Spørg Fagfolket: Er mælk ikke lige så klimabelastende som kød?

Nu kan man ikke uden videre sammenligne mælk med plantedrikke. Ernærringsmæssigt er det ikke det samme. Vildledende at kalde andet end mælk for "mælk".

Om man kan bruge undersøgelsen óm økologisk eller ej, kan vi ikke udtale os om. Der er ingen referencer eller kilder, verifikation mangler vi så også.

Men tak, nu ved vi hvad naturerhverv også bruger vore skattekroner på.

Her er en liste over klimabelastningen for danske fødevarer:https://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/Foedevarernes_klimaaftryk_tabel_1.pdfSkummetmælk har en klimabelastning på 0,9 kg CO2/kg, og sødmælk en belastning på 1,2kg/kg. Til sammenligning har havremælk en belastning på 0,9kg/kg og mandelmælk på 0,7kg/kg, rismælk er 1,2kg/kg og sojamælk er 1,0kg/kg, og kokosmælk er også 1,0kg/kg.

Alt i alt, er der således ikke nogen fordel - CO2 mæssigt - ved at gå til havremælk. Dette skyldes blandt andet at CO2 belastningen for dansk komælk er meget lav. Der er andre lande, hvor CO2 belastningen er meget større for komælk.

Ud fra CO2 belastning, giver det ikke noget at gå over til havremælk. Ses derimod på vandforbrug og arealforbrug, så er det væsentligt mindre for havremælk. Men, det er ikke CO2 belastningen.

Økologisk mælk er desuden bedre end ikke økologisk mælk. Så vil man "spare" på CO2 ækvivalenter, kan man også vælge at drikke økologisk: https://www.lcafood.dk/Material/Miljopris%20paa%20maelk.pdf

Da får, lam og kvier kun græsser indenfor indhegningerne, regner jeg med de er så klimaneutrale som det kan lade sig gøre!

Helt lavpraktisk, jeg er medlem af en fåre- og koklapperforening i Hvidovre, hvor vi på skift tilser dyrene hver dag.

Fårene kommer ind om vinteren, og læmmer i det tidlige forår, vi er selvforsynende med lam!

Om foråret køber vi ungkvier, som går ude indtil slutningen af oktober, hvor såvel de nu store lam og kvier, slagtes.

Da får, lam og kvier kun græsser indenfor indhegningerne, regner jeg med de er så klimaneutrale som det kan lade sig gøre!

Vi spiser dem med stor fornøjelse, og har et par frysere de kan ligge i!

Mere klimaneutralt kan det vist ikke blive, medmindre man er vegetar;-)

En kommentar til en britisk undervisningsinstitutions beslutning om at fjerne 'ox' fra menukortet + introducere diverse, beslægtede 'feel good' tiltag!:

The thing is, none of this is going to add up to a hill of beans regarding changing the climate. Even if we could totally stop eating beef globally, it wouldn’t make a thousandth degree temperature difference, and nobody could prove it ever did. This is part of the stunt to make people believe they are acting to save the planet, so that more and more freedoms are eventually eroded away to the point that we no longer have any freedom. This is part of the marxist/socialist plan to completely destabilize the West and make it appear we are crumbling from within. While our enemies plan and finance these shenanigans

Foruroligende oplysning om den danske træafbrænding i kraftværker

Jeg har opdaget en naturlov: Hvis en diskussion under en artikel på ing.dk får lov at fortsætte længe nok, vil den ende med at omhandle enten atomkraft eller miljøbelastningen fra træ som brændsel i kraftværker eller distributionstab i fjernvarmenet. Eller i grelle tilfælde alle tre emner samtidigt.

@ Karsten Henneberg Nu har du ikke kilde på din grafik men da den er dansk gætter jeg på den gælder for dansk skovbrug. I DK er skovenen fremadgående og der er sat mål om at 20 % af landets areal skal være skov i 2100 mod ca 11 % i 2000 (trae.dk). Træpiller fremstillet i DK er også FSC mærket hvilket betyder at skove skal regenerære lige så hurtigt som de skoves, men dette gælder jo desværre ikke i resten af verden og rigtig mange træpiller er ikke FSC mærkede og fremstilles uden hensyntagen til skovens regeneræring. Altså træer fældes hurtigere end nye vokser op... Mht. væksten er det selvfølgelig korrekt at et træ når en max. højde efter et årti eller to og derfor bremses dets optag af gasser selvfølgelig. Løvfæld og optag går her sikkert lige op, det indrømmer jeg at jeg ikke lige tænkte på. Jeg mener dog at nogle træsorter stadig bliver bliver bredere selvom de ikke bliver højere og i såfald må de stadig betegnes som voksende og dermed optage CO2. Det er dog min egen mening og jeg har ikke videnskabelig bevis derfor (har ikke gidet læse op på det ;-) )

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med at jeg skal læse op på skovdrift med ammetræer og udtyndinger.
Ammetræer ændrer jo ikke på at de blivende træer stadig skal vokse sig store før de kan have optage lige så meget CO2 som et gammelt træ havde inden fældning.
Hvis der er en større pointe i dit indlæg må du gerne uddybe...

Martin - den nyplantede skov begynder allerede efter 10 år at levere brændsel ved udtyndinger af ammetræer, som erstatter fossil-brændsel.

Det samme sker i de næste par udtyndinger og skoven leverer optimum efter 40-50 år pr. hektar.=NID-4-437.png?size=webview

Herefter degenerer den og begynder at rådne, der afgiver metan med en CO2 ækvivalens på 32

Nåletræer rammer optimum 10-20 år før - også her har man ammetræer i form af fyretræer

Martin Beck

'har stået der lige så længe' - du mener vel 'er blevet lige så stort som det træ der blev fældet'? Et træ vokser kun til en vis størrelse - så går det i stå. Så bliver den fortsatte vækst opvejet af det træet smider af blade og smågrene.

Foruroligende oplysning om den danske træafbrænding i kraftværker er denne (nyt for mig i det mindste): Citat fra nedenstående, Det hele afhænger så af, om de nye træer overhovedet plantes – hvilket endnu ikke er påkrævet af nogen myndigheder. Danmark udleder årligt 45 millioner tons CO2, der måles og meldes til FN. Dog udleder vi yderligere 17 millioner tons CO2 fra afbrænding af biomasse, og det bliver målt, men ikke meldt. Altså udleder Danmark næsten 30 procent mere CO2, end vi er påkrævet at melde.

Passer det, at der ikke bliver plantet nyt træ, hvor det gamle faldt? Hvis sandt er det ekstra hul i hovedet, når naturgas kun udleder 200 g CO2 pr høste kWh og træ udleder 390.

https://www.verdensskove.org/nyheder-newsdesk?utm_medium=email&utm_campaign=Nyhedsbrev%20august%2019%20-%20ikke%20medlemmer&utm_content=Nyhedsbrev%20august%2019%20-%20ikke%20medlemmer%20CID_26ba6b500177073f63db02987a60f2df&utm_source=Campaign%20monitor%20udsendelser&utm_term=her#%2Fnews%2Fsmuthul-i-co2-regnskabet-maal-om-klimaneutralitet-undermineres-af-biomasse-373973

@ Karsten Henneberg Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med at jeg skal læse op på skovdrift med ammetræer og udtyndinger. Ammetræer ændrer jo ikke på at de blivende træer stadig skal vokse sig store før de kan have optage lige så meget CO2 som et gammelt træ havde inden fældning. Hvis der er en større pointe i dit indlæg må du gerne uddybe...

Når man vælger at give malkekøer store mængder af kraftfoder, som indeholder forskellige former for protein i lettere tilgængelig form, så udnytter man netop ikke den særlige evne, som kvæg har.

Køer går i samme slags stald, økologi eller ej. Grovfoderet er stort set det samme. Der er marginale forskelle i driften og den veterinære behandling. Foderplaner tilpasses efter bedriftens eget foder efter foderanalyse, tilskud tilsættes efter behov. Har aldrig set tremmer i stedet for staldgulv. Det må være pure opspind.

</p>
<p>Mange produkter bryster sig af at være klima neutrale og der plantes ét træ for hvert træ, som fældes men det nyplantede træ opvejer jo ikke det fældede træ før det har stået lige så længe...

Martin - Måske du skulle læse lidt om skovdrift med ammetræer og udtyndinger.

Desværre er der så mange modsigelser og faktafejl i CO2 snakken.
Teknisk har jeg svært ved at se hvor en ko ikke er CO2 neutral når mit træpillerfyr er CO2 neutralt.

Når man lægger mærke til, hvordan Merril fra L og F farer frem med påstande om, at dansk landbrug generelt, og ikke kun dansk kvæghold i særdeleshed, er det mest klimaneutrale i verden, så grimmes man, for det er simpelt hen løgn.

Det kan man læse mere om her: https://gylle.dk/flyt-svineproduktionen-til-de-lande-der-kan-goere-det-bedre-end-danmark/

Når man lægger mærke til, hvordan Merril fra L og F farer frem med påstande om, at dansk landbrug generelt, og ikke kun dansk kvæghold i særdeleshed, er det mest klimaneutrale i verden, så grimmes man

Det er aldeles ikke ligegyldigt, at man giver kvæg soja fra latinamerika!

Det, der er kvægets stærke side, beskrives som dets svage side i artiklen, og med rette. For det er de fire maver, som kvæg er udstyret med, der sætter det i stand til at udnytte protein fra fx græs og andre kilder til protein, som svin og høns ikke kan udnytte.

Når man vælger at give malkekøer store mængder af kraftfoder, som indeholder forskellige former for protein i lettere tilgængelig form, så udnytter man netop ikke den særlige evne, som kvæg har.

Det kvæg, som fx bruges til naturpleje i det område, som jeg er med til at passe, har meget større maver end malkekøer og andre typer kvæg. Det betyder, at bakterierne har større volumen i maverne, og at dette kvæg omsætter mange forskellige slags planter fra overdrevet, mange slags tokimede flerårige planter og selvfølgelig de mange slags græsser, som trives i området. Disse kilder til protein og energi kan en almindelig ko slet ikke udnytte.

Beskrivelsen af malkekøernes mindre mængder af bøvser skal holdes op imod, at det foder, som de får, belaster klimaet andre steder end via deres fordøjelsessystem. Det koster kassen at hente soja hjem fra latinamerika og putte det i en dansk ko. At kalde de bæredygtigt er det rene svineri, ren BL-retorik.

Det skal også holdes op imod det faktum, at kvæg, som går frit og har mulighed for at sammensætte deres diæt selv, muligvis selv kan regulere sammensætningen så det udnytter deres maver/føde bedst. Det sidste kan jeg overhovedet ikke dokumentere, men det skal holdes op imod det, at man med forskellige slags tilskud til kvægets foder kan reducere gasdannelsen betydeligt, og at det ville være underligt, hvis ikke de naturligt var i stand til at styre deres fødeindtag hensigtsmæssigt. Det energi der bliver til gas, har kvæget ingen nytte af.

Når man lægger mærke til, hvordan Merril fra L og F farer frem med påstande om, at dansk landbrug generelt, og ikke kun dansk kvæghold i særdeleshed, er det mest klimaneutrale i verden, så grimmes man, for det er simpelt hen løgn.

Og hvis der er noget, der pisser mig af, så er det at ing.dk ser ud til at køre med på vognen nu.

Der er kæmpe økonomiske kræfter bag det ekstremt uøkonomiske landbrug, kræfter som har snabelen helt nede i de offentlige kasser og som ledene omkring landbruget nærer sig ved. Finanssektor, kemisk industri, grovvareselskaber, de politiske partier, ingeniører osv. lever af dette erhverv, og budskabet om at køerne er englebasser i forhold til udlandets ditto sættes i verden for at pleje disse snævre interesser. Det er forbandet let og se.

Det er aldeles ikke ligegyldigt, at man giver kvæg soja fra latinamerika!

Der, kvægets stærke side beskrives som dets svage side i artiklen, og med rette. For det er de fire maver, som kvæg er udstyret med, der sætter det i stand til at udnytte protein fra fx græs og andre kilder til protein, som svin og høns ikke kan udnytte.

Når man vælger at give malkekøer store mængder af kraftfoder, som indeholder forskellige former for protein i lettere tilgængelig form, så udnytter man netop ikke den særlige evne, som kvæg har.

Det kvæg, som fx bruges til naturpleje i det område, som jeg er med til at passe, har meget større maver end malkekøer og andre typer kvæg. Det betyder, at bakterierne har større volumen i maverne, og at dette kvæg omsætter mange forskellige slags planter fra overdrevet, mange slags tokimede flerårige planter og selvfølgelig de mange slags græsser, som trives i området.

Beskrivelsen af malkekøernes mindre mængder af bøvser skal holdes op imod, at det foder, som de får, belaster klimaet andre steder end via deres fordøjelsessystem.

Det skal også holdes op imod det faktum, at kvæg, som går frit og har mulighed for at sammensætte deres diæt selv, muligvis selv kan regulere sammensætningen så de udnytter deres maver/føde bedst. Det sidste kan jeg overhovedet ikke dokumentere, men det skal holdes op imod det, at man med forskellige slags tilskud til kvægets foder kan reducere gasdannelsen betydeligt.

Når man lægger mærke til, hvordan Merril og andre farer frem med påstande om, at dansk landbrug generelt, og ikke dansk kvæghold i særdeleshed, er det mest klimaneutrale i verden, så er det simpelt hen løgn.

Og hvis der er noget der pisser mig af, så er det at ing.dk ser ud til at køre med på vognen nu.

Der er kæmpe økonomiske kræfter bag det ekstremt uøkonomiske landbrug, kræfter som har snabelen helt nede i de offentlige kasser og som ledene omkring landbruget nærer sig ved. Finanssektor, kemisk industri, grovvareselskaber, de politiske partier, ingeniører osv. lever af dette erhverv, og budskabet om at køerne er englebasser i forhold til udlandets ditto sættes i verden for at pleje disse snævre interesser. Det er forbandet let og se.

Er det væsentligt værre for miljøet, at drikke økologisk mælk, i forhold til ikke økologisk mælk? De økologiske køer, har jo været på græs, mens ikke økologiske står på tremmer.

Men der er noget galt, når man kalder et dyr CO2-neutralt. Verden er sammensat af planter, der laver CO2 og sollys om til Ilt og vedmasse.
Dyr (herunder mennesker) bruger ilt til at omdanne vedmassen (maden) til CO2 - og energi. i nogen tilfælde dannes noget metan.

Dansk landbrug er noget af det mest intensive kød og mælkeproducerende land i verden, og det sker i meget høj grad via import af protein fra den nye verden.

Jeg er usikker på om udslippet er mindre i tørvemoser, men tror det ikke.

Det er nok sandt, at der kun dannes metan i iltfattige omgivelser, for med ilt nok, var kulstoffet vel blevet til CO2, hvad metanen da så også bliver, når den udsættes for ilt, men jeg er ikke så skråsikker.

Arealet med plantevækst er faktisk vokset kraftigt gennem de seneste tre årtier og IPCC formaster sig endog til at nævne det i deres Summary for Policymakers i deres helt friske rapport, hviket er noget af et klimarealistisk gennembrud, men det er der åbenbart ikke så mange medier der her lyst til at nævne. Citat(egen oversættelse) Satellitobservationer har vist mere plantefrodighed gennem de seneste tre årtier i dele af Asien, Euopa, Sydamerika, det centrale Nordamerika og Sydøstaustralien. Denne øgede frodighed ('greening'), skyldes en kombination af forøget vækstsæson, kvælstofdeponering, CO2s gødningningsvirkning og jordforbedring (A2.3 i Summary for Policymakers). Jeg kan så tilføje, at CO2 står for de 70% af denne 'greening' og at den har forøget verdens landbrugsareal med et areal på størrelse med hele det centrale USA x 2. Ikke fordi man ikke vidste det før, men at det nu skal fortælles til politikerene, er det virkeligt interessante.

Det er ikke rigtigt, at alt græs danner metan under nedbrydning. Ved Aerob omsætning dannes ikke metan - metan dannes under iltfri nedbrydning, som i en komave. En steppebrand danner heller ikke metan. Men der er noget galt, når man kalder et dyr CO2-neutralt. Verden er sammensat af planter, der laver CO2 og sollys om til Ilt og vedmasse. Dyr (herunder mennesker) bruger ilt til at omdanne vedmassen (maden) til CO2 - og energi. i nogen tilfælde dannes noget metan. Mængden af grønkorn er vel faldet lidt i verden - fordi arealer uden plantevækst er vokset (ørkener, byer, sorte marker en del af året). Samtidig er antallet af "dyr" steget. Derfor er "livet" på planeten ude af balance. Og det forværres af stigende kødindtag - og værst hvis vi især spiser drøvtyggere, der producerer en del metan.

Alt græs bliver til methan og CO2 , hvad enten det sker i komaver eller ved forrådnelse i fri luft, ikke sandt?

Græs nedbrydes til kortkædede fedtsyrer med methan som biprodukt. De bakterier, som står for processen, laver lige meget methan, hvad enten de arbejder inde i en drøvtygger, eller når græsset dør og nedbrydes udenfor en drøvtygger.

Jeg er usikker på om udslippet er mindre i tørvemoser, men tror det ikke.

Jeg kan godt se der er en forfatter til ovenstående artikkel. Mit spørgsmål er til ingeniørens ansvarshavende redaktør. Mange læser ingeniøren og tror det der står i artiklerne er korrekt. Jeg vil også gerne tro på det jeg læser i ingeniøren. Desværre er der så mange modsigelser og faktafejl i CO2 snakken. Teknisk har jeg svært ved at se hvor en ko ikke er CO2 neutral når mit træpillerfyr er CO2 neutralt. Med hensyn til metan udslip har FN meddelt at ozonlaget er i bedring. Jeg savner et "Ingeniørens faktapanel™

Artiklen nævner, at dansk mælkeproduktion udnytter foderet bedre end andre landes! Det kan godt være, at der slipper lidt mindre bøvser og prutter ud af de danske køer, end der gør andre steder. Men så skyldes det import af fx proteinholdigt foder fra den ny verden, især Brasilien og Argentina, hvor store områder med skov/urskov/jordens lunger har ladet livet for at give plads til foderproduktion.

Udslippet falder på den måde i DK men som konsekvens af dyrt foder med dårlig inflydelse på CO2-balancen, der hvor foderet laves.

Der er lavet mere lødige undersøgelser, end det der refereres til i artiklen, hvad sammenligningen af dansk landbrug og andre landes landbrugsproduktion. Danmark er ikke bedre end andre vestlige produktioner, og hvis, så skyldes det import af effektivt foder, dvs. eksport af de dårlige virkninger ved kød og mælkeproduktionen.

Dansk landbrug er noget af det mest intensive kød og mælkeproducerende land i verden, og det sker i meget høj grad via import af protein fra den nye verden.

Artiklen er ikke retvisende.

Den er fortegnet.

Den undlader bevidst at bringe et forpligtende overblik over proportionerne og sammenhængene i problemstillingen.

Den nævner ikke de mest relevante kilder.

Det kan ikke være tilfældigt.

Hvis jeg overvejede at betale for en abonnement på ingeniøren, så er disse overvejelser væk.

Det eventuelle problem med kvæg er ikke klimabelastningen, men arealforbruget der jo kan indskrænkes ved hjælp af CO2-udledende kunstgødningsproduktion og der har vi dillemmaet: Samme antal køer på mindre areal, derved mulighed for naturgenopretning og højere biodiversitet, men mere CO2 i atmosfæren.

Hvem er ansvarlig for en artikkel som denne ?
Er det Ingeniørens officielle holdning at oksekød/mælk ikke er CO2 neutralt ?

Min klimaneutrale ko er at sammenligne med en hvilken som helst vild drøvtygger, fx en bison i Amerika eller en gnu i Afrika

Jeg læste et sted (husker ikke kilde sorry), at 50% af massen af landlevende pattedyr er mennesker, 40% er husdyr. Så at tro, at vi og vores husdyr ikke har en impakt, er i bedste fald naivt.

Hvem er ansvarlig for en artikkel som denne ?

Hvis ja: må du uddybe din mening Hvis nej: Det er faktisk ikke så svært at se, det står lige over artiklen ;o)

Hvem er ansvarlig for en artikkel som denne ? Er det Ingeniørens officielle holdning at oksekød/mælk ikke er CO2 neutralt ?

Min klimaneutrale ko er at sammenligne med en hvilken som helst vild drøvtygger, fx en bison i Amerika eller en gnu i Afrika. Eneste forskel er, at min ko er hegnet ind. Hvis det påstås, at min ko ikke er CO2/metan neutral, påstår man samtidigt at alle vilde drøvtyggere i verden er nettoudledere af klimagasser - at den vilde naturen i sig selv er klimabelastende - Absurd! Metan nedbrydes i atmosfæren og er væk efter få år, idet den iltes til CO2 og vand. I geologisk tid er få år intet. Før man begyndte at benytte de fossile brændsler, var Jorden og alle aktiviteter på den klimaneutrale.

Metan er IKKE ligegyldigt! I regnskabet i mit indlæg for 5 timer siden ses, at metan tæller 25 gange så meget som CO2 (1 gr. metan svarer til 25 gr. CO2) i GWP (global warming potential). Og GWP regner over en hundred års periode. Metan dannes i komaver, men den dannes også i gyllen. Derfor er det en rigtig god klimaidé at lave biogas af gylle. "Hellere brænde metan af til ingen verdens nytte end udlede den direkte i atmosfæren".

