Spørg Fagfolket: Evakuerer man stadig kvinder og børn først?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Evakuerer man stadig kvinder og børn først?

Illustration: Viking Ocean Cruises / Youtube

Vores læser Nicolai J. spørger:

Hvordan prioriterer man rækkefølgen ved evakueringer som den, vi så på krydstogtskibet Viking Sky for nylig?

Læs også: Eksperter om Viking Sky-fejl: »Det skulle egentlig ikke være muligt«

Udleves mantraet ’kvinder og børn først’ stadig i disse ligestillingstider, er der andre kriterier, eller er det i praksis tilfældigheder, der er afgørende?

Læs også: Video: Se den dramatiske redningsaktion på 'Viking Sky'

Tina Grøndal Fallentin, seniorskibsinspektør i Søfartsstyrelsen, svarer:

Der er hverken national eller international lovgivning for prioritering af rækkefølgen, hvis et passagerskib skal evakueres.

Loven siger – både nationalt og internationalt – at der skal være redningsmidler til alle ombordværende (passagerer og besætning) plus en reservekapacitet, så f.eks. en redningsflåde kan mistes, uden at det har konsekvenser for sikkerheden.

Hvilken rækkefølge passagerer bliver evakueret i, beror på en konkret vurdering, der afhænger af situationen; denne konkrete vurdering foretages af skibets kaptajn og besætning.

Læs også: Lavt olietryk og høje bølger årsag til Viking Skys motorstop

Fordelingsnøgle til personalet

Desuden har hvert enkelt skib en plan, hvoraf det fremgår, hvilke redningsbåde/flåder de enkelte besætningsmedlemmer skal bemande. Dette for at sikre, at der er kvalificeret besætning om bord i alle redningsbåde/flåder.

Med ’nationale regler’ menes de danske nationale regler, der gælder for danske færger i dansk indenrigsfart, mens ’internationale regler’ gælder for passagerskibe i international fart.

Det betyder, at der godt kan findes andre nationale regler andre steder i verden, hvad angår kapacitet af redningsmidler på passagerskibe.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var jo både svar og ikke-svar.

Ikke-svar fordi den nævne evakuering ikke omfattede alle efter devisen “forlad skibet”, men var en successiv evakuering, måske 20 passagerer per gang, over ganske mange timer.
Selve metoden var jo omend ikke direkte risikabel, så dog skrækindjagende (når man ikke har prøvet det).

Der er helt sikkert ikke nogen god metode til at lave rækkefølge for 20 x 20 passagerer ud af 1300 (erindrer jeg), hvortil besætning.
Måske “familier med børn” før pensionister og enlige ? Uha, jeg ville nødigt....

  • 0
  • 0

Forsøg på at sortere og prioritere passagerne ville måske medføre kaos og tidsspilde. Kaos har man nok rigeligt af i forvejen. Men hvis besætningen under evakueringen kan give indtryk af en "velsmurt maskine" vil det måske give en vis ro på situationen. Selv om alt muligt kan gå galt. Skibet kan kæntre på få minutter, besætningen kan ikke nå frem til deres pladser, højttalersystemet virker ikke ...

Prøv i øvrigt at slå The Birkenhead Drill op.

  • 8
  • 0

Ligestilling har vi kun, når det er til fordele for kvinder. Det hedder nu "Forperson", men ikke "Busseperson". Ikke engang "Købmanden" er blevet omdøbt, der er åbenbart ikke nok præstige i at være købmand i dag til feministerne vil kæmpe for det. Kvindelig værnepligt er også fløjet under radaren.

Men det er klart navnligt yngre mænd har de bedste forudsætninger for at klare sig i vandet, hvorfor det nok giver mening at lade børn, ældre og kvinder gå i bådene først.

  • 11
  • 4

Det hedder nu "Forperson",


Ordet "mand" er oprindeligt kønsløst og betød "menneske". Det er først inden for de senere år, at det er kommet til at betyde "han-menneske". Går man lidt tilbage i tiden (ca. halvanden tusinde år), så hed en han-mand "wer" eller "vir". Det første genfinder vi i varulv (de er åbenbart af hankøn) og det sidste ord på de obstetriske afdelinger, hvor det af og til benyttes om barnets fader. Ordet "man" og ordet "mand" er nogenlunde det samme. En lidt upræcis betegnelse for mennesker.

  • 6
  • 1

Det er jeg uenig i. Det er bedre, at ældre personer som jeg kommer sidst, vi har mindre liv at miste end de unge og yngre; begræns tabet.

forudsætter det ikke at de unge og yngre har den erfaring og viden som de ældre har?

Vil det bedste ikke at være, at alle får en plads (dvs en blandet gruppe) istedet for en politisk korrekt prioritering som reelt set ikke vil skabe en nyttig værdi pga. det tab af erfaringer og viden.

Det kan minde om et jobopslag når man vil prioritere børn og unge.

Firmaet søger en nyudlært, helst 15 år gammel med viden og erfaring som en der har været i faget i 30 år.

Vi vil altid have brug for de ældre i et samfund. Det er dem som har prøvet at begå mange fejl på vejne af os andre. Og derfor burde man stadigvæk holde dem relevante så man kan tage ved lære deres viden og erfaringer, selvom den kan være dyrt købt i form af at der måske ikke vil være lige så meget plads til den yngre generation.

  • 8
  • 0

Vil det bedste ikke at være, at alle får en plads (dvs en blandet gruppe) istedet for en politisk korrekt prioritering som reelt set ikke vil skabe en nyttig værdi pga. det tab af erfaringer og viden.


Det er sådanne tanker, som gør det svært for de stakkels programmører, der skal programmere biler til at køre de mindst værdifulde mennesker ned først. Eller har jeg misforstået problemet med selvkørende biler med moralske kvababbelser? ;-)

Hvis man skal stå og diskutere, hvem der skal først, mister ALLE værdifuld tid. Men mennesker, der er så affældige, at de har svært ved at komme ned af en lejder (man bruger vel slidsker i dag) eller op i en båd, skal man nok nedprioritere lidt. For de kan (måske) blokere arbejdet.

  • 2
  • 0

"Fordelingsnøgle til personalet
Desuden har hvert enkelt skib en plan, hvoraf det fremgår, hvilke redningsbåde/flåder de enkelte besætningsmedlemmer skal bemande. Dette for at sikre, at der er kvalificeret besætning om bord i alle redningsbåde/flåder."

Jeg har arbejdet i mange år på færger, og det er ikke min erfaring at der er kvalificeret besætning på hver redningsbåd/flåde. Ved de ugentlige øvelser var det dækspersonalet, der søsatte redningsbådene, mens resten af besætningen, som selv skulle stå for at kunne sætte en båd/redningsflåde i vandet, så på.

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke emnet egner sig til dumsmarte bemærkninger.
Det største, tragiske, forlis efter krigen var MS Estonia i 1994 syd for Turku, hvor 852 omkom, heraf kom cirka 650 ikke ud af det synkende skib.
Kun 138 blev reddet. Af Wikipedia fremgår: The survivors of the shipwreck were mostly young, of strong constitution, and male. Seven over 55 years of age survived; there were no survivors under age 12.

Denne type søulykke var et pludseligt forlis, og falder måske uden for det stillede spørgsmål, som måske er rettet mod en evakuering, hvor der er nogen tid til rådighed.
Evakueringer kan opdeles i to grupper:
- roligere vejrforhold, hvor skibets evakuerings- og redningsmateriel kan anvendes
- overhandige vejrforhold, hvor evakuering kun med stor risiko kan lade sig gøre.
I begge tilfælde vil tid til rådighed og lysforholdene (lyst eller mørkt) være supplerende komplikationer.
Til disse fire kombinationer kan "generel panik" være en væsentlig, yderligere, komplikation.

I kombinatiner, hvor vejret er overhandigt og/eller tiden er kort, tror jeg ikke der kan lave generelle betragtninger.
Analyser af menneskelig adfærd viser, at i katastrofesituationer vil 50% blive apatiske, handlingslammede, og kun 10% vil kunne aktivt bidrage. Måske vil de resterende 40% lade sig (vej-)lede. Disse tal inkluderer (desværre) skibets besætning !

Så det stillede spørgsmål er sandsynligvis kun relevant under rolige vejrforhold, hvor der er tilstrækkelig tid og hvor der iøvrigt ikke opstår panik. I DEN situation må man håbe, at det 10% kan lede og bidrage til evakueringen.

En evakuering, selv under de gunstigste forhold, er fysisk risikable (som mange havne-øvelser viser - måske 10% kvæstede). Under ugunstige forhold er overlevelsesraten måske 50% - af dem som kan / lykkes for at forlade skibet.

Den seneste, næsten-ulykke, for Viking Sky off Norge, endte KUN lykkeligt fordi ankrene endte med at holde skibet fri af kysten. Den lille brøkdel, som blev HELO-evakueret, er et eksempel på overhandigt vejr, hvor situationen principielt var ude af kontrol. Det var jo end ikke 50% af passagererne. Det havde IKKE været muligt, efter en grundstødning på luv kyst, at benytte skibets redningsmateriel med rimelig sikkerhed for de ombordværende. Det KUNNE være gået helt galt - som Estonia - på grund af antallet af ombordværende, som bare ikke kan evakueres med HELO på en rimelig tid.
(Man kan spekulere i, hvordan en evakuering til flåder var forløbet længere til havs; fataliteten havde måse ikke været 50%, men den ville have været høj !).

Hvis uhellet er ude, omstændighederne er ugunstige, så er der ikke et simpelt, brugbart, svar på spørgsmålet.
Under andre forhold, så betyder det ikke så meget; alle kommer i bådene / flåderne.

  • 7
  • 0

Albert skriver: Det er bedre, at ældre personer som jeg kommer sidst, vi har mindre liv at miste end de unge og yngre; begræns tabet.

Jeg er slet ikke enig.

Både den 80-årige og den 20-årige har efter min mening nøjagtigt det samme at miste: Resten af livet.

Jeg vil ikke påtage mig at være dommer over, hvem der mister mest.

Ellers skulle vi jo også opgive at behandle syge ældre for at bruge alle ressourcerne på de yngre. Mener du virkelig det, Albert?

  • 1
  • 0

FYI: 60 år er langt flere år end 8 år. Begræns tabet i stedet for at være egoist. +1 -1


Wow, du er skarp. Men hvordan ved du, at 60 år er mere værd for den pågældende person end 7-8 er for den anden?

Jeg måler liv i kvalitet, ikke i år. Faktisk kunne det jo være 60 år med stadige depressioner og selvmordstanker - det kan ingen vide, og derfor er det for primitivt at se værdien af liv som det statistiske antal leveår, man kunne have tilbage.

Hvis det er samfundsværdien du tænker på, kan 7-8 aktive år med frivilligt arbejde sagtens være mere værd end 60 år på passiv forsørgelse. Eller 60 år med stadige forbrydelser. Ingen aner det, heller ikke du.

For min skyld må du da gerne måle værdien af et liv i antal resterende leveår statistisk set. Men det er dæleme foragt for andre mennesker og livet i almindelighed.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten