Spørg Fagfolket: Er både røde og grønne pletter i kartofler giftige?

29. januar 2022 kl. 17:002
Spørg Fagfolket: Er både røde og grønne pletter i kartofler giftige?
Illustration: Bigstock/Konstantin90.
Nogle kartofler er røde indeni. Hvad skal det betyde? Professor fra Aalborg Universitet svarer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi får mange spørgsmål ind om kartofler, og heldigvis er der også meget viden om kartofler her i landet. Denne gang handler det om farver.

Først har Elsebeth Stage Hansen spurgt:

Vi har flere gange købt nye kartofler, hvor der er noget rødt i. Hvad skyldes det, og kan de spises?

En mere velkendt farve i kartofler er grøn, og her har Tove Sørensen spurgt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mine nye kartofler bliver grønne, når jeg opbevarer dem i køleskabet. Vil det sige, at de bliver giftige at spise, ligesom kartofler, der er vokset over jorden og fået lys?

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man spise spirede kartofler?


Kåre Lehmann Nielsen

Tager vi de røde kartofler først, kan vi sige, at det skyldes flere ting.

Kartofler producerer - ligesom den tæt beslægtede tomat - nogle røde farvestoffer. De sorter, vi ser i danske butikker, producerer dem blot normalt i så små mængder, at vi ikke kan se dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der findes faktisk kartoffelsorter, som producerer det rødt farvestof i så høje mængder, at knoldene faktisk er røde hele vejen igennem, men de ses sjældent i Danmark.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man bruge grønne kartofler som læggekartofler?


Det røde farvestof er som sagt ikke farligt, men hvis kartofler har fået for meget lys (f.eks. hvis de også er grønne), så bør man ikke spise dem, fordi de så indeholder et giftigt farveløst stof.

Og det bringer os til det andet spørgsmål, og her er svaret: Ja. Jeg vil forvente, at de grønne kartofler i køleskabet indeholder samme giftige stoffer, som dem fra jorden, selvom jeg ikke har undersøgt præcis denne mekanisme.

Alle grønne dele af kartoffelplanten har et højt indhold af de giftige glykoalkaloider, som gør, at man bør kassere dem.

Se desuden vores tidligere svar om grønne kartofler, De kan genlæses her og her.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
30. januar 2022 kl. 20:35

Jeg vil gætte på, at de har fået lys i handelsleddet, og det hat induceret dem.

1
30. januar 2022 kl. 11:37

Om potetene blir grønne i kjøleskapet, ville jeg sjekke at belysningen slukker som den skal når døren lukkes.