DTU hed DtH, da jeg gik der i 1970'erne. DTH må stå på jeres regning!
Vores læser Jakob Madsen har spurgt:
Vi har alle, der har haft vores daglige gang på DTU i Lyngby, hørt historien om, at DTU er bygget som en form for Nato-hospital med en stor central landingsplads i midten, der kunne tages i brug i tilfælde af krig. Men er historien sand?
Laila Zwisler, leder af Teknologihistorie DTU, svarer:
I DTU’s historiegruppe har vi ofte hørt denne historie, og derfor har vi over årene ledt efter information om sagen. Vi ved ikke hvor og hvornår historien er opstået, men det lyder selvfølgelig rigtigt spændende.
Vi har imidlertid haft en tidligere major fra totalforsvaret på besøg, og han kunne berette, at alt så helt normalt ud, og at han aldrig har kendt til særlige tiltag som involverede DTU, som dengang hed DTH (Danmarks Tekniske Højskole).
Der er således hverken fundet spor af landingsbaner og kommandocentraler. Der er godt nok et tunnelsystem, men det bruges til f.eks. rørføring mellem bygninger.
Der var også et beredskabsrum og et beskyttelsesrum, som blev lukket helt ned i 2015, og herefter viste vi indholdet i en udstilling på DTU.
Det tyder derfor på, at DTH bare var en del af det almindelige beredskab og totalforsvaret, som tidens bygninger under velfærdsstaten jo var.
Efter 2. Verdenskrig oprettede mange lande et sådant totalforsvar, som skulle sikre koordination af samfundets ressourcer og kunne gå i gang i forbindelse med store ulykker, katastrofer og/eller krigshandlinger.
DTH var naturligvis en del af det lokale beredskab, hvor lokale grupper var udpeget til at kunne rykke ud ved ulykker og lign. i området. Derfor har DTU huset en del hospitalsudstyr, en brandbil og store mængder af slukningsudstyr.
I dag er beredskabet skruet sammen på en anden måde, og derfor har mange institutioner efterhånden skaffet sig af med udstyret og nedlagt utidssvarende beskyttelsesrum.
Men hvis nogen sidder inde med beviser på en mere spændende rolle for DTU i totalforsvaret, så vil vi meget gerne høre om det.
Under vores udstilling om DTH og totalforsvaret optog vi desuden en lille film fra en event i udstillingen, hvor deltagerne bekræftede den lidt kedelige sandhed - at der var masser af myter, men intet, der tydede på, at DTU havde nogen særlig rolle.
Jón Elmlund, Senior Emergency Manager på DTU, uddyber om det daværende sikringsrum og det nuværende beredskab:
Reglerne for sikringsrum foreskrev, at de i ’fredstid’ godt må anvendes til andre forhold/aktiviteter end sikringsrum, men at de skulle kunne tømmes for inventar indenfor 24 timer og ’omstilles’ til et sikringsrum.
Sikringsrum blev oprindelig indført som sikring af en bygnings brugere og blev dimensioneret i størrelse efter forventet personbelastning. Dette var oprindelig forankret i staten, men er siden hen udlagt til kommunerne.
Den lokale byggemyndighed (Lyngby-Taarbæk Kommune) traf tilbage i 1990’erne en principiel beslutning i kommunalbestyrelsen om, at alle sikringsrum i kommunen kan nedlægges – men kun efter konkret sagsbehandling.
Historisk har det været et arbejde med at nedlægge DTU’s sikringsrum, hvorfor DTU i dag ikke råder egentlige sikringsrum. I denne kontekst blev også de tidligere civilforsvarsdepoter nedlagt.
DTU har i dag et moderne internt beredskab, som er bundet op på en beredskabsplan for koncernen. Formålet med DTU's beredskabsplan er at skabe en fælles ramme for håndtering af hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer og rutiner, hvor fokus er på at redde liv og værdier, bevare DTU's omdømme, forsætte DTU's kerneopgaver samt genoprette DTU efter en hændelse.
Til dagligt har DTU to fuldtidsansatte beredskabsfaglige medarbejdere, som bl.a. arbejder med beredskabsplanlægning og krisestyring. På hele DTU findes der adskillige årsværk, som arbejder med at gøre DTU til et sikkert universitet - f.eks. it-sikkerhed, krisekommunikation, arbejdsmiljø og brandsikkerhed.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
DTU hed DtH, da jeg gik der i 1970'erne. DTH må stå på jeres regning!
Altså dem i Lundtofte der tyder på at lokaliteten skulle kunne bruges som nødhospital.
Dels var der håndvaske i alle rum. Dels ligger der en meget stor kirkegård med meget ledig plads lige ved siden af.
Forvirringen om landingsbane stammer nok fra at det var en flyveplads indtil DtH blev bygget: https://da.wikipedia.org/wiki/Lundtofte_Fl...
Dels var der håndvaske i alle rum.
Det forklarer jo glimrende hvorfor de aldrig er rådgiverne der får ansvaret for fadæserne ;-)
Dels var der håndvaske i alle rum.
Meget praktist når man arbejder med kridttavler, det var der også i min folkeskole bygget omkring 1970. Meget praktisk i en corona-tid.
Dels ligger der en meget stor kirkegård med meget ledig plads lige ved siden af.
Den lå der også før DTH. Der er meget plads idag, fordi folk biler brændt, istedet for kistebegravet, det er der også i resten af landet.
De to store parkeringspladser er ~600 m, det er for kort som landingsbaner. Og der skal flyttes rigtigt meget jord for at gøre den til en lang bane.
Alle bygninger på DTH er bygget med kældre, der kan indrettes til beskyttelsesrum. Det var standart under den kolde krig. I min skoletid parkerede jeg min cykel i en atomsikret cykelkælder.
På DTH har man oveni forbundet samtlige bygninger med et net af ingeniørgange. Der har man vikeligt været forudseende. Da man påbegyndte DTH var der en elektronregnemaskine i Danmark, tænk en skyttegravskrig det ville have krævet, for at etablere data netværk med nedgravede kabler.
De to store parkeringspladser er ~600 m, det er for kort som landingsbaner. Og der skal flyttes rigtigt meget jord for at gøre den til en lang bane.
Der findes fastvingede fly, der kan klare sig med meget lidt, Fi 156 f.eks. (kendt for at kunne lande og lette fra en terrasse i Gran Sasso). Ud over helikoptere. Men det gør jo ikke en p-plads til en flyveplads. Mon ikke nødhospitaler skulle længere væk?
Beredskabsplanens ‘fokus er på at redde liv og værdier, bevare DTU's omdømme, forsætte DTU's kerneopgaver samt genoprette DTU efter en hændelse’.
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på om det er prioriteret rækkefølge, men at ‘bevare DTUs omdømme’ som led i beredskabsplan virker besynderligt synes jeg.
For at være lidt polemisk, så forestiller jeg mig fokusset har været det samme i Tjernobyl og Wuhan..
Da jeg gik på DtH var forklaringen på det enorme parkeringsområde, at tilbage før grundstenen blev lagt tilbage i 1960, så sendte man i efterkrigsårene en delegation til det store forbillede USA, for at planlægge hvordan det fremtidige DtH skulle se ud.
Da delegationen kom hjem, var en af forudsigelserne, at inden for ret kort tid ville hver anden studerende have en bil.
Der er stadigvæk områder på små 1x1 meter, med svagt beton i nogle af kældrene. Og ved siden af disse imaginære huller, var der en lang økse og en skovl. Det var i tilfælde af, at man ikke kunne komme ud af bygningen, så var der disse markeringer hvor man med lidt hårdt arbejde kunne smadre muren for at komme ud. Det samme koncept finder man også i nogle af Forsvarets bunker fra 60'erne.
er er stadigvæk områder på små 1x1 meter, med svagt beton i nogle af kældrene. Og ved siden af disse imaginære huller, var der en lang økse og en skovl. Det var i tilfælde af, at man ikke kunne komme ud af bygningen, så var der disse markeringer hvor man med lidt hårdt arbejde kunne smadre muren for at komme ud.
Jep, og så var der fyldt op med grus uden for, så det var nemt at grave.
Der findes fastvingede fly, der kan klare sig med meget lidt, Fi 156 f.eks. (kendt for at kunne lande og lette fra en terrasse i Gran Sasso). Ud over helikoptere.
Fly som Twin Otter kan også opererer på de 600 m, men så er det mere aktuelt at bruge helikopterer, og der var det også i 1960. Men et større fly som C47, C54, C130, C160 skal helst have omkring 1200 m, selv om mindre kan gøre det.
Da delegationen kom hjem, var en af forudsigelserne, at inden for ret kort tid ville hver anden studerende have en bil.
Det havde vi også på DIA-M i 1988, foruden vores motorcykler
Altså dem i Lundtofte der tyder på at lokaliteten skulle kunne bruges som nødhospital.
Dels var der håndvaske i alle rum. ....
Er du sikker, var det ikke kun i "laboratoriesiden"?
Skulle lundtoftegårdsvej hhv. anker engelunds vej ikke være egnede afhængig af bevoksningen?
Jeg var E-studerende fra 1969 til 1975. I bygningerne i E-sektoren var der ikke håndvaske i alle kontorer.
Skulle lundtoftegårdsvej hhv. anker engelunds vej ikke være egnede afhængig af bevoksningen?
Ingen af dem er velegnede til fastvingefly, heller ikke hvis man fjerner diverse træer og lygtepæle. Hvis du har prøvet at køre på nogle af de svenske landeveje vil du se hvor meget plads der kræves for en "rigtig" landevejs-landingsbane.
Da man påbegyndte DTH var der en elektronregnemaskine i Danmark, tænk en skyttegravskrig det ville have krævet, for at etablere data netværk
Man brugte det da til "data netværk" ;-) . Jeg havde som studerende et job med at hente hulstrimler fra hullestuen på Numerisk Institut og bringe det over til GIER. Data transporteredes gennem kældrene med en lille rullevogn. Gangene gik helt over til Kampsax kollegiet (fjernvarme) så jeg kunne komme næsten helt hjem tørskoet, når det regnede ;-)
Skulle lundtoftegårdsvej hhv. anker engelunds vej ikke være egnede afhængig af bevoksningen?
AE-vej er for kort, men Lundtoftegårdsvej kan anvendes, hvis man fjerner lygtepælene, i lighed med sektioner af Helsingørmotorvejen.
Men hvis det havde været et issue, så ville det have været oplagt at bygge motorvejene på Vestegnen og i Nordsjælland, som nødlandingsbaner.
Ja, og tager man et smut forbi DTU idag, så er det dårligt til at finde en parkeringsplads på landingsbanen. Jeg tror at det idag er mere end hver anden studerende, der har bil.
Data transporteredes gennem kældrene med en lille rullevogn.
Båndbredden - hvad var båndbredden? ;-)
Kantinen var også overdimensioneret, da man regnede med alle skulle spise der. Da en administrationschef gik af i 90'erne kauserede han om bygningen af DtH og hvorfor man tog de valg.
Hvis der er mange studerende har bil, så må det stå meget tomt efter lukketid, og kantinen mangle kunder grundet take-away og nærliggende fast-food.
Man kan jo læse detektivhistorien Mailstorm af Per Helge Sørensen. En del af historien foregår i teknikgangene under DTU. Gangene bruges i øvrigt også til at bringe udstyr rundt, af både håndværkere og forskere. I stedet for at kæmpe et stort dyrt måleinstrument hen over den brolagte parkeringsplads, er det mere skånsomt at bruge teknikgangene hvor der er fint betongulv. Der er sågar både trappe og elevator hvor gangene skifter niveau.
Båndbredden - hvad var båndbredden? ;-)
For et bånd hulstimmel? Hulstrimlen var 11/16 ".
Mere herom :https://datamuseum.dk/wiki/Hulstrimmel
så var der disse markeringer hvor man med lidt hårdt arbejde kunne smadre muren for at komme ud. Det samme koncept finder man også i nogle af Forsvarets bunker fra 60'erne.
Og næsten det samme i kældrene i Trigeparken (nord for Århus). Her skulle der ikke graves, kun løftes nogle tunge fliser (hvis der ikke var faldet noget ned på dem). Den slags viser kun, at kælderen er tænkt brugt som sikringsrum (når den bliver udstyret med møbler, lokum og værktøj). Det var et krav til alle nye bygninger over en vis størrelse, først droppet i 90'erne.
Da jeg gik på DtH var forklaringen på det enorme parkeringsområde, at tilbage før grundstenen blev lagt tilbage i 1960, så sendte man i efterkrigsårene en delegation til det store forbillede USA, for at planlægge hvordan det fremtidige DtH skulle se ud.
Da delegationen kom hjem, var en af forudsigelserne, at inden for ret kort tid ville hver anden studerende have en bil.
Har også hørt at DTH's forbillede var USA - men, derovre skulle man til gengæld have bygget dem, så der kunne lande fly i midten. Så det kom så også.
Hulstrimlen var 11/16 ".
Nej, hulstrimlen var normal 8 hullers strimmel, d.v.s. 1" bred. Har lige målt på en. Man skrev programmerne på en Friden Flexowriter.
Kantinen var også overdimensioneret,
Der var, da jeg begyndte, hvor dele af bygning 101 lige var færdig i det mindste tre kantiner på DtH, K-kantinen i bygning 208, den "store" kantine i bygning 101 og E-kantinen i bygning 342. Hertil formodentligt også egen kantine på DIA. Dem kender jeg ikke nærmere.
AE-vej er for kort, men Lundtoftegårdsvej kan anvendes, hvis man fjerner lygtepælene, i lighed med sektioner af Helsingørmotorvejen.
Lundtoftegårdsvej er heller ikke velegnet. Arealet er alt for smalt. Hvis man ser på de svenske landeveje der samtidigt er "krigslufthavne" så er selve vejen 6 -10 kørebaner bred og med rigeligt med plads til siderne.
Båndbredden - hvad var båndbredden? ;-)
Den afhang meget af hvor meget input der var fra de studerende, hvor travl jeg havde og om elevatorerne var optaget. Peak båndbredde var omkring 600 tegn /sekund.
Really? Det ser da ikke sådan ud:
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard