Spørg Fagfolket: Blev DTU bygget som et Nato-hospital?

Illustration: Teknologihistorie DTU

Vores læser Jakob Madsen har spurgt:

Vi har alle, der har haft vores daglige gang på DTU i Lyngby, hørt historien om, at DTU er bygget som en form for Nato-hospital med en stor central landingsplads i midten, der kunne tages i brug i tilfælde af krig. Men er historien sand?

Laila Zwisler, leder af Teknologihistorie DTU, svarer:

I DTU’s historiegruppe har vi ofte hørt denne historie, og derfor har vi over årene ledt efter information om sagen. Vi ved ikke hvor og hvornår historien er opstået, men det lyder selvfølgelig rigtigt spændende.

Vi har imidlertid haft en tidligere major fra totalforsvaret på besøg, og han kunne berette, at alt så helt normalt ud, og at han aldrig har kendt til særlige tiltag som involverede DTU, som dengang hed DTH (Danmarks Tekniske Højskole).

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan laver man den stærkeste beton?

Her ses et lager i beredskabsrummet, som nu er nedlagt. Illustration: Teknologihistorie DTU

Der er således hverken fundet spor af landingsbaner og kommandocentraler. Der er godt nok et tunnelsystem, men det bruges til f.eks. rørføring mellem bygninger.

Der var også et beredskabsrum og et beskyttelsesrum, som blev lukket helt ned i 2015, og herefter viste vi indholdet i en udstilling på DTU.

'Bare' en del af totalforsvaret

Det tyder derfor på, at DTH bare var en del af det almindelige beredskab og totalforsvaret, som tidens bygninger under velfærdsstaten jo var.

Efter 2. Verdenskrig oprettede mange lande et sådant totalforsvar, som skulle sikre koordination af samfundets ressourcer og kunne gå i gang i forbindelse med store ulykker, katastrofer og/eller krigshandlinger.

DTH var naturligvis en del af det lokale beredskab, hvor lokale grupper var udpeget til at kunne rykke ud ved ulykker og lign. i området. Derfor har DTU huset en del hospitalsudstyr, en brandbil og store mængder af slukningsudstyr.

Læs også: Spørg Scientariet 5. maj: Saboterede man under krigen betonbunkerne med sukker?

En del af DTU's gamle beredskab. Illustration: Teknologihistorie DTU

I dag er beredskabet skruet sammen på en anden måde, og derfor har mange institutioner efterhånden skaffet sig af med udstyret og nedlagt utidssvarende beskyttelsesrum.

Men hvis nogen sidder inde med beviser på en mere spændende rolle for DTU i totalforsvaret, så vil vi meget gerne høre om det.

Under vores udstilling om DTH og totalforsvaret optog vi desuden en lille film fra en event i udstillingen, hvor deltagerne bekræftede den lidt kedelige sandhed - at der var masser af myter, men intet, der tydede på, at DTU havde nogen særlig rolle.

Jón Elmlund, Senior Emergency Manager på DTU, uddyber om det daværende sikringsrum og det nuværende beredskab:

Reglerne for sikringsrum foreskrev, at de i ’fredstid’ godt må anvendes til andre forhold/aktiviteter end sikringsrum, men at de skulle kunne tømmes for inventar indenfor 24 timer og ’omstilles’ til et sikringsrum.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan blev tung armering sat på krigsskibe under Anden Verdenskrig?

Sikringsrum, som nu er nedlagt. Illustration: Teknologihistorie DTU

Sikringsrum blev oprindelig indført som sikring af en bygnings brugere og blev dimensioneret i størrelse efter forventet personbelastning. Dette var oprindelig forankret i staten, men er siden hen udlagt til kommunerne.

Den lokale byggemyndighed (Lyngby-Taarbæk Kommune) traf tilbage i 1990’erne en principiel beslutning i kommunalbestyrelsen om, at alle sikringsrum i kommunen kan nedlægges – men kun efter konkret sagsbehandling.

Historisk har det været et arbejde med at nedlægge DTU’s sikringsrum, hvorfor DTU i dag ikke råder egentlige sikringsrum. I denne kontekst blev også de tidligere civilforsvarsdepoter nedlagt.

DTU har i dag et moderne internt beredskab, som er bundet op på en beredskabsplan for koncernen. Formålet med DTU's beredskabsplan er at skabe en fælles ramme for håndtering af hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer og rutiner, hvor fokus er på at redde liv og værdier, bevare DTU's omdømme, forsætte DTU's kerneopgaver samt genoprette DTU efter en hændelse.

Til dagligt har DTU to fuldtidsansatte beredskabsfaglige medarbejdere, som bl.a. arbejder med beredskabsplanlægning og krisestyring. På hele DTU findes der adskillige årsværk, som arbejder med at gøre DTU til et sikkert universitet - f.eks. it-sikkerhed, krisekommunikation, arbejdsmiljø og brandsikkerhed.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dels var der håndvaske i alle rum.

Meget praktist når man arbejder med kridttavler, det var der også i min folkeskole bygget omkring 1970. Meget praktisk i en corona-tid.

Dels ligger der en meget stor kirkegård med meget ledig plads lige ved siden af.

Den lå der også før DTH. Der er meget plads idag, fordi folk biler brændt, istedet for kistebegravet, det er der også i resten af landet.