At sammenligne 1 kg oksekød og 1 liter mælk er lige så fornuftigt som at sammenligne 1 kg æble og 1 liter cider. Man kan nemt drikke en liter om dagen, men få vil spise 1 kg. Vand-indholdet skal trækkes fra, inden man kan snakke om 'ernærings' belastning af den ene kontra den anden.

OK, indrømmet, det ekstra foder kan selvfølgelig også være CO2 neutralt. Det svarer til at bondemanden gør marken større. Der bruges fossilbrændsel til at fremstille kunstgødning. Kunstgødning får græsset til at vokse noget ekstra- Det optager flere kulstofatomer

Sidste halvdel har jeg ikke nogen indvending mod.

At oksebøffer er blevet "no go" kan virke forbløffende, men jeg hørte en forklaring i radioen fra en fortvivlet oksebøf-fornægter: "Det er noget vi selv kan gøre for at bremse C02-udslippet". Så der er altså i høj grad tale om en asketisk handling, der skal lette vores samvittighed og vores følelse af magtesløshed.

Hvis det er korrekt, så er der heldigvis mange andre muligheder end at droppe oksekød,:

• En ugentlig hjemmearbejdsdag eller to sparer energi til transporten.
• Klippe græs hver 2. uge frem for hver uge.
• Undlade at fjerne ukrudt, fordi ukrudtet suger C02 ud af luften (med gasbrænder tæller det dobbelt).
• Snup en øl i en fart før C02'en forsvinder.

Det ekstra foder (kraftfoder), kommer vel også ultimativt fra planter der har optaget tilsvarende mængder af CO2? - Eller er vi der hvor man kan lave ko-mad ud fra olie? - Kunsgødning indeholder vist ikke kulstof men andre nærings stoffer som planterne skal bruge - CO2'en indgår så vidt jeg har forstået i fotosyntesen sammen med vand til at danne mere komplekse kulstofforbindelser som er den primære drivkraft i en plante?

Så er problemet med CO2 udledning fra køer reduceret til et spørgsmål om at få landbrugs maskinerne til ikke at bruge forsilt brænstof? (ignorer lige det med at kunstgødning, sprøjtemidler, medicin, landbrugsmaskinerne i sig selv osv. også har et CO2 aftryk i deres produktion), for som jeg har læst artiklen og de fleste indlæg i debatten, så er det koens direkte CO2/methan udledning der er ses som problemet? -Hvilket er hvad jeg ikke forstår er et problem, hvis det er CO2 neutralt?

De kulstofatomer som en ko i sit liv indtager, er del af de organiske stoffer i græs fra marken, som koen spiser. De kommer alle ud igen, atom for atom, og bliver i sidste ende til CO2. Hvis bondemanden kun bruger køernes egen naturlige gødning på marken og undlader at bruger traktordiesel i sin bedrift og ikke fodrer yderligere, er koen CO2-neutral og oksekødet vil være CO2-neutralt.

Hvis bondemanden bruger kunstgødning eller ekstra foder, vil han på det samme landbrugsareal kunne opdrætte flere køer, men den første påstand holder stadig, atom for atom. Det er kunstgødningen og det ekstra foder, der gør forskellen og gør, at koen og kødet ikke længere er CO2 neutralt. Metanudslippet er ligegyldigt i den sammenhæng. Det er blot en kemisk mellemstation, indtil også det bliver til CO2.

Jeg skrev gå og broen er bygget.

Er der ikke nogle der kan forklare mig hvordan en ko eller andre dyr kan udlede mere CO2 end de planter den har spist har optaget da de voksede, der kan vel ikke opstå C atomer ud af ingenting og hvor kommer de så fra, hvis det ikke er fra planterne de har spist som har optaget dem fra luften?

Jeg er med på at methanen de udleder har en højere klimapåvirkning end ren CO2, men den har vist også en rimelig kort halverings tid (relativ set) i de øverste lag af atmosfæren - og hvis man ikke får flerer køer, betyder det så ikke at methan mængden fra køer i atmosfæren må være konstant?

Eller er det noget helt andet der giver CO2 belastningen fra køer?

Jeg skrev gå og broen er bygget.

Nå men så gå ud på storebæltsbroen og lav en maveplasker på vandet, hvor der er højst.

Skal det være, så vælg en bro, med barfodsgængertrafik. ,-|

Nå men så gå ud på storebæltsbroen og lav en maveplasker på vandet, hvor der er højst.

Er at tage en pistol og skyde sig selv. Nul klimabelastning.

Hvor stor er klimabelastningen ved produktion af patron og pistol?

Husk at indregne klimabelastningen fra de kødspisende arbejdere, sælgere, producenter af maskiner til at producere patron og pistol, fede direktører for virksomhederne, som producerer det hele, transporten af patron og pistol, jernbanearbejdere, søfolk og lastbilchauffører og produktionen af jernbanerne, skibe, lastbiler og fly, som anvendes til transporten, fede direktører for jernbaner, skibe, lastbiler og flyselskaber, deres brændstofforbrug, vindmøller til at producere elektricitet til maskinerne, o.m.a. - for ikke at tale om alle disse menneskers fede tante Magda.

Det skal dog bemærkes, at en del kan spares, hvis der er mange om at dele pistolen, så kun patronen med transport, osv., osv. belaster miljøet fuldt ud.

Og dersom køerne er i stalde kan man måske opsamle methan v.h.a. store støvsugere i loftet

Jan - og hvad gør man bagefter?

Kan kun se det anvendt som forbrændingsluft til et gas- el. oliefyr; men som det ses er der alt for meget overskudsvarme i kostaldene.

Hej.

Tak for en spændende artikel.

Jeg tror gerne på, at mælk og kød fra køer er slemmere for klimaet end planteprodukter. Men man kan lave biogas og gødning af efterladenskaber fra køer. Og dersom køerne er i stalde kan man måske opsamle methan v.h.a. store støvsugere i loftet. Det har jeg ihvertfald set et TV-klip med. Så mælk og kød fra køer er måske mindre slem for klimaet end vi tror. Men jeg tror alligevel ikke at vi kan komme uden om at mælk og kød fra køer er mere slem for klimaet en planteføde.

Der er måske også forskel på klima-belastningen ved økologisk produktion og ved almindelig produktion.

Arlas nye blanding af 50 % komælk og 50 % havredrik er nok mindre slem overfor klimaet end almindelige komælk.

https://www.arla.dk/produkter/arla-laktosefri/malk-og-havredrik-06pct-1l-102389/

Og Arla Kærgården Let er nok mindre slem overfor klimaet end almindelig smør og almindelig Kærgården.

https://www.arla.dk/produkter/kaergaarden/smorbar-fedtreduceret-200g-101429/

Jeg har ingen økonomiske interesser i Arla.

Kærlig hilsen Jan Hervig Nielsen

En ting er hvad koen producerer af hhv. kød-ernærtingsenheder og mælke-ernæringsenheder, men hvor mange CO2-ekvivalenter, laver den, når den kun producerer mælk og hvor mange laver når den vokser eller udvikler kalv?

Peter - det står her: https://mejeri.dk/produkter/produktion/dyrevelfaerd/malkekoeers-korte-levetid# - ca 5 år 3 kalve

Uambitiøst der skal laves biobrændstof af det til politikernes flyrejser.

Er at tage en pistol og skyde sig selv. Nul klimabelastning. Kan anbefales til alle der virkeligt vil gå all-in.

En ting er hvad koen producerer af hhv. kød-ernærtingsenheder og mælke-ernæringsenheder, men hvor mange CO2-ekvivalenter, laver den, når den kun producerer mælk og hvor mange laver når den vokser eller udvikler kalv?

En ko, der bliver 7 år gammel, laver vel sit kød på ca. 1,5 år, mens alt det den omsætter resten af livet bliver til f. eks. 5 kalve og en masse mælk. Er dens produktion af klimagasser lige stort hele livet - eller dannes der mere metan og CO2, når den vokser end, når den giver mælk?

NB Det koen spiser har vel også et klimaaftryk? Om ikke andet så til forarbejdning og transport?

"Der eksisterer en lang række andre drivhusgasser end CO2, f.eks. metan og lattergas, der har et GWP på hhv. 25 og 298 gange CO2 i samme mængde." Så vidt jeg har forstået, er dette netop problemet med drøvtyggere: De danner metan. Derfor er andet kød meget mindre klimabelastende - og nu vil jeg spise en halv kylling.

