Vores læser Bodil Waldstrøm spørger:
Vi hører ikke noget i medierne om mulig sundhedsfare i forbindelse med 5G. Er der udført seriøs forskning på området?
På samme vis spørger Mads Bergendorff:
Der er en del artikler i omløb på de sociale medier for tiden omkring en kraftigt forhøjet sundheds- og miljørisiko for mennesker og dyreliv ved den nye 5G-teknologi.
Hvad siger forskning og de første erfaringer egentlig, at der er evidens for?
Og hvis der er forhøjede risici, hvordan tænkes disse mitigeret?
Læs også: Stor undersøgelse: Rotter får kræft af mobilstråling
Christoffer Johansen, professor på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, svarer:
Der findes på nuværende tidspunkt ikke særlig meget konkret viden om 5G i forhold til human eksponering, men vi har ingen antagelser om, at 5G udgør et sundhedsmæssigt problem. Denne antagelse bygger vi ud fra vores viden om 4G, 3G og 2G, – de to sidste netværk er der, hvor vi har det meste af vores viden.
Vi kan se, at der generelt hersker en bekymring i befolkningen for, at nye teknologier kan udgøre et sundhedsmæssigt problem. Jeg tror, at dette skyldes, at vi har rigtig mange tilfælde af cancer, som vi ikke kan forklare – måske op mod 40-50 procent af tilfældene – så det giver spillerum for spekulationer om, hvorvidt det så ikke kan være mobiltelefonerne.
Det er nemmere at forholde sig til ting, vi kan se. Ingen taler om, at naturgasledninger kan eksplodere, eller at kæmpe elkabler kunne være farlige, når de ligger i jorden. Vi kan forholde os til det, vi kan se, men mobilernes radiobølger, der jo ikke er stråler, kan vi ikke se, så det er svært at forholde sig til.
Læs også: Hør ugens podcast: Folketinget beskytter ikke mod fup-mails og plan for 5G fremlagt
Udrulning bør ske efter en nøje plan
Men på baggrund af vores cancerregistre, mener vi ikke, at kunne se en øget risiko for hjernetumorer, spytkirteltumorer og leukæmi, der kunne relateres til mobilstråling. Og med 5G vil der blive sendt langt større datamængder på en anden frekvens, men vi forventer ikke, at den termiske effekt bliver meget anderledes. Og vi vil måske anvende telefonen mere som skærme, hvor vi kommunikerer med billeder af hinanden og samtidig ser og arbejder med data.
Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at man ikke skal tænke sig om, når teknologien udrulles, og det skal gøres med omhu. Der er ingen grund til bare at plastre master op over det hele, hvor der ikke er brug for det. Det kræver en god plan, og vi har jo også nogle grænseværdier, der skal overholdes, for man kan jo i princippet godt blive opvarmet lokalt af radiofrekvente kilder. De fleste har prøvet at få et varmt øre efter en længere mobiltelefonsamtale – en svag opvarmning, der hurtigt fortager sig, når samtalen er afsluttet.
Læs også: Ingeniører kalder 5G-handlingsplan en tynd kop te
Gert Frølund Pedersen, professor i antenneteknologi ved Aalborg Universitet, uddyber:
Nu kan man jo ikke vide det, før man har undersøgt det, men i de 25 år, jeg har arbejdet med mobilteknologier, helt tilbage fra 1G, så har vi ikke set nogle sammenhænge.
Det er jo ikke det samme som at sige, at der ikke kan komme noget, da der bliver sendt med ti gange højere frekvens her, end vi er vant til, men siden vi har undersøgt så mange forskellige signaler uden at finde nogen sammenhæng med vores sundhed, så ved vi efterhånden ikke, hvad vi skal kigge efter. Er det kræft? Noget andet?
I skrev for ganske nylig en artikel om, at rotter fik kræft af mobilstråling, og jeg skal sige, at det er et rigtigt godt forskningsmæssigt udført studie. De har selvfølgelig været udsat for en meget kraftig og konstant bestråling gennem hele deres liv, så det er ikke så repræsentativt for mennesker eller dyr.
Men det giver da god mening at udsætte dem for et meget kraftigt signal, så vi – hvis der skulle være noget – kan se hvor i kroppen og hvilken type sygdom, det kunne handle om.
Læs også: Trådløs stråling: Borgerforslag kræver helbredssikre grænseværdier
Styrken af strålingen bliver ikke kraftigere
Det er selvfølgelig noget, der bliver undersøgt, og det mener jeg også, at det skal, for det er jo ikke til at vide, om det giver betydning, hvis mobilen forårsager, at temperaturen et sted på kroppen bliver en tiendedel grad varmere, eller om måden, man sender data på kan påvirke en biologisk rytme et sted.
Det er dog værd at bemærke, at f.eks. rottestudiet er baseret på bestrålingsfelter, som ligner dem, vi i dag finder i f.eks. tv- og radiomaster og IKKE fra telefoner. Disse bølger er planebølger, der rammer hele kroppen, mens man, når det kommer til mobiltelefoner, ser på SAR-værdier. De siger noget om, hvor meget varme, der dannes i det væv, der lokalt rammes af strålerne, f.eks. ved hoved, muskler eller testikler og øjne, som er meget følsomme for en lille temperaturstigning.
Den typiske værdi, som personer i dag udsættes for fra master eller telefoner med en afstand på ca. 1 meter (dvs. passiv eksponering fra andres telefoner) ligger mere end 1000 gange under grænseværdien. Fra master typisk 10.000 gange under grænseværdien.
Når vi så taler 5G, kan vi sige, at styrken af strålingen i hvert fald ikke bliver kraftigere. Bølgerne ser anderledes ud, hvor man kan sige, at nogle radiobølger kan trænge langt ind i kroppen. Det er for eksempel dem, man bruger på hospitalerne i kræftbehandling, hvor man lokalt varmer et område op.
2G trænger ikke særlig langt ind, og 5G vil kun blive på overfladen af huden, fordi bølgelængden er for lille til at trænge ind i vores biologiske væv. Med 5G kommer vi tættere på lys, og lyser vi på kroppen, vil vi også reflektere lyset væk.
Læs også: Regeringen klar med 5G-handlingsplan: Andre EU-lande buldrer allerede afsted
Slet ikke nye frekvenser endnu
Men vi skal så også lige huske, at udrulningen af 5G jo sker i to tempi. Først vil vi få ’New Radio’, som ligger under 6 GHz. I dag bruger vi 2,4 GHz og 5,2 GHz til trådløst internet, etc – så under 6 GHz er de kendte frekvenser til mobil og internet kan man sige.
Først om 3-5 år kommer vi til fuld 5G i området mellem 24 og 39 GHz. Så i første omgang er der slet ikke tale om nye frekvenser.
Når vi kommer til den ’rigtige’ 5G, ja så sender telefonerne også planebølger tæt på personen (inden for ca. 1 cm), så på den måde er studiet jo relevant til den tid, men nu har de så IKKE brugt de relevante frekvenser for planbølger for en person. I studiet ser de jo ikke ses på de højere frekvenser, og så kan studiet IKKE fortælle noget om en eventuel effekt (sammenhæng).
Men man kan sige, at indtrængningen i kroppen være væsentligt mindre på de ’rigtige’ 5G frekvenser (få mm.) end i dette studie, men da der mangler viden, så er det jo også nu, der skal vises rettidig omhu, hvis det ønskes undersøgt. Hvis først folk klager over hovedpine eller andet, kan det ikke bare lige rulles tilbage, så det skal selvfølgelig undersøges først, hvis der er en bekymring.
Læs også: Mobil-antenner bliver bedre – men kvaliteten svinger enormt
Var selv bekymret de første år
Selv er jeg ikke så bekymret. Det var jeg de første ti år, jeg arbejde med mobilteknologier. Vi tog en mobiltelefon og satte den tæt på hjernen, og det resulterede i en eksponering af elektromagnetiske felter, som vi ikke kendte betydningen af.
Men nu har jeg set så mange studier, at jeg må sige, at hvis der var fundet noget, der var alvorligt nok, så havde vi nok set det. Vi ville jo også have kunnet gøre noget ved mængden af strålingen – vi er jo ingeniører og kan godt sætte sendestyrken ned. Det ville kræve flere master eller smartere telefoner, men vi kunne sagtens gøre det.
Og netop det med, at 5G kræver flere master, er et tegn på, at sendestyrken er lavere. Man kan sige, at jo længere der er mellem masterne, jo stærkere stråler får vi mellem ørerne nogle steder.
Stille og roligt er jeg så blevet bekræftet i, at det var ok. Jeg er stadig heller ikke sikker, men sammenhængen må være lille, og hvis jeg vitterligt troede, at der var et problem, så ville jeg også tage mine forholdsregler. Personligt er jeg meget mere bange for passiv rygning, hvor der jo er bevist en klar sammenhæng.
Jeg tror også, at tiderne med fake news har en betydning. Der er kæmpe grupper på de sociale medier, der samler informationer sammen, der kun peger i retning af, at der er et problem. Vægtningen er dog skæv i forhold til, hvor mange studier, der ikke har fundet noget.
Læs også: Kortlægning af Huaweis rolle i det danske telenet: Er der en kinesisk nål i høstakken?
Brug headset, hvis du er bekymret
Er man bekymret, kan man jo bede sine børn bruge headset – hvis man blot har mobilen 2 cm fra hovedet, er man allerede nede på en tiendedel af strålingen. Men nu skal vi også huske på, at man også kan blive syg af at være bekymret.
Jeg skal slutteligt sige, at det ofte nævnes, at jeg nok har en interesse i at sige, at der ikke findes nogen sammenhæng, da jeg lever af at designe gode løsninger af disse systemer, men virkeligheden er nok snarere, at jeg faktisk mægtig gerne ville påvise en sammenhæng, hvis der er en.
Ikke blot fordi jeg på den måde kan være med til at undgå noget skadeligt, men også fordi jeg jo ville blive den verdenskendte forsker, der påpegede sammenhængen og fik masser af citater. Det bliver vi jo også målt på som forskere, så det kunne jo sikre mange forskningsmidler til at finde løsningerne.
