Det er stort en del steder, og bruges også i vid udstrækning af investorerne. Obton har f.eks. en del af den type anlæg i Frankrig hvor det er ret almindeligt. https://www.obton.com/videnscenter/solceller-over-parkeringsanlaeg-er-et-stort-hit-i-frankrig/

Solceller på mark står normalt så lavt, at det er nødvendigt at klippe vegetationen kort. Hvis man hæver solcellerne bare en halv meter, behøver man kun at fjerne selvsåede træer, med forbedrede forhold for dyr og planter til følge.

Kan solceller laves delvis gennemsigtige? Det er jo kun en lille del af sollyset, der bliver til el. Det kunne give yderligere fordel for biodiversiteten.

Der er stadig en transmissionstabsramme der skal overholdes, og der tæller kun klimaskærmen, ikke energiforbrug og tilskud fra solceller. Paragraf 264https://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version5/Tekniske-bestemmelser/11/Krav/261_266

@19

Det er faktisk allerede tilfældet: Hukommelsen siger et tillæg på op til 25 kWh/m²/år fra vedvarende energikilder, fx solfangere og solceller.

Personligt synes jeg det er dybt åndssvagt, fordi man kan skide på alle principper angående energirigtigt design og derefter betale aflad ved at købe ressourcekrævende solceller, som med al sansynlighed havde været produceret alligevel, men som nu ender med at fortrænge vinduesreduktioner og mineraluld i stedet for olie og naturgas grundet det kunstigt/unødvendigt høje energibehov. Alt imens solcellerne ofte ikke er en rentabel investering i sig selv.

Ikke at det behøver at være sådan, men det er som regel sådan det bliver... ¯_(ツ)_/¯

Når nu ikke andre har bragt det op... Så er det tag ikke bare et tag, man er nødt til at vide hvad man gør:

1. Naturligvis skal taget have den rette orientering eller mulighed for at vende solcellerne optimalt.

2. Så kan man ikke uden videre lægge 10-15 kg/m2 + ballast op på et tag uden at spørge en statiker. Navnlig store haller afhængig af årgang er spærrene maks. udnyttet og iht. Eurocode skal en konstruktion efterregnes såfremt lasten øges mere end 5 %, snakker vi solceller med hældning på flade tage skal der også kigges på vindstabilitet af bygningen igen. Der er sikker lagt masser af solceller op på tage uden at spørge nogen.

3. Hvis det er en uventileret paralleltagkonstruktion med Hygrodiode dampbremse, så vil skygge på taget ødelægge udtørringen om sommeren og så har vi balladen med rådskaddet tagkonstruktion i løbet af par år.

Hvilket derimod koster udbygning af nettet.

Kogespidsen juleaften ændres næppe, så det kræver ingen udbygning.

Ja, du skriver jo selv argumentet hvorfor det er som jeg siger. Hustagssolceller kræver ikke yderligere udbygning af det lokale net, da det skal dimensioneres efter forbrugs spidslast. Men markplacering kræver forstærkning af nettet. Især store parker, eller mange i dele af landet hvor forbruget er lavt.

Hustags solceller mindsker ikke behovet for udbygning af det lokale net, da det skal dimensioneres efter spidslast, og der er spidslast på tidspunkter hvor solcellerne ikke bidrager (f.eks, juleaften).

Kogespidsen juleaften ændres næppe, så det kræver ingen udbygning. Til gengæld kan man forvente at den bliver mindre definerende for max.-belastningen, eftersom variable tariffer og spildvarme vil gøre at varmepumper og elbiler næppe kører/lades på det tidspunkt. Hvorvidt der overhovedet er behov for udbygning, er nok mere et spørgsmål om ønsket ladehastighed for elbiler. Og hertil kan lægges at det øgede elforbrug i sig selv medfører en bedre udnyttelse af nettet, og dermed en højere indtægt for netselskaberne som følge af flere kWh gennem nettet.

Da transmissionstabet er i størrelsesorden 10% og man kan få 3-4 gange så mange solceller for samme pris ved at placere dem på en mark i stedet, er det en meget bedre løsning.

Hvilket derimod koster udbygning af nettet. Solceller producerer ikke mere om vinteren, fordi de placeres på en mark, så de fortrænger ikke udbygning andre steder. Og det vil virkeligt være spild af resourcer at sætte solceller op i den mængde, som artiklens kilder/forfattere håber. For meget af produktionen vil være ude af synk med forbruget. Det er oplagt at sende det i udbud i begrænset mængde, så man får de mindst generende parker, med det højeste bidrag til netudbygningen, istedet for at give nogle projektudviklere frit løb.

En del af netudbygningen bliver så betalt af selskabet, som etablerer/ejer solcelleparken, hvilket betyder at den samlede omkostning er højere end bare solcellerne, og der er jo ingen grund til at være naiv. Solcelleparksudviklerne forventer et solidt afkast.

Ja, du skriver jo selv argumentet hvorfor det er som jeg siger. Hustagssolceller kræver ikke yderligere udbygning af det lokale net, da det skal dimensioneres efter forbrugs spidslast. Men markplacering kræver forstærkning af nettet. Især store parker, eller mange i dele af landet hvor forbruget er lavt.

En yderligere fordel er at produktionen så er placeret tæt på forbruget, hvilket reducerer tab og mindsker behovet for udbygning af elnettet.

Hustags solceller mindsker ikke behovet for udbygning af det lokale net, da det skal dimensioneres efter spidslast, og der er spidslast på tidspunkter hvor solcellerne ikke bidrager (f.eks, juleaften). Da transmissionstabet er i størrelsesorden 10% og man kan få 3-4 gange så mange solceller for samme pris ved at placere dem på en mark i stedet, er det en meget bedre løsning.

Der kan laves et meget bedre alternativ til solceller der kan levere stabil energi fra solopgang til solnedgang også selv om det er skyet og solen ikke skinner. Så kan verden godt blive helt selvforsynet med vedvarende energi ved at bruge tagflader og måske overdække noget infrastruktur som jernbaner eller cykelstier.</p>
<p>Jeg har pt lavet følgende videoer om teknologien <a href="https://www.youtube.com/channel/UCtq_opPBZ..">https://www.youtube.com/c…;
<p>Eller tekst og billeder på hjemmesiden <a href="https://www.xn--energilsning-1jb.dk/du-ste..">https://www.xn--energilsn…;.

Normalt, så vil lyset gå ind i en enkelt NP overgang fra oven, og det er naturligvis det simpleste at fremstille.

Du vil bruge diamant, for at forhindre lyset reduceres, ved at blive til en elektron der absorberes, uden at det sker ved NP overgangen, hvor det bliver konverteret til energi. Umiddelbart vil jeg mene at lyset kun giver anledning til energi, hvor det rammer N samt NP overgangen og bliver til elektroner. Rammer lyset P laget, gør det ingen gavn.

Det, som jeg er lidt bekymret ved, ved din teknik, er udnyttelsesgraden. Jeg er bange for, at en del af lyset rammer et af P lagene i bunden af solcellen, og at lyset der rammer et P-lag ikke konverteres til energi. Ved en normal solcelle, rammer lyset så meget N lag som muligt da det er øverst, og derfor omdannes mest lys til energi. Skal solcellen give mest energi fra sig, så skal lyset - som jeg ser det - helst ramme fortrinsvis et N lag, og elektronerne herfra, skal samles op af et P lag tættest på. Dette opnås i en traditionel solcelle, hvor N laget er øverst.

Men den pegede på at pct.-delen af elproduktionen fra solceller bør være beskeden, for at det skal passe til forbruget. Mest fordi der ikke produceres om vinteren.

Det undre mig meget at dem der sidder og prøver at spå om fremtiden ikke tænker eksponentielt. Med det mener jeg at solceller de sidste 30 år er faldet med 15% om året i snit. Hvis den udvikling fortsætter vil solceller være faldet med 75% på 8 år.

