Vindsurfere klarer sig uden den voldsomme vandmodstand som den dybe køl giver.

Det gør de ved at balancere tyngdepunktet over i vindsiden, og derved opnår de yderligere en kæmpemæssig fordel, det er at sejlets vinkel i forhold til vandspejlet giver opdrift.

Ved stærk vind ses ofte at sejlbåden næsten ligger ned pga. vindtrykket, men det er jo det den tunge køl er der for, derfor benyttes vistnok dybdeindstillelige køl.

Mastkonstruktion med bom gør at når båden står lodret, og vind påvirker sejlfladen, da opstår der en lodret kraftvektor nedad på skibets mast, som svarer til forøget last, og for at undgå båden kæntrer, er en tung køl med blylodder nødvendig

Vikingerne sejlede over hele verden, og Saxo beretter om nordmænds besøg, at de ved Læsø ventede, fordi en af deres skibe sejlede hjem igen for at hente proviant, det forekom som en pause på et døgns tid, og som indikerer at de mestrede at sejle rigtigt hurtigt, men til sidst på Absalon's tid var alt håbløst.

Forkert sejlføring på vikingeskibe kan gøre dem ligeså tunge i røven som sejlskibe, men på Bayeaux-tæppet ses korrekt sejlføring: Med "løse" tove ved sejlets bund bliver sejlets vinkel så at vind bevirker opdrift på masten. Den flyvende hollænder var et vikingeskib.

Vikingeskibenes mast havde langsgående drejeled i bunden, derfor behøvede de ikke ror, fordi at sideværts drejning foregik ved forskydning af mastens trykpunkt, ved at masten enten peger fremover eller bagover.

Mastkonstruktion med rå, dvs. toppladseret bom kan give opdrift, den kan lavtpladseret bom ikke.

"For vindmøller gælder, at man højst kan udnytte 59,3 procent (helt nøjagtigt 16/27) af den tilgængelige vindenergi over rotorfladen. Der gælder ikke en tilsvarende lovmæssighed for sejlbåde, selv hvis man anvender vingesejl."

Det udsagn vil jeg gerne have forklaret lidt mere, for hvad er egentlig forskellen mellem en møllevinge og en sejlbåds sejl?

Det udsagn vil jeg gerne have forklaret lidt mere, for hvad er egentlig forskellen mellem en møllevinge og en sejlbåds sejl?

En forskel er, at sejlbåden bevæger sig med eller i forhold til vinden, mens en vindmølle ikke gør. Min gurucertificering tillader ikke nærmere matematisk/fysiske udredninger.

Hvis skibets destination ligger i retningen theta = 0 grader, kan man da udlede hvad der er den optimale sejlretning i forhold til vinden for at komme hurtigst frem (forudsætning: Samme som i artiklen og ingen spildtid ved vendinger).

En forskel er, at sejlbåden bevæger sig med eller i forhold til vinden, mens en vindmølle ikke gør

Nej, men det gør dens vinger. Man kunne vel også finde det overstrøgne areal for en sejlbåd, som man gør for en mølle, selvom der kommer en tidsfaktor ind.

Jeg tror praksis viser, at følgende er bedste taktik: 1. Sejl hurtigst muligt - hvilket ses på loggen 2. Sejl korteste vej - typisk ved at krydse frem og tilbage over direkte kurslinie; disse ben behøver bestemt ikke være lige lange - hvilket sker når vinden IKKE kommer fra destinationens retning.

Kapsejlads computere optimerer vist kurser og vendinger baseret på konstant måling af kurs og fart, samt retning til målet. Dette minimere også risikoen for ændringer i ydre forhold: vindretning og strøm.

Dette påvirkes så af (dominerende) ydre faktorer: - bølgeretning, som typisk følger vinden, men derfor også kan ramme forskelligt på de to halse (retninger) i krydset - vindretning, som dels måske ændres generelt, dels ændres nær land - strømretning og især hastighed

Jan:

1. Sejl hurtigst muligt - hvilket ses på loggen

Ikke rigtigt - man vil (næsten) altid sejle hurtigere 90° til vinden - og så skal man sejle rigtigt langt for at nå op til krydsmærket ;o). Det man optimerer på, er (selvfølgelig) størst mulig hastighed direkte imod vinden - den kan ikke ses (direkte) på loggen.

Dette minimere også risikoen for ændringer i ydre forhold: vindretning og strøm.

Det minimerer også chancen for (positive) ændringer ;o) - I praksis handler det om at kende strøm og vindretning/styrke på hele banen så godt som muligt, samt om muligt kunne forudse vindskift - samt selvfølgelig placere sig taktisk i forhold til konkurrenter (hvis det er kapsejlads)

Der er en "lille" forskel mellem møller og sejl. Ved sejl og flyvinger indgår vindens hastighed i anden potens = V^2 0,5ro xV^2 x arealet ( resultat i Newton) Ved møller indgår vindens hastighed i tredje potens =V^3 0,5ro x V^3 x det bestrøjne areal (resultat i Newton) Man kan derfor ikke direkte sammenligne møller med sejl :)

0,5ro x V^3 x det bestrøjne areal (resultat i Newton)

Resultatet af denne formel er vist effekt og ikke kraft. V^2 giver kraften og når du ganger med V en gang til får du effekten.

Der må være en øvre grænse for hvor meget effekt en sejlbåd kan få ud af vinden når den sejler lige på tværs, og det må ligne Betz formel. Effekten forstås som kaften i bådens retning gange bådens hastighed og så ser jeg bort fra det der skal til for at båden ikke driver sidelæns.

Svaret på spørgsmålet burde være NEJ. Selv med uendelig effektive vinger kan en vindmølle ikke generere mere end betz lov 59%. En sejlbåd eller isbåd med uendelige effektive sejl og foils vil sejle uendeligt stærk! I praksis er der en selvfølgelig en grænse.

En sejlbåd eller isbåd med uendelige effektive sejl og foils vil sejle uendeligt stærk!

Mit spørgsmål går ikke på hastigheden, men på den effekt du kan få ud af en given vind til at drive sejlbåden frem. Jeg er ligeglad med hvor hurtigt den sejler, men hvor meget effekt kan sejlene give.

Betz formel siger hvor stor en del af vindeffekten gennem et vist areal (0,5rhoV^3) man kan udnytte, og der tages ikke hensyn til almindelig luftmodstand. For enhver vinge eller sejl der bevæger sig i en retning på tværs af vinden må der også gælde at der er en øvre grænse for hvor meget effekt du kan hente ud afhængig af vindhastighed og sejlareal. Der kom mange interessante kraftdiagrammer og andet, men effekten vinden kan levere ved optimal vinge og hastighed udeblev. For at holde det på sporet (o) tænker jeg en jernbanevogn med 0 rullemodstand udover den modstand en dynamo på hjulene genererer. På vognen er anbragt en vinge eller et sejl, og så optimeres vinge og hastighed af vognen til maksimal effekt fra dynamoerne.

Hvor meget effekt kan du få ud ved en given vindhastighed på tværs af sporet og et givent vingeareal, når alt optimeres.

for hvad er egentlig forskellen mellem en møllevinge og en sejlbåds sejl?

Der er ret mange forskelle...

Der sker deceleration og en drejning, af vinden inden luften rammer sejlet og lufen får en deceleration i sejlet. Det er denne deceleration som driver skibet.

Så den vind, båden møder, har lidt laver hastighed end den uforstyrrede vindhastighed, men er mere rum. Det er derfor vinden kan holde sejlene udspændt.

At der må være en maksimal effekt et sejl kan levere ses af en båd der sejler i medvind. Hvis båden ikke bevæger sig er der stor kraft på sejlet men ingen effekt. Hvis båden sejler lige så hurtigt som vinden er der ingen kraft og derfor heller ingen effekt. Et sted derimellem må man få den maksimale effekt. I sidevind eller lignende må tilsvarende kunne udregnes, blot lidt mere kompliceret.

Hvis kraften afhænger lineært af vinden relativt til sejlet vil maksimal effekt opnås hvis båden sejler det halve af vindhastigheden, Hvis kraften afhænger af kvadratet på den relative hastighed fås maksimal effekt ved 1/3 af vindhastigheden. Hvad effekten så bliver pr areal kan andre vel udregne, og det savner jeg i svaret fra Svend Nørkær Sørensen. Der spørges jo om effekten man kan få fra sejlet, og ikke hvor hurtigt man kan sejle. Kom nu med et bud og en formel måske. Det kan jo ikke være anderledes end for et fly, der ved en given vægt og konstruktion har et glidetal der bliver maksimalt for en bestemt hastighed. Nemlig der hvor de får mest effekt ud af vingerne.

Man kan vel sejle så hurtigt som man evner at sænke det statiske tryk ud til bevægelse. Hvis man friktionsløs kunne sejl præcis 90 grader på vinden, så ville man vel sprænge alle rekorder?

Prøv nu lige at få vinden ind 30 grader fra ret for, så stiger den relative hastigheg jo ganske betydeligt.