De to store parkeringspladser er ~600 m, det er for kort som landingsbaner. Og der skal flyttes rigtigt meget jord for at gøre den til en lang bane.

Alle bygninger på DTH er bygget med kældre, der kan indrettes til beskyttelsesrum. Det var standart under den kolde krig. I min skoletid parkerede jeg min cykel i en atomsikret cykelkælder.

På DTH har man oveni forbundet samtlige bygninger med et net af ingeniørgange. Der har man vikeligt været forudseende. Da man påbegyndte DTH var der en elektronregnemaskine i Danmark, tænk en skyttegravskrig det ville have krævet, for at etablere data netværk med nedgravede kabler.

  • 16
  • 0

De to store parkeringspladser er ~600 m, det er for kort som landingsbaner. Og der skal flyttes rigtigt meget jord for at gøre den til en lang bane.

Der findes fastvingede fly, der kan klare sig med meget lidt, Fi 156 f.eks. (kendt for at kunne lande og lette fra en terrasse i Gran Sasso). Ud over helikoptere. Men det gør jo ikke en p-plads til en flyveplads. Mon ikke nødhospitaler skulle længere væk?

  • 1
  • 4

Beredskabsplanens ‘fokus er på at redde liv og værdier, bevare DTU's omdømme, forsætte DTU's kerneopgaver samt genoprette DTU efter en hændelse’.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på om det er prioriteret rækkefølge, men at ‘bevare DTUs omdømme’ som led i beredskabsplan virker besynderligt synes jeg.

For at være lidt polemisk, så forestiller jeg mig fokusset har været det samme i Tjernobyl og Wuhan..

  • 5
  • 0

Da jeg gik på DtH var forklaringen på det enorme parkeringsområde, at tilbage før grundstenen blev lagt tilbage i 1960, så sendte man i efterkrigsårene en delegation til det store forbillede USA, for at planlægge hvordan det fremtidige DtH skulle se ud.

Da delegationen kom hjem, var en af forudsigelserne, at inden for ret kort tid ville hver anden studerende have en bil.

  • 22
  • 0

Der er stadigvæk områder på små 1x1 meter, med svagt beton i nogle af kældrene. Og ved siden af disse imaginære huller, var der en lang økse og en skovl. Det var i tilfælde af, at man ikke kunne komme ud af bygningen, så var der disse markeringer hvor man med lidt hårdt arbejde kunne smadre muren for at komme ud. Det samme koncept finder man også i nogle af Forsvarets bunker fra 60'erne.

  • 8
  • 0

Der findes fastvingede fly, der kan klare sig med meget lidt, Fi 156 f.eks. (kendt for at kunne lande og lette fra en terrasse i Gran Sasso). Ud over helikoptere.

Fly som Twin Otter kan også opererer på de 600 m, men så er det mere aktuelt at bruge helikopterer, og der var det også i 1960. Men et større fly som C47, C54, C130, C160 skal helst have omkring 1200 m, selv om mindre kan gøre det.

  • 1
  • 0

Da man påbegyndte DTH var der en elektronregnemaskine i Danmark, tænk en skyttegravskrig det ville have krævet, for at etablere data netværk

Man brugte det da til "data netværk" ;-) . Jeg havde som studerende et job med at hente hulstrimler fra hullestuen på Numerisk Institut og bringe det over til GIER. Data transporteredes gennem kældrene med en lille rullevogn. Gangene gik helt over til Kampsax kollegiet (fjernvarme) så jeg kunne komme næsten helt hjem tørskoet, når det regnede ;-)

  • 10
  • 0

Kantinen var også overdimensioneret, da man regnede med alle skulle spise der. Da en administrationschef gik af i 90'erne kauserede han om bygningen af DtH og hvorfor man tog de valg.

Hvis der er mange studerende har bil, så må det stå meget tomt efter lukketid, og kantinen mangle kunder grundet take-away og nærliggende fast-food.

  • 0
  • 0

Man kan jo læse detektivhistorien Mailstorm af Per Helge Sørensen. En del af historien foregår i teknikgangene under DTU. Gangene bruges i øvrigt også til at bringe udstyr rundt, af både håndværkere og forskere. I stedet for at kæmpe et stort dyrt måleinstrument hen over den brolagte parkeringsplads, er det mere skånsomt at bruge teknikgangene hvor der er fint betongulv. Der er sågar både trappe og elevator hvor gangene skifter niveau.

  • 5
  • 0

så var der disse markeringer hvor man med lidt hårdt arbejde kunne smadre muren for at komme ud. Det samme koncept finder man også i nogle af Forsvarets bunker fra 60'erne.

Og næsten det samme i kældrene i Trigeparken (nord for Århus). Her skulle der ikke graves, kun løftes nogle tunge fliser (hvis der ikke var faldet noget ned på dem). Den slags viser kun, at kælderen er tænkt brugt som sikringsrum (når den bliver udstyret med møbler, lokum og værktøj). Det var et krav til alle nye bygninger over en vis størrelse, først droppet i 90'erne.

  • 3
  • 0

Kantinen var også overdimensioneret,

Der var, da jeg begyndte, hvor dele af bygning 101 lige var færdig i det mindste tre kantiner på DtH, K-kantinen i bygning 208, den "store" kantine i bygning 101 og E-kantinen i bygning 342. Hertil formodentligt også egen kantine på DIA. Dem kender jeg ikke nærmere.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten