielle processer, håndværk landbrug mv).

For det andet efter den afgrænsning af energiforbrug, der benyttes i Bygningsreglementet. For boliger, kollegier hoteller mv. afgrænses dette som energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For øvrige bygninger (handel, service, kontorer mv) medtages derudover energi til belysning.

For det tredje beregnes energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand opvarmning, varmt vand i alle bygninger, hvor indeklimaet reguleres med henblik på at der færdes mennesker i bygningen. Denne afgrænsning afviger fra Bygningsreglementets ved, at elforbruget til belysning i handel og service ikke er med.

Resultatet er følgende:

## Mere information at hente

Der er altså én afgrænsning af energiforbruget, der netop fører til, at de ca. 40% også gælder for Danmark. Men man skal bare være bevidst om, at der så ikke er tale om den samme afgrænsning som den, der benyttes af EU og IEA.

Og så en ting til sidst. RGO’s notat omfatter ikke energiforbruget til produktion og transport af byggematerialer og byggeriet. Hvis man er interesseret i dette, kan man fx læse denne her:

Forfatteren til denne rapport har udgivet mange artikler om emnet, som kan læses på SBI’s hjemmeside.