

Vores læser Nicolai J. spørger:
Hvordan prioriterer man rækkefølgen ved evakueringer som den, vi så på krydstogtskibet Viking Sky for nylig?
Læs også: Eksperter om Viking Sky-fejl: »Det skulle egentlig ikke være muligt«
Udleves mantraet ’kvinder og børn først’ stadig i disse ligestillingstider, er der andre kriterier, eller er det i praksis tilfældigheder, der er afgørende?
Læs også: Video: Se den dramatiske redningsaktion på 'Viking Sky'
Tina Grøndal Fallentin, seniorskibsinspektør i Søfartsstyrelsen, svarer:
Der er hverken national eller international lovgivning for prioritering af rækkefølgen, hvis et passagerskib skal evakueres.
Loven siger – både nationalt og internationalt – at der skal være redningsmidler til alle ombordværende (passagerer og besætning) plus en reservekapacitet, så f.eks. en redningsflåde kan mistes, uden at det har konsekvenser for sikkerheden.
Hvilken rækkefølge passagerer bliver evakueret i, beror på en konkret vurdering, der afhænger af situationen; denne konkrete vurdering foretages af skibets kaptajn og besætning.
Læs også: Lavt olietryk og høje bølger årsag til Viking Skys motorstop
Fordelingsnøgle til personalet
Desuden har hvert enkelt skib en plan, hvoraf det fremgår, hvilke redningsbåde/flåder de enkelte besætningsmedlemmer skal bemande. Dette for at sikre, at der er kvalificeret besætning om bord i alle redningsbåde/flåder.
Med ’nationale regler’ menes de danske nationale regler, der gælder for danske færger i dansk indenrigsfart, mens ’internationale regler’ gælder for passagerskibe i international fart.
Det betyder, at der godt kan findes andre nationale regler andre steder i verden, hvad angår kapacitet af redningsmidler på passagerskibe.
- Denne artikel
- Spørg Fagfolket: Hvor stort et CO2-aftryk efterlader man sig, hvis man opvarmer boligen med gaskomfuret?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor er æggeskallen nogle gange svær at få af?
- Spørg Fagfolket: Hvad er fidusen ved en 'digitally remastered' LP?
- Spørg Fagfolket: Hvad blev der af det alternative dieselbrændstof DME?
- Spørg Fagfolket: Hvad ligger der i begrebet 'naturligt laktosefri ost'?
- Eksperter om Viking Sky-fejl: »Det skulle egentlig ikke være muligt«
- Lavt olietryk og høje bølger årsag til Viking Skys motorstop
- Video: Se den dramatiske redningsaktion på 'Viking Sky'
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Wow, du er skarp. Men hvordan ved du, at 60 år er mere værd for den pågældende person end 7-8 er for den anden?FYI: 60 år er langt flere år end 8 år. Begræns tabet i stedet for at være egoist. +1 -1
Jeg måler liv i kvalitet, ikke i år. Faktisk kunne det jo være 60 år med stadige depressioner og selvmordstanker - det kan ingen vide, og derfor er det for primitivt at se værdien af liv som det statistiske antal leveår, man kunne have tilbage.
Hvis det er samfundsværdien du tænker på, kan 7-8 aktive år med frivilligt arbejde sagtens være mere værd end 60 år på passiv forsørgelse. Eller 60 år med stadige forbrydelser. Ingen aner det, heller ikke du.
For min skyld må du da gerne måle værdien af et liv i antal resterende leveår statistisk set. Men det er dæleme foragt for andre mennesker og livet i almindelighed.
- og ganske interessant: En druknet man flyder normalt med ryggen opad, mens en kvinde oftest flyder med forsiden opad.Ikke i vandet, der synker de muskeltunge til bunds, kvinder flyder.
Jeg har set forslag om, at det er brysternes fedtlag, der gør forskellen, men aner ikke om det er korrekt.
Nej, det bedste ville være, at skibe ikke kunne synke, når vi nu er i den utopiske afdeling.Vil det bedste ikke at være, at alle får en plads (dvs en blandet gruppe) istedet for en politisk korrekt prioritering som reelt set ikke vil skabe en nyttig værdi pga. det tab af erfaringer og viden.
https://i0.wp.com/www.wordsmithy.co.uk/wp-content/uploads/2016/12/straw2.jpgEllers skulle vi jo også opgive at behandle syge ældre for at bruge alle ressourcerne på de yngre. Mener du virkelig det, Albert?
En person på 80 år har ganske rigtigt resten af livet at miste ligesom en 20-årig, men det er næppe mere end 7-8 år, mens en person på 20 mister 60 år eller mere.
FYI: 60 år er langt flere år end 8 år. Begræns tabet i stedet for at være egoist.
Albert skriver: Det er bedre, at ældre personer som jeg kommer sidst, vi har mindre liv at miste end de unge og yngre; begræns tabet.
Jeg er slet ikke enig.
Både den 80-årige og den 20-årige har efter min mening nøjagtigt det samme at miste: Resten af livet.
Jeg vil ikke påtage mig at være dommer over, hvem der mister mest.
Ellers skulle vi jo også opgive at behandle syge ældre for at bruge alle ressourcerne på de yngre. Mener du virkelig det, Albert?
En evakuering, selv under de gunstigste forhold, er fysisk risikable (som mange havne-øvelser viser - måske 10% kvæstede). Under ugunstige forhold er overlevelsesraten måske 50% - af dem som kan / lykkes for at forlade skibet.
Det er i øvrigt tankevækkende at der på verdensplan kommer mange flere til skade, eller der omkommer flere, ved øvelser end aktuelle ulykker.
Jeg synes ikke emnet egner sig til dumsmarte bemærkninger. Det største, tragiske, forlis efter krigen var MS Estonia i 1994 syd for Turku, hvor 852 omkom, heraf kom cirka 650 ikke ud af det synkende skib. Kun 138 blev reddet. Af Wikipedia fremgår: The survivors of the shipwreck were mostly young, of strong constitution, and male. Seven over 55 years of age survived; there were no survivors under age 12.
Denne type søulykke var et pludseligt forlis, og falder måske uden for det stillede spørgsmål, som måske er rettet mod en evakuering, hvor der er nogen tid til rådighed. Evakueringer kan opdeles i to grupper:
- roligere vejrforhold, hvor skibets evakuerings- og redningsmateriel kan anvendes
- overhandige vejrforhold, hvor evakuering kun med stor risiko kan lade sig gøre. I begge tilfælde vil tid til rådighed og lysforholdene (lyst eller mørkt) være supplerende komplikationer. Til disse fire kombinationer kan "generel panik" være en væsentlig, yderligere, komplikation.
I kombinatiner, hvor vejret er overhandigt og/eller tiden er kort, tror jeg ikke der kan lave generelle betragtninger. Analyser af menneskelig adfærd viser, at i katastrofesituationer vil 50% blive apatiske, handlingslammede, og kun 10% vil kunne aktivt bidrage. Måske vil de resterende 40% lade sig (vej-)lede. Disse tal inkluderer (desværre) skibets besætning !
Så det stillede spørgsmål er sandsynligvis kun relevant under rolige vejrforhold, hvor der er tilstrækkelig tid og hvor der iøvrigt ikke opstår panik. I DEN situation må man håbe, at det 10% kan lede og bidrage til evakueringen.
En evakuering, selv under de gunstigste forhold, er fysisk risikable (som mange havne-øvelser viser - måske 10% kvæstede). Under ugunstige forhold er overlevelsesraten måske 50% - af dem som kan / lykkes for at forlade skibet.
Den seneste, næsten-ulykke, for Viking Sky off Norge, endte KUN lykkeligt fordi ankrene endte med at holde skibet fri af kysten. Den lille brøkdel, som blev HELO-evakueret, er et eksempel på overhandigt vejr, hvor situationen principielt var ude af kontrol. Det var jo end ikke 50% af passagererne. Det havde IKKE været muligt, efter en grundstødning på luv kyst, at benytte skibets redningsmateriel med rimelig sikkerhed for de ombordværende. Det KUNNE være gået helt galt - som Estonia - på grund af antallet af ombordværende, som bare ikke kan evakueres med HELO på en rimelig tid. (Man kan spekulere i, hvordan en evakuering til flåder var forløbet længere til havs; fataliteten havde måse ikke været 50%, men den ville have været høj !).
Hvis uhellet er ude, omstændighederne er ugunstige, så er der ikke et simpelt, brugbart, svar på spørgsmålet. Under andre forhold, så betyder det ikke så meget; alle kommer i bådene / flåderne.
Hej Christian Holmen
Nu diskuterer vi hvem der kommer i livbådene, her lader det til at muskelmasse har en betydning. Når man først ender i vandet gør et par minutter inden man fryser ihjel nok ikke den store forskel.Ikke i vandet, der synker de muskeltunge til bunds, kvinder flyder.
Michael Phelps havde/har da vist ikke meget overskydende fedt? Og, burde overvægtige personer m/k så ikke have de bedste overlevelseschancer? ?Ikke i vandet, der synker de muskeltunge til bunds, kvinder flyder
Programmørerne skal slet ikke forholde mig til sådanne muligheder. Selvkørende biler skal alene overholde færdselsreglerne og, i videst muligt omfang, undgå ulheld/ulykker.Det er sådanne tanker, som gør det svært for de stakkels programmører, der skal programmere biler til at køre de mindst værdifulde mennesker ned først. Eller har jeg misforstået problemet med selvkørende biler med moralske kvababbelser? ;-)
Ikke i vandet, der synker de muskeltunge til bunds, kvinder flyder.
Når man taler om liv og død vil overlevelsesinstinkt nok have en hvis effekt. Og så er muskelmasse en faktor.
"Fordelingsnøgle til personalet Desuden har hvert enkelt skib en plan, hvoraf det fremgår, hvilke redningsbåde/flåder de enkelte besætningsmedlemmer skal bemande. Dette for at sikre, at der er kvalificeret besætning om bord i alle redningsbåde/flåder."
Jeg har arbejdet i mange år på færger, og det er ikke min erfaring at der er kvalificeret besætning på hver redningsbåd/flåde. Ved de ugentlige øvelser var det dækspersonalet, der søsatte redningsbådene, mens resten af besætningen, som selv skulle stå for at kunne sætte en båd/redningsflåde i vandet, så på.
Det er sådanne tanker, som gør det svært for de stakkels programmører, der skal programmere biler til at køre de mindst værdifulde mennesker ned først. Eller har jeg misforstået problemet med selvkørende biler med moralske kvababbelser? ;-)Vil det bedste ikke at være, at alle får en plads (dvs en blandet gruppe) istedet for en politisk korrekt prioritering som reelt set ikke vil skabe en nyttig værdi pga. det tab af erfaringer og viden.
Hvis man skal stå og diskutere, hvem der skal først, mister ALLE værdifuld tid. Men mennesker, der er så affældige, at de har svært ved at komme ned af en lejder (man bruger vel slidsker i dag) eller op i en båd, skal man nok nedprioritere lidt. For de kan (måske) blokere arbejdet.
Det er jeg uenig i. Det er bedre, at ældre personer som jeg kommer sidst, vi har mindre liv at miste end de unge og yngre; begræns tabet.
forudsætter det ikke at de unge og yngre har den erfaring og viden som de ældre har?
Vil det bedste ikke at være, at alle får en plads (dvs en blandet gruppe) istedet for en politisk korrekt prioritering som reelt set ikke vil skabe en nyttig værdi pga. det tab af erfaringer og viden.
Det kan minde om et jobopslag når man vil prioritere børn og unge.
Firmaet søger en nyudlært, helst 15 år gammel med viden og erfaring som en der har været i faget i 30 år.
Vi vil altid have brug for de ældre i et samfund. Det er dem som har prøvet at begå mange fejl på vejne af os andre. Og derfor burde man stadigvæk holde dem relevante så man kan tage ved lære deres viden og erfaringer, selvom den kan være dyrt købt i form af at der måske ikke vil være lige så meget plads til den yngre generation.
Men det er klart navnligt yngre mænd har de bedste forudsætninger for at klare sig i vandet
Alt andet lige vil kvinder vel klare sig bedre i vandet. De har et tykkere subcutant fedtlag så de både har bedre opdrift og holder varmen bedre.
Det er jeg uenig i. Det er bedre, at ældre personer som jeg kommer sidst, vi har mindre liv at miste end de unge og yngre; begræns tabet.hvorfor det nok giver mening at lade børn, ældre og kvinder gå i bådene først.
Ordet "mand" er oprindeligt kønsløst og betød "menneske". Det er først inden for de senere år, at det er kommet til at betyde "han-menneske". Går man lidt tilbage i tiden (ca. halvanden tusinde år), så hed en han-mand "wer" eller "vir". Det første genfinder vi i varulv (de er åbenbart af hankøn) og det sidste ord på de obstetriske afdelinger, hvor det af og til benyttes om barnets fader. Ordet "man" og ordet "mand" er nogenlunde det samme. En lidt upræcis betegnelse for mennesker.Det hedder nu "Forperson",
Citat: "Der er hverken national eller international lovgivning for prioritering af rækkefølgen, hvis et passagerskib skal evakueres."
Det var jo et klart og tydeligt svar.
Ligestilling har vi kun, når det er til fordele for kvinder. Det hedder nu "Forperson", men ikke "Busseperson". Ikke engang "Købmanden" er blevet omdøbt, der er åbenbart ikke nok præstige i at være købmand i dag til feministerne vil kæmpe for det. Kvindelig værnepligt er også fløjet under radaren.
Men det er klart navnligt yngre mænd har de bedste forudsætninger for at klare sig i vandet, hvorfor det nok giver mening at lade børn, ældre og kvinder gå i bådene først.
Forsøg på at sortere og prioritere passagerne ville måske medføre kaos og tidsspilde. Kaos har man nok rigeligt af i forvejen. Men hvis besætningen under evakueringen kan give indtryk af en "velsmurt maskine" vil det måske give en vis ro på situationen. Selv om alt muligt kan gå galt. Skibet kan kæntre på få minutter, besætningen kan ikke nå frem til deres pladser, højttalersystemet virker ikke ...
Prøv i øvrigt at slå The Birkenhead Drill op.
Det var jo både svar og ikke-svar.
Ikke-svar fordi den nævne evakuering ikke omfattede alle efter devisen “forlad skibet”, men var en successiv evakuering, måske 20 passagerer per gang, over ganske mange timer. Selve metoden var jo omend ikke direkte risikabel, så dog skrækindjagende (når man ikke har prøvet det).
Der er helt sikkert ikke nogen god metode til at lave rækkefølge for 20 x 20 passagerer ud af 1300 (erindrer jeg), hvortil besætning. Måske “familier med børn” før pensionister og enlige ? Uha, jeg ville nødigt....