menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Søren Schack Hansen spørger:
Jeg bor i en villa med tegltag, der ligger i en afstand af 20 meter fra høje træer og 10 meter fra en høj flagstang af glasfiber. Der er ingen luftledninger.
Hvor nødvendig er en lynafleder?
Desuden spørger Mads Nyvold:
Sensommeren sidste år afløste måneders solrige dage med nedbør og lyn.
I den forbindelse kom jeg (og svigerfar) til at tænke på, at i de gode, gamle dage var det vist påkrævet fra forsikringsselskaberne, at bygninger blev opført med lynafledere.
I dag er (synlige) lynafledere vist et særsyn. Hvorfor er man gået væk fra lynafledere, og hvilken effekt har det haft?
Læs også: Efter nattens tordenbrag: Hvordan aflades den spredte ladning i en tordensky til et enkelt lyn?
Allan Hvistendal Madsen, E-, og salgsingeniør hos handels- og ingeniørfirmaet DESITEK, der bl.a. leverer lynbeskyttelse, svarer:
For at svare på den med huset først: En lynafleder til tage består som oftest af tråd, lavet af en aluminiumslegering, men findes også i galvaniseret stål (StZn), kobber eller rustfrit stål.
Tråden er typisk ca. 8 mm i diameter og kan være suppleret med nogle antenner, som bliver elektrisk forbundet med flere såkaldte nedledere uden på huset og helt ned til jord med udligning undervejs på tagrender og andet af metal.
De sættes som regel kun på bygninger med særligt høje og uerstattelige værdier for at undgå skader på bygningen og evt. brand. Det ses ofte der, hvor lynene er hyppige - og det er geografisk forskelligt i selv lille Danmark.
Billedet ændrer sig tilmed fra år til år, men man ser typisk på en tiårig periode for at kende gennemsnittet for et geografisk område. Det er informationer, vi køber os til hos DMI.
Generelt kan vi dog sige, at vi i Danmark ligger på ca. 1 lyn/km²/år i gennemsnit, mens hyppigheden stiger, som man bevæger sig ned gennem Tyskland. I Sydtyskland er den omkring 4, så dernede har de helt andre krav end i Danmark.
Det betyder også, at myndigheder og forsikringsselskaber stiller krav til private boligejere. Herhjemme i Danmark er det som regel kun virksomheder, hospitaler og kirker samt museer eller andre kulturelle bygninger, der har ydre lynbeskyttelse.
Dit hus er delvist beskyttet af direkte lyn pga. de høje træer, men flagstangen beskytter ikke noget, da den er lavet af glasfiber, der slet ikke er elektrisk ledende.
Når vi taler lynbeskyttelse, taler vi om forskellige risikovurderinger. Tager vi den laveste, klasse 4, siger man, at en kugle med en radius på 60 meter skal kunne bremses af landskab, træer samt andre ledende ting uden mulighed for at røre direkte ved huset.
I fagtermer bliver denne gængse metode kaldt ’The Rolling Sphere Method’ og går altså ud på, at når kuglen kommer rullende, vil alle overflader, den rører på sin vej, være potentielt udsatte for lyn.
Hvis træerne i nærheden ikke er høje nok, eller står for langt væk fra huset, så kuglen, når den kommer rullende, kan røre ved huset, så er der behov for noget ydre lynbeskyttelse, der er højere end huset og måske står tættere på.
Det kan nogle gange være tilstrækkeligt med en tråd hen over taget og med to eller flere nedledere fra taget ned til jord eller suppleret med nogle lodrette lynopfangere, hvis der er skorstene, antenner eller solcelleanlæg oppe på taget.
Jeg vil ikke anbefale lynbeskyttelse af dit hus, men jeg vil anbefale dig at få beskyttet din el-tavle med en transientbeskyttelse.
En sådan beskytter mod overspændingspulser på over 1,5 kV i 8/20 µs og findes i en Type 2-udgave, der skal installeres i de fleste nye bygningers hovedtavler fra 1. juli 2019 iht. til de nye el-installations bekendtgørelser (lovkrav) og standarden DS/HD 60364.
Der kan suppleres med flere transientbeskyttelser Type 2 i bygningen, og efter en Type 2 kan der suppleres yderligere med Type 3 helt ude ved den enkelte stikkontakt lige foran det apparat, som man gerne vil beskytte ekstra godt, men det sidste er ikke et lovkrav. Læs evt. mere her.
En transientbeskyttelse er parallelkoblet på et installationens-forsyningskabel og sidder typisk imellem el-måler og fejlstrømsafbryderen (HPFI), hvor den konstant holder øje med spændingen på el-nettet.
Med en reaktionstid på ca. 25 ns kan den gå fra at ’snuse’ til strømmen med få µA til - ved overspændinger - begynde at lede strømme op til 40 kA (peak-værdi), før den går i stykker og kobler sig selv fra for at undgå varig kortslutning, der kan ødelægge komponentens ydre og skade el-tavlen.
Der findes flere sikringsmekanismer for at undgå røg og ild eller andre skader. Transientbeskyttelsen har en termisk sikring indbygget, og sikringen foran beskytter imod kortslutning.
Transientbeskyttelsen bypasser den farlige transiente strøm på nominelt 20 kA uden om el-installationen og laver inden for den relative smalle puls på 8/20 µs en kontrolleret kortslutning af forsyningen og bringer en trusselsspænding på helt op til 100 kV ned under 1,5 kV.
Det er den mindste værdi, som et el-apparat til 230V skal kunne tåle og er testet til for at leve op til gældende krav for at bære CE-mærke og være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Læs også: Hvorfor zigzagger lyn?
Men tilbage til forsikringsselskaberne – og læserspørgsmål nr. 2 – så har din svigerfar ret i, at man før hen så lynafledere på ældre huse, og det var ofte dem i bindingsværk og med stråtag.
De var der selvfølgelig primært for at beskytte imod brand, men der var også nogle forsikringsselskaber, der stillede krav om det.
Problemet var så, at nogle af disse lynafledere ikke blevet udført og vedligeholdt korrekt, så virkningen var begrænset, og derfor blev nogle huse alligevel antændt ved lynnedslag.
Dette har man forsket meget mere i gennem de seneste 50 år, så i dag ved man, hvordan det skal laves korrekt ifølge en ny norm og standard IEC/EN 62305.
Dog er lynafledning ikke et lovkrav i Danmark, men der kan være nogle forsikringsselskaber, der stiller krav om det, hvis man vil have et nedslag i selvrisiko og præmie. Ellers kan det blive meget dyrt at forsikre et gammelt hus i bindingsværk og med stråtag, da de er meget brandfarlige.
Man finder således stadig synlige lynafledere nogle steder, f.eks. hen over højspændingsluftledninger, hvor der er en eller to tyndere tråde, og du ser det også på transformerstationer rundt omkring i landskabet. Det er der, hvor det giver mening for at beskytte vores elforsyning og infrastruktur.
På flere større industribygninger findes de også, men de er bare ikke særlig synlige der. Specielt, fordi arkitekter mener, at det skæmmer bygningerne, så de ønsker, at lynaflederne laves så diskret som muligt.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Jeg havde lynafleder på mit hus, nogle gamle stålwire eller lignende ført ned til noget i jorden.
Mine overvejelser var at de beskyttede noget ved lynnedslag, men måske også kunne tiltrække flere lyn end uden afleder. Hidtil er det gået meget godt og det er 40+ år.
Jeg ved ikke om der har været et krav, eller det blot var en smart sælger der kom forbi.
I går i tordenvejret (onsdag formiddag) slog mit HFI relæ fra to gange uden at lynene var meget tæt på.
Tak for informativ og detaljeret besvarelse!
Som frivillig brandmand har jeg set hvordan et enkelt lyn, der rammer skorstenen på et stråtækt hus (hvor der også var trær i haven), og løber langs tagryggen og ud ved gavlen, kan antænde undersiden af stråtaget.
Det kan man ikke slukke udefra, da stråene afviser vand!
På trods af mange forsøg med at bruge slukningsteknikker, der kan trænge ind i f.eks. vægge, forhindrede undertaget slukningen i at brede sig. Til sidst måtte vi rive stråtaget af. Resultat: Få timer senere er huset totalskadet.
Selv om de få oplevelser jeg har haft med stråtægte huse ikke er et videnskabeligt grundlag, vil jeg umiddelbart mene det bør overvejes seriøst at installere og vedligeholde lynafledere på stråtægte huse - selv om forsikringsselskabet ikke kræver det!
Der er stadig myter og overtro omkring lyn og lynbesskyttelse, selv blandt fagfolk, men artiklen er velskrevet og informativ. Mange tror fejlagtigt at RCD (tidligere fejlstrømsafbrydere) beskytter ved tordenvejr, de afbryder fordi installationernes kapacitive ladninger afledes til jord når lynet udlades og de opbygge elektriske felter bryder sammen, men da selv de hurtigste fejlstrømsafbrydere, populært kaldet relæer skal bruge milisekunder på at bryde, er de slet ikke hurtige nok til lyntransienter, der kun varer milliontedele af sekunder.