Splinternye vindmøller har stået bomstille i flere måneder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Splinternye vindmøller har stået bomstille i flere måneder

Nye vindmøller står bomstille, mens ejerne venter på, at politikerne på Christiansborg får forhandlet sig frem til en energireform, der fastsætter en ny - og, håber ejerne, højere - pris for vindmøllestrøm.

Siden september er der opstillet ni nye vindmøller i Danmark, alle langs den jyske vestkyst, og yderligere seks er på vej op i Thy, mens tre er på vej i No ved Ringkøbing.

Men ejerne tør ikke slutte dem til elnettet, fordi det vil binde dem til den nuværende afregningspris, som maksimalt udgør 48 øre per kWh.

Ejerne håber, at en ny energiaftale vil give dem flere penge for vindmøllestrømmen, og vil ikke risikere at gå glip af den gevinst ved at koble møllerne på nettet og dermed binde sig til den nuværende afregning.

Samtidig har opstillingen af de nye møller har ført til, at mellem 30 og 40 er pillet ned på grund af den nuværende skrotningsordning, og det har sænket andelen af vindenergi fra vestkysten alvorligt.

»Det er fuldstændig galimatias. De nye møller producerer ingen strøm, og de gamle er væk. Politikerne spænder simpelthen ben for udviklingen, når energiforhandlingerne hele tiden bliver udskudt,« siger Jens Petri, direktør for Østjysk Vindudvikling, der ejer andele for 20 millioner kroner i vindmøllerne langs vestkysten.

Vindmølleforening: Lav en overgangsordning nu!

Flere projektudviklere har skrevet breve til politikerne for alligevel at få lov til at komme under den fremtidige afregningsordning. Jens Petri har eksempelvis skrevet til klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) kort efter valget, men har endnu ikke modtaget et svar.

I øjeblikket står der opført for mellem 150 og 200 millioner kroner nye vindmøller, som ikke kører, og i Dansk Vindmølleforening kalder man situationen for »meget uheldig«.

»For ejerne er der store økonomiske tab forbundet med, at vindmøllerne står stille, og for alle andre betyder ventetiden jo, at der går længere tid, før vi får vindmøllestrøm,« konstaterer direktør Asbjørn Bjerre.

Han støtter ethvert forsøg på at få politikerne til at lave en overgangsordning, så de nuværende vindmøller kan komme med under den fremtidige afregningspris.

»Det burde ikke være så besværligt at beslutte, at alle, der tilslutter deres vindmølle fra dags dato, kommer ind under den nye ordning. Det kan jeg simpelthen ikke se,« siger Asbjørn Bjerre.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo præcis det vi fra SDE har påpeget gang på gang, når journalister på Ingeniøren og mange andre medier har mistolket tallene fra energistyrelsen.
Energistyrelsen registrerer de møller, der kobles af nettet og de vindmøller, der tilsluttes nettet.
Deres tal har intet at gøre med hvor mange der pilles ned og hvor mange der stilles op. Det ved de simpelthed intet om.
Vi (SDE) mener at tallet 9 (opstillede, ikke tilsluttede) er stærkt undervurderet. Vindmølleejerne er af gode grunde ikke interesserede i at indrømme, at de spekulerer i fremtidig højere tilskud.
Men som en Energiminister sagde fornylig: "vi lader markedet bestemme", og så sker sådan noget. Markedet kan ikke håndtere tilskudsordninger, der gælder fra tilslutningen og resten af møllens levetid.
Det system bryder forbrugerne sig heller ikke om, vi så gerne tilskud til bygningen istedet for tilskud til driften.

Vh Mogens Bülow Formand for SDE, som har en underafd. der hedder: Naboer til vindmøller.

  • 0
  • 0

Var det mig der var minister, blev ordningen omgående udformet sådan, at den kun gælder for møller, som opstilles frmeover.. De møller, der er opstillede, står der, fordi der er opstillet nogle kalkulationer, som viser, at de vil kunne give et fornuftigt økonomisk afkast - selv med knap så favorable vilkår.
Hvorfor i alverden skulle ejerne af disse møller dog begunstiges yderligere?
De nye møller, som stilles op, vil formodentlig skulle stilles op, hvor flere naboer generes. Det ville være rimeligt, at disse naboer kompenseres for de ulemper, naboskabet med vindmøllerne påfører dem.
Her kunne en del af den fremtidige støtte øremærkes til de "vindmølleramte".

  • 0
  • 0

It's for the common good.

Man får jo heller ikke den store erstatning når samfundet bygger en motorvej 600m væk...

At regelsættet er udformet så dumt, er jo ikke mølleejernes skyld.

I tyskland afregner man VE med 120 øre og i england blive vind afregnet med noget af det samme. Kan godt forstå at Dong hellere vil bygge parker i England.

/TH

  • 0
  • 0

»Det burde ikke være så besværligt at beslutte, at alle, der tilslutter deres vindmølle fra dags dato, kommer ind under den nye ordning. Det kan jeg simpelthen ikke se,« siger Asbjørn Bjerre.

Det er nemt at ønske sig andre menneskers penge.

Men, hvad er det normalt man kalder dem der ikke kan kende forskel på dit og mit?

Mit forslag til en løsning der får møllerne tilsluttet: Fratag spekulanterne alle tilskud, så kan de kan komme igang med at tjene deres egne penge.

  • 0
  • 0

It's for the common good.

Man får jo heller ikke den store erstatning når samfundet bygger en motorvej 600m væk...

/TH

  • og det er selvfølgelig fuldstændig urimeligt.
    Efter min mening skulle det ikke være muligt at anlægge motorveje, udvide lufthavne eller opstille vindmøller og lignende, uden at der ydes de berørte borgere fuld kompensation. Det burde være en selvfølge i en retsstat.
  • 0
  • 0