

Vores læser Ulla Horsum Andersen har spurgt:
Ser vi altid Månens fuldmåneansigt på samme måde, set fra samme sted i Danmark, hele året sommer som vinter i 1000 år, eller drejer 'månemandens' ansigt lidt?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er Månens skygge nogle gange helt lige?
Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder og BSc på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:
Månemandens ansigt drejer sig lidt, og han nikker også en smule!
Månen vender altid samme side imod Jorden. Det skyldes, at den tid, det tager for Månen at komme én gang omkring Jorden er den samme tid, som det tager for Månen at dreje sig én gang om sig selv - vi kalder det for 'bunden rotation'.
Og så alligevel ikke helt: Månens bane er en ellipse, så den bevæger sig ikke altid lige hurtigt i sin bane om Jorden. Derfor ser vi somme tider lidt mere af dens venstre side, og somme tider lidt mere af dens højre side, og der er en tilsvarende op/ned-bevægelse, så i løbet af nogen tid har vi set godt halvdelen (ca. 59%) af Månens overflade.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor kan jeg ikke se Månen tidligt om morgenen?
Effekten kaldes libration, og på denne side på Wikipedia er der en fin animation af effekten.
Der er også en lokal effekt, hvis vi opholder os på samme sted: Når vi ser fuldmånen stå op på den østlige himmel, ser vi på grund af perspektivet lidt mere af Månens højre side og et halvt døgns tid senere, når Månen går ned på den vestlige horisont, ser vi lidt mere af Månens venstre side.
Desuden gør perspektivet også, at Månemanden hælder lidt med hovedet, så han ikke ser ud helt på samme måde ved op- som ved nedgang.
- Denne artikel
- Spørg Fagfolket: Hvorfor søger insekter mod lampens lys?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor er Månens skygge nogle gange helt lige?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor er der ikke nedtælling på lyskurvene til biler?
- Spørg Fagfolket: Hvad er det, der er monteret under Gudenåbroerne?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor kan jeg ikke se Månen tidligt om morgenen?
- Spørg Fagfolket: Hvordan laver man den stærkeste beton?
- Spørg Fagfolket: Kan stråtage holde til klimaforandringerne?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Månens rotation om sig velv og jorden, må jo være stigende, da den fjerner sig fra Jorden.
Månens banehastighed og vinkelhastighed aftager, da den fjerner sig fra Jorden jvf. Keplers 3. lov. Jord-Månesystemet er meget komplekst, men man kan i store træk sige, at den energi, som Månen får fra Jordens rotation går til en øgning i dens potentielle energi med afstandsforøgelsen.
Jeg havde håbet at finde en forklaring på, hvirfor Månens rotation tilsyneladende ikke bremses af tidevandskrafter fra solen.
At Månen er geostationær, betyder bare at Jordens rotation er bremset ned til det samme som Månens. Hvorfor er der ikke noget der bremser Månens rotation?
I artiklen fra Wikipedia står der, at det skyldes de bevægelige vandmasser på Jorden. Den friktion de har på kyster og havbund, når de påvirkes af månens tyngdekraft, med tiden vil være en endnu større faktor til nedbremsning af Jordens rotation, end blot 'tidejorden' på hhv. Månen og på kontinenterne på Jorden.
Men, det er meget teoretisk, fordi det vil først ske længe efter solen er svulmet op og har slugt Jorden og Månen.
Månens omløbstid er uafhængig af hvorfra du betragter den.27,3 dage, relativt til jorden.</p>
<p>Over and out.
Det er vist nærmere 29 dage. Månens rotation om sig velv og jorden, må jo være stigende, da den fjerner sig fra Jorden.Månens rotation er allerede bremset ned til knap 28 dage/omgang, så den er synkron med dens omløb om jorden.
Månen er geostationær
Du har vist glemt at læse det link jeg postede, samt de svar der er givet her i tråden.
Månens rotation er allerede bremset ned til knap 28 dage/omgang, så den er synkron med dens omløb om jorden.
Jordens rotation bremses også af tidevandet (og tidejorden), som skyldes månens gravitation. Men månen og dens indflydelse er bare så meget mindre at vi aldrig (altså inden for solsystemets levetid) kommer til et stade hvor jordens rotation følger månens omløb. Altså hvor månen kan siges at være geostationær.
Læs lige artiklen på videnskab.dk. Den er hverken lang eller svær og den kommer faktisk ret godt omkring det.
At Månen er geostationær, betyder bare at Jordens rotation er bremset ned til det samme som Månens. Hvorfor er der ikke noget der bremser Månens rotation?månen vil i praksis være geostationær
Jeg læste netop om dette - og på et tidspunkt vil jorden og månen vende samme sider mod hinanden (og månen vil i praksis være geostationær, som jeg forstår det). Men det vil først ske om adskellige (50) milliarder år og imellemtiden vil solen være svulmet op og have fordampet havene og systemet vil 'gå i stykker'.
https://en.wikipedia.org/wiki/Orbit_of_the_Moon#Tidal_evolution
Man kunne forvente, at tidevands(jord) krafterne fra solen ville bremse Månens rotation, og dermed dens hastighed omkring Jorden. Det modsatte syntes at være tilfældet, idet månen jo fjerner sig fra Jorden.
Men at månen roterer med samme hastighed som dens omløbstid om jorden, er ikke nogen tilfældighed. Den har tidligere roteret hurtigere. Men tidevandsbølgen, skabt af jordens tyngdekraft har trukket energi ud af rotationen indtil den ramte den hastighed, som den har nu. Læs linket i mit forrige indlæg :)
Det du skriver, er fuldstændigt rigtigt, men for at den uopmærksomme læser ikke skal misforstå det, er det nok vigtigt at præcisere, at det ikke er tidevandet hernede på jorden, artiklen taler om. Det er derimod den tilsvarende effekt oppe på månen, hvor jordens tyngdekraft forårsager en lille deformation af månens form. Altså snarere "tidejord" end tidevand.
Hvis denne deformation bevæger sig hen over måneoverfladen, fordi månen roterer i forhold til jorden, og en del af deformationen er plastisk, vil den trække energi ud af månens rotation.
Afstand og størrelse gør at både sol- og måneformørkelse er muligt. Det er et tilfælde og sikkert ret usædvanligt. (Aner det ikke faktisk.)
Det var lidt noget vrøvl jeg fik skrevet der. Måneformørkelse har jo noget med jordens størrelse og afstand til månen at gøre, hvor solformørkelsen har med månens størrelse og stand at gøre. Begge dele selvfølgeligt relativt til solens afstand og størrelse.
Men begge dele er selvfølgelig irrelevant i forhold til månens rotation, som er emnet her.
Afstand og størrelse gør at både sol- og måneformørkelse er muligt. Det er et tilfælde og sikkert ret usædvanligt. (Aner det ikke faktisk.)
Men at månen roterer med samme hastighed som dens omløbstid om jorden, er ikke nogen tilfældighed. Den har tidligere roteret hurtigere. Men tidevandsbølgen, skabt af jordens tyngdekraft har trukket energi ud af rotationen indtil den ramte den hastighed, som den har nu. Læs linket i mit forrige indlæg :)
De reflektorer man bruger på månen er konstrueret sådan, at de reflekterer i samme retning, som den indkommende laserstråle kommer - noget i stil med samme princip, som en refleks. Så det gør ikke noget, at månen rykker lidt rundt.
Der er vist ikke noget sammenhæng - det er ret tilfældigt at månen har den afstand til jorden, som den har nu.
Det er i stil med, at månen optisk set har samme størrelse som solen, når den laver solformørkelse - det er også et tilfælde, at vi lever i en tid, hvor de to ting 'hænger sammen'.
Jordens tidevandskræfter.
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-vender-manen-altid-samme-side-mod-jorden
Hvis Månens ansigt vipper og drejer fem °, er det så ikke et problem for den reflektor Apollo astronauterne placerede?
Hvad er mekanismen bag bunden rotation?