Havredrik og mandeldrik (ikke havremælk - mælk kommer fra pattedyr)

Mon ikke kødforskrækkelsen i nogen grad er populisme? Regnestykket for klimapåvirkning er så vanskeligt, at ingen rigtig kan overskue det, men en fordeling på energiindhold er vel ingen dårlig idé. Dog skal man så også huske, at der rundt om koen er skind, som bliver til sko, tasker, remme og andet brugbart - og alt, som ikke nødvendigvis bliver til menneskeføde, omdannes til foderstoffer og indgår i et kredsløb, hvor det også har værdi. Og så er kalve jo en uundgåelig følge af, at vi bruger mælk i så mange sammenhænge. De skal vel også ind i regnestykket. For at give mælk i 5 år, skal en ko jo nødvendigvis kælve 5 gange - og kalve af hunkøn er en forudsætning for fortsat mælkeproduktion. At spise kødet fra en malkeko er vel reel genanvendelse på højt niveau. Jeg har hørt, at en flyvetur til Thailand giver en CO2 udledning svarende til produktion af 88 kg oksekød. Det svarer vel omtrent til mindst 3 års forbrug af oksekød for en normaldansker. Og så skal man vel også hjem igen. Altså skal man helt undgå oksekød i 6 år for at spare turen hjem. Hvis man altså tror på den omsætningsfaktor, hvilket jeg ikke helt gør, når man tager alle mellemregningerne i denne streng i betragtning. Vi mangler i højeste grad nogle sammenligningstal, som er til at stole på - og handle ud fra. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi hver for sig skal handle ud fra postulater og tro. det kan ikke føre til et optimalt resultat af den 'klimakamp', som vi måske nok kan blive enige om er relevant, men ikke rigtig ved, hvordan vi bedst deltager i.

Her er der regnet lidt på det:https://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1303

Dvs. at vi i koens levetid får cirka 120 GJ fra mælk og 1,2 GJ fra kød. Så energiforholdet er 100:1, hvis vi bruger dine mængder af kød og mælk.

Desuden regnes der i værdistof af mælkeydelsen, energimængden kan findes fra dette:https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6lkHusk, der er også sukkerstof i mælken (lactose)https://da.wikipedia.org/wiki/Laktose

45000 kg og med en fedt% på 4 producerer en ko i alt 1800 kg mælkefedt .
Når koen slagtes bliver der ca 150 kg rent kød (uden hud, knogler og indvolde)</p>
<p>Så forholdet mellem mælkefedt og kød er vel 10-12 .

Jeg kender ikke sammensætningen i den ubehandlede mælk, men i sødmælk i køledisken er det kun halvdelen af energiindholdet, der udgøres af mælkefedt. Cirka halvdelen af de 2650 kJ/kg kommer fra protein og kulhydrater, som jo også skal tælles med.

I oksekød med 10-15% fedt er energiindholdet cirka 8000 kJ/kg.

Dvs. at vi i koens levetid får cirka 120 GJ fra mælk og 1,2 GJ fra kød. Så energiforholdet er 100:1, hvis vi bruger dine mængder af kød og mælk.

Jeg er ikke landmand, men jeg gætter på at en sortbroget ko leverer ca 9000 kg mælk om året. Hvis koen producerer mælk i ca. 5 år bliver det til ca 45000 kg og med en fedt% på 4 producerer en ko i alt 1800 kg mælkefedt . Når koen slagtes bliver der ca 150 kg rent kød (uden hud, knogler og indvolde)

Så forholdet mellem mælkefedt og kød er vel 10-12 .

Men, det som regnestykket ikke viser er, om koens udstødningsgasser tæller i regnskabet for kød eller mælk, fordi skal jo ikke tælles 2 gange.

Når der fodres, går noget til vedligeholdelse, lactation, tilvækst og reproduktion. Der laves foderplaner skrædersyet til hver enkelt ko, også når de fedes færdig.

Desuden mangler der et "biprodukt": kalvene.

Jeg savner et sammenligningsgrundlag: Hvor meget CO2 koster en ernæringsenhed af mælk og tilsvarende for oksekød? Kilo til kilo er da en underlig regneenhed for 2 så forskellige produkter - og især når ost ikke medregnes. 10 l mælk bliver til ca. 1 kg 45 %'s ost og ca. 9 l valle. Man kan ikke lave mælk uden at producere oksekød - altså en samproduktion som kraftvarme - men hvordan fordeles CO2-udledningen på kød og mælk i effektive malkebesætninger?

Hvis vi spiser koen efter at den er stoppet med at producere mælk, så må det kød vel have en CO2 belastning på nul?