Vores læser Bo Zachariasen spørger:
Sverige har problemer med master, som vælter, f.eks. i 2016, da en 332 m høj mast blev beskadiget.
Man skulle ellers tro, at den svenske klippegrund sikrede et godt fundament til master, og ved nærmere undersøgelse viser det sig da også, at der ligger sabotage bag mange af de beskadigede eller væltede master, jf. denne liste:
Har vi i Danmark også så mange master, som saboteres?
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, svarer:
Det kan godt være, at der engang er nogen, der har stukket en skruetrækker i et teknikskab eller lignende, men mig bekendt har vi ikke set større sabotage mod master i Danmark. Men risikoen er ikke fremmed for os.
I Sverige handlede det i 2016 om, at nogle barduner var blevet kappet, og man kan jo aldrig sikre sig helt mod folk med skruetrækkere og hammere, men det er almen praksis, at vitale ting som installationer er låst inde, og at der bliver holdt opsyn med masterne.
Emnet var senest oppe at vende i forbindelse med den sikkerheds- og sårbarhedsvurdering, vi som samfundskritisk branche var blevet bedt af regeringen om at få udført som led i at sikre de beredskabet mod sabotage i form af f.eks. cybertrusler.
Vores ’sektorstrategi for cyber- og informationssikkerhed’ udkom her i januar og beskriver en række forhold, der sagtens kan forbedres i beredskabssituationer, og her taler vi ikke kun hærværk udefra, men også sikring mod sabotage eller fejl fra medarbejdere eller underleverandører.
I den står der bl.a.: ’Risiko- og sårbarhedsvurderingen viser, at risikoen for fysisk sabotage vurderes som alvorlig.’
Desuden: ’Vurderingen viser endvidere, at broadcasttjenester betragtes som næstmest sårbar - særligt overfor menneskelige fejl og insidere, samt varme og fysisk sabotage. Selv om skalsikring af eksempelvis master eller broadcastknudepunkter er en del af udbyderens ansvar, viser analysen, at konsekvenserne for tjenesten ved fysisk sabotage er omfattende. Muligheden for myndighedsbeskyttelse af master og broadcastknudepunkter med fysisk magt i tilfælde af kriser bør indgå i en nærmere dialog mellem telesektoren og telemyndigheden.’
En af de ting, der blev peget på, var den fysiske sikkerhed omkring installationerne, og her nævnes det bl.a., at det kunne være en fordel at udvide det såkaldte tele-hjemmeværn er en del af det traditionelle hjemmeværn, men med særlig fokus på at sikre og bevogte f.eks. transmissionsknudepunkter. Desuden har de mobile enheder, som kan sikre forbindelse, hvis det eksisterende netværk er nede i krisesituationer.
Vi skal også i dialog om yderligere sikring, nu da det er identificeret, at der kan være nogle huller, hvis man står i en skarp situation med øget risiko.
Mindst en gang om året skal denne strategi opdateres for at tage højde for nye trusler og nye teknologier, og nu er den første vurdering så kommet, som vi skal til at se nærmere på i den kommende tid.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
