Spørg Fagfolket: Findes der ikke bedre løsninger for svagtseende end bip-lyde i lyskrydset?

Illustration: Google Streetview

Vores læser Bent Jørgensen skriver:

Jeg undrer mig. I fx Aarhus er mange lyskryds forsynet med en bipper, der signalerer til svagtseende, om der er grønt – selvsagt et hæderværdigt initiativ.

Som pensioneret elektronik/datamand undrer det mig dog, at man ikke har anvendt en mere elegant løsning. For 25 år siden ville man uden videre besvær have kunnet forsyne synshandicappede med en lille lommedims, der aktiverede bippet, eller selv leverede bippet, når man var i nærheden.

I dag er det kun fantasien, der sætter grænser – man kan alt, hvad man vil. Et banalt eksempel kunne være mobiltelefonen, der sagde 'Gå lige frem – der er grønt'. Ellers ligger hele teknologien fra selvkørende biler jo og venter på at blive taget i brug, også til sådanne formål.

Hvorfor sker der ingen produktudvikling?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor placerer man ikke flere vindmøller ved motorvejene?

Asbjørn Halskov-Sørensen, projektleder, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, svarer:

Tag-løsningen findes, så teknisk er det muligt alene at aktivere biplyden, når der er synshandicappede (med en tag) i nærheden.

Når det ikke er taget i brug, skyldes det, at de synshandicappede hidtil har udtrykt ønske om ikke at få implementeret en sådan løsning (igennem Dansk Blindesamfund). Ikke alle synshandicappede er organiseret, så Dansk Blindesamfund vil derfor ikke kunne distribuere tags ud til alle, der har brug for det.

Løsningen med rødt/grønt-signal fra smartphones eller andre individuelle enheder til blinde er ikke realistisk af flere årsager:

For det første vil det kræve, at der åbnes op for datastrøm til og fra signalanlægget, som hidtil har henhørt til et krypteret (lukket) netværk. Det vil åbne op for en række sikkerhedsrisici, der skal afdækkes. Levetiden på et styreapparat til styring af signalanlæg er i størrelsesordenen +20 år, og udskiftningstakten halter derfor også langt bagefter den teknologiske udvikling.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor reagerer lyskrydset på min bil, men ikke på min motorcykel?

Spørgsmål om sikkerhed

For det andet er vi nødt til at have signalet siddende i selve krydset for at kunne styre sikkerheden. I den her sammenhæng kan konsekvensen ved fejl være et spørgsmål om liv og førlighed – ikke 'blot' at man f.eks. får tømt sin lønkonto, fordi ens netbank bliver hacket, eller at man mister et stykke arbejde, fordi et computerprogram fryser.

Der findes noget, der hedder V2X-teknologi, som i princippet godt kan anvendes til at sende information til smartphones – f.eks. om, hvorvidt der er grønt i en retning eller ej.

V2X-kommunikation (direkte kommunikation mellem køretøjer og vejinfrastruktur) er under hastig udvikling i disse år, men er endnu ikke fuldt moden til udbredt implementering. Via V2X kan køretøjer udveksle information direkte med f.eks. et lyskryds. En 'use case' kunne være en bus, der sender anmodning om prioritering til et kryds sammen med information om, hvor den er, hvor den skal hen, og hvornår den forventer at være fremme ved stoplinjen (ETA).

Krydset kan så indrette sig efter at fremskynde/fastholde grønt i bussens retning, indtil den er passeret, og kvittere med passende information herom til buschaufføren.

Det er ikke noget, vi benytter i Aarhus – endnu – men vi har lige haft en udbud på nye styreapparater med denne fremtidssikring, og vi forventer derfor også at arbejde derhenimod over de kommende år. Og den kunne altså i princippet også bruges til signalerne for synshandicappede, men ligesom alle busser ville skulle kobles op til controlleren, ligeså skulle alle synshandicappede kunne kobles op til controlleren, og det er nok ikke realistisk.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor skifter trafiklyset ikke automatisk, når der kommer en ambulance?

App'ens usikkerhed

Og man kan ikke undvære signalet fra selve krydset alligevel. En bilist, der kører frem mod et kryds, og via f.eks. sit instrumentbræt får at vide: 'bare kør, der er grønt 10 sekunder endnu', vil jo stadig kigge ud af forruden og sikre sig, at der faktisk er grønt, når vedkommende kører over.

Den verifikationsmulighed vil en blind fodgænger ikke have, hvis man fjerner lydsignalet. Så er vedkommende nødt til at stole 100 procent på sin smartphone. Og hvad med de blinde, der ikke har en smartphone? Hvad med dem, der ikke kender vejnavne el. lign. i det område, de færdes i?

Står man på hjørnet af et lyskryds, er der ofte rødt over den ene vejgren, men grønt over den anden. Appen siger, at der grønt over vej X – men hvilken vej er det? Appen kunne også sige: 'Der er grønt, hvis du går lige frem' – men hvad nu, hvis GPS’en ikke har været nøjagtig nok og tror, at du går i en anden retning, end du i virkeligheden gør? Vi er jo ofte i tæt bebyggelse, når vi taler signalanlæg.

Man kunne i princippet anvende præcis samme argument for alle os andre. Mange, der bor op af et lyskryds, føler sig måske generet af skiftende rødt, gult og grønt lys ind ad deres stuevinduer om aftenen.

Hvorfor fjerner vi ikke bare alle lyssignalerne i alle vores lyskryds og lader vores individuelle smartphones eller lignende fortælle os, om vi har grønt eller rødt? Ville vi stole på, at alle – ikke bare 999 ud af 1000 – ikke bare bilister, men alle, både bilister, cyklister og fodgængere fra ind- og udland, der kommer fra den tværgående retning i et kryds, rent faktisk har noget, der fortæller dem, om de har grønt eller rødt?

Og ville vi dernæst stole på, at de så også alle har noget, der virker 100 procent (ikke 99,999 procent, men 100 procent) korrekt? Hvad hvis nogen var kommet afsted uden deres smartphone? Hvad, hvis nogen var kommet afsted, og deres smartphone løb tør for strøm?

Læs også: Spørg Scientariet: Drømmer blinde i billeder?

Udfordringer med støj

Vi er ganske enkelt nødt til at have alle med, når vi taler signalanlæg og trafiksikkerhed – ikke kun de fleste – for der må aldrig opstå tvivl om, hvem der har retten til at gå/cykle/køre.

For det tredje ville loven skulle laves om, for bekendtgørelsen på området siger i dag specifikt, at de nuværende bippesystemer skal anvendes, og beskriver, hvordan lydene skal fungere.

Der kan selvfølgelig også være udfordringer i dag, selv om højttalerne er retningsbestemte. F.eks. hvis der er en helle midt på vejen, hvor der er forskellige grøntider på hver sin side. I den situation vil der blive ’bippet rødt’ hele vejen, selv om halvdelen af ruten er grøn, for at der ikke skal opstå tvivl.

Hvad angår støjen ved bippene, så er der opmærksomhed omkring problematikken, og derfor er der også kommet nye vejregler på området. I stedet for de høje toner, kan nu anvendes bankelyde, som er mindre generende for omgivelserne, men som giver samme signalværdi for de synshandicappede.

Desuden kan anvendes en væsentligt lavere og ’langsommere’ orienteringslyd, når der ikke er synshandicappede tilstede. Orienteringslyden har alene til formål at lede den synshandicappede hen til fodgængertrykket, hvor rød/grøn-lyden kan aktiveres ved tryk på en knap på undersiden af boksen.

På enkelte fodgængerovergange i Aarhus har vi installeret dette system, så det kun giver lyd, hvis det bliver aktiveret og altså ikke står og bipper hele dagen. På den måde holder vi støjniveauet nede i visse områder. Når vi fremadrettet renoverer eller installerer lydgivere i signalanlæg, vil denne teknik blive anvendt.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu vi er i gang med at snakke om akustiske advarselssignaler til blinde, er det vel på sin plads at spørge det samme spørgsmål om de kommende EU-regler om akustiske advarselssignaler på elbiler, som bliver implementeret for at beskytte blinde og svagtseende. Som Bent Jørgensen også skriver om bib-lydende i lyskryds; et hæderværdigt initiativ. Men generelt virker det som halsløs gerning at indføre en ny støjkilde (advarselslyde på elbiler, der kører op til 30 km/t) i gadebilledet, nu man efter over hundrede år med motorlarm endelig har chancen for a slippe af med en væsentlig støjkilde fra langsomtkørende biler. En personlig observation: de mest støjende biler om natten i mit parcelhuskvarter er hjemmeplejens Renault Zoe med deres kunstige Starwars-lyd.

Hvad er det sikre alternativ til elbiler med kunstige lyde til at sikre blinde og svagtseende i trafikken?

  • 2
  • 0

Tak til 'Fagfolket'

Jeg læste artiklen - og dermed svaret på spørgsmålet - af ren nysgerrighed, selv om emnet ikke er 100% relevant for mig.

Efter at have læst svaret må jeg bemærke at det er særdeles velskrevet: fyldestgørende, forståeligt og ikke mindst teknisk og logisk velbegrundet.

  • 10
  • 0

Hvordan skulle kameraet se signalet når mobilen ligger i lommen? Vi snakker altså om folk der er så svagtseende at det kaldes at være blind..(hvordan skal de vide hvor de skal pege noget hen?) og igen der er krav om 100% ikke 99,99% så bare en person der ikke har fået ladet mobilen op eller ikke har en, ikke har den med eller.. så dumper systemet. Man kan lave meget sjovt men her gælder det om at være så simpelt at det ikke fejler og virker når som helst med hvem som helst.

  • 7
  • 0

Jeg vil gætte på, at der kommer en ny international standard, når selvkørende biler bliver almindelige, som fortæller om lyskrydsets koordinater og fase i forhold til kompasretningen. Det vil være mere sikkert, end at bilen skal kunne aflæse den rigtige lyskurv under vanskelige lysforhold. Det må være ret let at lave en app til blinde ud fra en sådan standard.

  • 0
  • 1

Brug kameraet til at genkende forgængersignalet.

Hvis biler kan blive selvkørende, hvorfor kunne noget af den samme teknologi ikke også benyttes for blinde. Det burde være en smal sag at koble et par Google briller på telefonen, og hvis man kigger på et trafiklys så giver den lyd.

Det ville undre mig meget, om der ikke allerede fandtes en GPS til blinde. En sådan GPS kunne med et par briller understøttes med automatisk vejskilt læsning. Skal det være endnu vildere, så kunne Google street view benyttes sammen med billedgenkendelse, til at give en 100% positionering.

Real time oplysninger om trafiklys's aktuelle tilstand burde også stå til rådighed på nettet. Biler ville kunne benytte dette til at afpasse farten så den ikke behøver køre i hold ved et lyskryds. Og blinde ville også kunne benytte det i GPS'en sammen med brillerne.

  • 0
  • 2

Vi snakker altså om folk der er så svagtseende at det kaldes at være blind..(hvordan skal de vide hvor de skal pege noget hen?)

Man skal læse artiklen for at forstå hvordan appen virker. Den er udviklet til og testet af blinde. Retningsbestemmelsen opnås ved at udnytte telefonens accelerometre og en akustisk feedback, samt en hæftig real time analyse på videosignalet fra kameraet. Og ja, telefonen skal op af lommen.

Jeg har så i øvrigt svært ved at forstå, at der skulle være en sikkerhedsriciko ved f. eks. at lade et fodgængersignal sende f. eks. en bluetooth besked til en telefon - så kunne telefonen blive i lommen. Måske projektlederen skal læse lidt om hvad man kan med BLE (Bluetooth Low Energy).

  • 0
  • 1

Et problem med bip-signalerne er, at de kun indikere at der er grønt lys, men ikke i hvilken retning (over hovedvejen eller over sidevejen). I Japan har det været meget brugt, at grønt lys over sidevejen markeres med pip-pip-pip, mens grønt lys over hovedvejen markeres af en gøg.

  • 0
  • 0

Hvis man er i kontakt med det virkelige liv ville man vide at der faktisk er mennesker der lever uden smartfone (eller hvis ressourser (økonomiske eller intellektuelle) er så begrænsede at de ikke kan bruge smartphones at ideen om en app baseret løsning er ubrugeligt. Jeg løber også tør (omend sjældent) for strøm og så dur det heller ikke med en app. I fremtidens Big Brother samfund, hvor vi alle har indopereret lovpligtigt en smart chip kunne intelligent styring komme på tale, men inden da tvivler jeg på at der er et alternativ. Kan tilføje at blinde udvikler en fantastisk hørese og har ingen problemer med at adskille om lyden kommer fra den overgang hvor de står og den vinkelret på dem. Intellektuelle exercitser er altid udviklende og kan skabe nye ting vi ikke havde tænkt på, men her er der ikke noget jeg kan se er et brugbart alternativ.

  • 3
  • 0

Som beboer der må leve med lukkede vinduer på grund af generende lyde fra trafiklys må jeg reagere.

For det første bør det ikke være Dansk Blindesamfund der dikterer hvilken løsning der er den rette. Dansk Blindesamfund varetager alene deres medlemmers, altså blindes, interesser og kan ikke forventes at forholde sig til de gener som lydene fra blinklysene forvolder flere hundrede mennesker for hvert blinklys.

For det andet er sammenligningen med beboere der er generet af lyset fra lyssignalerne uigennemtænkt hvilket ikke er heldigt for en repræsentant fra forvaltningens side. Alene det forhold at det er et sted mellem faktor 10 og 100 gange flere der er generet af lydene end af lyset gør sammenligningen helt dispropotional. Derudover er det kun om natten at lyset generer - bortset fra at det gør det næppe da de fleste alligevel mørklægger deres vinduer - mens lyden er generende hele dagen.

Hvis det er så problematisk med apps og mobiltelefoner, så var det måske en ide for en repræsentant fra forvaltningen, som må formodes at have en pragmatisk indgang til problemstillingen og være interesseret i en løsning, at lede diskussionen VÆK fra apps og mobiltelefoner i stedet for at forfalde til spekulationer som iøvrigt er delvis inkonsistente.

Led i stedet opmærksomheden over på DET INDLYSENDE: Drop lyden helt og lad blinde aktivere lyden når de er ved lyskrydset. At genere den halve by for alene for at "lede de blinde hen til blinklyset" er helt udnødvendigt og helt urimeligt. Du skriver at sikkerheden skal sikres for alle men at tro at blinde ikke kan finde et blinklys uden biblyd det er "bigotry og low expectation" - for lave forventninger til blinde. Blinde er mere udsat for at gå ud foran et tog på en perron eller falde ned i et hul end ikke at opdage hvornår fortovkanten ender ved et lyskryds. Alle blinde kan finde ud af hvornår kørebanen starter.

Man kan starte med at slukke for lyden om natten. Hvor mange blinde bevæger sig ud om natten og har samtidig brug for at bevæge sig over et lydskryds pr. blinklys? 0,1 eller 0,01? Kan man forstille sig at denne 0,01 blinde kan finde lyskrydset og selv aktivere biblyd for grønt signal? Ja det kan man og man bør også kunne forvente det. Ellers må man stille krav om at de lærer det. Ja, man kan også stille krav til blinde. Det her handler måske mere om at turde stille sig kritisk til Dansk Blindesamfund og problematikker der vedrører blinde. Det må man håbe havde jeg nær sagt - for det er næsten ubærligt hvis det skyldes den dumhed og manglende evne til et erkende det indlysende, som kendetegner rationalet bag den fortsatte tilstedeværelse af de elendige bib-signaler. Hvor svært kan det være.

  • 1
  • 2

Hvad er det sikre alternativ til elbiler med kunstige lyde til at sikre blinde og svagtseende i trafikken?

En mulighed er høreapparater. Moderne høreapparater kan modtage f.eks. FM, og anvendes så den blinde kan høre faren, uden at lyden generer andre. Vi kunne i princippet anvende små sendere på alle køretøjer, såvel biler, som cykler og el-cykler, der gør dem i stand til at blive hørt. Og, det vil også være muligt at høre bip's i lyskrydset, selvom der ikke er lyd.

Specielt for cykler, tror jeg at små sendere øger sikkerheden. Det er nemt at indbygge en modtager i bilers radio, så det er muligt at høre cykelisten gennem bilradioen. Og vi får derved reduceret uheld med blinde cykelister og knallerter.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten