Spørg Fagfolket: Buer vejen på Lillebæltsbroen mindre om sommeren?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Buer vejen på Lillebæltsbroen mindre om sommeren?

Illustration: Wikipedia/Ævar Arnfjörð Bjarmason

Vores læser Lars Clement spørger:

Er vejbanen mindre buet på Lillebæltsbroen om sommeren?

Jeg tænker på de store wirer, der bærer vejbanerne - de bliver vel længere i varmen?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor skal øen i midten af rundkørslen være så høj?

Peter Holt, fagprojektleder i bygværksafdelingen i Vejdirektoratet, svarer:

Ja, bærekablerne af stål bliver ganske rigtigt længere om sommeren, hvilket gør, at vejbanen buer noget mindre (radius bliver større).

Som tommelfingerregel siger vi, at broens hovedfag bevæger sig 3 cm ned eller op for hver grad Celcius, temperaturen stiger eller falder.

På et normalt år vil temperaturen typisk svinge i hvert fald 20 grader fra minimum til maksimum, hvilket betyder, at når det er varmest, vil broen bue i størrelsesordenen 60 centimeter længere ned mod vandoverfladen, end når det er koldt om vinteren.

60 cm kan godt lyde af meget, men det er småting i forhold til de øvrige dimensioner på broen, fx at der er 600 meter mellem pylonerne.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad gør man, hvis Storebæltsbroen er ude af drift?

Det samme på Storebæltsbroen

Ved Lillebæltsbroen er gennemsejlingshøjden på over 40 meter, så selv om broen buer mindre om sommeren, så er der taget højde for, at skibene stadig kan komme igennem uden problemer.

Asfalten på selve kørebanen er med til at begrænse problemerne, da den mørke solbeskinnede overflade gør, at oversiden bliver lidt varmere end undersiden, der ligger i skygge. Det gør, at brodækket krummer lidt mindre, end den ellers ville have gjort, når den bliver varm.

Samme principper gør sig gældende for Storebæltsbroen, som ligeledes er en hængebro, hvor brodækket er ophængt i stålkabler. Også her er der taget højde for, at brodækket vil bue mindre om sommeren, og det er ikke noget, der heller skader kørebanen.

Broernes asfaltbelægning er tilstrækkelig fleksibel til, at den kan tåle broernes temperaturbevægelser, der foregår meget langsomt - fordelt over mange timer - i løbet af et døgn. Faktisk buer broerne langt mere og hurtigere som følge af tung trafik alene, og tager vi Lillebæltsbroen, så bevæger midten af broens hovedfag sig med ca. 10 cm, når tung trafik passerer hen over den.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det var et interessant spørgsmål og et interessant svar. Det var lidt overraskende at bevægelserne er så store - men som det siges, så er broernes dimensioner endnu større.

Men jeg synes det var lidt sjovt at broen at broen bevæger sig 10 cm, for tung trafik. Jeg gad vide om en hængebro er mere "slap" end for eksempel en skråstagsbro.

  • 3
  • 0

Svaret skelner ikke klart, og forklare derfor ikke, forskellen mellem variationen af pyloner, kabler og hængere - og den samlede virkning, OG variation af broens vejbanekonstruktion - og den virkning.

Så, udover det oplyste måltal, så er jeg faktisk mindre oplyst..
I min optik:
- "vokser" pylonerne på grund af opvarmning, og løfter dermed kablerne i sadlerne
- "forlænges" kablerne på grund af opvarmningen, og sænker dermed de lodrette hængere - mest på midten
- "forlænges" hængerne på på gund af opvarmningen, og det er forskelligt grundet de forskellige længdet af hængerne
Netto tror jeg på, at vejbanen sænkes mest på midten, men i forløbet (mellem pylonerne) er det ikke indlysende hvordan netto-resulatet bliver i de forskellige punkter.

Vejbanekonstruktionen bæres af hængerne og tåler både ændret krumning (pga. ophængningens samlede ændring) OG spændinger grundet forskellig termisk udvidelse i top og bund. Den samlede længde udvidelse, som påvirkes af ændret krumning, skal absorberes i længderetningen (lad os kalde det glidesamlinger).

Så jeg synes det er en om'er.
Resultatet kunne jo belyses ved ændringer i ordinaterne ved pylon, og 2 punkter + midten, samt vejbanens længdeændring.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten