Vores læser Bo Zachariasen har spurgt:
Jeg tror, at jeg har lagt mærke til, at skyerne er blevet mere maleriske på det seneste, mens der er nedsat flyveaktivitet på grund af smittehåndtering af SARS-CoV-2.
Det kunne se ud som om, at skyerne mere uforstyrret har fået lov til at danne deres former og derfor i højere grad kommer til at ligne skyer, som de så ud i guldalderen i f.eks. dette maleri (se ovenfor, red.) af Johan Thomas Lundbye.
Er det dokumenteret videnskabeligt, at skyerne på det sidste mere uforstyrret har fået lov til at danne deres former, eller er det ønsketænkning?
John Cappelen, seniorklimatolog i DMI, svarer:
Skyerne træder tydeligere frem i sin form, når der ikke er andre objekter på himlen, der forstyrrer udsynet, så du har ret i, at himlen kommer til at fremstå mere som i gamle dage, før der kom fly.
Men selve skydannelsen er, som den hele tiden har været, og den er hverken mere eller mindre forstyrret af corona.
Dannelsen af skyer skyldes vanddampe i luften, som kondenserer til små, svævende vanddråber omkring en lille partikel, f.eks. en sandpartikel eller forureningspartikel.
Skyer kan have alle mulige former og størrelser, og de cumulus-skyer, man ser på Lundbyes maleri, kan dannes på en smuk sommerdag, hvor de kommer til at stå som små vattoppe og ligne blomkålshoveder, men de kan også vokse til optårnede skyer, hvilket nogle af skyerne ser ud til at være i gang med.
De større skyer på billedet kaldes cumulus congestus. De har som regel en skarp, lige underside og vokser opad. Det kan de i princippet blive ved med det, til de når stratosfæren.
Her vil de flade ud og få en ambolt på toppen og blive en stor bygesky, der kan give hagl, lyn, torden og eventuelt skypumper.
Især om sommeren kan disse optårnede skyer blive meget høje, fordi der er mere varme i atmosfæren, og grænsen mellem troposfæren og stratosfæren ligger højere. Derfor kan skyen vokse til 12-13 km i højden, og endnu højere i troperne.
Kanterne vil stå skarpt, mens skyen er under udvikling, men på et tidspunkt vil den falde sammen, og så bliver kanten mere diffus.
På samme måde laver fly skyer. Der er vanddamp i flyenes udstødning, og oppe i kulden vil dampen kondenseres og fryse til is og blive til højtliggende menneskeskabte cirrus-skyer.
Disse skyer kan stå som en fin streg, der hurtigt forsvinder, eller de kan brede sig i løbet af dagen og dække hele himlen, og derfor kan de på den måde godt forstyrre skybilledet, men påvirker altså ikke skyernes form direkte.
Konklusionen må derfor være, at vi har en særlig situation med både et solrigt forår, der giver ekstra blå himmel, samt en coronasituation, hvor flyene ikke fylder noget på himlen. Derfor kommer himlen nemmere til at ligne et maleri fra gamle dage.
Når det så er sagt, så skal man tage malerier med et gran salt. Malerne har lagt en vis hukommelse i maleriet, men også noget fantasi, og det tror jeg også, at Lundbye har, eftersom de små grå skyer i billedet ikke rigtigt hører sammen med de hvide.
Læs i øvrigt John Cappelens store sky-tema på dmi.dk, hvor han gennemgår hele 27 typer af skyer!
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
