Spørg Fagfolket: Er Alperne gået i stå?
Vores læser Carsten Wagner har spurgt:
Er Alperne gået i stå? Jeg har ofte hørt, at Alperne er et ungt bjergsystem, som er opstået ved stukning og foldning af jordskorpen.
Det er dog sjældent, at man hører om alvorlige jordskælv i Alperne. De burde dog finde sted, hvis bevægelserne stadig fandt sted. Med gør de ikke det mere?
Tine Larsen, seniorforsker i Geus, svarer:
Alperne er bestemt ikke gået i stå. Sammenstødet mellem den afrikanske plade og den eurasiske plade er stadig i gang.
Læs også: Spørg Scientariet: Vil havstigninger vippe kontinentalpladerne?
Seneste store alpeskælv i 1976
Ifølge Swiss Seismological Service på det tekniske universitet i Schweiz, ETH, hæver Alperne sig med ca. 1 mm/år – og eroderes tilsvarende, så højden er uændret.
Vores schweiziske kolleger holder i sagens natur et særligt vågent øje på Alperne, og de er kommet frem til, at der de seneste 1000 år har været 12 jordskælv i Alperne, som målte mindst 6 på Richterskalaen.
Det seneste store Alpe-jordskælv ramte Friuli-området i Italien i 1976. Det målte M6.5 og forårsagede både ødelæggelser og mange dødsfald.
Når vi kigger mere end ca. 100 år tilbage i tid, kendes jordskælvene kun fra historiske kilder. Der mangler vi direkte målinger af rystelserne og må nøjes med, hvad aviser - og længere tilbage i tid - præster har skrevet om rystelserne og eventuelle ødelæggelser.
Disse beretninger kan være ganske subjektive og en sammenblanding af flere naturfænomener, f.eks. uvejr. Men når det gælder store jordskælv, er der ikke rigtig noget at forveksle dem med.
Læs også: Spørg Scientariet: Kan man forhindre supervulkaner i at gå i udbrud?
Jorden arbejder på anden tidsskala end os
Selvom meget her i tilværelsen synes at gå hurtigere og hurtigere, gælder det ikke jordskælv. Jordskælvene styres primært af tektoniske kræfter, som arbejder stabilt over millioner af år.
I vores hurtige tilværelse kan det godt synes som om, at jordskælvene er gået i stå, hvis der i et område ikke har været et stort skælv i over 40 år.
Det skal man dog ikke lade sig narre af, for jorden arbejder bare på en anden tidsskala. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis der i et område en gang har været et tektonisk jordskælv på f.eks. M6.5, må man regne med, at der på et tidspunkt kan komme et mere af mindst samme størrelse. Vi kan bare ikke sige noget om, hvornår det sker.
Seismologer adskiller sig ikke fra ingeniører i den forstand, at vi også foretrækker at måle og regne på de fænomener, vi beskæftiger os med. Og når vi ikke kan måle over de lange tidsskalaer, som vi gerne vil, må vi ty til empiri.
Læs også: Spørg Scientariet: Er der jordskælv på måner, sole og andre planeter?
Masser af små jordskælv
Når det gælder forekomsten af jordskælv i et givet område, bruger vi Gutenberg-Richter-Relationen. Den kan bruges til at give et bud på, hvor store jordskælv man må forvente. Det gøres ved omhyggeligt at måle alle de små jordskælv, som forekommer langt hyppigere end de store, og så ekstrapolere derfra.
Før man med nogenlunde ro i sindet kan tage Gutenberg-Richter-Relationen i anvendelse, skal man have registreret tilstrækkelig mange små jordskælv til at have et signifikant datasæt. I læsere kan helt sikkert nikke genkendende til, at kvaliteten af en beregning aldrig er bedre end de data, man bruger som input.
Så for at gøre en lang historie kort: Alperne lever i bedste velgående, der er masser af små jordskælv, og ingen seismologer vil blive overraskede, når det næste store jordskælv rammer. Det bliver de lokale bygningsingeniører forhåbentlig heller ikke.
Jordskælvene i Alperne -og andre steder i verden – kan desuden følges her:
