Vores læser Lars Clement spørger:
Er vejbanen mindre buet på Lillebæltsbroen om sommeren?
Jeg tænker på de store wirer, der bærer vejbanerne - de bliver vel længere i varmen?
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor skal øen i midten af rundkørslen være så høj?
Peter Holt, fagprojektleder i bygværksafdelingen i Vejdirektoratet, svarer:
Ja, bærekablerne af stål bliver ganske rigtigt længere om sommeren, hvilket gør, at vejbanen buer noget mindre (radius bliver større).
Som tommelfingerregel siger vi, at broens hovedfag bevæger sig 3 cm ned eller op for hver grad Celcius, temperaturen stiger eller falder.
På et normalt år vil temperaturen typisk svinge i hvert fald 20 grader fra minimum til maksimum, hvilket betyder, at når det er varmest, vil broen bue i størrelsesordenen 60 centimeter længere ned mod vandoverfladen, end når det er koldt om vinteren.
60 cm kan godt lyde af meget, men det er småting i forhold til de øvrige dimensioner på broen, fx at der er 600 meter mellem pylonerne.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvad gør man, hvis Storebæltsbroen er ude af drift?
Det samme på Storebæltsbroen
Ved Lillebæltsbroen er gennemsejlingshøjden på over 40 meter, så selv om broen buer mindre om sommeren, så er der taget højde for, at skibene stadig kan komme igennem uden problemer.
Asfalten på selve kørebanen er med til at begrænse problemerne, da den mørke solbeskinnede overflade gør, at oversiden bliver lidt varmere end undersiden, der ligger i skygge. Det gør, at brodækket krummer lidt mindre, end den ellers ville have gjort, når den bliver varm.
Samme principper gør sig gældende for Storebæltsbroen, som ligeledes er en hængebro, hvor brodækket er ophængt i stålkabler. Også her er der taget højde for, at brodækket vil bue mindre om sommeren, og det er ikke noget, der heller skader kørebanen.
Broernes asfaltbelægning er tilstrækkelig fleksibel til, at den kan tåle broernes temperaturbevægelser, der foregår meget langsomt - fordelt over mange timer - i løbet af et døgn. Faktisk buer broerne langt mere og hurtigere som følge af tung trafik alene, og tager vi Lillebæltsbroen, så bevæger midten af broens hovedfag sig med ca. 10 cm, når tung trafik passerer hen over den.
