Kort sagt: Det røde lys bliver brugt til at lave solnedgange - så er der det blå tilbage til rummet.
Vores læser Svend-Erik Mortensgaard har undret sig over billedet i et tidligere brevkassesvar og vil gerne have det forklaret. Han spørger:
Det foto, I anvender til spørgsmålet i brevkassen om jordens hastighed i rummet, illustrerer meget godt mit spørgsmål:
Hvordan/hvorfor fremkommer det lysende bånd, som altid ses på fotos, rundt om Jorden?
Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:
Det lysende bånd rundt om Jorden, er Jordens atmosfære. Set fra rummet lyser den del af Jordens atmosfære, der bliver ramt af Solens lys, altid op.
Dette er også tilfældet, hvis man har Solens lys i ryggen, når man kigger på Jordens atmosfære, og farven af Jordens atmosfære er altid, hvis man ser den fra rummet, blå.
Den fysiske mekanisme bag dette fænomen hedder Rayleigh-spredning. Her opfanger atomer og molekyler i Jordens atmosfære, primært ilt og kvælstof, lyset fra Solen og genudsender det.
Dette betyder, at Solens lys spredes i alle retninger, når det rammer Jordens atmosfære. Ilt og kvælstof er dog bedst til at sprede blåt lys, og derfor er det det, vi ser, når vi ser Jordens atmosfære fra rummet.
Det røde lys får lov til at rejse lige igennem Jordens atmosfære.
Det er også samme mekaniske, der gør, at Solen kan virke rød ved solopgang og solnedgang. Her spejler Rayleigh-spredningen noget af Solens blå lys, hvorfor den kommer til at virke rød.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Kort sagt: Det røde lys bliver brugt til at lave solnedgange - så er der det blå tilbage til rummet.
Samme fænomen som det blå hav, når vandet er dybt (sort baggrund), og "blå bjerge" når bjerge ses på stor afstand. Goethe demonstrerede fænomenet ved hjælp af opalglas: Når man ser igennem glasset (eller et hvilket som helst "mælke-uklart" stof), oplever man den røde farve, når man ser imod lyset og den blå farve, når man har lyset i ryggen.
Nu er det Ilt og Kvælstof som laver drivhuseffekt?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard