'Spøgelsesnet' bliver til plast-affald: Minister kræver kortlægning

Illustration: Rich Carey / Bigstock

I Danmark foregår der ingen systematisk kortlægning eller indsamling af såkaldte spøgelsesnet, som flyder rundt i vandet til fare for havmiljøet. Nu vil fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) have undersøgt, om problemet er større, end vi går og tror. Det skriver DR Nordjylland.

Over 11.000 ton fiskegrej forsvinder i europæisk farvand om året, viser tal fra EU. Det svarer til en tredjedel af alt affald i havene omkring Europa. Spøgelsesnet kan både være trawl, garn og tovværk eller andet fiskegrej, der enten er blevet tabt eller smidt over bord fra fiskerbåde.

Redskaberne er typisk lavet af plast og bliver over længere tid i havet nedbrudt til mikroplast. Indtil da kan spøgelsesnet være farlige for havdyr, som kan blive fanget i nettene – det kaldes spøgelsesfiskeri.

Ingen danske fiskere indrapporterer mistet fiskegrej

Der findes ikke tal for omfanget af fiskegrej i dansk farvand, men sidste år udførte DTU Aqua en rapport for Miljøstyrelsen, som skulle danne grundlag for myndighedernes videre indsats mod spøgelsesnet. Rapporten kortlagde, hvor i Danmark der er størst risiko for at miste fiskegrej, og hvor koncentrationen af spøgelsesnet derfor vil være højest – teoretisk set.

Rapporten viser, at blandt andet Nordjyllands vestkyst, Langelandsbæltet og området sydvest for Bornholm er hotspots for spøgelsesnet.

Det vil fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) nu have undersøgt nærmere.

»Vi skal have undersøgt nogle af de områder, hvor der kunne være problemer, for eksempel Skagerrak eller i nærheden af Bornholm og få viden om, om der ligger mere garn, end vi umiddelbart troede,« siger hun til DR.

I Norge rydder myndighederne norske farvande for spøgelsesnet hvert år. Det gør de på baggrund af de omkring 200 årlige indberetninger om mistet fiskegrej, som fiskere sender til det norske Fiskeridirektorat.

Også i Danmark skal fiskerne indrapportere mistet fiskegrej, men der har ikke været nogen indberetninger i hverken 2015, 2016 eller 2017. Fiskeristyrelsen har også adgang til fiskernes elektroniske logbøger, hvor syv fiskere i 2017 registrerede mistet fiskegrej.

»Hvis det er tilfældet, at der ligger mere garn derude, end vi umiddelbart troede, så skal vi have en bedre systematik omkring opsamling af det,« siger Eva Kjer Hansen til DR.

Sådan fandt DTU frem til risikoområder

DTU Aqua fandt frem til risikoområderne ved at sammenstille data om fiskefartøjer og andre skibes positioner. Hvis der er mange fiskebåde i samme område, er der større risiko for, at fiskegrej kolliderer i vandet og måske bliver revet væk fra fartøjet.

Forskerne kortlagde samtidig de steder, hvor fartøjer fisker ved rev eller skibsvrag, hvor trawl, garn eller andet kan risikere at hænge fast. Der er også stor risiko for at miste fiskegrej i områder, hvor der både er meget fiskeri og stærk skibstrafik, så disse steder fandt forskerne også frem til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal vi prøve pant på fiskenet? Hvis torskefiskeriet slår fejl så kan fiskerne gå på rov efter spøgelsesnet i stedet ;) Win-win.

  • 4
  • 0

I Norge rydder myndighederne norske farvande for spøgelsesnet hvert år. Det gør de på baggrund af de omkring 200 årlige indberetninger om mistet fiskegrej, som fiskere sender til det norske Fiskeridirektorat.

Også i Danmark skal fiskerne indrapportere mistet fiskegrej, men der har ikke været nogen indberetninger i hverken 2015, 2016 eller 2017.

Hvor ER det dog dejligt at vide, at de danske fiskere med deres kvoter og sommerhuse er så meget dygtigere end de norske. Danske fiskere mister ikke noget udstyr overhovedet, mens deres norske kolleger mister ca. 200 stk. per år ;)

ROS til de danske fiskere og fiskeriministeren (.. og ;)

[ironi kan forekomme]

  • 3
  • 0

Der er et projekt igang på DTU Byg omkring brugen af gamle fiskenet som fiberarmering i beton. På den måde vil de forhåbentligt få en værdi efter der er gået hul i dem, så fiskerne tager dem med i land, i stedet for at "tabe" dem til havs. Og så slipper vi for at bygge nogle store bøvlede pantautomater, der går i stykker hvis nettet ikke er helt tomt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten