menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Alicia Lærke har spurgt:
Jeg har købt et kolonihavehus med 100 mm isolering i tag og gulv og 75 mm i væggene. Lige nu er der ca. 8 grader om dagen og 0 grader om morgenen.
Mit spørgsmål er: Sparer jeg noget ved at sænke temperaturen fra 21 grader om dagen til 16 grader om natten?
Det er en periode på ca. 8 timer, og det tager et par timer at få temperaturen op på 21 grader igen.
Christian Heerup, forretningsleder, Energi og Klima på Teknologisk Institut, svarer:
Ja, du sparer ca. 10 pct. på forbruget til opvarmning.
Det gør du, fordi du sænker varmetabet ved at reducere temperaturforskellen mellem inde og ude.
Dette gælder for en let (og måske ikke så tæt konstruktion) som et kolonihavehus, hvorimod for en konstruktion med tunge vægge vil temperaturændringen indendørs ændre sig langsommere end over to timer, og besparelsen vil derfor blive mindre.
Middeltemperaturen ude vil være ca. 4 °C, og med en temperatur inde på 21 °C vil forskellen være 17 °C.
Ved at sænke temperaturen, som du beskriver, bliver middeltemperaturen indendørs i stedet 19,3 °C, og forskellen er nu 15,3 °C - og altså 10 pct. mindre.
Da varmetabet, som du bruger energi på at dække, er proportionalt med temperaturforskellen, sparer du dermed 10 pct.
Det betyder, at du ville spare det samme, hvis du hele døgnet sænkede temperaturen indenfor til 19,3 °C.
Det betyder også, at hvis middeltemperaturen ude falder mere, vil du også spare mere – også selvom forskellen på udetemperaturen dag og nat er mindre. Det vil den være, når det er gråvejr, i modsætning til dit eksempel, hvor det har været klart vejr.
Jeg har her ikke taget hensyn til, at noget af opvarmningen om dagen i klart vejr sker ved, at solen varmer gennem vinduerne.
Det betyder, at hvis du ikke har høje træer eller andet, der skygger for solindfaldet, vil din relative besparelse faktisk være større i klart vejr, fordi du bruger mindre energi i løbet af dagen, og besparelsen om natten dermed udgør en større andel.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Man kunne også anerkende, at det er et kolonihavehus, og lade være med at opvarme det til mere end 18 grader. Tag en ekstra trøje på i stedet.
Et eller andet sted forstår jeg godt Thomas Tanghus' kommentar. På den anden side set, hvis man ønsker at bruge kolonihave huset til et fristed også om vinteren, kan jeg godt forstå man gerne vil varme det lidt op. Men det er jo heller ikke særligt godt isoleret.
Men derudover er det ikke kun i huse bygget med tunge konstruktioner at det (måske) (ikke) giver mening at sænke temperaturen for natten. Et hus som er bygget af træskelet eller CLT elementer - altså let konstruktion - isoleret med træfiberisolering - vil også have et meget langsomt temperaturskift. Jeg er endda tilbøjelig til at sige måske langsommere end en tung konstruktion. Det skyldes at træ og træfiberisolering dels er meget lufttæt (det "blæser" igennem mineraluld) og dels at det har en høj varmekapacitet. Dvs. at træ (især CLT elementer) og især træfiberisolering holder rigtigt godt på varmen, og derved er en supergod varmebuffer.
Det er er godt sparetip! Det kan du iøvrigt også gøre der hjemme, i dit væsentligt større hus, som derfor på trods af bedre isolering, nok ville spare endnu flere joule end kolonihavehuset, hvis du altså tager sweater på.
Tak for tippet, og det var så lidt
Der er også lige en ting som opvarmningskilde der skal tages med i betragtning. Hvis det er el som det nok er i kolonihaven, så er det rigtigt. Men hvis det f.eks. er noget vandbaseret hvor fremløbstemperaturen justeres, så er sagen ikke så ligetil. Hvis man normalt kan klare sig med en fremløbstemperatur på f.eks. 39 grader, så sker der et meget større varmetab i rør etc, når anlægget pludselig skal løfte temperaturen, og måske skruer fremløbs temp op til 50-60 grader. (og argumentet med at den varme alligevel bliver afsat i huset, holder kun hvis rørerne ikke ligger tæt på ydervægge og andre kuldebroer.
Christian Heerup giver et godt svar .
Men betragtning hvor udbredt det er med ideen om at det koster varme at varme op igen, så var det måske på tide at nogen kom med et godt bud på at forklare at det ikke koster varme på en simpel måde.
Når man varmer en bygnng op med en varmekilde, ender al varmen i omgivelserne.
En mindre del som tab direkte gennem væg eller gulv ved varmekilden og størstedelen gennem luft og vægge som bliver varme indvendig.
Når man slukker for varmekilden for at sænke temperaturen sparer man med det samme tabet ved varmekilden og det svarer temmelig nøjagtig til det øgede tab under genopvarmingen.
mvh Jens