Spørg Fagfolket: Bliver alle kroppens celler angrebet under forkølelsen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Bliver alle kroppens celler angrebet under forkølelsen?

Illustration: Eldar Nurkovic / Bigstock

Vores læser Jens Kolberg spørger:

Vedrørende virusinfektioner, som f.eks. forkølelse: Hvor mange celler skal være inficeret (ca. i %), før man oplever symptomerne på en forkølelse? Er det alle kroppens celler, der bliver angrebet, eller er det kun nogle, der er modtagelige for virus?

Og de celler, der er inficeret, overlever de forkølelsen? Eller bliver man først rask, når de inficerede celler er døde? Hvor mange af de inficerede celler overlever?

Læs også: Spørg Scientariet: Er der virus, der holder os sunde?

Allan Randrup Thomsen, professor for Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, svarer:

Hvad du spørger om, er det umuligt at besvare konkret.

Hvor mange celler, der er inficeret, når man har forkølelse, ved vi ikke, men det er kun en brøkdel – de fleste symptomer skyldes faktisk vores reaktion på infektionen.

Når et virus angriber, er det typisk kun ganske bestemte celletyper, der kan inficeres; hvilke bestemmes af virus’ evne til at binde sig til og inducere sin egen optagelse i den givne celletype.

F.eks. inficerer HIV-virus primært de såkaldt CD4+-lymfocytter, fordi virus har molekyler på overfladen, der kan binde sig til netop CD4-molekylet på overfladen af disse celler. Andre virus bruger andre celleoverflademolekyler.

Læs også: Spørg Fagfolket: Kommer man hurtigere over en influenza ved at sulte sig?

Kun en brøkdel af vævet bliver inficeret

Dertil kommer, at mange væv er sammensat af forskellige celletyper, selv vores slimhindeoverflader, så alene af den grund er ikke alle celler inficeret.

Selv i homogene væv er det normalt kun en brøkdel, der er inficeret – her spiller tilfældigheder nok også en rolle, og når de første celler reagerer på infektionen, signalerer de til nabocellerne, at der er fare på færde, og disse svarer med øget modstandskraft over for virusinfektion.

Ikke alle inficerede celler dør som følge af infektion, og vi kender til mekanismer, så inficerede celler kan skaffe sig af med en virusinfektion.

Igen er det dog umuligt at svare på, hvor mange der er tale om.

På samme måde er det svært at svare på, om alle cellerne i ens krop er modtagelige over for forskellige virus. Vi har så mange forskellige celler i kroppen, at der sikkert er nogle, for hvilke ingen kendt virus har receptorer. Men det er kun et gæt, for jeg kender ikke til evidens, jeg kan støtte mig til, hvad dette angår.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange tak for svaret. Stadigvæk meget interessant!

Det var dog godt jeg ikke holdt vejret for at få et svar, - jeg sendte spørgsmålet ind for 11 år siden (1. februar 2008 01:50)

I jeres mail den gang, blev jeg dog advaret om lang svartid:

"Vi oplever stor interesse for Spørg Scientariet, og det kan derfor godt vare nogle uger, før du får svar. Du vil modtage en mail, når og hvis dit spørgsmål er kommet på."

:-) :-)

  • 25
  • 0

Haha. Jeg har været godt nede i bunken og kigget denne gang, kan jeg se. Jeg er glad for, at du ikke har ligget søvnløs og ventet på svar - der må være dømt nøl 😆. Bh. Mie, ing.dk.

  • 10
  • 0

Haha. Jeg har været godt nede i bunken og kigget denne gang, kan jeg se. Jeg er glad for, at du ikke har ligget søvnløs og ventet på svar - der må være dømt nøl 😆. Bh. Mie, ing.dk.

Jeg er bare glad for at jeg fik et svar.
Jeg var næsten ved at give op :-)

  • 5
  • 0

Hvis du ikke har skiftet mailadresse i mellemtiden, skal jeg nok sende en. 😉 Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke anede, at autosvaret lovede en mail ved svar (det kan selvfølgelig også have ændret sig i løbet af det seneste årti), så vil lige undskylde, hvis andre venter på mail :/. Bh. Mie, ing.dk.

  • 3
  • 0

Bare rolig Karsten. Jeg tager ikke nødvendigvis spørgsmålene i rækkefølge, da jeg prøver at brede dem lidt ud emnemæssigt - så alt håb om svar i dette årti er ikke ude. Jeg læser alle nye spørgsmål, der kommer ind, men mikser også gerne med ‘oldies but goodies’ fra lageret, hvis jeg lige får øje på et godt et, vi ikke tidligere fik svaret på. 😊

  • 3
  • 0

Hvis du ikke har skiftet mailadresse i mellemtiden, skal jeg nok sende en. 😉 Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke anede, at autosvaret lovede en mail ved svar (det kan selvfølgelig også have ændret sig i løbet af det seneste årti), så vil lige undskylde, hvis andre venter på mail :/. Bh. Mie, ing.dk.

Nah, det er ok. Takker for forslaget, men har jo set svaret.,, Har dog faktisk samme email. Bh Jens :-)

  • 1
  • 0

Ja, forkølelsens symptomer skyldes vores imumsystems respons på infektionen. Og det er gået op for mig at den opleves forskelligt. Man hører at for nogen er problemet at næsen et tilstoppet pga. hævede slimhinder. Det problem oplever jeg ikke. Kun at næsen løber og løber, en syndflod af tynd snot de første par dage. Ganske irriterende, og giver opløst hud omkring næsen. Har engang prøvet noget af det medicin (otrivin?) der sælges mod forkølelse, men det gjorde nærmest kun ondt værre. Men jeg kunne så også se på den at der stod den virkede mod de hævede slimhinder, som gav forstoppelse. Men åbenbart ikke mod snotproduktionen. Men mon jeg skal opfatte min krops reaktion ved forkølelse som at den bare er super effektiv til at skylle virus ud, og på den måde effektiv til at bekæmpe infektionen? Selv om dette effektive forsvar ikke just opleves behageligt.
Andre vira kan gemme sig i kroppen, Epstein-barr virus der giver skoldkopper og helvedesild, og herpes simplex, der giver forkølelsessår. Men hvordan gemmer de sig? Er det som egentlig virus i eller udenfor bestemte celler, eller er det bare koden der gemmer sig i nogle celler, og er den så kodet ind i vores DNA?
Har også hørt at meget af det nonsens DNA (ikke kodende DNA) der er en del af vores DNA, kan være gammel virus kode. Men kan det give anledning til produktion af virus?

  • 0
  • 0

Blot for at sige at du ikke er alene, med den krops reaktion på vira ;)
Det ser dog ikke ud til at være genetisk bestemt, da ingen, mig bekendt i min nærmeste familie har det på samme måde.
Og ja, Ventilatum kan bruges for at skåne huden, men lig otrivin et al., så er det ikke stoffer som får næsen til at stoppe overhovet, eller blot tilnærmelsesvis, meget tværtimod...
Det er et stort problem når man skal sove...
Godt, at jeg modsat mange, meget sjældent bliver forkøllet, men det gør det stadig ikke til sjove 12-24 timer...

  • 0
  • 0