Flere af jer har spurgt til, hvad det egentlig betyder for Jordens vægt, når vi graver efter forskellige ting.
Blandt andre har Jytte Thuesen Jensen spurgt:
»Vi var nogle gode venner, der sad og talte om, hvorvidt Jorden ville blive mindre, når alt gas, olie og andre råstoffer blev tømt her på Jorden.
Der var et par stykker, der hævdede, at Jorden ville blive mindre, fordi der ville opstå store huller i Jorden. Undertegnede og nogle andre sagde det modsatte. Hvem har ret?«
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan påvirker polernes afsmeltning risikoen for jordskælv?
I samme boldgade har Michael spurgt:
»Hvis der har været olieproduktion siden år 1859, må det i kilo betyde noget for Jordens totalvægt? Og har det betydning for Jordens kredsløb?«
Marian Hellstrand vil derimod gerne vide, om al den graven har gjort Jorden uhensigtsmæssig tyk. Hun spørger:
»Alle kulturlag, som vi fra tid til anden graver i, får mig til at tænke, om Jorden er blevet tykkere end godt er? Og har det nogen betydning for tyngdekraften?«
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er planeter runde?
Bo Holm Jacobsen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, svarer:
Hvis vi tænker på Jorden som alle jordlag ind til Jordens centrum, alt havvand, atmosfæren og vores kulturgenstande, så består alt dette af en vis samling atomer.
Olie og kul fra undergrunden ender i atmosfæren som CO2 eller som plastic i oceanerne, og jernmalm ender som broer og biler.
Også de ekstra kulturlag i vores gamle byer er jord, som på et tidspunkt er blevet hentet ind fra markerne omkring byen, så her er der også bare tale om en omfordeling af Jordens oprindelige atomer.
Så Jorden som helhed ændrer ikke masse. Jordens kredsløb om Solen og Månens kredsløb om Jorden ændres heller ikke.
Jorden modtager dog år for år masse gennem meteoritter og taber de allerhurtigste luftmolekyler fra den øverste varme del af atmosfæren, især brint. Men det er i småtingsafdelingen.
