Spørg Fagfolket: Ændrer det på Jordens masse, at vi graver efter olie og gas?

Illustration: Bigstock/PHOTOCREO Michal Bednarek

Flere af jer har spurgt til, hvad det egentlig betyder for Jordens vægt, når vi graver efter forskellige ting.

Blandt andre har Jytte Thuesen Jensen spurgt:

»Vi var nogle gode venner, der sad og talte om, hvorvidt Jorden ville blive mindre, når alt gas, olie og andre råstoffer blev tømt her på Jorden.

Der var et par stykker, der hævdede, at Jorden ville blive mindre, fordi der ville opstå store huller i Jorden. Undertegnede og nogle andre sagde det modsatte. Hvem har ret?«

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan påvirker polernes afsmeltning risikoen for jordskælv?

I samme boldgade har Michael spurgt:

»Hvis der har været olieproduktion siden år 1859, må det i kilo betyde noget for Jordens totalvægt? Og har det betydning for Jordens kredsløb?«

Marian Hellstrand vil derimod gerne vide, om al den graven har gjort Jorden uhensigtsmæssig tyk. Hun spørger:

»Alle kulturlag, som vi fra tid til anden graver i, får mig til at tænke, om Jorden er blevet tykkere end godt er? Og har det nogen betydning for tyngdekraften?«

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er planeter runde?

Bo Holm Jacobsen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, svarer:

Hvis vi tænker på Jorden som alle jordlag ind til Jordens centrum, alt havvand, atmosfæren og vores kulturgenstande, så består alt dette af en vis samling atomer.

Olie og kul fra undergrunden ender i atmosfæren som CO2 eller som plastic i oceanerne, og jernmalm ender som broer og biler.

Også de ekstra kulturlag i vores gamle byer er jord, som på et tidspunkt er blevet hentet ind fra markerne omkring byen, så her er der også bare tale om en omfordeling af Jordens oprindelige atomer.

Så Jorden som helhed ændrer ikke masse. Jordens kredsløb om Solen og Månens kredsløb om Jorden ændres heller ikke.

Jorden modtager dog år for år masse gennem meteoritter og taber de allerhurtigste luftmolekyler fra den øverste varme del af atmosfæren, især brint. Men det er i småtingsafdelingen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For hvert kilo brint vi mister til rummet er det som at miste en dråbe i havet...

Bogstaveligt talt...

Der er ca 1,4 mia kubikkilometer vand på jorden. Dvs 1.400.000.000.000.000.000.000 liter eller ca 14.000.000.000.000.000.000.000.000 dråber.

Den smule vi har flyttet rundt på i forhold til jordens masse som vel er 10-12 størrrelsesordner større får spørgsmålet til at svare til at spørge om folk taber sig når de flytter et støvkorn fra spidsen af en øjenvip til en anden - et eller andet der vejer et microgram...

Om det påvirker tyngdekraften? Du altforbarmende....

  • 11
  • 4

Om det påvirker tyngdekraften? Du altforbarmende..

folks naturfaglige forudsætninger er nu engang forskellige. Fint nok, at interesserede fra periferien af naturfagene spørger, og at Ing vælger at svare også på den slags. Viser, at der er interesse derude. Udover øget almen viden måske leder det til at nogle børn/børnebørn får lyst til fagene.

Jeg har da engang tænkt lidt i samme retning som spørgerne. Det holdt jeg senere op med, men har da endnu ikke forladt det indlysende spørgsmål om, hvilken effekt det ville have, hvis hele jordklodens befolkning hoppede samtidigt/evt. hoppede i 'bølge' ?

  • 3
  • 3

Regn på det Lone 😉 (som Claus gjorde)

Da jeg i en debat engang henviste til tyngdekraftens sikre effekt, kom der modsvar kyndige, der med mat-tunge, langhårede referencer betvivlede dens blotte eksistens. (Muligvis en klimadebat?). Den samlede effekt af synkronhop tør jeg derfor slet ikke byde ind på, men de ville nok få kamp til stregen fra fx byggeaktiviteter og tung trafik i myldretiden.

Det kunne ellers være lidt nyttigt, hvis vi fx ad hoc kunne justere rotationen en anelse og evt. ad den vej komme af med det irriterende sommer/vintertids-skift, og tilhørende P-bøder.

  • 2
  • 3

"Any worldly event that involves the movement of mass affects the Earth's rotation, from seasonal weather down to driving a car," Chao said."

https://www.jpl.nasa.gov/news/nasa-details...

De oplyser, at det store jordskælv i 2004 i Indonesien på over styrke 9 afkortede dagslængden med knap 3 mikrosekunder. Synkronhop kræver så, at der tages godt fra ved julefrokosterne forinden.

  • 1
  • 2

Umiddelbart vil mit svar være, at jordens masse er den samme, såfremt at gasserne der opstår på grund af udslip og afbrænding, forbliver indenfor jordens atmosfære. Dog, kan det omfordele masserne lidt. Ude fra rummet, vil jorden således have den samme masse. Mens, at vores lokale g-felt på jorden, meget teoretisk vil påvirkes.

Det ser værre ud, når at vi sender en sattelit eller rumraket ud i rummet. Hvis den ikke lander på jorden igen, så vil det påvirke massen. Og trykket, når at raketten sendes ud, vil også kunne påvirke jordens bane, med mindre vi sikre os, at vi skyder jorden tilbage, de efterfølgende gange der opsendes en raket.

  • 0
  • 1

ville den også gælde ved hop i en passende synkroniseret 'bølge' (1. eu+afrika, 2. asien, 3. det amr. kontinent - og folk var tunge nok?

Ja, selvfølgelig. Derfor er dette heller ikke muligt:

Det kunne ellers være lidt nyttigt, hvis vi fx ad hoc kunne justere rotationen en anelse og evt. ad den vej komme af med det irriterende sommer/vintertids-skift, og tilhørende P-bøder.

Hvis du begynder at gå i en retning og får impulsen p = m x v, bevæger jorden sig den modsatte vej med samme impuls; men da den er langt tungere, bliver hastigheden tilsvarende mindre. Når så du stopper den nye bevægelse, gør jorden det også.

I en roterende bevægelse er der også impulsmomentbevarelse https://da.wikipedia.org/wiki/Impulsmoment . Det forklarer din link:

https://www.jpl.nasa.gov/news/nasa-details...

  • 1
  • 2

så må Jorden få en lidt langsommere rotation. Ligedan hvis vi går med næsen i vejret, bare lidt mindre.

Meen - når vi ikke bare udvinder olie og gas, men også brænder det af, så stiger temperaturen - en del. Den is, der smelter nær polerne, vil jo blive til vand, som kan flyde andre steder hen. Og så kan det pludselig være en meget mærkbar forlængelse af døgnet. Især hvis man diskuterer skudsekunder.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten