Vindsurfere klarer sig uden den voldsomme vandmodstand som den dybe køl giver.
Det gør de ved at balancere tyngdepunktet over i vindsiden, og derved opnår de yderligere en kæmpemæssig fordel, det er at sejlets vinkel i forhold til vandspejlet giver opdrift.
Ved stærk vind ses ofte at sejlbåden næsten ligger ned pga. vindtrykket, men det er jo det den tunge køl er der for, derfor benyttes vistnok dybdeindstillelige køl.
Mastkonstruktion med bom gør at når båden står lodret, og vind påvirker sejlfladen, da opstår der en lodret kraftvektor nedad på skibets mast, som svarer til forøget last, og for at undgå båden kæntrer, er en tung køl med blylodder nødvendig
Vikingerne sejlede over hele verden, og Saxo beretter om nordmænds besøg, at de ved Læsø ventede, fordi en af deres skibe sejlede hjem igen for at hente proviant, det forekom som en pause på et døgns tid, og som indikerer at de mestrede at sejle rigtigt hurtigt, men til sidst på Absalon's tid var alt håbløst.
Forkert sejlføring på vikingeskibe kan gøre dem ligeså tunge i røven som sejlskibe, men på Bayeaux-tæppet ses korrekt sejlføring: Med "løse" tove ved sejlets bund bliver sejlets vinkel så at vind bevirker opdrift på masten. Den flyvende hollænder var et vikingeskib.
Vikingeskibenes mast havde langsgående drejeled i bunden, derfor behøvede de ikke ror, fordi at sideværts drejning foregik ved forskydning af mastens trykpunkt, ved at masten enten peger fremover eller bagover.
Mastkonstruktion med rå, dvs. toppladseret bom kan give opdrift, den kan lavtpladseret bom ikke.