Tilsvarende gælder for batterier der er faldet med 20% om året de sidste 20 år. Hvis dette fortsætter vil de være faldet man 80% på 8 år.

Jeg kan ikke se noget argument for at batterier og solceller ikke skal fortsætte med at falde i pris. og derved vil prisen på støm også falde.

Når strømmen fra solen falder vil det ikke betyde noget at nogle anlæg i perioder kører i tomgang uden at levere noget.

Af ovenstående kan vi også se:

• at strømprisen vil falde under distributionsprisen for el.
• at ethvert solfangeranlæg (stort som lille) vil blive forsynet med batterier

Den store udfrdring bliver hvordan det mest hensigtsmæssigt bliver integreret i vores elnet. Samt hvordan man kan håndtere overskudsproduktionen så den bare bliver stoppet når den ikke kan afsættes (til 0 kr).

Jeg tror stadig at der er behov for en udbygning af el-nettet, fordi vores el-forbrug kommer til at vokse kraftigt efterhånden som forsile brændsler bliver udfaset (behovet for el-vil stige med faldende el-priser).

PS! Med de variationer vi har set i el-priserne 2020 og 2021 er tilbagebetalingstiden for et 3MWh batteri på under 5 år udfra priserne fra Nordpool.

Vi har et relativt lille (max effekt 2,5 KW) gammelt solcelleanlæg. Men alligevel producerer vi omkring 1000 KWh mere om året end vi forbruger. Når vi kan gøre det, må langt de fleste husejere kunne gøre det samme. Så der må være potentiale til at dække en pænt stor del af det private elforbrug i landet. Meget mere end angivet i artiklen. Men der skal nok være større incitament for at det sker. En yderligere fordel er at produktionen så er placeret tæt på forbruget, hvilket reducerer tab og mindsker behovet for udbygning af elnettet.

Det pågældende anlæg kender jeg ikke til, men ved at der andre steder i landet er installeret anlæg på noget af det bedste jord vi har. Videre giver det også udfordringer at hindre den naturlige vegetation. Men det er kun en lille del af udfordringerne, jeg mener at der er meget store potentialer til rådighed hvor der bør indtænkes solceller, det er for ensidigt at tænke på agerjod, og tage som eneste muligheder.

@Bent, Enig. Det er mig ubegribeligt at man ikke fra offentlig side udbyder arealet over udvalgte stykker infrastruktur til investorer. For eksempel kunne man starte med at overdække Københavns højt besungne supercykelstier. Så er der masser af solceller og tørvejr på cykelstierne på én gang. Bud på hvordan man med rette konstruktion kan skabe medvind også er velkomne 😁

Frank, Det er spot on. Der er gode svar iblandt men jeg forstår ikke betragtningerne om X-Dobling af tagareal. Idag er der forsvindende lille tagareal ibrug, så hvis vi skal snakke X-Dobling skal det snarere være 1.000 eller 10.000. Så jatak, Lad os få nogle tal på potentielt anvendeligt tagareal. Som Obton investor har vi iøvrigt lige fået nyhed om indkøb af det største tag-anlæg hidtil. Der er tale om ca.8 fodbold baners areal på taget af et hollandsk logistikcenter. Det er alligevel en sjat, og den slags må også findes i Danmark.

Men den pegede på at pct.-delen af elproduktionen fra solceller bør være beskeden, for at det skal passe til forbruget.

Her skal man ikke overse, at behovet for air-condition og anden køling vil vokse dramatisk, allerede i de kommende år, her i Danmark.

Her kunne et smart træk være, hvis bygningsreglementet tillod at aircondition ikke blev medregnet i energirammen, hvis der på bygningen var installeret solceller nok til at drive den.

Jeg har ofte undret mig over, at solceller opsættes på frugtbar agerjord

Nu kender jeg tilfældigvis jorden under et par projekter på Skælskøregnen og det er altså ikke den bedste jord der bliver udtaget til solceller, tværimod, det er netop da magre, stenede, skår og på anden vis besværlige agre.

Jeg har ofte undret mig over, at solceller opsættes på frugtbar agerjord, ud fra sådanne beregninger. Men hvorfor er mulighederne for at anvende solceller i forbindelse med de store vejanlæg, lydafskærminger mv, samt hegn i villaområder aldrig blevet indtænkt i forbindelse med anlæg af nye solcelleparker? Arealerne langs vejene der i forvejen råber på afskærmininger, vil vel samlet kunne udgøre noget der ligner arealet på hustagene, måske endog mere. Fladerne er store allerede på nu etablerede støjskærme, og ved anlæg der indtænker en sådan løsning vil arealet kunne øges meget. Jeg har set, at der er reflektionsudforringer, men dette kan vel løses? En generel udbygnng af solcellekapaciteten, bør foregå på en måde der harmonerer med det samfund vi lever i, og sådledes at der skabes en blivende løsning. Solcellerne har lange levetider, og dermed vil anlægsopgaver være værd at medtage i etableringsfasen for alle kommende byggerier. og de vil efter min vurdering kunne indtænkes i mange nuværende anlæg, ud over hustagene.

Det står vist klart for alle, at dette ikke er et enten-eller spørgsmål. Vi skal naturligvis udbygge med solceller både på jorden og på tagene for at få nok solenergi. Det skal også bemærkes, at selv et stort taganlæg oftest vil være som et ret lille markanlæg. Derfor er de svære at sammenligne 1:1. For øjeblikket - og så langt øjet rækker - ser netselskaberne ude til at have svært ved at følge med, når det kommer til at nettilslutte solcelleparkerne https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article13667430.eceDerfor er det oplagt at benytte store, flade indistritage, hvor der ikke er æstetiske hensyn at tage hensyn til, og hvor der allerede er både en kraftig nettilslutning og et betydeligt elforbrug om dagen.

Energinet lavede en beregning af det optimale energimix. Jeg kan ikke finde den på Energinets hjemmeside. Måske bare min fejl.

Men den pegede på at pct.-delen af elproduktionen fra solceller bør være beskeden, for at det skal passe til forbruget. Mest fordi der ikke produceres om vinteren.

Jeg kan ikke huske tallet, men det var langt under 31%. Dvs. man kan måske installere kapacitet svarende 31% af vores elforbrug med solceller. Men det bliver ikke den produktion vi har brug for, og den overskydende produktion vil højst kunne fortrænge anden VE-produktion, som vi alligevel behøver for at klare vores behov om vinteren.

Det er måske på tide at sende projekterne i udbud, så man etablerer de parker, som i forhold til pris, og nabogener giver mest mening. Op til det niveau af produktionsmikset, som giver mest mening.

Og så er jeg ikke tilhænger af at man ud fra misundelse flytter indtjening/besparelse fra naboerne over til Big-corp. Noget der sker i stigende grad, uanset regeringsfarve.

Den langsomme udbygning af taganlæg er jo langt hen ad vejen forårsaget af manglende politisk vilje til at lave rimelige ordninger for ejerne

Det er jeg kun delvist enig i.

Bygningsejerne skal ikke have mere for strømmen end den er værd, ellers ville lejere blive yderligere økonomisk handicappet i forhold til ejere.

Når det er sagt, skal man naturligvis gennemtænke afregningen så den ikke i sig selv fører til unødvendigt spild af penge og på det punkt er det helt klart kørt i hegnet.

Der burde være en bagatelgrænse, således at de for de første X kWh/år kører elmåleren bare baglæns uden yderligere papirarbejde. Leverer man mere til nettet end X, eller end man henter tilbage, bliver man ikke betalt for det. X kunne f.eks være 1000 kWh/år. Skæringsdatoen skal rimeligvis være midsommeren.

Er man ikke tilfreds med det, har man tre muligheder:

A) Installer batterier

B) Tilmelde anlægget individuelt, med alt hvad det medfører af papirarbejde.

C) Gå ind i et højspændings-mæssigt lokalt andelsselskab der er "decentraliseret elproducent" og tager sig af papirarbejdet. (Med højspændingsmæssigt lokalt menes at ingen andelshavere er på den anden side af en 50kV transmissionsledning, således at kun nettoforbrug/produktion skal betale transmissionsafgivt over "det store" net).

Det vil i min optik være retfærdigt overfor både bygningsejere, samfundet og elnettets andre aktører.

Omvendt er jeg 100% enig I, at selvfølgelig skal der lægges en fornuftig mængde solceller på alle egnede nye tage, både fordi transmissionstabet reduceres, men ikke mindst fordi solceller, i sig selv, er en glimrende holdbar tagbelægning.

Men "fornuftig mængde" bør afhænge både af bygningen og dens anvendelse, og af om ejeren ønsker at forsøge sig på markedet for kommerciel elproduktion.

Hvis der var en bagatelgrænse, som ovenfor foreslået, kunne bygningsreglementet helt uden problemer kræve installation af mindst 1kW(p) solceller per boligendhed, med mindre beliggenheden eller tagkonstruktionen gør at årsproduktionen kommer under 800kWh.

Hvad med overdækning af parkeringspladser med solceller? Så vil elbilen kunne lades op og lakken skånes, medens elbilisten er på arbejde.

Det er en samfundsøkonomisk meget dyr løsning med hustags solceller, som man kunne få masser af grøn omstilling for andre steder hvor der ikke findes en grøn løsning der kan køre uden tilskud, som der findes med solceller på marker.

Det er faktisk en ret god pointe, som jeg ikke har set formuleret præcis så klart før.

Den langsomme udbygning af taganlæg er jo langt hen ad vejen forårsaget af manglende politisk vilje til at lave rimelige ordninger for ejerne

Der er i forvejen alt for gode forhold for opsætning af hustags solceller. Den eneste grund til at det kan betale sig at sætte solceller op på hustagene er at der gives indirekte støtte (man slipper for at betale elafgift og transmissionsomkostninger, og det man ikke betaler skal så ind på anden vis). Det er 5 gange dyrere at lave hustags solceller end det er at lave markanlæg, og stadig over 3 gange dyrere når man medregner alle energinets udgifter til tilslutning og transport af strømmen fra markanlæggene, og de vil i øvrigt fremover blive betalt af dem der opfører markanlæggene. Det er en samfundsøkonomisk meget dyr løsning med hustags solceller, som man kunne få masser af grøn omstilling for andre steder hvor der ikke findes en grøn løsning der kan køre uden tilskud, som der findes med solceller på marker.

Hvis man kigger på den præsentation som Noah har lavet, så skriver de:

Et meget forsigtigt skøn er, at vi kan placere 5 m2 solceller per indbygger fordelt på boliger, institutioner og virksomheder. En total udnyttelse af dette
potentiale vil betyde, at vi opsætter 27,4 millioner m2 solceller eller 27,4 kvadratkilometer.

Det må vel være mulig, at udnytte nogle af disse 600 kvadratkilometer til solcelleranlæg, før man anvender landbrugsjord.

Kilde: https://www.noah.dk/sites/default/files/2017-01/solceller_scr_2011-07_0%2C7MB.pdf

... taganlæg

-Er sandelig heller ikke nogen særlig ambitiøs fremskrivning.

”Flyv” en tur med Google Maps langs vore motorveje, hvor mange lagerhoteller, gods- og logistikcentre, ligger. - Jeg har fundet et sted med solceller.

Industriområder er oplagte til solceller, da net-infrastrukturen er god og strømforbruget i dagtimerne er højt. Ingen kan heller generes af det industrielle udseende.

Så, der må være noget andet der stikker under.

Et alm tag koster ca 1000 kr pr m2, mens et integreret tag koster ca 2500

Det er 1500 i forskel for ca 200 W, eller 7,5 kr pr W. Det er 4x prisen pr watt på alibaba.

Skal vi satse på at få 15 øre pr kWh, bliver det til 30 kr i indtægt pr m2 pr år. Dvs et tag må koste ca. 1300 kr pr m2. Med prisen fra alibaba + alm tag ligger vi på 1375.

Hvis du kan slå prisen derned bliver alle tage med solceller, fordi det kan betale sig.

Nu vurderer artiklen kun en fordobling af den nuværende kapacitet, men hvad er potentialet, hvis man medtager at tag på skyggesiden af et hus producerer ca 10% af mærkeeffekten.?

Interessante tanker. Hvis jeg kan hjælpe med tanker og sparring så kontakt mig

Mange tak Kristian- det vil jeg gør!

Alle disse innovativ tanker om effektivitet og produktionsmetoder er til at blive sindssyge af, når man er alene med dem.

ser jo spændende ud, men jo stadig lidt 'fugle på taget'... Vi kan jo ikke vente med udbygningen af solenergi til de er færdig udviklet.

Dette er godt oplæg til del 2 videoen hvor jeg akter at vise at fuglene på taget kan hives direkte ned i suppegryden. Teknologien kan nemlig frembringes via kun 2 procestrin der er relativt simple.

Dette er nemlig ikke noget nyt avanceret teknologisk fremskridt, men bare at vende kendt teknologi på hovedet og kombinerer det med andre kendte teknologier som normalt ikke benyttes i solcelle industrien i dag.

Den nye teknologi er ikke specielt meget bedre end den kendte solcelleteknologi når den vender direkte mod solen og de direkte lys. Det er meget bedre udnyttelse af det diffuse lys der er ”the game changer”.

Så solceller der opsættes i dag på fordelagtige placeringer, vil sikkert stadig have et fornuftigt afkast (når solen skinner).

Der kan laves et meget bedre alternativ til solceller

Interessante tanker. Hvis jeg kan hjælpe med tanker og sparring så kontakt mig på kg(at)wavepiston(punkt)dk. Jeg kan desværre ikke stille udstyr til rådighed, men det lyder spændende.

Jeg har en fortid (og en PhD forresten 😆) i materialefysik med fokus på CVD processer. Har sammen med PhD studerende lavet masser af diamant og DLC overflader, engang i forrige årtusinde. Det er dog ikke min fornemmelse at der er sket det store på området de sidste 30 år.

Jeg tror du får problemer med at lave waferen tynd nok, og muligvis med termiske spændinger efter pålægning af en evt diamantfilm.

Anyways - held og lykke med projektet

..er der lavet tilsvarende opgørelse af potentielt anvedeligt tagareal??

Den langsomme udbygning af taganlæg er jo langt hen ad vejen forårsaget af manglende politisk vilje til at lave rimelige ordninger for ejerne - det være sig private, virksomheder eller offentlige institutioner. Teknologien til taganlæg er jo ganske tæt på at være der hvor det bruge tagintegrerede solceller som alternativ til klassisk tag ved ybygning eller renovering...

Hvis man følger dit link står der "Ulemper:

Der er aldrig blevet lavet nogle DU sten –så det vides realt ikke om der tale om rentabel teknologi"

Det kan selvfølgelig være der sker i morgen, men indtil da er det nok lidt tidligt at planlægge med det i større skala? (Ikke sagt at man ikke skal bruge en masse energi på at forbedre teknologien til at omdanne lys til strøm)

Der kan laves et meget bedre alternativ til solceller

Og det synes ganske urealistisk at ramme en tilsvarende dækning af vores el-forbrug, hvis vi alene skulle fokusere på tagprojekter.

Der kan laves et meget bedre alternativ til solceller der kan levere stabil energi fra solopgang til solnedgang også selv om det er skyet og solen ikke skinner. Så kan verden godt blive helt selvforsynet med vedvarende energi ved at bruge tagflader og måske overdække noget infrastruktur som jernbaner eller cykelstier.

Jeg har pt lavet følgende videoer om teknologienhttps://www.youtube.com/channel/UCtq_opPBZTnM3uVrjJMQF1w

Eller tekst og billeder på hjemmesidenhttps://www.xn--energilsning-1jb.dk/du-sten.aspx